Hvornår bliver præstation et problem?

Der er ikke noget forkert i at være ambitiøs, grundig eller glad for at præstere.

Problemet opstår, når det bliver svært at vælge præstationen fra.

Du kan fx opleve, at du:

• stiller meget høje krav til dig selv
• sjældent føler, at det, du laver, er godt nok
• arbejder mere end nødvendigt
• har svært ved at holde pauser
• føler skyld, når du ikke er produktiv
• bruger meget tid på at kontrollere dit arbejde
• har svært ved at delegere
• bliver meget påvirket af kritik
• sammenligner dig meget med andre
• har svært ved at sige nej til nye opgaver
• føler uro, når du ikke laver noget
• presser dig selv videre, selvom du er udmattet
• hurtigt flytter fokus til næste mål, når du har opnået noget

Udefra kan det ligne høj motivation.

Indefra kan det føles som aldrig rigtig at kunne læne sig tilbage og tænke:

Det her er godt nok.

Hvad er overpræstation?

Overpræstation er ikke en diagnose.

Vi bruger begrebet om et mønster, hvor præstation, ansvar og produktivitet får så stor betydning, at det bliver svært at tage hensyn til egne grænser og behov.

Du kan godt være glad for dit arbejde og samtidig være fanget i overpræstation.

Det afgørende er ikke kun, hvor meget du laver, men også hvad der sker, hvis du forsøger at lade være.

Kan du holde fri uden dårlig samvittighed?

Kan du lave en fejl uden at bruge timer på at tænke over den?

Kan du sige nej til en opgave, selvom du kunne løse den?

Kan du være tilfreds med noget, der er godt nok?

Hvis svaret ofte er nej, kan præstation være blevet mere end ambition.

“Jeg fungerer jo fint”

Det kan være svært at opdage problemet, fordi overpræstation ofte bliver belønnet.

Du får måske gode karakterer, bliver forfremmet, får mere ansvar eller bliver den person, andre går til, når noget skal løses.

Derfor kan omgivelserne opleve dig som én, der har styr på tingene.

Men høj funktion er ikke det samme som lav belastning.

Du kan fungere godt udadtil og samtidig bruge meget store mentale og følelsesmæssige ressourcer på at opretholde det.

Nogle søger først hjælp, når de ikke længere kan.

Andre søger hjælp, fordi de opdager, at de ikke ønsker at leve med det konstante pres, selvom de stadig præsterer.

Når selvværd bliver afhængigt af præstation

For nogle ligger der en mere grundlæggende regel under præstationspresset:

Jeg er noget værd, når jeg præsterer.

Det betyder, at en fejl ikke bare er en fejl.

Den kan opleves som et tegn på, at du ikke er dygtig nok.

Kritik bliver ikke kun feedback på noget, du har gjort. Den kan ramme oplevelsen af, hvem du er.

Og succes giver måske kun kortvarig ro, fordi følelsen af at være god nok hurtigt skal bevises igen.

Det kan skabe et system, hvor du hele tiden må præstere for at holde usikkerheden på afstand.

I terapien kan vi arbejde med at gøre din oplevelse af egen værdi mindre afhængig af resultater og andres vurdering.

[Læs mere om lavt selvværd og selvkritik]

Perfektionisme – når godt ikke føles godt nok

Perfektionisme handler ikke bare om at have høje standarder.

Høje standarder kan være både motiverende og meningsfulde.

Problemet opstår, når standarderne bliver ufleksible, og fejl får for stor betydning.

Du kan fx:

• bruge for lang tid på opgaver
• rette og kontrollere igen og igen
• have svært ved at afslutte
• udskyde opgaver, fordi du ikke ved, om du kan gøre dem godt nok
• blive meget selvkritisk efter fejl
• fokusere på den ene ting, der ikke lykkedes
• have svært ved at tage imod ros
• tænke, at succes skyldes held, mens fejl skyldes dig

Paradoksalt nok kan perfektionisme derfor både føre til overpræstation og overspringshandlinger.

I begge tilfælde bliver risikoen for ikke at gøre det godt nok meget vigtig.

Når det er svært at holde fri

Hvis du er vant til at måle en god dag på, hvor meget du har nået, kan det være overraskende svært at gøre ingenting.

Du kan holde fri fysisk, mens hovedet fortsætter:

Jeg burde lige svare på den mail.

Jeg kunne også lige få ordnet…

Jeg er bagud.

De andre laver sikkert mere end mig.

Hvile kan derfor begynde at føles som noget, der først skal fortjenes.

Problemet er, at arbejdet sjældent bliver helt færdigt.

Hvis hvile først er tilladt, når alt er løst, bliver den let udskudt igen og igen.

I et psykologforløb kan vi arbejde med de regler og forestillinger, der gør det vanskeligt at stoppe – også når du rationelt ved, at du har brug for det.

Overpræstation og stress

Overpræstation kan fungere i lang tid.

Indtil den ikke gør.

Hvis du gentagne gange tilsidesætter træthed, søvn, pauser og egne grænser for at kunne fortsætte, kan belastningen over tid blive for stor.

Du kan begynde at opleve:

• søvnproblemer
• tankemylder
• koncentrationsbesvær
• irritabilitet
• uro
• hjertebanken
• hukommelsesproblemer
• udmattelse
• mindre glæde
• følelsen af aldrig at være færdig

Nogle bliver først opmærksomme på deres præstationsmønster, når de udvikler tydelige stresssymptomer.

I behandlingen er det derfor vigtigt ikke kun at få stressniveauet ned.

Hvis de samme indre krav fortsætter uændret, er der risiko for, at du vender tilbage til det samme mønster.

[Læs mere om stress]

“Men jeg kan jo godt klare det”

En udfordring ved overpræstation er netop, at du ofte kan klare meget.

Spørgsmålet er derfor ikke kun:

Kan jeg?

Men også:

Hvad koster det mig?

Du kan måske klare endnu en opgave, endnu en sen arbejdsdag eller endnu en uge uden ordentlig restitution.

Men hvis det gentager sig, kan prisen være søvn, relationer, fritid eller psykisk overskud.

At kunne noget er ikke det samme som, at man altid skal gøre det.

Overpræstation og ansvar

Nogle har ikke kun høje krav til deres egne præstationer.

De føler også et stort ansvar for, at ting fungerer omkring dem.

Du er måske den, der:

• opdager, hvad der mangler
• tager initiativ
• løser problemerne
• husker aftalerne
• hjælper kolleger
• tager den ekstra opgave
• sørger for, at andre har det godt

Det kan gøre dig værdifuld for omgivelserne.

Men hvis du automatisk tager mere ansvar, end der reelt er dit, kan det også blive svært for andre at tage deres del.

I terapien kan vi arbejde med forskellen mellem at være ansvarlig og at føle ansvar for alt.

Hvor kommer behovet for at præstere fra?

Der er sjældent én forklaring.

For nogle har præstation altid været forbundet med anerkendelse.

For andre har det været vigtigt at være den dygtige, ansvarlige eller ukomplicerede.

Nogle er vokset op med høje forventninger eller meget kritik.

Andre har selv udviklet høje krav uden at kunne pege på en bestemt årsag.

Erfaringer fra skole, arbejde, familie og relationer kan alle have betydning.

Det betyder ikke, at ambitioner er et problem, eller at forældre nødvendigvis har gjort noget forkert.

Det interessante er snarere at undersøge:

Hvilken funktion har præstation fået for dig?

Hvad sker der, hvis du ikke præsterer?

Og hvad fortæller du dig selv, når du laver en fejl?

ADHD og overpræstation

Overpræstation kan også forekomme hos mennesker med ADHD.

Nogle har gennem mange år udviklet omfattende strategier for at kompensere for vanskeligheder med struktur, koncentration, tidsfornemmelse eller hukommelse.

Det kan fx betyde, at du:

• arbejder længere end andre
• kontrollerer alting flere gange
• forbereder dig meget grundigt
• laver omfattende systemer
• er meget bange for at glemme noget
• bruger pres som en måde at komme i gang på

Udefra kan du derfor fremstå meget velfungerende.

Indvendigt kan det kræve enorme ressourcer.

Hvis ADHD spiller en rolle, er målet ikke bare at fjerne de strategier, der har hjulpet dig.

Det handler også om at finde ud af, hvilke strategier der fortsat er nyttige, og hvilke der er blevet for belastende.

[Læs mere om ADHD og ADD]

Når præstation påvirker relationerne

Et stort fokus på præstation kan også påvirke livet uden for arbejde eller uddannelse.

Du kan have svært ved at være mentalt til stede, fordi hovedet fortsat er på arbejde.

Du kan blive irritabel, når andre afbryder dig.

Eller du kan have så lidt overskud tilbage, at partner, børn, venner og fritidsinteresser får det, der er tilbage.

Nogle oplever også, at præstationslogikken flytter med ind i privatlivet.

Træning, mad, forældreskab eller fritidsinteresser bliver endnu et sted, hvor man skal gøre det rigtigt.

Så bliver selv restitution til et projekt.

Hvornår kan det være relevant at søge hjælp?

Det kan være relevant at tale med en psykolog, hvis du:

• føler, at du aldrig gør nok
• har svært ved at holde fri
• stiller meget høje krav til dig selv
• bliver meget påvirket af fejl eller kritik
• har svært ved at sige nej
• tager mere ansvar, end du egentlig ønsker
• føler skyld, når du hviler
• har svært ved at være tilfreds med dine resultater
• oplever stresssymptomer
• har et selvværd, der afhænger meget af præstation
• fungerer godt udadtil, men føler dig konstant presset indvendigt
• ønsker at være ambitiøs uden at betale så høj en pris for det

Du behøver ikke vente, til du bliver sygemeldt eller ikke længere kan fungere.

Hvordan kan en psykolog hjælpe med overpræstation?

I et psykologforløb undersøger vi både det konkrete præstationsmønster og det, der driver det.

Vi kan blandt andet arbejde med:

• perfektionisme
• selvkritik
• præstationsbaseret selvværd
• frygt for fejl
• behov for kontrol
• ansvar
• grænsesætning
• vanskeligheder med at holde pauser
• sammenligning med andre
• stress og belastning
• relationelle mønstre
• forventninger til dig selv
• undgåelse og overspringshandlinger

En del af arbejdet kan også være at afprøve, hvad der faktisk sker, hvis du gør noget anderledes.

Hvad sker der, hvis en opgave er god nok frem for perfekt?

Hvis du siger nej?

Hvis du holder fri, før alt er færdigt?

Hvis du laver en fejl uden straks at forsøge at reparere den?

Sådanne erfaringer kan være vigtige, fordi det ikke altid er nok intellektuelt at vide, at man stiller for høje krav til sig selv.

Behandling hos Psykologerne på Frederiksberg

Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi psykologhjælp til unge og voksne med præstationspres, perfektionisme og overpræstation.

Behandlingen tager udgangspunkt i dig og i de mønstre, der skaber problemer i dit liv.

Vi kan blandt andet arbejde med kognitive og adfærdsterapeutiske metoder, ACT, relationelle tilgange og andre relevante psykologiske metoder afhængigt af problemstillingen og den psykolog, du går hos.

Hvis præstationspresset hænger sammen med stress, ADHD, angst, lavt selvværd eller tidligere erfaringer, kan dette også indgå i behandlingen.

Målet er ikke at gøre dig mindre ambitiøs.

Det er at gøre det muligt at vælge, hvornår du vil præstere, frem for altid at føle, at du skal.

Kontakt os Book her

Find en psykolog med erfaring i præstationspres og perfektionisme

Flere af vores psykologer på Frederiksberg arbejder med præstationspres, perfektionisme, selvkritik, stress og overpræstation.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med, hjælper vi dig gerne med at finde den rette.

Kontakt os Book her

Selvhjælp til at bryde mønsteret

Hvis du genkender tegnene på overpræstation, kan du arbejde med at skabe en sundere balance:

Læs mere om præstationspres og perfektionisme

Vores psykologer skriver om præstationspres, perfektionisme og de mønstre, der kan gøre det svært at føle, at det, man gør, er godt nok.

Perfektionisme – når det aldrig føles godt nok
Om forskellen på ambition og perfektionisme, og hvorfor meget høje krav kan føre til både høj præstation og stor belastning.

Når din værdi afhænger af det, du præsterer
Om præstationsbaseret selvværd og hvorfor succes kun kan give kortvarig ro, hvis følelsen af at være god nok hele tiden skal bevises på ny.

Hvorfor kan jeg ikke holde fri?
Om dårlig samvittighed, ansvar og hvorfor det kan være svært at stoppe, selv når kroppen og hovedet har brug for en pause.

[Se alle artikler om præstationspres, selvværd og stress]

Få hjælp til præstationspres og overpræstation på Frederiksberg

Du behøver ikke vente, til du ikke længere kan præstere.

Det kan også være relevant at søge hjælp, mens du stadig fungerer godt, hvis det kræver mere af dig, end du ønsker at blive ved med at betale.

Hos Psykologerne på Frederiksberg kan du få hjælp til at forstå, hvad der driver dit præstationspres, og arbejde med perfektionisme, selvkritik, grænser og de krav, du stiller til dig selv.

Målet er ikke at fjerne dine ambitioner.

Det er at kunne præstere, uden at din værdi afhænger af det.

Vi har kort ventetid, og flere af vores psykologer har ledige tider.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog du skal vælge?
Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde en psykolog med relevant erfaring.

Kontakt os Book her