Om katastrofetanker, behovet for kontrol og den angst, der kan opstå, når man bliver forælder.
Du ligger i sengen og lytter efter dit barns vejrtrækning.
Barnet sover, men du kan ikke selv finde ro.
Måske rejser du dig flere gange for at kontrollere, at alt er, som det skal være. Du ved godt, at du lige har undersøgt det, men tanken bliver ved med at vende tilbage:
Hvad nu, hvis der sker noget, mens jeg sover?
Måske er du begyndt at bekymre dig om ting, du aldrig tidligere har tænkt over. Om sygdom, ulykker, søvn, mad eller om du overser noget vigtigt.
At blive forælder indebærer et nyt og stort ansvar. Det er naturligt, at bekymringerne fylder mere end tidligere.
Men for nogle bliver angsten så omfattende, at den begynder at styre hverdagen.
Når almindelige bekymringer bliver til angst efter fødslen
De fleste nybagte forældre bekymrer sig om deres barn.
Det er en del af at have ansvar for et lille menneske, der endnu ikke kan fortælle, hvad det har brug for.
Men der er forskel på at være opmærksom og på at være fanget i en næsten konstant følelse af fare.
Ved angst efter fødslen kan bekymringerne blive ved med at vende tilbage, selv når der ikke er tegn på, at noget er galt.
Du kan opleve, at det bliver svært at stole på dine egne vurderinger.
Måske søger du gentagne gange information på nettet, kontakter andre for at blive beroliget eller kontrollerer barnet igen og igen.
Det kan give en kortvarig lettelse.
Men efter lidt tid kommer tvivlen tilbage.
Hvilke symptomer kan være tegn på angst efter fødslen?
Angst efter fødslen kan vise sig på flere måder.
Du kan blandt andet opleve:
- Vedvarende bekymringer om barnets helbred og sikkerhed
- Katastrofetanker om sygdom, ulykker eller pludselige hændelser
- Et stort behov for at kontrollere barnet
- Vanskeligheder ved at overlade barnet til andre
- Uro eller hjertebanken, når du ikke er tæt på barnet
- Søvnproblemer, selv når barnet sover
- Tankemylder og vanskeligheder ved at slappe af
- Undgåelse af situationer, der vækker bekymring
- Skyldfølelse over ikke at kunne nyde tiden med barnet
Angst efter fødslen er ikke én bestemt diagnose. Den kan blandt andet være forbundet med generaliseret angst, panikangst, tvangstanker eller en belastningsreaktion.
Det afgørende er derfor at forstå, hvordan angsten viser sig hos dig, og hvad der er med til at vedligeholde den.
Hvorfor opstår angsten, når man får et barn?
At blive forælder indebærer en særlig form for sårbarhed.
Pludselig er der et menneske, du holder af, som er fuldstændig afhængigt af din omsorg.
Du kan ikke kontrollere alt, hvad der sker, og du kan ikke altid vide med sikkerhed, om barnet har det godt.
For nogle bliver denne usikkerhed vanskelig at rumme.
Måske har du tidligere været vant til at skabe tryghed gennem planlægning, kontrol eller ved at være godt forberedt.
Men et spædbarn følger ikke altid planer.
Barnets søvn, gråd og behov kan ændre sig fra dag til dag.
Når du samtidig er søvnberøvet, fysisk belastet eller følelsesmæssigt sårbar, kan usikkerheden komme til at føles overvældende.
Tidligere erfaringer med sygdom, tab, svære graviditeter eller fertilitetsbehandling kan også påvirke, hvordan du reagerer.
Hvis du tidligere har oplevet, at noget gik galt, kan det være særligt svært at stole på, at alt er i orden nu.
Når katastrofetankerne tager over
Angst handler ofte om noget, der kunne ske.
Du kan få en tanke om, at barnet bliver sygt, holder op med at trække vejret eller kommer ud for en ulykke.
Selvom sandsynligheden kan være lille, kan tanken føles meget virkelig.
Måske begynder du at gennemgå alle de ting, der potentielt kan gå galt.
Hvad hvis jeg ikke opdager, at barnet er sygt?
Hvad hvis jeg falder i søvn og overser noget?
Hvad hvis jeg gør noget forkert?
Jo mere du forsøger at finde fuldstændig sikkerhed, desto flere spørgsmål kan der opstå.
Det skyldes blandt andet, at angst kan gøre det svært at acceptere den usikkerhed, som er en uundgåelig del af livet.
Målet bliver derfor ikke nødvendigvis at fjerne alle bekymringer, men at hjælpe dig til at kunne forholde dig til dem uden konstant at skulle kontrollere eller søge beroligelse.
Når du hele tiden skal kontrollere, at barnet har det godt
Måske tjekker du gentagne gange, om barnet trækker vejret.
Måske undersøger du barnets temperatur, søger symptomer på nettet eller har svært ved at lade andre passe barnet.
Kontrollen kan opleves nødvendig.
Hvis du ikke undersøger barnet, kan du få en stærk følelse af, at du tager en risiko.
Når du kontrollerer, falder angsten måske et øjeblik.
Men næste gang bekymringen opstår, føler du igen behov for at undersøge barnet.
På den måde kan kontrollen komme til at vedligeholde angsten.
Det betyder ikke, at du skal ignorere barnets behov eller undlade relevante sikkerhedsforanstaltninger.
Det handler om at skelne mellem almindelig, nødvendig omsorg og de gentagne handlinger, der primært har til formål at dæmpe din egen angst.
Skræmmende og påtrængende tanker efter fødslen
Nogle forældre oplever uønskede tanker eller billeder af, at der sker noget forfærdeligt med barnet.
Det kan være tanker om ulykker eller billeder af, at barnet kommer til skade.
Nogle bliver særligt forskrækkede, hvis tankerne handler om, at de selv kunne komme til at gøre barnet noget.
Sådanne tanker kan være meget ubehagelige, netop fordi de strider imod det, man ønsker og står for.
Du kan begynde at tænke:
Hvorfor får jeg overhovedet den tanke?
Betyder det, at jeg er farlig?
Hvad ville andre tænke, hvis de vidste det?
Uønskede, påtrængende tanker er ikke i sig selv det samme som ønsker eller intentioner.
Hos nogle kan de være udtryk for angst eller tvangstanker, hvor man bliver meget optaget af at sikre sig imod noget, man frygter.
Men det er vigtigt at skelne mellem uønskede tanker og en faktisk trang eller intention om at skade barnet. Hvis du er usikker på din egen eller barnets sikkerhed, skal du søge akut hjælp.
Når skammen gør det svært at fortælle andre om angsten
Mange forældre holder deres bekymringer for sig selv.
Måske er du bange for at blive opfattet som overbeskyttende eller som en forælder, der ikke kan klare ansvaret.
Du kan også være bekymret for, hvordan andre vil reagere, hvis du fortæller om dine mest skræmmende tanker.
Derfor forsøger du måske at håndtere angsten alene.
Men når tankerne ikke bliver delt med andre, kan de komme til at fylde endnu mere.
Det kan være en lettelse at tale med en fagperson, der kan hjælpe med at forstå, hvad tankerne er udtryk for, og hvordan du kan forholde dig til dem.
Hvis angsten er en del af en bredere psykisk belastning efter fødslen, kan du også læse om efterfødselsreaktioner og fødselsdepression.
Søvnmangel kan forstærke angsten
Søvn spiller en vigtig rolle for vores evne til at regulere følelser og håndtere belastninger.
Når du sover for lidt gennem længere tid, kan det blive vanskeligere at skabe overblik og berolige dig selv.
Bekymringer, der tidligere ville have været til at håndtere, kan pludselig føles overvældende.
Samtidig kan angsten gøre det svært at sove, selv når barnet sover, eller en anden tager over.
Du kan føle, at du skal være på vagt hele tiden.
Der kan derfor opstå en cirkel, hvor søvnmangel og angst forstærker hinanden.
Aflastning og mulighed for mere sammenhængende søvn kan være en vigtig del af hjælpen.
Men vedvarende angst bør ikke automatisk forklares med søvnmangel alene.
Hvad kan hjælpe mod angst efter fødslen?
Det er muligt at få hjælp til angst efter fødslen.
I et psykologforløb kan vi blandt andet arbejde med at forstå, hvad der udløser angsten, og hvilke tanker og handlinger der er med til at fastholde den.
Det kan handle om:
- At genkende katastrofetanker og bekymringsmønstre
- At mindske gentagen kontrol og behovet for beroligelse
- At arbejde med usikkerhed og behovet for fuldstændig sikkerhed
- At forstå og håndtere påtrængende tanker
- At mindske skyldfølelse og selvkritik
- At skabe mere ro og aflastning i hverdagen
- At genfinde tillid til egne vurderinger som forælder
Kognitiv terapi og andre evidensbaserede metoder kan være relevante, afhængigt af hvordan angsten viser sig.
Ved tvangstanker og tvangshandlinger kan en mere specifik behandling være nødvendig.
Målet er ikke, at du skal holde op med at bekymre dig om dit barn.
Målet er, at bekymringerne ikke længere skal styre hele din hverdag.
Hvornår bør du søge hjælp til angst efter fødslen?
Det er relevant at søge hjælp, hvis angsten bliver vedvarende, påvirker din søvn eller gør det svært at fungere i hverdagen.
Det kan eksempelvis være, hvis du:
- Bruger meget tid på at kontrollere barnet
- Har svært ved at overlade barnet til andre
- Undgår almindelige aktiviteter på grund af bekymringer
- Oplever stærk uro eller panik
- Har påtrængende tanker, som skræmmer dig
- Føler dig fanget i et konstant alarmberedskab
Du kan begynde med at tale med din egen læge eller sundhedsplejerske, som kan hjælpe med at vurdere behovet for støtte og behandling.
Ved alvorlig forvirring, hallucinationer, vrangforestillinger eller manglende evne til at sove gennem længere tid trods mulighed for søvn er der behov for hurtig lægelig vurdering. Ved akut fare skal du ringe 112.
Du behøver ikke vente på, at angsten bliver meget alvorlig, før du søger hjælp.
Psykologhjælp til angst efter fødslen på Frederiksberg og i København
Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi psykologhjælp til forældre, der oplever angst, bekymringer og følelsesmæssig overbelastning efter fødslen.
Vi tager udgangspunkt i din situation og undersøger, hvordan angsten påvirker dig, dit forældreskab og din hverdag.
I samtalerne kan vi arbejde med både de aktuelle bekymringer og de mønstre, der kan være med til at vedligeholde angsten.
Du kan læse mere om psykologhjælp ved efterfødselsreaktioner og om vores generelle behandling af angst.
Vi tilbyder samtaler på Frederiksberg i København og online.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog du skal vælge, er du velkommen til at kontakte os.
Kontakt os · Book tid