Hvad er lavt selvværd?

Hver femte dansker har lavt selvværd og en følelse af ikke at slå til. Det viser en undersøgelse, som Cormark har foretaget for PsykiatriFonden. Lavt selvværd er således en problemstilling, som mange af os kender.

Selvværd handler om den måde, vi opfatter os selv på – altså hvordan vi tænker om os selv, og de følelser det udløser. Det er afgørende for vores psykiske trivsel, at vi føler os værdifulde. Når vi har et sundt selvværd, er vi positive overfor os selv og vores liv. Det gør os bedre i stand til at klare livets op- og nedture.

Når vi har et lavt selvværd, har vi en tendens til at se vores liv i et mere negativt og kritisk lys. Vi er også dårligere til at håndtere de udfordringer, som livet giver os. Hvis du lider af lavt selvværd, så er der nogle aspekter af dig selv, som du ikke anser som gode nok. Dette skal midlertidigt ikke forveksles med lav selvtillid, som er tilliden til, at du kan finde ud af en opgave, et projekt eller lignende.

Selvværd og selvtillid er ord, der ofte bruges i flæng. Men de betyder noget forskelligt, selvom de i høj grad spiller sammen. Hvor selvværd går på at være tilfreds med sig selv, kende sine gode sider og acceptere sine fejl og mangler, handler selvtillid om at være tilfreds med det, man gør. Selvværd skabes i det indre, og selvtillid i måden man bruger sine færdigheder på i forhold til andre mennesker. Ofte vil det dog være sådan, at mestring af noget også fører til øget selvværd.

Når lavt selvværd bliver et langvarigt problem, kan det have en skadelig effekt på vores mentale helbred og føre til en lang række tilstande, som vi gerne vil undgå.

Selvværd er ikke noget, vi er født med. Det grundlægges i barndommen og svinger gennem livet. Vores lærere, venner, søskende, forældre og også medierne sender os positive og negative beskeder om os selv. Af en eller anden årsag er den besked, at du ikke er god nok, den der bliver hos dig. Måske har du haft svært ved at leve op til andres forventninger eller dine egne forventninger. Stress og svære livsbegivenheder kan også have en negativ effekt på dit selvværd. Din personlighed kan også spille en rolle. Nogle er mere tilbøjelige til at tænke negativt, mens andre sætter urealistiske høje standarder for dem selv.

Et lavt selvværd har store konsekvenser for vores livskvalitet. Hvis du har lavt selvværd, gemmer du dig måske fra sociale sammenhænge, du stopper med at prøve nye ting eller undgår ting, der er udfordrende.

På kort sigt kan det at undgå udfordrende og svære situationer få dig til at føle dig sikker. Men på lang sigt kan det give bagslag, da det styrker din underliggende tvivl og frygt. Det lærer dig den dårlige vane, at den eneste måde at klare livet på er at undgå ting.

Tegn du kan være opmærksom på:

  • Svært ved at prioritere egne behov, ønsker og følelser
  • Siger ”undskyld” eller føler sig skyldig i dagligdags aktiviteter
  • Undlade at tage initiativ
  • Ikke føle sig fortjent til at få ”mere”
  • Svært ved at træffe beslutninger
  • Svært ved grænsesætning
  • Overdrevent fokus på at gøre ting for andre
  • Negativ selvopfattelse
  • Kritisk og grov indre kritisk dialog

  1. Alle har negative tanker
    Alle mennesker har negative tanker om sig selv. Tanker er ikke altid sandhed. Nogle gange er det bare tanker, som kommer og går.
  2. Hvad er vigtigt for dig lige nu?
    Når de negative tanker kommer, så tænk på, hvad der er vigtigt for dig lige nu, og hvad du konkret kan gøre.
  3. Gør mere af det, der er vigtigt – selvom det gør dig nervøs
    Tag små skridt i den rigtige retning, selvom det føles ubehageligt.
  4. Øv dig i at være tilfreds – det er godt nok
    Ret fokus mod det, der betyder noget i livet, og vær tilfreds med den indsats, du gør.

Udover de ting, du selv kan gøre, kan det også være en god idé at få professionel behandling af lavt selvværd. Det er aldrig for sent at arbejde med at udvikle et solidt og sundt selvværd, og hos Psykologerne på Frederiksberg har vi stor erfaring med at hjælpe dig til at få et mere kærligt blik på dig selv.

  • The Self-Esteem Workbook – Glenn R. Schiraldi
  • The Gifts of Imperfection – Brené Brown
  • Feeling Good: The New Mood Therapy – David D. Burns
  • Styrk dit selvværd – Helle Jensen
  • Selvværd – en vej til livsglæde – Helle Jensen
  • Selvværd – en guide til at elske dig selv – Anette Prehn

Hvad er perfektionisme?

Perfektionisme defineres ofte som behovet for at være eller synes at være perfekt, eller endda at tro, at det er muligt at opnå perfektion. Det ses typisk som en positiv egenskab snarere end en fejl. Folk kan bruge udtrykket “sund perfektionisme” til at beskrive eller retfærdiggøre perfektionistisk adfærd.

Der skal skelnes mellem perfektionisme og sund adfærd. Perfektionisme er ikke det samme som at stræbe efter at være den bedste udgave af sig selv. Perfektion handler ikke om sund præstation og vækst. Tværtimod bruges det af mange personer som et skjold til at beskytte mod smerten ved skyld, dømmekraft eller skam.

Mennesker med tendens til overdreven perfektionisme kan:

  • Have svært ved at udføre en opgave, medmindre de ved, at de kan gøre det perfekt
  • Fokusere mere på slutproduktet end selve processen
  • Ikke se en opgave som afsluttet, før resultatet lever op til deres egne standarder
  • Trække tiden ud eller undgå at starte opgaver
  • Bruge uforholdsmæssigt lang tid på opgaver
  • Sammenligne sig selv negativt og urealistisk med andre

At arbejde hårdt for at nå sine mål er ikke det samme som perfektionisme. Perfektionister føler ofte, at intet er godt nok, medmindre det er perfekt. De sammenligner sig konstant med andre og har svært ved at være tilfredse med deres fremskridt.

Selv når de opnår deres mål, kan de være utilfredse og tænke, at hvis de virkelig var perfekte, ville det ikke have krævet så meget indsats.

På arbejdspladsen eller i skolen

Perfektionister kan bruge unødigt lang tid på opgaver eller undgå at starte dem af frygt for ikke at gøre dem perfekt.

Intime forhold eller venskaber

Urealistiske standarder kan skabe pres og konflikter i relationer.

Fysisk aktivitet

Sport kan forstærke perfektionistiske tendenser, især i individuelle discipliner.

Miljø eller omgivelser

Et behov for, at omgivelserne altid skal være perfekte, kan føre til overforbrug af tid og energi.

Hygiejne og sundhed

Perfektionisme kan føre til uhensigtsmæssige sundhedsmønstre, herunder spiseforstyrrelser.

Hvordan man taler eller skriver

Frygt for fejl kan føre til undgåelse eller overdreven selvkritik.

Fysisk udseende

Overdreven fokus på udseende kan føre til stress og usunde vaner.

Perfektionisme kan udvikles gennem tidligere præstationspres, ros for resultater frem for indsats, frygt for misbilligelse eller usikker tilknytning i barndommen.

  • Frygt for misbilligelse eller utilstrækkelighed
  • Perfektionistiske forældre eller opvækstmiljø
  • Usikker tidlig tilknytning
  • Sammenhæng med angst eller OCD

Perfektionistisk adfærd kan ændres med de rette redskaber og støtte.

  • Perfektionisme – vejen til et bedre liv – Helle Jensen
  • Slip perfektionismen og lev livet – Anette Prehn

Personlig Udvikling

Velkommen til psykologerne på Frederiksberg, hvor vi er dedikerede til at hjælpe dig med din personlige udvikling.

Vi forstår, at livet kan være udfordrende, og at det kan være svært at finde retning og formål med ens liv.
Vi tilbyder en bred vifte af terapeutiske tilgange og teknikker, der er skræddersyet til dine individuelle behov. Vores terapeuter er specialiserede i områder som selvværd, stresshåndtering, relationelle udfordringer, karriereudvikling og meget mere. Vi tror på, at hver person er unik, og vi tilpasser vores tilgange til at passe til dine specifikke mål og ønsker.

Personlig udvikling refererer til en proces, hvor en person arbejder på at forbedre sig selv og sit liv. Det indebærer ofte at lære nye færdigheder, udvikle personlige egenskaber og opnå en dybere forståelse af sig selv. Personlig udvikling kan omfatte alt fra at lære at håndtere stress og forbedre kommunikationsevner til at opnå personlige mål og finde mening og formål i livet. Det er en kontinuerlig rejse, der kan være givende og udfordrende på samme tid.

Vores terapeuter skaber et trygt og fortroligt rum, hvor du kan udforske dine tanker, følelser og oplevelser. Vi arbejder sammen med dig for at identificere og udfordre negative tankemønstre og adfærd, der kan begrænse din personlige vækst. Vi hjælper dig med at opbygge sunde coping-strategier og styrke dine ressourcer, så du kan håndtere livets udfordringer på en mere konstruktiv måde.

Uanset om du ønsker at arbejde med specifikke problemer eller bare ønsker at opnå en større følelse af balance og tilfredshed i dit liv, er vores psykologer her for at støtte dig. Vi tror på, at personlig udvikling er en livslang rejse, og vi er her for at hjælpe dig med at trives og opnå dit fulde potentiale.

Kontakt os i dag for at planlægge en konsultation og begynde din rejse mod personlig udvikling.

Her er nogle anbefalinger til litteratur om personlig udvikling:

  1. “The 7 Habits of Highly Effective People” Af Stephen R. Covey
  2. “Mindset: The New Psychology of Success” Af Carol S. Dweck
  3. “Man’s Search for Meaning” Af Viktor E. Frankl
  4. “The Power of Now: A Guide to Spiritual Enlightenment” Af Eckhart Tolle
  5. “Daring Greatly: How the Courage to Be Vulnerable Transforms the Way We Live, Love, Parent, and Lead” Af Brené Brown

Disse bøger er alle populære og anerkendte inden for personlig udvikling og kan give dig værdifuld indsigt og inspiration.


FAQ – Almenpsykologiske problemstillinger

Hvad er almenpsykologiske problemstillinger?

Almenpsykologiske problemstillinger er psykiske eller følelsesmæssige udfordringer, som mange mennesker kan opleve i perioder af livet, uden at der nødvendigvis er tale om en psykisk lidelse eller diagnose.

Det kan eksempelvis være lavt selvværd, bekymringer, grublerier, ensomhed, perfektionisme, svære relationer, livskriser, sorg, vrede, usikkerhed eller følelsen af at være kørt fast.

Nogle søger også psykolog, fordi de kan mærke, at noget ikke fungerer, som de ønsker, uden helt at kunne sætte ord på hvorfor.

Skal man have en diagnose for at gå til psykolog?

Nej. Du behøver hverken have en diagnose eller vide præcis, hvad der er galt, før du kontakter en psykolog.

Mange går til psykolog på grund af problemer, der er blevet ved med at vende tilbage, eller fordi bestemte tanker, følelser eller relationelle mønstre begrænser dem.

En del af det psykologiske arbejde kan netop være at forstå, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvad der kan hjælpe dig videre.

Hvordan ved jeg, om mine problemer er “store nok” til at gå til psykolog?

Der findes ikke en bestemt grænse for, hvornår et problem er alvorligt nok.

Et bedre spørgsmål kan være:
Fylder det så meget, at det påvirker den måde, jeg gerne vil leve mit liv på?

Hvis du bruger meget energi på bekymringer, selvkritik eller konflikter, gentager mønstre, du gerne vil ændre, eller oplever, at noget påvirker din trivsel, dine relationer eller dit arbejdsliv, kan det være relevant at tale med en psykolog.

Man behøver ikke vente, til man har det meget dårligt.

Hvilke problemer kan man tale med en psykolog om?

Man kan blandt andet søge psykologhjælp ved:
• bekymringer, grublerier og overtænkning
• lavt selvværd og selvkritik
• perfektionisme og høje krav til sig selv
• problemer i parforhold og andre nære relationer
• sorg og tab
• ensomhed
• vrede og konflikter
• jalousi og usikkerhed
• svære valg og beslutninger
• livskriser og store forandringer
• problemer med grænsesætning
• følelsen af utilstrækkelighed eller forkerthed
• tilbagevendende mønstre, man har svært ved selv at ændre.

Problemerne hænger ofte sammen. Derfor behøver du ikke på forhånd vide, hvilken “kategori” du passer ind i.

Hvorfor har jeg det dårligt, når der egentlig ikke er noget galt i mit liv?

Det kan være svært at forstå, at man ikke trives, når livet udefra ser ud til at fungere. Man kan have familie, venner, arbejde og et godt liv og alligevel opleve uro, tristhed, tomhed, selvkritik eller utilfredshed.

Psykisk trivsel bestemmes ikke kun af vores aktuelle livsomstændigheder. Tidligere erfaringer, relationelle mønstre, forventninger til os selv og måden, vi håndterer svære tanker og følelser på, kan også spille en rolle.

Man behøver derfor ikke kunne pege på én bestemt årsag for at tage sin mistrivsel alvorligt.

Hvorfor gentager jeg de samme mønstre, selvom jeg godt ved, de ikke er gode for mig?

At forstå et mønster intellektuelt er ikke altid det samme som at kunne ændre det.

Vi udvikler gennem livet måder at håndtere nærhed, konflikter, kritik, usikkerhed og svære følelser på. Nogle strategier har måske engang været hjælpsomme, men kan senere komme til at begrænse os.

Du kan eksempelvis vide, at du burde sige fra, men alligevel tilpasse dig. Eller vide, at en konflikt ikke betyder, at relationen er i fare, men stadig mærke en stærk trang til at trække dig.

I terapi kan man arbejde med både at forstå mønstret og skabe erfaringer med at handle anderledes.

Kan en psykolog hjælpe med lavt selvværd og selvkritik?

Ja. Lavt selvværd viser sig ikke nødvendigvis ved, at man tænker dårligt om sig selv hele tiden.

Det kan også vise sig som perfektionisme, behov for anerkendelse, vanskeligheder med at sige nej, sammenligning med andre eller en stærk frygt for at begå fejl.

Psykologisk behandling kan blandt andet hjælpe med at forstå, hvordan selvkritikken er opstået, hvad der aktiverer den, og hvordan man kan udvikle et mere fleksibelt og realistisk forhold til sig selv.

Kan man gå til psykolog på grund af problemer i relationer?

Ja. Relationelle problemer er en meget almindelig grund til at søge psykolog.

Det kan være, at du ofte føler dig afvist, har svært ved at stole på andre, bliver meget påvirket af konflikter, tilpasser dig for meget eller har svært ved at mærke og udtrykke dine egne behov. Nogle oplever også, at det samme problem dukker op i forskellige relationer.

Her kan psykologsamtaler hjælpe med at undersøge både dine aktuelle relationer og de mønstre og erfaringer, du tager med dig ind i dem.

Kan man få hjælp til perfektionisme og præstationspres?

Ja. Perfektionisme kan på overfladen ligne ambition og grundighed, men kan blive belastende, hvis følelsen af at være god nok afhænger af hele tiden at præstere.

Det kan føre til overforberedelse, selvkritik, udsættelse, stress eller frygt for at begå fejl.

Behandling handler ikke nødvendigvis om at blive mindre ambitiøs. Det kan i stedet handle om at kunne præstere uden at ens selvværd hele tiden står på spil.

Hvorfor overtænker jeg alting?

Overtænkning kan være et forsøg på at skabe sikkerhed. Man analyserer måske en samtale igen og igen, forsøger at træffe den helt rigtige beslutning eller forestiller sig alle de ting, der kan gå galt.

På kort sigt kan det føles som problemløsning. Men hvis tankerne kører i ring uden at føre til ny information eller handling, kan de udvikle sig til bekymringer eller grublerier.

Her kan psykologisk behandling hjælpe med at ændre både forholdet til tankerne og de mønstre, der holder dem i gang.

Kan man gå til psykolog, hvis man står i en livskrise?

Ja. En livskrise kan opstå i forbindelse med eksempelvis skilsmisse, sygdom i familien, dødsfald, fertilitetsproblemer, tab af arbejde, problemer i parforholdet eller andre store forandringer.

Men kriser kan også opstå i forbindelse med begivenheder, vi normalt opfatter som positive: at blive forælder, få nyt arbejde, flytte eller gå ind i en ny fase af livet.

Fælles er ofte, at den måde, vi hidtil har forstået os selv eller vores liv på, bliver udfordret.

Kan man gå til psykolog, selvom man ikke ved, hvad man vil tale om?

Ja. Nogle mennesker kommer med en meget konkret problemstilling. Andre siger ved den første samtale:

“Jeg ved faktisk ikke helt, hvad der er galt. Jeg ved bare, at jeg ikke har det, som jeg gerne vil have det.” Det er et helt legitimt udgangspunkt.

Psykologens opgave er også at hjælpe med at undersøge og afgrænse, hvad der fylder, og sammen med dig skabe en forståelse af, hvad det vil være relevant at arbejde med.

Hvor mange samtaler hos en psykolog har man brug for?

Det varierer meget.

Nogle har brug for få samtaler omkring en konkret problemstilling, mens andre ønsker et længere forløb, fordi problemerne har eksisteret gennem mange år eller hænger sammen med mere grundlæggende relationelle eller følelsesmæssige mønstre.

Ved de første samtaler vil psykologen typisk sammen med dig forsøge at skabe en forståelse af problemstillingen og af, hvad du ønsker skal være anderledes.

Hvad sker der ved den første samtale hos en psykolog?

Den første samtale handler først og fremmest om at forstå, hvad der bringer dig til psykolog.

Vi vil typisk spørge ind til, hvad du oplever som svært, hvor længe det har stået på, hvordan det påvirker dit liv, og hvad du håber at få ud af samtalerne.
Du behøver ikke have forberedt en perfekt forklaring eller vide, hvor du skal begynde.

Vi finder ud af det sammen.

Hvordan arbejder en psykolog med almenpsykologiske problemstillinger?

Det afhænger af både problemstillingen og den enkelte. Behandlingen kan eksempelvis have fokus på tanker og handlemønstre, følelsesregulering, relationer, selvkritik, undgåelse, tidligere erfaringer eller måden, man forholder sig til sig selv og andre på.

Hos psykologerne på Frederiksberg er metoden ikke være målet i sig selv, men klienten. Behandlingen tilpasses det menneske og den problemstilling, der sidder i rummet.

Kan jeg få hjælp til almindelige psykiske problemstillinger hos en psykolog på Frederiksberg?

Ja. Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi psykologhjælp til børn, unge og voksne med både specifikke psykiske problemstillinger og mere almindelige følelsesmæssige, personlige og relationelle udfordringer.

Du behøver ikke have en diagnose eller på forhånd vide præcis, hvad problemet skal kaldes. Samtaler kan foregå hos psykolog på Frederiksberg i København eller online.