Hvad er selvværd?

Selvværd handler grundlæggende om den værdi, vi oplever, at vi har som mennesker.

Det adskiller sig fra selvtillid.

Selvtillid handler typisk mere om troen på, om vi kan klare bestemte opgaver eller situationer.

Du kan derfor godt have høj selvtillid og samtidig have lavt selvværd.

Du kan fx være dygtig på arbejdet, få gode resultater og fremstå sikker over for andre, men stadig være meget afhængig af at præstere godt for at føle dig god nok.

Et mere stabilt selvværd betyder ikke, at du altid føler dig sikker eller tilfreds med dig selv.

Det betyder snarere, at din oplevelse af egen værdi ikke hele tiden afhænger af, om du præsterer perfekt, bliver bekræftet af andre eller undgår at lave fejl.

Hvordan kan lavt selvværd vise sig?

Lavt selvværd kan komme til udtryk på mange forskellige måder.

Du kan fx opleve, at du:

  • er meget selvkritisk
  • har svært ved at tage imod ros
  • fokuserer mere på fejl end på det, der lykkes
  • sammenligner dig meget med andre
  • bliver meget påvirket af kritik
  • har svært ved at sige nej
  • tilpasser dig andre for at blive accepteret
  • stiller meget høje krav til dig selv
  • ofte tvivler på dine beslutninger
  • har brug for meget bekræftelse
  • undgår situationer, hvor du risikerer at fejle
  • føler dig mindre værd end andre
  • har svært ved at tro på, at andre oprigtigt kan lide dig

For nogle er selvkritikken meget tydelig.

For andre viser det lave selvværd sig først, når noget går galt, en relation bliver usikker eller præstationen ikke lever op til forventningerne.

Når din værdi bliver afhængig af det, du præsterer

For nogle hænger selvværd tæt sammen med præstation.

Det kan fx føles som:

“Hvis jeg gør det godt, er jeg god nok.”

“Hvis jeg fejler, siger det noget om, hvem jeg er.”

Det kan føre til perfektionisme, overpræstation og meget høje krav til dig selv.

Du kan bruge meget energi på at gøre ting rigtigt, undgå kritik og bevise dit værd.

Udefra kan det se ud som ambition og høj kapacitet.

Indvendigt kan det være drevet af frygten for ikke at være god nok.

Problemet er, at præstationer aldrig kan give varig sikkerhed, hvis følelsen af egen værdi hele tiden skal bekræftes på ny.

I terapien kan vi arbejde med at adskille det, du præsterer, fra den værdi, du har som menneske.

Den indre kritiker

Mange med lavt selvværd har en stærk indre kritiker.

Den kan lyde som:

Du burde have gjort det bedre.

Hvorfor sagde du det?

Alle andre kan finde ud af det.

Du er for meget.

Du er ikke god nok.

Hvis de virkelig kendte dig, ville de ikke kunne lide dig.

Nogle oplever selvkritikken som en måde at holde sig selv på sporet.

Hvis jeg er hård ved mig selv, forbedrer jeg mig måske.

Men meget hård selvkritik skaber sjældent mere tryghed eller motivation på længere sigt.

Tværtimod kan den øge angst, skam, præstationspres og følelsen af utilstrækkelighed.

I et psykologforløb kan vi arbejde med at opdage den indre kritiker og undersøge, hvor dens budskaber kommer fra, og hvad de gør ved dig.

Hvor kommer lavt selvværd fra?

Der er sjældent én enkelt årsag.

Selvværd udvikles over tid og påvirkes blandt andet af vores relationer, erfaringer og den måde, vi bliver mødt på.

Det kan fx have betydning, hvis du gennem livet ofte har oplevet:

  • kritik
  • høje forventninger
  • sammenligning med andre
  • mobning
  • afvisning
  • manglende følelsesmæssig støtte
  • uforudsigelige relationer
  • at skulle præstere for at få anerkendelse
  • gentagne nederlag
  • følelsen af at være anderledes

Men lavt selvværd behøver ikke skyldes en vanskelig opvækst.

Det kan også udvikle sig senere i livet gennem fx belastende relationer, langvarig stress, sygdom, arbejdsliv eller gentagne oplevelser af ikke at lykkes.

Det vigtigste er ikke nødvendigvis at finde én årsag, men at forstå, hvilke mønstre der holder det lave selvværd i gang i dag.

Lavt selvværd og relationer

Selvværd påvirker ofte vores relationer.

Hvis du grundlæggende tvivler på, om du er værd at holde af, kan du blive meget opmærksom på tegn på afvisning.

Du kan fx:

  • overanalysere beskeder eller tonefald
  • være bange for konflikter
  • have svært ved at sige nej
  • tilsidesætte egne behov
  • søge meget bekræftelse
  • blive i relationer, der ikke er gode for dig
  • have svært ved at tro på, at andre virkelig vil dig

Nogle beskytter sig i stedet ved at holde afstand.

Hvis det føles risikabelt at blive set eller have brug for andre, kan man forsøge at klare sig selv og undgå sårbarhed.

I terapi kan vi arbejde med både selvopfattelsen og de relationelle mønstre, der hænger sammen med den.

[Læs mere om tilknytning og relationer]

Når du har svært ved at sætte grænser

Lavt selvværd kan gøre det svært at tage egne behov alvorligt.

Du ved måske godt, at du burde sige nej, men bliver optaget af:

Bliver de skuffede?

Synes de, jeg er besværlig?

Er jeg egoistisk?

Derfor kan du komme til at sige ja, selvom du egentlig mener nej.

På kort sigt kan det bevare roen i relationen.

På længere sigt kan det føre til irritation, udmattelse eller følelsen af at blive overset.

I terapien kan vi arbejde med at mærke egne behov tidligere og med at kunne sætte grænser uden automatisk at forstå det som afvisning eller egoisme.

Lavt selvværd og perfektionisme

Perfektionisme handler ikke bare om at kunne lide, at ting bliver gjort ordentligt.

Problemet opstår, når dine standarder bliver så høje og ufleksible, at fejl føles farlige.

Du kan fx opleve:

  • at intet føles helt godt nok
  • at du bruger meget lang tid på opgaver
  • at du udskyder ting, fordi du er bange for ikke at gøre dem godt nok
  • at du har svært ved at afslutte noget
  • at du bliver meget selvkritisk efter små fejl
  • at du ikke kan nyde et godt resultat, fordi fokus straks flytter til det næste

Perfektionisme kan derfor både føre til høj præstation og stor belastning.

[Læs mere om præstationsangst og overpræstation]

Lavt selvværd og sociale situationer

Hvis du ofte er optaget af, hvordan andre vurderer dig, kan sociale situationer kræve meget energi.

Du kan fx tænke:

Var det dumt, det jeg sagde?

Synes de, jeg virker mærkelig?

Talte jeg for meget?

Burde jeg have sagt noget andet?

Efter en social situation kan du gennemgå samtalen igen og lede efter tegn på, at du gjorde noget forkert.

Det kan være tæt forbundet med social angst, men behøver ikke være det.

Nogle oplever primært selvkritikken bagefter, mens andre bliver så bekymrede for andres vurdering, at de begynder at undgå sociale situationer.

[Læs mere om angst]

ADHD og selvværd

For nogle mennesker med ADHD hænger lavt selvværd sammen med mange års erfaringer med at få at vide, at de burde tage sig sammen, koncentrere sig bedre eller gøre mere ud af tingene.

Hvis du gentagne gange har oplevet at glemme aftaler, komme for sent, miste overblikket eller ikke leve op til forventninger, kan du begynde at forstå problemerne som personlig utilstrækkelighed.

I stedet for:

“Jeg har svært ved det her.”

kan oplevelsen blive:

“Der er noget galt med mig.”

I terapi kan vi arbejde med at skelne mellem konkrete vanskeligheder og de negative konklusioner om dig selv, som måske er vokset frem gennem mange års kritik eller misforståelser.

[Læs mere om ADHD og ADD]

10 tegn på lavt selvværd:

  • Du bekymrer dig ofte om, hvad andre tænker om dig.
  • Du tilsidesætter dine egne behov for at tilfredsstille andre.
  • Du har svært ved at sige nej og sætte grænser.
  • Du sammenligner dig ofte med andre og føler dig utilstrækkelig.
  • Du stiller urimeligt høje krav til dig selv og bliver skuffet, når du ikke lever op til dem.
  • Du tvivler på din egen værdi og evner.
  • Du føler dig uinteressant og frygter, at andre ser dig som kedelig eller besværlig.
  • Du oplever en vedvarende følelse af ikke at være god nok.
  • Du frygter, at andre vil opdage dine fejl og mangler.
  • Du har en indre kritisk stemme, der konstant taler negativt til dig.

Hvad kan du selv gøre for at styrke dit selvværd?

Selvom lavt selvværd kan føles som en fastlåst tilstand, kan du tage skridt til at styrke det:

– Tal til dig selv med samme venlighed, som du ville tale til en god ven.

– Læg mærke til, hvad du gør godt, i stedet for kun at se fejl.

– Brug tid med dem, der værdsætter dig, og skab afstand til dem, der dræner dig.

– Fejr både store og små succeser.

– Øv dig i at sætte grænser og respektere dine egne behov.

– Spørg dig selv, om de virkelig er sande, eller om de er gamle mønstre, der gentager sig.

– Mind dig selv om dine gode egenskaber og præstationer.

– Modtag ros i stedet for at afvise det.

Hvornår kan det være relevant at søge hjælp?

Det kan være relevant at tale med en psykolog, hvis lavt selvværd eller selvkritik påvirker dit liv.

Det kan fx være, hvis du:

  • sjældent føler dig god nok
  • er meget hård ved dig selv
  • har svært ved at tage imod ros
  • bliver meget påvirket af kritik
  • sammenligner dig konstant med andre
  • stiller ekstremt høje krav til dig selv
  • har svært ved at sige nej
  • tilsidesætter egne behov
  • undgår ting af frygt for at fejle
  • bliver meget afhængig af andres bekræftelse
  • oplever problemer i relationer på grund af usikkerhed
  • føler, at du skal præstere for at have værdi

Du behøver ikke have en psykisk diagnose for at få hjælp til selvværd.

Hvordan kan en psykolog hjælpe med lavt selvværd?

Et psykologforløb kan hjælpe dig med at forstå, hvordan dit selvbillede er blevet formet, og hvad der holder de negative forestillinger om dig selv i gang.

Vi kan blandt andet arbejde med:

  • selvkritik
  • negative forestillinger om dig selv
  • perfektionisme
  • sammenligning med andre
  • frygt for kritik
  • grænser og egne behov
  • relationelle mønstre
  • behov for bekræftelse
  • skam
  • præstationspres
  • undgåelse
  • tidligere erfaringer, der har påvirket dit selvbillede

En vigtig del af behandlingen er ofte at opdage, hvordan du behandler dig selv, når noget går galt.

Målet er ikke at overbevise dig om, at du skal synes, at alt ved dig selv er fantastisk.

Det handler om at udvikle en mere realistisk, fleksibel og mindre hård måde at forholde dig til dig selv på.

Behandling af lavt selvværd hos Psykologerne på Frederiksberg

Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi psykologhjælp til unge og voksne med lavt selvværd, selvkritik, perfektionisme og relaterede problemstillinger.

Behandlingen tilpasses dig og det, du ønsker hjælp til.

Vi arbejder blandt andet med kognitive og adfærdsterapeutiske metoder, ACT, relationelle tilgange og andre relevante psykologiske metoder afhængigt af problemstillingen.

For nogle handler arbejdet især om aktuelle tanker og handlemønstre.

For andre er det vigtigt også at forstå relationelle erfaringer eller tidligere oplevelser, der har været med til at forme selvbilledet.

Målet er, at din oplevelse af egen værdi bliver mindre afhængig af præstation, perfektion og andres vurdering.

Kontakt os Book her

Find en psykolog med erfaring i lavt selvværd og selvkritik

Flere af vores psykologer på Frederiksberg arbejder med selvværd, selvkritik, perfektionisme og de relationelle problemstillinger, der ofte hænger sammen med dem.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med, hjælper vi dig gerne med at finde den rette.

Kontakt os Book her

Læs mere om selvværd og selvkritik

Vores psykologer skriver om selvværd, selvkritik og de mønstre, der kan få følelsen af egen værdi til at afhænge af præstation og andres vurdering.

Lavt selvværd – hvorfor føler jeg mig aldrig helt god nok?
Om hvordan negative forestillinger om os selv kan udvikle sig og blive fastholdt, selv når omgivelserne ser os anderledes.

Den indre kritiker – hvorfor er jeg så hård ved mig selv?
Om hvorfor selvkritik kan føles nødvendig, men samtidig være med til at øge skam, usikkerhed og præstationspres.

Perfektionisme – når din værdi afhænger af at gøre det godt
Om hvordan høje krav kan blive tæt forbundet med selvværd, og hvorfor det kan være svært at acceptere fejl.

[Se alle artikler om selvværd, perfektionisme og relationer]

Få hjælp til lavt selvværd på Frederiksberg

Lavt selvværd handler ikke om, at du skal lære at fortælle dig selv, at du er fantastisk.

Det handler om at kunne se dig selv mere nuanceret og om, at din værdi ikke hele tiden skal bevises gennem præstation, perfektion eller andres bekræftelse.

Hos Psykologerne på Frederiksberg kan du få hjælp af en psykolog med erfaring i lavt selvværd, selvkritik og de problemstillinger, der ofte hænger sammen med dem.

Vi har kort ventetid, og flere af vores psykologer har ledige tider.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog du skal vælge?
Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde en psykolog med relevant erfaring.

Kontakt os Book her

Ofte stillede spørgsmål om selvværd

Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?

Selvtillid handler typisk om troen på, at du kan klare bestemte opgaver eller situationer. Selvværd handler mere om den grundlæggende oplevelse af din egen værdi. Derfor kan man godt have høj selvtillid og samtidig have lavt selvværd.

Hvordan ved jeg, om jeg har lavt selvværd?

Lavt selvværd kan blandt andet vise sig som stærk selvkritik, behov for bekræftelse, perfektionisme, sammenligning med andre, vanskeligheder med at sætte grænser eller følelsen af aldrig helt at være god nok.

Kan man ændre sit selvværd?

Ja. Selvværd er ikke en fast størrelse. I psykoterapi kan man blandt andet arbejde med de forestillinger, tanke- og handlemønstre og relationelle erfaringer, der er med til at fastholde et negativt selvbillede.

Hvorfor kan jeg ikke tage imod ros?

Hvis ros ikke stemmer overens med den måde, du ser dig selv på, kan det være svært at tro på den. Du kan fx forklare succes som held eller tænke, at andre ikke kender dig godt nok. Det kan være en del af et mønster, der fastholder et negativt selvbillede.

Kan perfektionisme hænge sammen med lavt selvværd?

Ja. For nogle bliver præstation en måde at sikre sig følelsen af at være god nok på. Hvis selvværdet derfor afhænger meget af resultater, kan fejl og kritik opleves særligt truende.

Kan lavt selvværd give angst?

Lavt selvværd og angst kan hænge sammen. Hvis du forventer at blive kritiseret, afvist eller afsløret som utilstrækkelig, kan det skabe meget uro i sociale situationer, relationer og præstationssituationer.

Kan ADHD påvirke selvværdet?

Ja. Gentagne erfaringer med kritik, misforståelser eller vanskeligheder med at leve op til forventninger kan påvirke selvopfattelsen hos nogle mennesker med ADHD.

Skal jeg have en diagnose for at gå til psykolog med lavt selvværd?

Nej. Lavt selvværd er ikke i sig selv en psykisk diagnose, og du behøver ikke have en diagnose for at få psykologhjælp.

Tilbyder I psykologhjælp til lavt selvværd på Frederiksberg?

Ja. Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder flere af vores psykologer behandling af lavt selvværd, selvkritik og relaterede problemstillinger. Vi tilbyder også online psykologsamtaler.