Hvad er stress?
Stress er en belastningsreaktion. Kortvarig stress er en naturlig del af kroppens måde at mobilisere energi på, når noget kræver ekstra af os.
Problemet opstår, når belastningen varer ved, og der ikke er tilstrækkelig mulighed for restitution.
Det kan eksempelvis ske, hvis kravene på arbejdet bliver for store, hvis du gennem længere tid står i en vanskelig privat situation, eller hvis flere belastninger opstår samtidig.
Men stress handler ikke kun om mængden af opgaver.
Mange, der udvikler stress, har gennem lang tid været gode til at tage ansvar, præstere, hjælpe andre eller fortsætte, selv når deres egne grænser er overskredet. Derfor kan det også være relevant at forstå de mønstre og betingelser, der har gjort det svært at reagere på belastningen tidligere.
Stress er ikke et udtryk for manglende styrke. Det er et signal om, at belastningen over tid er blevet større end det, du har haft mulighed for at restituere fra.
Hvordan mærkes stress?
Stress kan vise sig meget forskelligt fra person til person. For nogle begynder det med søvnproblemer, tankemylder eller en følelse af hele tiden at være på. Andre oplever koncentrationsbesvær, irritabilitet, hjertebanken eller en voksende følelse af ikke længere at kunne overskue det, de tidligere kunne.
Stress kan påvirke både kroppen, tankerne, følelserne og den måde, du handler på.
Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi med stress som en kropslig og relationel tilstand – ikke som en personlig fejl. Forandring sker i et tempo, som dit nervesystem kan være med til.
Hvis du gerne vil forstå stress og dine reaktioner bedre, kan du læse vores psykologers artikler om blandt andet:
hvorfor din vilje svigter, når du er stresset.
Du finder alle vores artikler her.
Adfærdsmæssige symptomer
- Søvnløshed
- Øget træthed
- Ændrede kostvaner
- Nedsat handlekraft
- Aggressivitet, irritabilitet
- Ubeslutsomhed
- Glemsomhed
- Fraværende
- Manglende engagement
- Manglende overblik
- Øget forbrug af stimulanser
- Øget sygefravær
- Mindre social
Fysiske symptomer
- Sultforstyrrelser, appetitløshed
- Hjertebanken, svimmelhed
- Hovedpine, trykken for brystet
- Svedeture
- Smerter
- Indre uro
Psykiske symptomer
- Ulyst
- Træthed
- Hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær
- Rastløshed
- Nedsat/dårligt humør
- Tankemylder, bekymringer
- Manglende overskud
- Gråd labil
- Følsom og letpåvirkelig
- Grubler og spekulerer
- Indadvendt
- Lav selvtillid
- Følelseskulde
Gode råd til stress i dit privatliv:
- Lær dine symptomer på stress at kende
- Kend dine muligheder og dine begrænsninger
- Lav en realistisk plan og husk pauser
- Brug tid på noget, der giver dig glæde
- Hold en sund livsstil
- Få en god nattesøvn
- Overvej meditation eller afspænding
- Brug tid med venner og familie
- Øv dig i at sige nej og sige pyt
- Se på det der kan ændres
- Tal med andre om belastningerne
Hvis arbejdet stresser dig, er det vigtigt at tale med leder og kolleger.
- Start dagen med overblik
- Prioriter og sig fra
- Tal med kolleger
- Husk pauserne
- Sænk kravene til dig selv
- Afstem forventninger med leder
Det afhænger af belastningsgraden. Ved alvorlig stress kan hel eller delvis sygemelding være nødvendig.
Det er vigtigt at arbejde med årsagen under sygemelding og inddrage arbejdspladsen.
Ændringer i din adfærd
Når belastningen bliver for stor, kan du også begynde at:
- trække dig fra andre
- arbejde mere for at forsøge at indhente det forsømte
- have svært ved at holde pauser
- blive mere ubeslutsom
- miste overblikket
- have sværere ved at sige fra
- bruge mere kaffe, alkohol eller andre stimulanser
- miste lysten til aktiviteter, du normalt holder af
Du behøver ikke kunne genkende alle tegnene for at være stresset. Det afgørende er blandt andet, om der er sket en forandring i forhold til, hvordan du normalt fungerer og har det.