Er du for hård ved dig selv?
Det kan være en styrke at have høje ambitioner og gerne ville gøre tingene godt. Men stiller du så høje krav til dig selv, at det bliver svært at føle tilfredshed, acceptere fejl eller holde fri uden dårlig samvittighed?
Perfektionisme, præstationspres og selvkritik kan påvirke både dit selvværd og din psykiske trivsel. Måske oplever du, at det, du gør, aldrig føles helt godt nok, eller at du ofte sammenligner dig med andre.
Med denne korte refleksionsøvelse fra Psykologerne på Frederiksberg kan du undersøge, hvor meget dine egne forventninger og din selvkritik fylder i hverdagen. Du besvarer seks spørgsmål og får efterfølgende en personlig refleksion, som kan hjælpe dig med at blive mere opmærksom på dine mønstre.
Øvelsen tager cirka 2–3 minutter og er gratis. Den er ikke en videnskabeligt valideret psykologisk test og kan ikke bruges til at stille en diagnose.
Det kan være en styrke at være ambitiøs og gøre sig umage. Men nogle gange bliver forventningerne til os selv så høje, at det er svært at føle sig tilfreds, holde fri eller acceptere fejl. Måske genkender du følelsen af hele tiden at skulle gøre det lidt bedre.
Denne korte refleksionsøvelse handler om præstationspres og selvkritik. Du får seks udsagn, som du skal tage stilling til, og bagefter nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig med at se nærmere på dine egne mønstre. Det tager cirka 2–3 minutter.
Øvelsen er udviklet af Psykologerne på Frederiksberg. Den er ikke en videnskabeligt valideret test og kan ikke bruges til at stille en diagnose eller vurdere, om du har behov for behandling.
Prøv refleksionsøvelsen
Hvor meget fylder dine egne krav?
Tænk på, hvordan du typisk har det i din hverdag. Vælg det svar, der passer bedst. Der findes ingen rigtige eller forkerte svar.
Dine svar gemmes ikke og sendes ikke nogen steder hen. Resultatet beregnes på din egen enhed.
Din refleksion
Spørgsmål til refleksion
- Hvornår hjælper dine høje krav dig, og hvornår bliver de en belastning?
- Hvad ville du sige til en god ven, der stillede de samme krav til sig selv?
- Hvad kunne du gøre anderledes i én konkret situation i den kommende uge?
Dette er en refleksionsøvelse udviklet af Psykologerne på Frederiksberg, ikke en valideret psykologisk test. Svarene giver ikke en diagnose eller en klinisk vurdering.
Dine svar tyder på, at selvkritik og præstationspres ikke fylder så meget i de situationer, vi har spurgt til. Det betyder ikke, at du aldrig oplever pres. Måske har du allerede nogle måder at håndtere forventninger på, som hjælper dig med at bevare balancen. Overvej, hvad der fungerer godt for dig – især i perioder med større krav.
Du kan genkende flere situationer, hvor dine egne forventninger fylder. Høje ambitioner kan være motiverende, men de kan også gøre det vanskeligt at føle sig tilfreds med det, du gør. Prøv at lægge mærke til, hvornår dine krav hjælper dig, og hvornår de bliver en belastning. Det kan være et første skridt at øve sig i at acceptere, at noget godt kan være godt nok.
Du genkender mange af de mønstre, vi spørger til. Når selvkritik og høje krav fylder meget, kan det blive svært at finde ro, glæde og tilfredshed – også når du faktisk gør det godt. Måske er det værd at undersøge, hvor dine forventninger kommer fra, og hvad der sker, når du ikke lever op til dem. Hvis presset påvirker din trivsel eller hverdag, kan det være hjælpsomt at tale med en psykolog.
Vil du gerne arbejde med præstationspres, perfektionisme eller selvkritik? Vi hjælper både unge og voksne med at forstå og ændre mønstre, der påvirker trivsel og hverdagsliv.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er tegn på, at jeg stiller for høje krav til mig selv?
Tegn på høje krav til dig selv kan være, at du har svært ved at være tilfreds med dine præstationer, tænker meget over fejl eller føler, at du hele tiden burde gøre mere. Du kan også opleve dårlig samvittighed, når du holder fri, eller sammenligne dig med andre. Høje ambitioner er ikke nødvendigvis et problem, men de kan blive belastende, hvis de påvirker din trivsel og hverdag.
Hvad er forskellen på perfektionisme og præstationspres?
Perfektionisme handler ofte om at stille meget høje krav til sig selv og have svært ved at acceptere fejl eller ufuldkommenhed. Præstationspres er oplevelsen af at skulle leve op til bestemte forventninger, som kan komme fra dig selv eller dine omgivelser. De to ting hænger ofte sammen, men man kan godt opleve præstationspres uden at være perfektionist.
Hvorfor er jeg så selvkritisk?
Selvkritik kan hænge sammen med tidligere erfaringer, høje forventninger, usikkerhed eller et ønske om at undgå fejl og afvisning. For nogle bliver selvkritik en måde at forsøge at motivere eller beskytte sig selv på. Men hvis den indre kritiker fylder meget, kan den gøre det vanskeligere at føle tilfredshed, ro og selvaccept.
Kan perfektionisme og høje krav føre til stress?
Ja, vedvarende høje krav til dig selv kan være med til at øge risikoen for stress, især hvis du har svært ved at holde pauser, sætte grænser eller acceptere, at noget er godt nok. Perfektionisme kan også hænge sammen med bekymringer, selvkritik og præstationsangst. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan dine forventninger påvirker din trivsel.
Kan denne refleksionsøvelse vise, om jeg har perfektionisme eller præstationsangst?
Nej. Refleksionsøvelsen er udviklet af Psykologerne på Frederiksberg og er ikke en videnskabeligt valideret psykologisk test. Den kan hjælpe dig med at blive mere opmærksom på dine egne mønstre, men den kan ikke afgøre, om du har præstationsangst, eller give en klinisk vurdering. Hvis dine høje krav påvirker din hverdag, kan en psykolog hjælpe dig med at undersøge det nærmere.
Hvordan kan en psykolog hjælpe med perfektionisme og selvkritik?
En psykolog kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor du stiller høje krav til dig selv, og hvordan dine tanker, følelser og handlinger hænger sammen. I et psykologforløb kan du blandt andet arbejde med selvkritik, præstationsangst, grænsesætning og mere fleksible forventninger til dig selv. Målet er ikke nødvendigvis at sænke dine ambitioner, men at finde en mere bæredygtig måde at være ambitiøs på.
Kilde
Udviklet af Psykologerne på Frederiksberg.
© 2026 Psykologerne på Frederiksberg. Alle rettigheder forbeholdes.
Dette er et vejledende refleksionsværktøj og ikke en videnskabeligt valideret psykologisk test. Resultatet kan ikke anvendes til at stille en diagnose eller foretage en klinisk vurdering.