Når alkohol eller misbrug fylder i en familie
Når en forælder har et problematisk forbrug af alkohol, medicin eller andre rusmidler, påvirker det ofte hele familien.
Hvor meget og hvordan afhænger af den enkelte familie.
For nogle børn er hjemmet præget af tydelige konflikter, svigt eller uforudsigelighed. I andre familier fungerer hverdagen tilsyneladende godt udadtil, mens barnet alligevel oplever, at stemninger, relationer og ansvar ændrer sig på grund af alkoholen eller misbruget.
Det kan være svært for et barn at forstå, hvad der foregår.
I stedet bliver barnet ofte optaget af at finde ud af:
Hvordan er stemningen i dag?
Er mor eller far anderledes?
Er der noget, jeg skal gøre?
Skal jeg lade være med at sige noget?
Hvordan undgår jeg, at det bliver værre?
Når det sker gennem længere tid, kan det præge den måde, man lærer at forstå sig selv og andre på.
Du behøver ikke have haft en “forfærdelig barndom”
Nogle voksne er i tvivl om, hvorvidt deres opvækst “var slem nok” til at have betydning.
Måske passede dine forældre deres arbejde.
Måske havde du mad, tøj og ferier.
Måske var der også kærlighed og mange gode perioder.
Det ene udelukker ikke det andet.
En forælder kan have været kærlig og samtidig have haft et alkoholproblem. Du kan have haft gode oplevelser og samtidig have været udsat for uforudsigelighed, følelsesmæssigt fravær eller et ansvar, der var for stort for et barn.
I terapi behøver du ikke bevise, at din barndom var vanskelig nok.
Det relevante er, hvordan dine erfaringer har påvirket dig.
Når du blev den ansvarlige
I familier med alkohol eller misbrug kan rollerne mellem børn og voksne forskydes.
Måske blev du den, der:
- sørgede for, at der var ro
- holdt øje med den voksne
- tog dig af yngre søskende
- forsøgte at forhindre konflikter
- skjulte problemerne for omverdenen
- gjorde dig nem og ukompliceret
- klarede dig godt i skolen
- forsøgte ikke at belaste familien yderligere.
Det kan udvikle evner, som også er værdifulde senere i livet. Du kan være blevet meget ansvarlig, selvstændig, omsorgsfuld og god til at aflæse andre mennesker.
Men der kan også være en pris.
Hvis du har lært, at andres behov kommer først, kan det som voksen være svært at mærke, hvad du selv har brug for.
At være på vagt over for andres humør
Mange, der er vokset op med alkohol eller misbrug, beskriver, at de hurtigt registrerer ændringer i andre menneskers stemninger.
Et ansigtsudtryk.
En ændring i stemmen.
En pause.
En irritation.
Du opdager måske signalerne, før andre gør.
Det kan give god social opmærksomhed, men det kan også betyde, at du bruger meget energi på at holde øje med, hvordan andre har det.
Hvis nogen er irriterede, kan du hurtigt tænke:
Har jeg gjort noget?
Er der noget galt?
Skal jeg gøre noget for at få stemningen tilbage?
Det kan gøre det svært at skelne mellem dit ansvar og den andens ansvar.
Når dine egne behov bliver svære at mærke
Hvis du som barn ofte måtte tilpasse dig situationen omkring dig, kan dine egne behov være kommet i anden række.
Som voksen kan du derfor være meget bedre til at svare på:
Hvad har de andre brug for?
end på:
Hvad har jeg brug for?
Det kan blandt andet vise sig ved, at du:
- har svært ved at sige nej
- føler skyld, når du prioriterer dig selv
- tager for meget ansvar
- bliver længe i relationer, der ikke er gode for dig
- har svært ved at bede om hjælp
- først mærker dine grænser, når du er meget belastet
- føler dig egoistisk, når du gør noget for dig selv.
Du kan læse mere om grænsesætning.
Skam og hemmeligheder
Alkoholproblemer i familien kan være forbundet med meget skam.
Som barn har du måske vidst, at der var ting, man ikke talte om uden for hjemmet.
Du har måske forsøgt at skjule, hvor meget en forælder drak, eller været nervøs for at have venner med hjem.
Nogle børn lærer ligefrem at tvivle på deres egen oplevelse:
Er det egentlig så slemt?
Overdriver jeg?
Andre har det jo værre.
Den tvivl kan fortsætte ind i voksenlivet.
Det kan blive svært at stole på egne følelser og vurderinger, især når de ikke stemmer overens med det, andre fortæller dig.
Selvværd og selvkritik
Nogle udvikler en stærk indre kritiker.
Måske føler du, at du altid burde kunne klare lidt mere.
At du ikke må være besværlig.
At du skal gøre ting rigtigt.
Eller at du først er værdifuld, når du hjælper, præsterer eller tager ansvar.
Selvkritik kan på den måde blive en fortsættelse af gamle strategier: Hvis du bare gør alting rigtigt, kan du måske undgå kritik, konflikt eller uforudsigelighed.
Læs mere om selvværd og selvkritik.
Relationer som voksen
Tidlige erfaringer kan også få betydning for nære relationer senere i livet.
Du kan for eksempel opleve, at du:
- har svært ved helt at stole på andre
- bliver meget påvirket af konflikter
- er bange for at blive forladt
- trækker dig, når nogen kommer for tæt på
- tager et stort følelsesmæssigt ansvar for din partner
- bliver tiltrukket af mennesker, du skal hjælpe eller redde
- har svært ved at vise sårbarhed
- hurtigt tilpasser dig for at bevare relationen.
Det betyder ikke, at alle problemer i dine voksne relationer skyldes din barndom.
Men gamle relationelle erfaringer kan påvirke, hvad der føles trygt, farligt eller velkendt.
Læs mere om tilknytning og relationer.
Når du har svært ved at stole på andre
Hvis voksne omkring dig var uforudsigelige, kan det være svært helt at læne sig ind i, at andre mennesker vil være der for dig.
Du kan være blevet meget selvstændig.
Måske tænker du:
Jeg klarer det selv.
Det kan være en styrke.
Men hvis det også betyder, at du sjældent beder om hjælp eller viser andre, når du har det svært, kan selvstændigheden blive ensom.
For nogle handler terapi derfor ikke om at blive mindre selvstændig, men om at opdage, at man også kan være selvstændig og have brug for andre.
Grænsesætning og konflikter
Konflikter kan føles meget forskellige afhængigt af, hvad du tidligere har oplevet.
Hvis konflikter i din familie var uforudsigelige eller voldsomme, kan selv almindelig uenighed som voksen udløse stærk uro.
Du kan få lyst til at trække dig, give den anden ret eller hurtigt skabe fred.
Andre reagerer modsat og bliver meget vrede, når de føler sig kontrolleret eller overset.
At arbejde med grænser handler derfor ikke bare om at lære nogle bestemte sætninger. Det kan også handle om at opdage, hvad der sker i dig, når et andet menneske er uenig, skuffet eller vredt.
Læs mere om vrede og vredeshåndtering.
Når opvæksten sætter spor i voksenlivet
En opvækst præget af alkohol eller misbrug kan for nogle være forbundet med langvarige psykiske belastninger.
Det kan blandt andet vise sig som:
- uro og angst
- stress og overbelastning
- lavt selvværd
- selvkritik og skam
- vanskeligheder med grænser
- problemer i nære relationer
- stærkt behov for kontrol
- vanskeligheder med at mærke egne følelser og behov
- sorg eller vrede over det, man ikke fik
- traumereaktioner.
Ikke alle udvikler disse problemer, og der findes ikke én bestemt måde at reagere på.
For nogle kan erfaringerne have karakter af udviklingstraumer, mens andre primært oplever problemer med selvværd, relationer eller stress.
Må jeg være vred på mine forældre?
Mange voksne oplever modstridende følelser over for deres forældre.
Du kan elske din mor eller far og samtidig være vred.
Du kan forstå, at din forælder selv havde det svært, og samtidig sørge over det, du ikke fik.
Du kan have medfølelse og stadig mene, at noget ikke var i orden.
De følelser behøver ikke ophæve hinanden.
Et psykologforløb behøver heller ikke have som mål, at du skal tilgive eller bryde kontakten med din familie. Det handler snarere om at forstå, hvad relationen betyder for dig, og finde ud af, hvordan du ønsker at forholde dig til den i dag.
Hvad hvis min forælder stadig drikker?
For nogle er alkoholproblemet ikke kun en del af fortiden.
Måske drikker din forælder stadig, og du står fortsat med spørgsmålet om, hvor meget kontakt du ønsker.
Skal du hjælpe?
Skal du sige fra?
Hvad gør du, når din forælder ringer påvirket?
Hvad skal dine egne børn udsættes for?
Der findes ikke ét rigtigt svar.
Her kan arbejdet blandt andet handle om at skelne mellem omsorg og ansvar og om at finde grænser, du selv kan stå inde for.
Du kan ikke kontrollere et andet menneskes alkoholforbrug. Men du kan arbejde med, hvordan du vil passe på dig selv og dine egne relationer.
Når du selv er blevet forælder
At få egne børn kan vække nye reaktioner på ens egen opvækst.
Når du ser dit barn i en bestemt alder, kan du pludselig forstå, hvor lille du selv var, da noget skete.
Det kan vække sorg, vrede eller en stærk beslutning om, at dit eget barn aldrig skal opleve det samme.
Nogle bliver meget optagede af at gøre alting anderledes end deres egne forældre.
Det er forståeligt, men kan også skabe et stort pres.
Du behøver ikke være en perfekt forælder for at give dit barn noget andet, end du selv fik.
Skal jeg konfrontere mine forældre?
Ikke nødvendigvis.
Nogle ønsker at tale med deres forældre om fortiden. Andre gør ikke.
For nogle bliver samtalen vigtig og meningsfuld. Andre oplever, at forælderen benægter, bagatelliserer eller husker tingene anderledes.
Dit arbejde med din egen historie behøver derfor ikke afhænge af, at din forælder anerkender den på samme måde som dig.
Det vigtigste er ikke nødvendigvis at få den anden til at forstå.
Det kan være at blive bedre til selv at stole på og forstå din egen oplevelse.
Hvornår kan psykologhjælp være relevant?
Det kan være relevant at tale med en psykolog, hvis erfaringerne fra din opvækst fortsat påvirker din trivsel eller dine relationer.
Det kan eksempelvis være, hvis du:
- tager meget ansvar for andre mennesker
- har svært ved at mærke eller sætte egne grænser
- ofte føler skyld eller skam
- har et lavt selvværd eller er meget selvkritisk
- har svært ved at stole på andre
- oplever angst, uro eller vedvarende stress
- har problemer i nære relationer
- stadig er stærkt påvirket af kontakten med din familie
- oplever sorg eller vrede over din barndom
- kan se, at gamle mønstre gentager sig i dit voksne liv.
Du behøver ikke kunne forklare præcis, hvad problemet er, før du søger hjælp.
Det kan være en del af arbejdet at finde ud af det.
Psykologhjælp efter en opvækst med alkohol eller misbrug på Frederiksberg og i København
Hos Psykologerne på Frederiksberg kan du få hjælp til at undersøge, hvordan dine erfaringer fra opvæksten påvirker dig i dag.
Et psykologforløb kan blandt andet handle om at:
- forstå de strategier, du udviklede som barn
- blive bedre til at mærke egne behov og grænser
- arbejde med skam og selvkritik
- mindske et overdrevent ansvar for andre
- forstå dine reaktioner i nære relationer
- arbejde med sorg, vrede og svære minder
- udvikle nye måder at være i relationer på.
Vi tager udgangspunkt i dig og det, der fylder i dit liv nu. Du behøver derfor ikke bruge hele terapien på at tale om din barndom.
Forståelsen af fortiden er relevant, når den hjælper dig med at få større frihed i nutiden.
Klinikken ligger på Frederiksberg i København, og flere af vores psykologer har ledige tider.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med?
Vi hjælper dig gerne med at finde en psykolog med relevant erfaring.
Læs mere
Vi skriver om blandt andet relationer, grænser og de spor, tidligere erfaringer kan sætte i voksenlivet. Du kan blandt andet læse:
Traumer og relationer – hvorfor påvirker tidligere erfaringer vores nære relationer?
Om hvordan tidligere relationelle erfaringer kan påvirke tryghed, nærhed og vores reaktioner i voksne relationer.
Hvorfor er det så svært at sige nej? Om freeze, fawn og grænsesætning
Om hvorfor det for nogle kan føles langt sværere at sige fra, end det ser ud udefra, og hvordan tidligere erfaringer kan påvirke grænsesætning.
Den indre dommer og slavepiskeren – når du aldrig føler dig god nok
Om selvkritik, høje krav og følelsen af hele tiden at skulle gøre det bedre.
