Stresstest – hvor meget stress oplever du?
Stress kan vise sig på mange måder. Måske har du svært ved at finde ro, føler dig overvældet af hverdagens krav eller oplever, at du ikke længere har det samme overskud som tidligere.
Det kan være svært selv at vurdere, hvor belastet man egentlig er – særligt hvis man gennem længere tid har vænnet sig til at have meget at se til.
Med denne stresstest kan du få et indblik i, hvor belastet du har følt dig gennem den seneste måned.
Hvad måler stresstesten?
Testen bygger på Perceived Stress Scale (PSS-10), som er et internationalt anvendt og videnskabeligt undersøgt spørgeskema.
PSS-10 undersøger, hvordan du har oplevet og håndteret forskellige situationer i din hverdag. Den ser blandt andet på, om du har følt dig overvældet, haft svært ved at overskue dine opgaver eller oplevet, at du har haft kontrol over det, der sker i dit liv.
Det er altså din egen oplevelse af belastning, testen undersøger – ikke hvor mange opgaver du har, eller hvor travlt du objektivt set har haft.
Testen kan ikke afgøre, om du har en stressrelateret tilstand, men den kan være et nyttigt udgangspunkt for at forstå, hvordan du har det.
Sådan tager du stresstesten
Testen består af 10 spørgsmål om dine følelser og tanker inden for den seneste måned. Ved hvert spørgsmål vælger du det svar, der bedst beskriver, hvor ofte du har haft den pågældende oplevelse.
Du behøver ikke tænke længe over hvert spørgsmål eller forsøge at huske præcis, hvor mange gange noget er sket. Svar ud fra din umiddelbare oplevelse.
Når du har besvaret alle spørgsmål, får du dit resultat med det samme. Det tager cirka 3 minutter. Du skal ikke oplyse navn eller e-mail, og besvarelserne skal ikke gemmes eller sendes til klinikken.
Tag stresstesten
Test dit oplevede stressniveau
Besvar 10 spørgsmål om, hvordan du har haft det den seneste måned. Testen tager cirka 3 minutter og kan give dig et indblik i, hvor belastet du har følt dig.
Resultatet kan hjælpe dig med at blive mere opmærksom på, hvordan belastninger påvirker dig, og om der er grund til at se nærmere på din trivsel og de krav, du står i.
Testen kan ikke afgøre, om du har en stressrelateret tilstand, men den kan være et godt udgangspunkt for at overveje, om du har brug for at ændre noget i din hverdag eller søge hjælp.
Dine svar gemmes ikke og sendes ikke nogen steder hen. Testen beregnes på din egen enhed.
Dit resultat
PSS-10 er ikke en diagnostisk test. Din score skal ses i sammenhæng med din livssituation og dine øvrige symptomer.
Din besvarelse tyder på, at du samlet set har oplevet mindre oplevet belastning i den seneste måned. Det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke kan have perioder med pres eller belastning. Hvis du mærker symptomer, der påvirker din trivsel, er de værd at tage alvorligt – også selvom din score er forholdsvis lav.
Din besvarelse tyder på, at du har oplevet en del belastning i den seneste måned. Måske har du i perioder følt dig presset, overvældet eller haft svært ved at finde ro. Overvej, hvad der belaster dig, og om der er mulighed for aflastning. Hvis symptomerne fortsætter eller påvirker din hverdag, kan det være relevant at tale med en psykolog eller din læge.
Din besvarelse tyder på, at du har oplevet en høj grad af oplevet belastning i den seneste måned. Det kan være et tegn på, at kravene i din hverdag har været svære at håndtere, eller at du har haft begrænset mulighed for at komme dig. Hvis du har vedvarende symptomer eller oplever, at din hverdag er påvirket, anbefaler vi, at du kontakter din læge eller en psykolog for en nærmere vurdering.
Hvad betyder dit resultat?
Din samlede score ligger mellem 0 og 40 point. Jo højere score, desto større oplevet belastning har du angivet i den seneste måned. Resultatet er et øjebliksbillede af dine egne svar – ikke en diagnose eller en måling af, hvor alvorlig en eventuel stressrelateret tilstand er.
Der findes ikke universelt fastlagte diagnostiske grænseværdier for PSS-10. En lav score betyder ikke nødvendigvis, at alt er godt, og en høj score er ikke i sig selv en diagnose.
En høj score kan hænge sammen med længerevarende belastninger, men kan også ses ved eksempelvis angst, depression, sygdom eller en vanskelig livssituation. Scoren fortæller ikke, hvad dine reaktioner skyldes. Se også på, hvordan du fungerer i hverdagen, hvor længe vanskelighederne har stået på, og om de ændrer sig. Du kan have brug for hjælp, også ved en lav score.
Hvornår bør du søge hjælp?
Hvis du gennem længere tid har følt dig presset, haft svært ved at restituere eller oplever, at belastningen påvirker din søvn, koncentration, relationer eller arbejdsliv, kan det være relevant at søge hjælp. Du behøver ikke vente, til du er fuldstændig udmattet.
Hos Psykologerne på Frederiksberg hjælper vi med at forstå, hvad der belaster dig, hvordan dine reaktioner hænger sammen med din situation, og hvordan du kan skabe mere bæredygtige rammer i hverdagen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ved jeg, om jeg er stresset?
Stress kan vise sig som tankemylder, uro, irritabilitet, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og en følelse af konstant at være på overarbejde. Nogle oplever også fysiske symptomer som hovedpine, hjertebanken eller muskelspændinger. Det er ikke altid let selv at opdage stress, især hvis belastningen har stået på længe. En stresstest kan hjælpe dig med at blive mere opmærksom på, hvordan du har det.
Hvad betyder mit resultat på stresstesten?
Dit resultat viser, hvor belastende og uoverskuelig du har oplevet din hverdag inden for den seneste måned. Et højere resultat tyder på mere oplevet stress, mens et lavere resultat tyder på mindre oplevet stress. Resultatet er et øjebliksbillede og skal ses i sammenhæng med dine symptomer, din livssituation og hvordan du fungerer i hverdagen.
Kan en stresstest vise, om jeg har alvorlig stress?
PSS-10 kan give en indikation af, hvor belastet du føler dig, men testen kan ikke i sig selv afgøre, om du har en stressrelateret tilstand, eller hvor alvorlig den er. Hvis du har vedvarende symptomer, svært ved at fungere i hverdagen eller føler dig tæt på at bryde sammen, er det vigtigt at søge hjælp hos din læge eller en psykolog.
Hvad er forskellen på almindelig travlhed og stress?
Travlhed kan være krævende, men er ikke nødvendigvis skadelig, hvis du har mulighed for at restituere og oplever, at du kan håndtere kravene. Stress opstår, når belastningerne over tid overstiger de ressourcer, du oplever at have til rådighed. Et vigtigt tegn er, at du har svært ved at finde ro og genvinde dit overskud, selv når du har fri.
Hvad kan jeg gøre, hvis min stresstest viser et højt resultat?
Et højt resultat kan være en anledning til at undersøge, hvad der belaster dig, og hvilke muligheder du har for at mindske presset. Det kan handle om arbejdsforhold, relationer, ansvar eller manglende restitution. Hvis belastningen har stået på længe, kan det være hjælpsomt at tale med en psykolog om dine reaktioner og finde konkrete måder at skabe mere balance i hverdagen. Ved betydelige symptomer bør du også kontakte din læge.
Kan jeg tage stresstesten flere gange?
Ja. Du kan tage PSS-10 igen for at følge, hvordan din oplevelse af stress udvikler sig over tid. Da spørgsmålene handler om den seneste måned, giver det ofte bedst mening at lade noget tid gå mellem besvarelserne. Ændringer i resultatet kan være nyttige at reflektere over, men mindre udsving behøver ikke betyde, at din tilstand har ændret sig væsentligt.
Kilde
Cohen, Kamarck & Mermelstein (1983). Perceived Stress Scale.
Dansk version: PSS – dansk konsensusversion (Regionshospitalet Gødstrup)