Hvorfor sagde jeg ikke bare nej? Hvorfor gik jeg ikke? Hvorfor gjorde jeg, som den anden ville? Det er spørgsmål, mange stiller sig selv efter en situation, hvor deres grænser blev overskredet. Men når vi føler os pressede, utrygge eller truede, reagerer vi ikke altid, som vi forestiller os, at vi ville. Nogle fryser. Andre tilpasser sig og forsøger at gøre situationen så ufarlig som muligt.
Hvorfor siger vi ikke altid fra?
Vi forestiller os ofte, at vi tydeligt vil kunne mærke vores grænser og sige fra, hvis nogen overskrider dem.
I virkeligheden er vores reaktioner mere komplekse.
Når en situation opleves som truende eller overvældende, kan kroppen reagere hurtigt og automatisk. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er muligt at overveje situationen roligt og derefter beslutte, hvad man vil gøre.
Nogle kæmper imod eller forsøger at komme væk. Andre fryser eller tilpasser sig den anden.
Det er blandt andet derfor, spørgsmålet “Hvorfor sagde du ikke bare nej?” kan være misvisende.
Hvad er en freeze-reaktion?
Freeze beskriver en reaktion, hvor man bliver passiv eller handlingslammet i en situation, der opleves som truende eller overvældende.
Det kan eksempelvis opleves som:
- at kroppen bliver stiv eller tung
- at du ikke kan få sagt noget
- at du ikke kan bevæge dig eller komme væk
- at tankerne bliver uklare
- at du føler dig fjern fra det, der sker
- at du bagefter har svært ved at forstå, hvorfor du ikke reagerede.
En freeze-reaktion er ikke det samme som at vælge situationen eller acceptere det, der sker.
Hvad betyder fawn?
Begrebet fawn bruges om en reaktion, hvor man forsøger at skabe sikkerhed ved at tilpasse sig den anden.
Det kan være at være imødekommende, samarbejdende eller optaget af ikke at gøre den anden vred.
I en utryg situation kan det eksempelvis betyde, at du:
- gør det, den anden forventer
- forsøger at holde stemningen rolig
- smiler eller virker venlig
- siger ja til noget, du egentlig ikke ønsker
- fokuserer mere på den andens reaktion end på dine egne behov
- forsøger at komme gennem situationen uden at gøre modstand.
At en person samarbejder eller ikke gør modstand betyder derfor ikke nødvendigvis, at personen ønsker det, der sker.
“Men jeg sagde jo ikke nej”
Det kan være en stor kilde til tvivl og selvbebrejdelse efter en seksuel grænseoverskridelse.
Måske sagde du ikke nej.
Måske gjorde du ikke modstand.
Måske fortsatte du med at tale med personen bagefter.
Måske forsøgte du endda at få situationen til at virke normal.
Ingen af delene fortæller i sig selv, hvad du ønskede eller ikke ønskede i situationen.
Samtykke handler ikke kun om fraværet af et nej. Det handler om frivillighed og om, hvorvidt begge faktisk ønsker at deltage.
Du kan læse mere i Samtykke handler om mere end et ja.
Hvorfor kan man bagefter bebrejde sig selv?
Efter en grænseoverskridende eller traumatisk oplevelse forsøger vi ofte at forstå, hvad der skete.
Her kan tankerne begynde:
Jeg skulle have sagt fra.
Jeg skulle være gået.
Hvorfor lod jeg det ske?
At placere ansvaret hos sig selv kan paradoksalt nok skabe en oplevelse af kontrol: Hvis jeg gjorde noget forkert, kunne jeg måske have forhindret det.
Men den måde, du reagerede på i situationen, skal forstås ud fra den situation, du befandt dig i – ikke kun ud fra det, du kan se bagefter.
Når det generelt er svært at sætte grænser
For nogle er det ikke kun i truende situationer, at et nej er svært.
Det kan også være svært at sige fra i parforhold, familie, venskaber eller på arbejdet.
Du kan måske genkende, at du:
- hurtigt mærker, hvad andre har brug for
- har sværere ved at mærke dine egne behov
- får dårlig samvittighed, når du siger nej
- er bange for at skuffe andre
- undgår konflikter
- siger ja og først bagefter opdager, at du egentlig ikke havde lyst
- føler ansvar for andres reaktioner.
Det kan have mange årsager.
For nogle hænger det sammen med erfaringer fra tidligere relationer, hvor det var vigtigt at tilpasse sig for at bevare kontakt, undgå konflikter eller skabe tryghed.
Tidlige erfaringer kan påvirke vores grænser
Hvis du gennem opvæksten har lært, at andres behov kommer først, eller at dine egne følelser og grænser ikke bliver respekteret, kan det påvirke din evne til at mærke og udtrykke dem senere.
Du kan blive meget opmærksom på andre og mindre opmærksom på dig selv.
Det kan blandt andet ses ved udviklingstraumer og i bestemte relationelle mønstre.
Læs også Traumer og relationer – hvorfor påvirker tidligere erfaringer vores nære relationer?.
Kan man lære at sætte tydeligere grænser?
Ja.
Grænsesætning handler ikke kun om at blive bedre til at sige ordet nej.
Det handler også om at kunne registrere, hvad du selv føler, ønsker og ikke ønsker – og om gradvist at kunne handle på det.
Det kan blandt andet være at øve sig i at:
- opdage ubehag tidligere
- mærke egne behov
- give sig selv tid til at svare
- sige nej uden lange forklaringer
- holde fast i en grænse, selv om den anden bliver skuffet
- skelne mellem ansvar for egne handlinger og ansvar for andres følelser.
For nogle er dette relativt konkret at arbejde med. For andre hænger vanskeligheder med grænser tæt sammen med tidligere traumatiske eller relationelle erfaringer.
Når seksuelle grænser er blevet overskredet
Efter et seksuelt overgreb eller en anden seksuel grænseoverskridelse kan spørgsmål om egne reaktioner fylde meget.
Nogle kæmper med skyld eller skam. Andre bliver usikre på deres egne grænser eller har svært ved nærhed og seksualitet.
Det kan også være svært overhovedet at bruge ordet overgreb om det, der skete, især hvis man ikke gjorde modstand eller kendte personen.
Du behøver ikke selv have besluttet præcis, hvad du vil kalde oplevelsen, før du søger hjælp.
Du kan læse mere om psykologhjælp efter seksuelle overgreb og voldtægt og om PTSD og traumereaktioner.
Psykologhjælp på Frederiksberg og i København
Hos Psykologerne på Frederiksberg hjælper vi med følger efter seksuelle overgreb, grænseoverskridende oplevelser, traumer og vanskeligheder med grænser og relationer.
Et psykologforløb tager udgangspunkt i dig og det, der fylder i dit liv nu. Det kan blandt andet handle om at forstå dine reaktioner, mindske skyld og skam, arbejde med grænser og genfinde større tryghed i relationen til dig selv og andre.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også se ledige tider og booke direkte i vores online kalender.
