Forskellig lyst er noget, mange par oplever.
Den ene har måske oftere lyst til sex, berøring og fysisk nærhed. Den anden har sjældnere lyst eller mærker måske ikke lysten på samme måde som tidligere.
Det kan umiddelbart ligne et seksuelt problem. Men forskellig sexlyst kan hurtigt komme til at handle om meget mere end sex.
For den ene kan et nej opleves som afvisning. For den anden kan forventningen om sex begynde at føles som et pres. Og når først det mønster har etableret sig, kan både lyst og nærhed blive endnu sværere.
Der findes ikke én rigtig mængde sexlyst
Mennesker har forskellig lyst, og lyst varierer gennem livet.
Den kan blandt andet påvirkes af stress, søvn, hormoner, sygdom, medicin, kropsopfattelse, livsfase, konflikter, følelsesmæssig nærhed og den måde, man har det med sig selv og sin partner på.
Derfor giver det sjældent mening at spørge:
Hvem af os har den normale sexlyst?
Et mere hjælpsomt spørgsmål kan være:
Hvad er der sket med lysten mellem os – og hvordan påvirker det vores relation?
Når et nej bliver oplevet som en afvisning
Hvis den ene ofte tager initiativ, og den anden ofte siger nej, kan begge begynde at beskytte sig.
Den, der ønsker mere sex, kan føle sig uønsket, ensom eller usikker:
Har du ikke lyst til mig længere?
Den, der har mindre lyst, kan samtidig begynde at opleve berøring som begyndelsen på en forventning:
Hvis jeg lægger mig tæt på, tror du så, at vi skal have sex?
Så kan noget så enkelt som et kys eller en hånd på ryggen blive ladet.
Den ene søger mere kontakt for at føle sig elsket. Den anden trækker sig for ikke at skabe forventninger.
Og begge kan ende med at savne den nærhed, de forsøger at beskytte.
Lyst kommer ikke altid før sex
Vi taler ofte om seksuel lyst, som om den spontant dukker op: Man får lyst, og derefter søger man seksuel kontakt.
Sådan fungerer lyst også for nogle mennesker og i nogle perioder.
Men lyst kan også være responsiv. Det betyder, at lysten først opstår i forbindelse med kontakt, tryghed, berøring eller seksuel stimulation.
Det er en vigtig forskel.
Hvis man forventer, at man skal mærke spontan lyst, før man overhovedet nærmer sig sin partner, kan man komme til at tolke fraværet af spontan lyst som et tegn på, at noget er galt.
Responsiv lyst betyder selvfølgelig ikke, at man skal have sex, man ikke ønsker. Tværtimod kan pres og oplevelsen af at skulle præstere gøre det endnu vanskeligere at mærke sin egen lyst.
Stress og mental belastning kan påvirke lysten
Det er svært at være nysgerrig, sanselig og til stede, hvis hovedet samtidig forsøger at holde styr på arbejde, børn, indkøb, aftaler og næste dags opgaver.
For nogle par handler forskellig lyst derfor også om forskellig belastning.
Hvis den ene oplever at bære en stor del af det praktiske eller følelsesmæssige ansvar i hverdagen, kan sex begynde at føles som endnu en ting, man skal kunne finde energi til.
Her hjælper det sjældent kun at tale om sex.
Man må også se på det liv, seksualiteten skal eksistere i.
Overgangsalderen kan ændre seksualiteten
For nogle kvinder ændrer lysten sig i forbindelse med peri-menopause og overgangsalder.
Hormonelle forandringer kan blandt andet påvirke søvn, humør, energi, slimhinder og kroppens seksuelle respons. Samtidig kan kropslige forandringer, belastning og ændringer i selvopfattelse eller relationen påvirke seksualiteten.
For nogle falder lysten. For andre ændrer den karakter. Og nogle oplever ikke et fald.
Det er derfor vigtigt ikke at reducere ændringer i lyst til hormoner alene – men heller ikke at overse, at biologiske forandringer kan spille en rolle.
Du kan læse mere om overgangsalder.
Når sex bliver noget, man undgår at tale om
Mange par bliver efterhånden forsigtige.
Den ene holder måske op med at tage initiativ af frygt for endnu en afvisning.
Den anden tør måske ikke være fysisk kærlig af frygt for, at det bliver opfattet som en invitation til sex.
Til sidst kan parret leve med problemet i lang tid uden rigtig at tale om det.
Og jo længere tid der går, desto større betydning kan forskellen i lyst få.
Hvordan taler man om forskellig lyst uden at skabe mere pres?
Det hjælper sjældent at begynde med:
Hvorfor har du aldrig lyst?
eller:
Hvorfor tænker du hele tiden på sex?
Prøv i stedet at være nysgerrig på, hvad sex, lyst og nærhed betyder for jer hver især.
I kan for eksempel tale om:
Hvornår føler du dig tæt på mig?
Hvad gør det lettere for dig at mærke lyst?
Hvornår oplever du pres?
Hvad savner du mellem os?
Kan vi have fysisk nærhed, som ikke nødvendigvis skal føre til sex?
Så bliver samtalen mindre et spørgsmål om, hvem der har et problem, og mere en fælles undersøgelse af jeres seksualitet og relation.
Når forskellig lyst påvirker parforholdet
Nogle par finder selv en måde at navigere i forskellene på.
Andre bliver fanget i afvisning, pres, skyld eller tavshed.
Her kan parterapi give et rum, hvor begge perspektiver kan være til stede, uden at den ene bliver gjort til problemet.
Det kan handle om sex, men også om nærhed, sårbarhed, tilknytning, kommunikation og den betydning, seksualiteten har fået i forholdet.
Psykolog og parterapi på Frederiksberg
Hvis forskellig lyst, manglende nærhed eller tilbagevendende konflikter omkring sex er begyndt at skabe afstand mellem jer, kan det være hjælpsomt at undersøge det sammen.
Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi parterapi i trygge rammer og har kort ventetid. Klinikken ligger centralt på Frederiksberg i København.
