Tilknytning & relationer

Tilknytning i parforholdet – hvorfor rammer den anden os så hårdt?

Din partner svarer kort på en besked.

Trækker sig efter en konflikt.

Virker fjern en aften.

Eller siger noget kritisk, som et andet menneske måske kunne have sagt uden at påvirke dig særligt meget.

Men når det kommer fra din partner, rammer det.

Nære relationer har en særlig evne til at aktivere os følelsesmæssigt. Det hænger blandt andet sammen med vores behov for tilknytning – behovet for at kunne opleve tryghed og kontakt med mennesker, der betyder noget for os.

Hvad betyder tilknytning i et parforhold?

Tilknytning handler grundlæggende om vores behov for følelsesmæssig tryghed i nære relationer.

Som voksne er vi naturligvis ikke afhængige af vores partner på samme måde, som et lille barn er afhængigt af sine omsorgspersoner.

Men nære voksne relationer kan stadig aktivere nogle helt grundlæggende spørgsmål:

Er du der for mig?

Kan jeg regne med dig?

Er jeg vigtig for dig?

Kan jeg vise dig det sårbare uden at blive afvist?

Når relationen føles tryg, tænker vi ikke nødvendigvis særlig meget over disse spørgsmål.

Men når kontakten føles truet, kan vores tilknytningssystem blive aktiveret.

Vi reagerer forskelligt på utryghed

Nogle mennesker reagerer på følelsesmæssig afstand ved at søge mere kontakt.

De kan få behov for at tale, få svar, mærke nærhed eller blive forsikret om, at relationen er i orden.

Andre reagerer ved at skabe mere afstand.

De kan få behov for ro, lukke ned følelsesmæssigt, blive meget rationelle eller forsøge at løse problemet alene.

Begge reaktioner kan være forsøg på at skabe tryghed.

Men i et parforhold kan de kollidere.

Jo mere den ene søger kontakt, desto mere presset kan den anden føle sig.

Og jo mere den anden trækker sig, desto mere utryg kan den første blive.

Behovet for nærhed og behovet for autonomi

I et parforhold har vi både brug for forbindelse til den anden og mulighed for at være os selv.

For nogle føles nærhed naturligt og beroligende, mens afstand hurtigt skaber uro.

For andre kan meget nærhed, mange spørgsmål eller et stærkt behov for kontakt opleves som begrænsende.

Det betyder ikke nødvendigvis, at den ene elsker mere end den anden.

Det kan handle om forskellige måder at regulere utryghed på – og om forskellige behov for nærhed og autonomi.

Problemet opstår især, når den ene partners måde at skabe tryghed på aktiverer den andens utryghed.

Hvor kommer vores tilknytningsmønstre fra?

Vores måde at være i nære relationer på udvikles gennem mange erfaringer.

Tidlige relationer kan have betydning, men de er ikke den eneste forklaring. Senere kærlighedsrelationer, svigt, tab, traumer og gode, stabile relationer kan også påvirke vores forventninger til andre.

Derfor er en tilknytningsstil heller ikke en fast personlighedstype.

Vi kan reagere forskelligt i forskellige relationer, og vores mønstre kan ændre sig.

Det er ofte mere hjælpsomt at være nysgerrig på:

Hvad sker der med mig, når jeg bliver utryg i en relation?

end at forsøge at placere sig selv eller sin partner permanent i en bestemt kategori.

Du kan læse mere om tilknytning og relationer.

Når partnerens afstand vækker alarm

Hvis du er særligt følsom over for afstand eller afvisning, kan små ændringer i kontakten få stor betydning.

En partner, der bliver stille, kan opleves som:

Nu er du på vej væk fra mig.

Et ubesvaret opkald kan sætte gang i tanker om, hvorvidt noget er galt.

En konflikt kan føles som en trussel mod selve forholdet.

Det kan føre til, at man søger mere kontakt, spørger igen, bliver vred eller forsøger at få en hurtig forsikring om, at alt er okay.

Udefra kan reaktionen se voldsom ud.

Indefra kan den være et forsøg på at genetablere tryghed.

Når partnerens behov for kontakt føles overvældende

Det modsatte kan også ske.

Hvis du har lært at håndtere svære følelser ved selv at finde ro eller skabe afstand, kan en partners stærke behov for kontakt føles overvældende.

Mange spørgsmål kan opleves som krav.

Stærke følelser kan føles som noget, man skal væk fra.

Og kritik kan hurtigt aktivere et behov for at forsvare sig eller lukke ned.

Tilbagetrækningen kan give en kortvarig følelse af ro.

Men for partneren kan den opleves som præcis den afvisning, vedkommende frygter.

Når mønstret bliver vigtigere end det, I skændes om

Efterhånden kan parret blive så optaget af den andens reaktion, at det oprindelige problem næsten forsvinder.

Den ene ser måske en kold og afvisende partner.

Den anden ser en krævende og kritisk partner.

Begge kan opleve, at det er den anden, der skaber problemet.

Men nogle gange er det mere hjælpsomt at undersøge det mønster, der opstår mellem jer.

Hvad sker der lige før den ene trækker sig?

Hvad sker der med den anden, når det sker?

Og hvordan påvirker den reaktion igen partneren?

Når man begynder at få øje på cirklen, bliver det muligt at reagere anderledes.

Tilknytning er ikke en undskyldning for dårlig adfærd

At forstå et tilknytningsmønster betyder ikke, at alt bliver acceptabelt.

Kontrol, nedgørelse, grænseoverskridelser eller vold skal ikke forklares væk med, at nogen “bare er utrygt tilknyttet”.

Tilknytning kan hjælpe os med at forstå nogle reaktioner.

Det fritager os ikke for ansvar for, hvordan vi behandler andre.

Kan tilknytningsmønstre ændre sig?

Ja.

Tilknytningsmønstre er ikke en livstidsdom.

Nye relationelle erfaringer kan ændre vores forventninger til både os selv og andre.

Det kan blandt andet ske, når vi bliver bedre til at opdage vores egne reaktioner, sætte ord på det, der ligger under dem, og opleve, at sårbarhed kan blive mødt anderledes, end vi forventer.

En tryg relation betyder heller ikke, at man aldrig bliver utryg.

Det handler snarere om at kunne finde tilbage til kontakten, når noget har bragt den ud af balance.

Når tilknytningsmønstret bliver et problem i parforholdet

Hvis I igen og igen havner i en dynamik, hvor den ene søger mere kontakt, og den anden trækker sig, kan det blive svært selv at komme ud af mønstret.

I parterapi kan man arbejde med at få øje på det, der sker mellem jer, og forstå, hvad der ligger bag jeres forskellige reaktioner.

Når begge begynder at forstå mønstret, bliver det ofte lettere at se partneren som et menneske, der også forsøger at beskytte noget sårbart – frem for som selve problemet.

Psykologhjælp til tilknytning og relationer på Frederiksberg

Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi både individuelt og med par, der ønsker hjælp til relationelle problemer og tilknytningsmønstre.

Hvis I oplever, at behovet for nærhed, afstand eller tryghed skaber tilbagevendende konflikter mellem jer, kan parterapi hjælpe jer med at forstå det mønster, I er havnet i.

Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi parterapi i trygge rammer og har kort ventetid. Klinikken ligger centralt på Frederiksberg i København.

Læs mere om parterapi

Book tid

Er I i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til jer, er I også velkomne til at kontakte os.

 

Psykologer, der kan hjælpe med dette

Ofte stillede spørgsmål om tilknytning i parforholdet

Hvad er et tilknytningsmønster?

Et tilknytningsmønster beskriver nogle af de måder, vi typisk reagerer på, når nærhed, afstand og følelsesmæssig tryghed bliver vigtig i en relation.

Kan man have forskellige tilknytningsmønstre i forskellige forhold?

Ja. Tilknytning er ikke en fast personlighedstype. Man kan føle sig mere eller mindre tryg afhængigt af relationen og de erfaringer, man har med sig.

Hvorfor bliver jeg så påvirket, når min partner trækker sig?

Når en vigtig relation opleves som truet, kan behovet for kontakt og tryghed blive aktiveret. For nogle betyder det, at selv mindre tegn på afstand kan udløse stærk uro, vrede eller et behov for bekræftelse.

Kan et utrygt tilknytningsmønster ændres?

Ja. Mønstre kan ændre sig gennem nye erfaringer, øget forståelse af egne reaktioner og relationer, hvor man oplever større stabilitet og følelsesmæssig tryghed.

Kan parterapi hjælpe med tilknytningsproblemer?

Ja. Hvis tilknytningsreaktioner skaber tilbagevendende konflikter eller afstand, kan parterapi blandt andet hjælpe jer med at forstå det mønster, der opstår mellem jer, og finde andre måder at reagere på.