Selvværdstest – hvordan har du det med dig selv?
Selvværd handler om, hvordan du grundlæggende ser på og værdsætter dig selv. Det kan påvirke, hvordan du reagerer på kritik, møder udfordringer og indgår i relationer. Et lavt selvværd kan blandt andet vise sig som hård selvkritik, tvivl på egne evner eller en oplevelse af ikke at være god nok.
Denne test bygger på Rosenberg Self-Esteem Scale, et velkendt spørgeskema med 10 udsagn om ens generelle selvopfattelse. Testen kan give et øjebliksbillede af, hvordan du vurderer dig selv, men resultatet er ikke en diagnose eller en fuldstændig vurdering af dit selvværd.
Dine svar kan være et udgangspunkt for refleksion: Er du ofte mere kritisk over for dig selv end over for andre? Er der situationer, hvor din selvfølelse bliver særligt udfordret? Hvis det påvirker din trivsel eller dine relationer, kan det være hjælpsomt at tale med en psykolog.
Tag testen
Få indblik i dit selvværd
Besvar 10 korte udsagn om, hvordan du generelt ser på dig selv. Testen tager cirka 2–3 minutter. Du får en forklaring på dit resultat med det samme og forslag til, hvordan du kan bruge det til at reflektere over dit selvværd.
Testen kan ikke afgøre, om du har en psykisk lidelse, men kan være et udgangspunkt for at forstå din selvopfattelse og overveje, om du ønsker støtte til at arbejde med den.
Dine svar gemmes ikke og sendes ikke nogen steder hen. Testen beregnes på din egen enhed.
Dit resultat – en refleksion over dit selvværd
Hvad kan du bruge resultatet til?
Prøv at lægge mærke til, hvordan du taler til dig selv, særligt når noget er svært. Er din indre kritik hårdere, end du ville være over for en ven? Testen kan være et første skridt til at undersøge de mønstre, der påvirker din trivsel og dine relationer.
Hos Psykologerne på Frederiksberg hjælper vi blandt andet med selvværd, selvkritik og relationelle vanskeligheder. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker hjælp til at forstå og ændre de mønstre, der fylder for dig.
Dine svar giver et indblik i, hvordan du generelt vurderer dig selv. Testen kan ikke forklare årsagerne til din selvopfattelse og er ikke en diagnose. Nedenfor får du en skriftlig tilbagemelding og spørgsmål til eftertanke.
Dine svar kan pege på, at du har svært ved at se dine egne kvaliteter eller anerkende din værdi. Måske oplever du, at du stiller høje krav til dig selv, eller at det, du gør, sjældent føles godt nok.
Når vi er meget selvkritiske, kan det påvirke både vores trivsel og vores relationer. Vi kan komme til at lægge stor vægt på andres vurderinger, sammenligne os med andre eller have svært ved at tage imod anerkendelse.
Selvværd handler ikke kun om, hvad vi kan præstere, men også om, hvordan vi grundlæggende forholder os til os selv. Vores selvopfattelse kan blandt andet være præget af tidligere erfaringer og relationer.
Testen kan ikke give en diagnose eller forklare, hvorfor du har det, som du har det. Men dine svar kan være et udgangspunkt for at undersøge, hvordan du ser på og behandler dig selv.
Spørgsmål til eftertanke
- Er du ofte mere kritisk over for dig selv, end du ville være over for andre?
- Har du svært ved at anerkende dine egne kvaliteter?
- Hvor meget betyder andres vurderinger for, hvordan du har det med dig selv?
Dine svar giver et indblik i, hvordan du generelt vurderer dig selv. Testen kan ikke forklare årsagerne til din selvopfattelse og er ikke en diagnose. Nedenfor får du en skriftlig tilbagemelding og spørgsmål til eftertanke.
Dine svar tyder på, at du på nogle områder har en positiv opfattelse af dig selv, mens du på andre områder kan være mere usikker eller kritisk.
Måske oplever du, at dit selvværd varierer afhængigt af situationen. Du kan føle dig godt tilpas med dig selv i nogle sammenhænge, men blive mere usikker, når du møder modgang, begår fejl eller oplever kritik fra andre.
Det er almindeligt, at vores selvopfattelse påvirkes af det, vi oplever, og de relationer, vi indgår i. Men hvis følelsen af at være god nok i høj grad afhænger af, hvad du præsterer, eller hvordan andre reagerer på dig, kan det være værd at være nysgerrig på.
Testen kan ikke give en diagnose eller forklare årsagerne til din selvopfattelse. Den kan derimod være et udgangspunkt for at blive mere opmærksom på, hvad der styrker eller udfordrer dit selvværd.
Spørgsmål til eftertanke
- I hvilke situationer føler du dig mest tryg ved dig selv?
- Hvornår bliver du mere usikker eller selvkritisk?
- Kan du bevare følelsen af at være god nok, også når noget ikke lykkes?
Dine svar giver et indblik i, hvordan du generelt vurderer dig selv. Testen kan ikke forklare årsagerne til din selvopfattelse og er ikke en diagnose. Nedenfor får du en skriftlig tilbagemelding og spørgsmål til eftertanke.
Dine svar kan pege på, at du generelt har en positiv opfattelse af dig selv og er i stand til at anerkende dine egne kvaliteter og din værdi som menneske.
Det betyder ikke, at du aldrig bliver usikker, tvivler på dig selv eller er selvkritisk. Men du kan have et forhold til dig selv, hvor fejl, modgang og andres vurderinger ikke nødvendigvis ændrer din grundlæggende oplevelse af at være god nok.
Et positivt selvværd handler ikke om altid at være tilfreds med sig selv eller have stor selvtillid på alle områder. Det handler også om at kunne acceptere sine begrænsninger og møde sig selv med forståelse, når noget er svært.
Vores selvværd kan udvikle sig gennem livet og påvirkes af både relationer, erfaringer og livsomstændigheder.
Testen giver ikke en endelig vurdering af dit selvværd, men kan være et udgangspunkt for at reflektere over, hvordan du forholder dig til dig selv.
Spørgsmål til eftertanke
- Hvad hjælper dig med at bevare et positivt syn på dig selv, når noget er svært?
- Hvordan reagerer du på egne fejl eller kritik fra andre?
- Er der situationer eller relationer, hvor du bliver mere usikker på dig selv?
Ofte stillede spørgsmål
Kan en selvværdstest vise, om jeg har lavt selvværd?
Testen kan give et indblik i din generelle selvopfattelse, men den kan ikke alene afgøre, hvordan dit selvværd fungerer i alle dele af livet. Resultatet bør ses i sammenhæng med dine erfaringer og din aktuelle situation.
Er lavt selvværd en diagnose?
Nej. Lavt selvværd er ikke i sig selv en psykiatrisk diagnose, men det kan påvirke trivsel, relationer og måden, man håndterer udfordringer på.
Kan mit selvværd ændre sig?
Ja. Selvværd kan påvirkes af erfaringer, relationer og livsomstændigheder. Det er muligt at arbejde med selvkritik og udvikle en mere nuanceret og venlig måde at forholde sig til sig selv på.
Kan jeg få hjælp til selvværd hos en psykolog på Frederiksberg?
Ja. Hos Psykologerne på Frederiksberg kan du få hjælp til at forstå mønstre af selvkritik, usikkerhed og relationelle vanskeligheder. Kontakt os for at høre mere eller book en tid.
Hvad er tegn på lavt selvværd?
Lavt selvværd kan blandt andet vise sig som hård selvkritik, usikkerhed, vanskeligheder med at sætte grænser eller et stort behov for andres anerkendelse. Nogle oplever, at de ofte sammenligner sig med andre eller tvivler på deres egen værdi. Hvordan lavt selvværd kommer til udtryk, varierer fra person til person.
Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?
Selvværd handler om, hvordan du grundlæggende ser på og værdsætter dig selv som menneske. Selvtillid handler i højere grad om din tro på, at du kan klare bestemte opgaver eller situationer. Du kan derfor godt have høj selvtillid på arbejdet eller i studiet og samtidig kæmpe med lavt selvværd.
Kilde
Rosenberg (1965). Rosenberg Self-Esteem Scale.