Hvad er angst?
Angst er en naturlig reaktion, der hjælper os med at reagere hurtigt, når vi oplever fare. Når hjernen registrerer en trussel, går kroppens alarmsystem i gang: pulsen kan stige, vejrtrækningen ændrer sig, musklerne spændes, og vores opmærksomhed rettes mod det, der kan være farligt. Kroppen gør sig med andre ord klar til at handle.
Derfor er angst i sig selv ikke et tegn på, at noget er galt. Det er helt normalt at mærke uro eller angst, når vi står over for noget usikkert eller krævende – fx en eksamen, et nyt arbejde, en stor forandring eller en vanskelig situation.
Angst bliver et problem, når alarmsystemet aktiveres meget kraftigt eller ofte i situationer, hvor der ikke er en reel fare, eller når reaktionen ikke står mål med situationen. Det kan fx være i toget, i supermarkedet, blandt andre mennesker eller i situationer, du tidligere har kunnet være i uden problemer.
Angst kan opleves meget forskelligt. For nogle viser den sig som en mere vedvarende uro og mange bekymringer. For andre kommer den pludseligt og intenst som et panikanfald med fx hjertebanken, svimmelhed, åndenød eller en stærk følelse af at miste kontrollen. Angst kan også være knyttet til bestemte situationer, sociale sammenhænge, præstationer eller frygt for sygdom.
Når vi bliver bange for angsten, begynder vi ofte at forsøge at kontrollere eller undgå det, der udløser den. Det giver god mening og kan give lettelse her og nu. Men hvis undgåelsen breder sig, kan angsten gradvist komme til at fylde mere og begrænse hverdagen.
Angst kan også opstå eller blive forstærket i perioder med stress, længerevarende belastning eller store livsforandringer. Hos nogle optræder angst samtidig med andre psykiske eller fysiske problemstillinger.
Det er især relevant at søge hjælp, hvis angsten bliver ved, fylder meget i dine tanker eller begynder at forhindre dig i at gøre ting, du gerne vil – eller som tidligere har været en naturlig del af dit liv.
Når angst begynder at begrænse dit liv
Et vigtigt kendetegn ved angstproblemer er ikke kun, hvor stærk angsten føles, men hvad den får dig til at gøre – eller lade være med at gøre.
Hvis noget fremkalder angst, er det naturligt at forsøge at undgå det.
Du kan fx begynde at undgå:
- offentlig transport
- sociale arrangementer
- at tale foran andre
- steder med mange mennesker
- bestemte kropslige fornemmelser
- at være alene
- konflikter eller svære samtaler
- situationer, hvor du ikke føler, du har kontrol
På kort sigt giver undgåelsen ofte lettelse.
På længere sigt kan den være med til at vedligeholde angsten, fordi du ikke får mulighed for at erfare, at situationen kan håndteres.
Efterhånden kan livet derfor blive mindre og mindre.
Hvorfor får man angst?
Der er sjældent én enkelt årsag til angst.
Angst udvikles typisk i et samspil mellem biologisk sårbarhed, erfaringer, belastninger, relationer og den måde, vi gennem livet har lært at håndtere utryghed og usikkerhed på.
For nogle opstår angsten efter en periode med stress eller stor belastning. For andre har tendensen til bekymring eller utryghed været der længe.
Tidligere erfaringer kan også have betydning.
Hvis du eksempelvis har levet med meget uforudsigelighed, kritik, konflikter, mobning, svigt eller andre belastende oplevelser, kan dit system være blevet særligt opmærksomt på tegn på fare eller afvisning.
Det betyder ikke, at alle med angst har haft en vanskelig opvækst eller oplevet traumer. Angst kan opstå af mange forskellige grunde.
Derfor er det vigtigt, at behandlingen tager udgangspunkt i din angst og din historie frem for i en standardforklaring.
Hvornår er det en god idé at søge hjælp til angst?
Det kan være relevant at tale med en psykolog, hvis angsten:
- fylder meget i dine tanker
- påvirker dit arbejde, studie eller relationer
- får dig til at undgå ting, du egentlig gerne vil
- giver tilbagevendende angstanfald
- får dig til konstant at søge beroligelse
- påvirker din søvn eller koncentration
- gør din hverdag mindre fri
- bliver ved, selvom du forsøger at håndtere den selv
Du behøver ikke vente, til angsten er blevet alvorlig.
Hvis du mærker, at du begynder at indrette dit liv efter angsten, kan det være et godt tidspunkt at få hjælp.
Hvordan behandler en psykolog angst?
Behandling af angst begynder med at forstå din konkrete angst.
Sammen undersøger vi blandt andet:
- hvad der udløser angsten
- hvad du tænker, når den opstår
- hvordan kroppen reagerer
- hvad du gør for at få angsten til at forsvinde
- hvad du undgår
- hvilke erfaringer og belastninger der kan have betydning
- hvad angsten forhindrer dig i at gøre
Det er vigtigt, fordi nogle af de strategier, der hjælper på kort sigt, samtidig kan være med til at holde angsten ved lige.
Det gælder fx undgåelse, gentagen kontrol, behov for forsikringer fra andre eller forsøg på konstant at få ubehagelige tanker og følelser til at forsvinde.
I terapien arbejder vi derfor både med at forstå angsten og med gradvist at ændre de mønstre, der vedligeholder den.
Behandling af angst hos Psykologerne på Frederiksberg
Vores psykologer arbejder med forskellige terapeutiske metoder, og behandlingen tilpasses dig, din problemstilling og det, du har brug for.
Afhængigt af din angst kan behandlingen blandt andet omfatte:
- forståelse af angstens mønstre og funktion
- arbejde med bekymringer og katastrofetanker
- opmærksomhed på undgåelse og sikkerhedsstrategier
- gradvis eksponering for det, du frygter
- arbejde med kropslige reaktioner og regulering
- større tolerance for usikkerhed og ubehag
- arbejde med selvkritik og høje krav
- tidligere erfaringer, når de har betydning for angsten
- nye måder at handle på, når angsten opstår
Vi anvender blandt andet kognitive og adfærdsterapeutiske metoder, ACT og – når det er relevant for problemstillingen – traumefokuserede og kropsorienterede tilgange.
Målet er ikke nødvendigvis, at du aldrig skal mærke angst igen.
Målet er, at angsten ikke længere skal bestemme, hvordan du lever dit liv.
Find en psykolog med erfaring i angst
Flere af vores psykologer på Frederiksberg har erfaring med behandling af angst, bekymringer, panikangst, social angst og andre angstproblematikker.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog du skal vælge, er du velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne med at finde en psykolog med relevant erfaring.
Forskellige former for angst
Angst er ikke én bestemt tilstand. Den kan komme til udtryk på forskellige måder, og nogle oplever flere former for angst samtidig.
Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi blandt andet med:
Generaliseret angst og bekymringer
Ved generaliseret angst fylder bekymringer ofte en stor del af hverdagen. Tankerne kan kredse om arbejde, økonomi, helbred, relationer, børn eller ting, der måske kan gå galt.
Selvom du godt ved, at bekymringerne ikke nødvendigvis er realistiske, kan det være svært at slippe dem.
Panikangst og angstanfald
Et panikanfald kan komme pludseligt og være meget intenst. Du kan fx opleve hjertebanken, svimmelhed, åndenød, rysten eller en stærk frygt for at miste kontrollen, besvime eller dø.
Efter et angstanfald kan frygten for at få et nyt anfald i sig selv begynde at fylde meget.
Social angst
Ved social angst er frygten ofte knyttet til, hvordan andre ser og vurderer dig.
Du kan være meget opmærksom på, om du siger noget forkert, virker nervøs, rødmer eller bliver vurderet negativt. Det kan føre til, at sociale situationer kræver meget energi eller helt undgås.
Helbredsangst
Ved helbredsangst kan almindelige kropslige fornemmelser blive tolket som tegn på alvorlig sygdom. Du kan komme til at undersøge kroppen gentagne gange, søge information eller have behov for gentagen beroligelse.
Lettelsen varer ofte kun kort, før tvivlen vender tilbage.
Præstations- og eksamensangst
Angst kan også være tæt knyttet til situationer, hvor du skal præstere eller vurderes.
Frygten for ikke at gøre det godt nok kan blive så stærk, at den påvirker koncentration, hukommelse og evnen til faktisk at præstere.
Oplever du angst uden tydelig grund? Læs om højfungerende angst, indre uro og hvorfor kroppen kan være i alarm – selv når livet ser normalt ud.
Symptomer på angst
Nogle mærker angsten som en vedvarende indre uro. Andre oplever bekymringer, der er svære at stoppe. Og nogle får pludselige angstanfald med kraftige fysiske symptomer. Angst påvirker både tanker, følelser, krop og adfærd. Symptomerne kan derfor se meget forskellige ud.
De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske. De fysiske symptomer kan i sig selv skabe mere angst. Hvis hjertet pludselig banker hurtigt eller du bliver svimmel, kan du fx begynde at frygte, at der er noget alvorligt galt. Dermed kan kroppens reaktion og frygten for reaktionen komme til at forstærke hinanden.
Fysiske symptomer kan være:
- Hjertebanken
- Sveden
- Rysten
- Mundtørhed
- Kvalme
- Smerter
- Spændinger i musklerne
- Uvirkelighedsfølelse eller dissociation
Hyperventilation
At hyperventilere vil sige, at man ånder for kraftigt og for hurtigt ind og ud, fordi man føler, man ikke får nok luft. Anfald hvor man hyperventilerer er almindelige ved forskellige former for angst. Denne type anfald er hyppigst ved panikangst. Hyperventilation ledsages ofte af føleforstyrrelser eller snoren i hænderne og omkring munden, hvilket yderligere opskræmmer den angste person. Årsager til disse føleforstyrrelser er, at vejrtrækningen ændrer på kroppens Co2 balance.
Holder vejret
Hvor nogle hyperventilerer, vil andre holde vejret. Dette kan give samme symptomer som ved hyperventilation. Men der kan være andre symptomer, og de behøver heller ikke alle være til stede på én gang. Typisk er den angste person bange for, at hun er ved at blive sindssyg eller dø f.eks. af et hjerteanfald. Desuden frygter man at få nye anfald.
De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uvirkelighedsfølelse til dødsangst og frygt for at miste forstanden.
Man kender ikke de præcise årsager til udviklingen af angstlidelser. Men angst skyldes en blanding af medfødt sårbarhed og belastninger i livet. Sygdomme opstår således i et komplekst samspil mellem forskellige sociale, psykiske og biologiske faktorer. Angst er i en vis grad arvelig, men de vigtigste årsager er psykologiske og sociale forhold under opvæksten og senere i livet. Man arver ikke selve angstlidelsen, men anlægget for at udvikle den. Børn af forældre med angst har altså øget risiko for at få angst. Og de har en særlig risiko for at få den samme angstlidelse som deres far eller mor. Sammenhængen er særlig udtalt ved social angst. Pres, stress og belastninger kan udløse angst. Er man mindre presset i sit liv, er der mindre sandsynlighed for, at man udvikler angst. Belastninger kan fx være mobning, stress, skilsmisse, arbejdsløshed eller sygdom og dødsfald i familien. Desuden kan utryghed og uforudsigelighed have en betydning. Mistrivsel og vanskeligheder i barndommen kan øge risikoen for at udvikle angst. Vokser et barn op med mangel på kærlighed, stabilitet eller nærvær, kan det nemlig øge den psykologiske sårbarhed. Vold, psykisk sygdom i familien, misbrug eller overgreb kan også have en betydning.
Det er vigtigt, at du lærer din angst at kende. Og at du lærer at være med din angst og tage kontrol over den. Og det er vigtigt, at du sætter ind i tide. Det er også vigtigt ikke at give efter for forventningsangsten (“angsten for angsten”). Det vil forstærke sygdommen. Hvis du er begyndt at få angst, det være sig panikanfald eller overdreven angst for bestemte situationer, er det vigtigt ikke at lade angsten få overtaget i din hverdag. Desto mere din “angst for angsten” får lov at begrænse dig, jo mere vil angsten tage af dit liv. Hvis du har lyst til at undgå visse situationer, skal du derfor så vidt muligt fortsætte med at være deri. Denne proces kan kræve en terapeuts hjælp. Vær åben for at søge information om angst og at tage imod tilbud om behandling.
Hvis din angst begynder at påvirke din livskvalitet væsentligt og/eller reducere, hvad du plejer at kunne gøre, skal du søge hjælp. Fælles for alle angstlidelser er, at når man først er fanget i angstens onde spiral, så får den sit eget liv. Så kan det føles svært at se vej ud af angsten. Der er mange veje og terapeutiske metoder du kan benytte dig af for at bekæmpe eller reducere din angst. Hvad der virker for dig, handler først og fremmest om, hvem du er – og hvad du har brug for. Det kan være en kombination af både medicinsk behandling og terapi for nogle og for andre kun terapi. Der er dog nogle terapier, som de fleste vil få gode resultater med. Det er terapier der er blevet forsket rigtig meget i og som viser sig at have stor effekt for dig, der vil slippe angsten.
Det er meget ubehageligt at opleve angst, eller et decideret angst anfald. Heldigvis er der gode resultater for behandling af angst. Første skridt er at forstå baggrunden for din angst, herunder hvordan den opstår og udvikles.
Her er lidt om de terapier der er solide forskningsresultater med:
Når du er i terapi hos Psykologerne på Frederiksberg, undersøger vi indledningsvist hvilken opgave din angst har. Hvad er dens funktion?
Vores erfaring siger os, at angsten forsøger at passe på dig. Det er en del af dig som er blevet ekstrem og er kommet ud af kontrol. Hvad der er sket, hvad angsten ”er bange for” og hvad den frygter, det kan du undersøge og blive klogere på. På denne måde kan du gøre din angst konkret og til at håndtere. Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi desuden med kropslige øvelser, så du lærer, at kropslige fornemmelser ikke nødvendigvis er tegn på fare. Ligeledes arbejder vi næsten altid med bekymringstrategier, herunder læren om produktive og uproduktive bekymringer, hvordan du kan aflede dig selv og arbejde med opmærksomhedsskift, så angst og bekymringer kommer til at fylde mindre i dit liv.
Social angst
Social angst er en psykisk lidelse, der er karakteriseret ved en intens frygt for sociale situationer og interaktioner. Mennesker med social angst oplever ofte en overvældende frygt for at blive bedømt eller ydmyget af andre. Dette kan føre til undgåelse af sociale begivenheder og en følelse af isolation. Ifølge forskning lider omkring 12% af befolkningen af social angst på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det er en ret almindelig lidelse, der kan påvirke både mænd og kvinder i alle aldre.
Nogle af de mest almindelige symptomer på social angst inkluderer:
- Intens frygt eller angst før eller under sociale begivenheder.
- Frygt for at blive centrum for opmærksomhed eller blive bedømt af andre.
- Fysisk ubehag som hjertebanken, sveden, rysten eller kvalme.
- Undgåelse af sociale situationer eller begivenheder.
- Lavt selvværd og følelse af utilstrækkelighed.
- Overanalysering af sociale interaktioner og frygt for at sige eller gøre noget forkert.
- Svært ved at tale offentligt eller deltage i samtaler.
Årsagerne til social angst er komplekse og kan variere fra person til person. Nogle af de faktorer, der kan bidrage til udviklingen af social angst, inkluderer genetik, tidligere traumatiske oplevelser, opvækstmiljø og personlighedstræk som perfektionisme og lavt selvværd.
Hvis du lider af social angst, er der flere ting, du selv kan gøre for at håndtere det. Det kan være nyttigt at lære afslapningsteknikker, udfordre negative tanker og gradvist udsætte dig selv for de situationer, der udløser angst. Det kan også være gavnligt at søge støtte fra venner, familie eller en terapeut.
Det er en god idé at søge hjælp til social angst, hvis symptomerne begynder at påvirke din dagligdag og livskvalitet. Hvis du oplever vedvarende angst og frygt i sociale situationer, og det forhindrer dig i at deltage i aktiviteter, arbejde eller opretholde relationer, kan det være en god idé at søge professionel hjælp. Hos Psykologerne på Frederiksberg hjælper vi dig med at evaluere dine symptomer og udvikle en behandlingsplan, der passer til dine behov. Det er vigtigt at huske, at der er hjælp at få, og at du ikke behøver at håndtere social angst alene.
- “Angstens ABC” af Per Hove Thomsen
- “Social angst – en vej til frihed” af Henrik Tingleff
- “Angst – en vejledning til forståelse og behandling” af Merete Nordentoft og Per Hove Thomsen
- “Overcoming Social Anxiety and Shyness” af Gillian Butler
- “The Shyness and Social Anxiety Workbook: Proven, Step-by-Step Techniques for Overcoming Your Fear” af Martin M. Antony og Richard P. Swinson
- “The Anxiety and Phobia Workbook” af Edmund J. Bourne
- “Dare: The New Way to End Anxiety and Stop Panic Attacks” af Barry McDonagh
- “The Social Anxiety Workbook for Work, Public & Social Life” af David Shanley
Disse bøger giver en dybdegående forståelse af social angst og kan være nyttige ressourcer i behandlingen og håndteringen af denne tilstand.
Eksamens angst
Velkommen til psykologerne på Frederiksberg, hvor vi er specialiseret i at hjælpe mennesker med at håndtere eksamensangst.
Eksamensangst er en almindelig reaktion, der kan påvirke både studerende og voksne, der skal tage eksamener eller præsentere foran en større forsamling.
Vores erfarne psykologer er her for at støtte dig gennem denne udfordrende tid.
Vi tilbyder individuel terapi, hvor vi arbejder sammen med dig for at identificere årsagerne til din eksamensangst og udvikle effektive strategier til at håndtere den.
Vi fokuserer på at skabe et trygt og støttende miljø, hvor du kan udforske dine bekymringer og lære at håndtere dem på en sund måde.
Vores tilgang er baseret på evidensbaserede metoder, der har vist sig effektive i behandlingen af eksamensangst. Vi hjælper med at identificere negative tanker og arbejde med mere realistiske og støttende perspektiver. Derudover arbejder vi med afslapningsteknikker og åndedrætsøvelser for at reducere de fysiske symptomer på angst.
Vi ved, at eksamensangst kan have en betydelig indvirkning på både trivsel og studieforløb. Derfor er vores mål at styrke din selvtillid og give dig konkrete redskaber til at håndtere angsten, så du kan præstere under eksamener uden at blive overvældet.
Hvis du ønsker at høre mere om vores tilgang eller planlægge en konsultation, er du velkommen til at kontakte os.
Eksamensangst er en form for nervøsitet eller angst, der opstår i forbindelse med prøver og eksamener. Den kan vise sig som frygt for at præstere dårligt eller ikke leve op til egne eller andres forventninger.
Eksamensangst varierer i intensitet og kan påvirke koncentration, hukommelse og evnen til at gennemføre opgaver. Nogle oplever det før hver eksamen, mens andre kun oplever det i særlige situationer.
En god studieteknik og realistisk planlægning kan mindske stress op til eksamen. Det kan også hjælpe at øve sig på eksamenslignende opgaver og teste sin viden løbende for at styrke selvtilliden.
Tilstrækkelig søvn, sund kost og regelmæssig motion har også en positiv effekt på både krop og sind og kan bidrage til at reducere eksamensangst.
Det kan være relevant at søge hjælp, hvis eksamensangsten begynder at påvirke din hverdag, dit studie eller din livskvalitet. Symptomer som søvnproblemer, koncentrationsbesvær, panikanfald eller vedvarende uro kan være tegn på, at du har brug for støtte.
En psykolog eller læge kan hjælpe med at vurdere din situation og give dig redskaber til at håndtere angsten mere effektivt.
- “Eksamen” af Helle Helle
- “Eksamen” af Peter Høeg
- “Eksamen” af Kim Fupz Aakeson
Disse bøger udforsker forskellige aspekter af eksamenssituationer og præstationspres.
Generaliseret angst (GAD)
Man anslår, at ca. 1-2 % af befolkningen har generaliseret angst. Ved generaliseret angst er man i en tilstand præget af bekymringer, som medfører konstant nervøsitet, anspændthed og ængstelse. Angsten er ikke præget af en bestemt problematik eller situation, men der er ofte flere bekymringer omhandlende dig selv eller dine nærmeste. Det kan omhandle alt fra frygt for sygdom, at du bliver udsat for en ulykke, overfald, tanker om tyveri eller bekymringer om børn eller økonomiske vanskeligheder. Dette giver ofte også fysiske gener og vanskeligheder med at sove. At leve med generaliseret angst er en alvorlig situation, der skal behandles. I mange tilfælde har man også andre typer af angst, så det er vigtigt at få professionel hjælp.
Mennesker med generaliseret angst virker ofte anspændte, bekymrede og nedtrykte. De søger ofte læge på grund af de fysiske symptomer, som tilstanden medfører.
Symptomerne er til stede de fleste dage i mange måneder og vender typisk tilbage. De kan aftage i perioder, men komme igen senere – nogle gange med forstærket kraft.
Typiske psykiske symptomer kan være:
- Vedvarende og overdreven bekymring om forskellige områder af livet.
- Overtænkning og gennemspilning af worst-case scenarier.
- Oplevelse af situationer som truende, selv når de ikke er det.
- Vanskeligheder med at håndtere usikkerhed.
- Ubeslutsomhed og frygt for at træffe forkerte valg.
- Svært ved at give slip på bekymringer.
- Rastløshed og en følelse af at være “på kanten”.
- Koncentrationsbesvær eller at blive “blank”.
Fysiske symptomer kan blandt andet være:
- Træthed
- Søvnproblemer
- Muskelspændinger eller smerter
- Rysten
- Nervøsitet eller øget forskrækkelse
- Svedtendens
- Kvalme, diarré eller irritabel tyktarm
- Irritabilitet
Selv i perioder uden tydelig bekymring kan der være en vedvarende følelse af uro eller fornemmelse af, at noget dårligt er ved at ske. Bekymringerne kan skifte karakter over tid og påvirke både sociale relationer, arbejde og generel livskvalitet.
Årsagerne til generaliseret angst findes typisk i et komplekst samspil mellem biologiske og miljømæssige faktorer, herunder:
- Forskelle i hjernens kemi og funktion
- Genetisk sårbarhed
- Måden trusler opfattes og fortolkes på
- Udviklingshistorie og personlighed
- Belastninger og risikofaktorer i livet
Statistisk set diagnosticeres flere kvinder end mænd med generaliseret angst.
Behandlingen afhænger af, hvor meget angsten påvirker din hverdag. Samtaleterapi kan give konkrete redskaber til at forstå og håndtere angsten, med fokus på indsigt og øget kontrol.
Fysisk træning
Konditionstræning som gang, løb, cykling eller svømning har i studier vist positiv effekt på angstsymptomer. Motion og afslapningsøvelser kan være et vigtigt supplement i behandlingen.
Medicin
Antidepressiv medicin kan være relevant, især hvis der også er depression eller paniklidelse. Effekten indtræder typisk efter nogle uger. Benzodiazepiner kan virke hurtigt, men anvendes sjældent på grund af risiko for afhængighed. Medicinsk behandling vurderes individuelt og kan kombineres med terapi.
Det kan være hjælpsomt at opsøge viden om angst og være åben for behandling – også når det indebærer at udfordre angsten gradvist.
Langvarig stress eller følelsesmæssige belastninger kan øge sårbarheden. Brug af alkohol som dæmpning kan forværre situationen og øge risikoen for afhængighed. Tidlig og målrettet indsats kan mindske risikoen for, at angsten udvikler sig yderligere.
Fobisk angst
Hvis man har en fobi eller fobisk angst, bliver man meget bange og utilpas, når man: Møder en speciel ting Skal udføre en speciel aktivitet Kommer i en bestemt situation. Fobier kan fremkaldes alene ved tanken om det, man frygter. Man gør meget for at undgå den udløsende genstand eller er forpint når det ikke er muligt. I Danmark er der op imod 10 procent af befolkningen, der lider af en eller anden fobi.
Fobier opdeles typisk i agorafobi, social fobi og specifikke fobier.
Agorafobi er angst for steder eller situationer, hvor det kan være svært at komme væk, fx fly, biograf, bus, folkemængder eller åbne pladser. Angsten handler ofte om at få et panikanfald i offentligheden. Frygten for angsten kan føre til undgåelse og i nogle tilfælde isolation i hjemmet.
Social fobi indebærer frygt for at blive centrum for opmærksomhed eller kritiseret. Man kan være bange for at blive ydmyget eller fremstå utilstrækkelig. Det kan fx være svært at holde tale, spise med andre eller sige noget i undervisnings- eller arbejdssammenhæng. Det er graden af lidelse og funktionsnedsættelse, der adskiller social fobi fra almindelig generthed.
Specifikke fobier kan omhandle bestemte dyr, højder, torden, mørke, trange rum, tandlæger eller blod. Konfrontation med det frygtede kan udløse hjertebanken, åndedrætsbesvær, svimmelhed, svedtendens eller kvalme. Mange ved præcist, hvad der udløser deres angst og forsøger derfor at undgå situationerne.
En person med fobi kan opleve:
- Ukontrollerbar angst ved eksponering for det frygtede.
- Et stærkt behov for at undgå årsagen til frygten.
- Nedsat funktionsevne i situationen.
- Erkendelse af at frygten er overdreven, men uden at kunne kontrollere den.
Fysiske symptomer kan være:
- Svedtendens
- Hurtig eller overfladisk vejrtrækning
- Hjertebanken
- Rysten
- Hedeture eller kulderystelser
- Kvælningsfornemmelse
- Brystsmerter
- Kvalme eller “sommerfugle i maven”
- Tør mund
- Svimmelhed eller forvirring
- Hovedpine
Angstreaktionen kan opstå blot ved tanken om det frygtede.
Fobier opstår som regel i et samspil mellem biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer.
Frygt for fx højder eller dyr kan have en biologisk baggrund. Traumatiske oplevelser kan udløse fobier, og børn kan udvikle fobier ved at observere stærke angstreaktioner hos forældre.
Specifikke fobier opstår ofte i barndommen. De kan være forbundet med tidligere ubehagelige oplevelser eller tillærte reaktioner fra omgivelserne.
Komplekse fobier som agorafobi og social angst menes at skyldes en kombination af livserfaringer, hjernens funktion og genetisk sårbarhed.
Fobier kan i mange tilfælde behandles effektivt. Behandlingen tilpasses individuelt og har til formål at reducere angst og funktionsnedsættelse.
Eksponeringsterapi
Eksponeringsterapi indebærer gradvis konfrontation med det frygtede, så personen oplever, at situationen kan håndteres uden katastrofale konsekvenser.
Medicin
Ved svær social fobi kan SSRI-præparater anvendes. Betablokkere kan anvendes ved præstationsangst. Benzodiazepiner anbefales generelt ikke på grund af risiko for afhængighed.
