Hvad er udviklingstraumer?

Begrebet udviklingstraumer bruges om de følger, der kan opstå, når et barn gennem længere tid lever med belastninger eller utryghed, som påvirker barnets følelsesmæssige og relationelle udvikling.

Det kan blandt andet være erfaringer med:

• omsorgssvigt
• følelsesmæssig forsømmelse
• vold eller trusler
• seksuelle overgreb
• misbrug eller alvorlig psykisk sygdom i familien
• meget konfliktfyldte eller uforudsigelige forhold
• gentagne brud eller tab
• manglende følelsesmæssig tilgængelighed hos omsorgspersoner
• at skulle tage et ansvar, der ikke svarer til barnets alder
• vedvarende kritik, afvisning eller nedgørelse

Det behøver ikke betyde, at hele barndommen har været dårlig.

Der kan have været kærlighed, omsorg og gode perioder samtidig med erfaringer, som har været svære eller utrygge.

Det afgørende er derfor ikke at placere skyld, men at forstå, hvordan de tidlige erfaringer kan have påvirket den måde, du har lært at beskytte dig selv, være sammen med andre og håndtere følelser på.

Udviklingstraumer kan se anderledes ud end et enkeltstående traume

Når vi taler om traumer, tænker mange på en bestemt voldsom hændelse – fx en ulykke, et overfald eller en katastrofe.

Udviklingstraumer kan være anderledes.

Her handler det ofte om belastninger, der er foregået over længere tid og i de relationer, som barnet samtidig har været afhængigt af.

Barnet kan derfor ikke nødvendigvis komme væk fra det, der skaber utryghed. I stedet må barnet finde måder at tilpasse sig situationen på.

Det, der engang var en hensigtsmæssig måde at beskytte sig eller bevare kontakten til andre på, kan senere blive et mønster, der skaber problemer i voksenlivet.

Hvordan kan udviklingstraumer vise sig som voksen?

Følgerne kan være meget forskellige.

Du kan blandt andet opleve:

• lavt selvværd
• stærk selvkritik
• skyld og skam
• svært ved at mærke egne behov
• problemer med at sætte grænser
• et stort behov for at gøre andre tilfredse
• svært ved at sige nej
• overansvarlighed
• perfektionisme
• uro eller angst
• følelsesmæssig overvældelse
• svært ved at mærke eller udtrykke følelser
• en følelse af at være forkert
• problemer med tillid
• frygt for afvisning eller forladthed
• svært ved at være tæt på andre
• tilbagevendende konflikter eller mønstre i relationer

Nogle fungerer meget godt udadtil.

Man kan have uddannelse, arbejde, familie og et aktivt liv og samtidig bruge meget energi på at holde sammen på sig selv, tilpasse sig andre eller undgå situationer, der vækker sårbarhed.

Når det, der hjalp dig dengang, skaber problemer i dag

Et vigtigt perspektiv i arbejdet med udviklingstraumer er, at mange af de mønstre, der skaber problemer i voksenlivet, oprindeligt kan have været hensigtsmæssige.

Hvis det fx ikke var trygt at vise vrede, kunne du lære at undertrykke den.

Hvis omsorgspersonernes behov fyldte meget, kunne du lære at være særligt opmærksom på andre.

Hvis kærlighed eller anerkendelse var forbundet med at gøre det rigtige, kunne du lære at stille meget høje krav til dig selv.

Hvis andre mennesker var uforudsigelige, kunne du lære hele tiden at aflæse stemninger og tegn på, at noget var galt.

Sådanne strategier kan være meget hjælpsomme for et barn.

Problemet opstår, når de fortsætter automatisk ind i voksenlivet – også i situationer, hvor du ikke længere har brug for dem.

Udviklingstraumer og følelsesregulering

En vigtig del af vores evne til at forstå og regulere følelser udvikles i relationen til andre.

Et barn lærer ikke alene at håndtere frygt, vrede, sorg og frustration. Det sker blandt andet gennem erfaringen med at blive mødt, beroliget og hjulpet med at forstå det, der sker.

Hvis denne støtte ofte mangler, eller hvis relationen selv er forbundet med utryghed, kan det få betydning for følelsesreguleringen senere.

Som voksen kan du fx opleve, at:

• følelser hurtigt bliver meget intense
• det tager lang tid at falde til ro igen
• du lukker ned eller bliver følelsesløs
• du har svært ved at vide, hvad du føler
• konflikter eller afvisning aktiverer meget stærke reaktioner
• du bliver overvældet af skyld eller skam

I terapi kan vi arbejde med både at forstå reaktionerne og udvikle større mulighed for at være med og regulere dem.

Udviklingstraumer, tilknytning og relationer

Tidlige relationer er med til at forme vores forventninger til andre mennesker.

Hvis nære relationer har været præget af utryghed, uforudsigelighed eller manglende følelsesmæssig kontakt, kan nærhed senere i livet både være noget, man længes efter og noget, der vækker uro.

Nogle bliver meget optagede af tegn på afvisning og har stort behov for bekræftelse.

Andre beskytter sig ved at holde afstand, klare sig selv eller have svært ved at vise sårbarhed.

Og nogle svinger mellem et stort behov for nærhed og en trang til at trække sig væk.

Det betyder ikke, at dine relationelle mønstre er fastlåste.

Når vi forstår, hvad der sker i relationerne og hvorfor, bliver det muligt gradvist at reagere på nye måder.

[Læs mere om tilknytning og relationer]

Udviklingstraumer og selvkritik

Hvis du som barn gentagne gange oplevede kritik, afvisning eller manglende følelsesmæssig respons, kan du have lært at forstå problemerne som noget, der var galt med dig.

Barnet tænker sjældent:

“De voksne omkring mig kan ikke give mig det, jeg har brug for.”

Det er ofte lettere at tænke:

“Der må være noget galt med mig.”

Sådanne forståelser kan følge med ind i voksenlivet.

Det kan vise sig som en stærk indre kritiker, perfektionisme eller en grundlæggende følelse af ikke at være god nok – også når omgivelserne ser dig helt anderledes.

En vigtig del af terapien kan derfor være at undersøge og nuancere den måde, du har lært at forstå dig selv på.

Udviklingstraumer og grænser

Hvis dine egne behov og grænser ikke blev respekteret eller havde plads i barndommen, kan det senere være svært at mærke, hvornår noget bliver for meget.

Du opdager måske først din grænse, når du allerede er vred, udmattet eller overvældet.

Andre kan have svært ved overhovedet at sige fra, fordi et nej automatisk forbindes med skyld, konflikt eller risikoen for at miste relationen.

I terapi kan vi arbejde med at opdage dine signaler tidligere og øve muligheden for at tage egne behov og grænser alvorligt.

Er udviklingstraumer en diagnose?

Udviklingstraumer er ikke i sig selv en selvstændig diagnose i de internationale diagnosesystemer.

Begrebet bruges til at beskrive, hvordan længerevarende eller gentagne belastninger under opvæksten kan påvirke den følelsesmæssige, relationelle og psykologiske udvikling.

Nogle mennesker med sådanne erfaringer kan opfylde kriterierne for PTSD eller kompleks PTSD. Andre gør ikke.

Du behøver derfor ikke have en bestemt diagnose, for at dine erfaringer og de følger, de har haft, kan være relevante at arbejde med i terapi.

Hvad er forskellen på udviklingstraumer og kompleks PTSD?

Begreberne overlapper, men de er ikke det samme.

Kompleks PTSD er en specifik diagnose i ICD-11. Ud over kernesymptomerne ved PTSD indebærer kompleks PTSD vedvarende vanskeligheder med følelsesregulering, negativ selvopfattelse og relationer.

Udviklingstraumer er et bredere psykologisk begreb om følger efter belastninger, der har fundet sted under udviklingen.

Man kan derfor have følger efter udviklingstraumer uden at have kompleks PTSD.

[Læs mere om PTSD og kompleks PTSD]

Hvordan arbejder man med udviklingstraumer i terapi?

Behandling af udviklingstraumer handler ikke kun om at tale om fortiden.

Fortiden er relevant, når den hjælper os med at forstå det, der sker i dit liv i dag.

I terapien kan vi blandt andet arbejde med:

• at forstå dine reaktioner og mønstre
• følelsesregulering
• selvkritik og skam
• egne behov og grænser
• tilknytningsmønstre
• relationer og konflikter
• tillid og nærhed
• traumatiske erindringer
• kropslige reaktioner
• gamle strategier, der ikke længere hjælper
• nye måder at være i relation til dig selv og andre på

Behandlingen tilpasses den enkelte.

For nogle vil bearbejdning af konkrete traumatiske oplevelser være vigtig. For andre fylder arbejdet med relationer, følelsesregulering og selvopfattelse mere.

Behandling af udviklingstraumer hos Psykologerne på Frederiksberg

Flere af vores psykologer har særlig erfaring og efteruddannelse inden for traumer, tilknytning og relationelle problemstillinger.

Vi arbejder med forskellige terapeutiske tilgange afhængigt af den enkelte og problemstillingen.

Det kan blandt andet være relationelle og tilknytningsorienterede metoder, traumefokuserede metoder, EMDR, Somatic Experiencing (SE), neuroaffektive tilgange, ACT og kognitive metoder.

Ved udviklingstraumer lægger vi særlig vægt på den terapeutiske relation.

Når vanskelighederne netop er opstået og udviklet i relationer, kan erfaringen med en stabil og tryg terapeutisk relation være en vigtig del af behandlingen.

Målet er ikke at ændre din historie.

Det handler om at mindske den magt, tidligere erfaringer har over den måde, du oplever dig selv, dine relationer og dit liv i dag.

Få hjælp til udviklingstraumer på Frederiksberg

Du kan ikke ændre det, du har oplevet tidligere i livet. Men det betyder ikke, at de mønstre, der blev udviklet dengang, behøver at bestemme, hvordan du skal have det i dag.

Hos Psykologerne på Frederiksberg kan du få hjælp af en psykolog med erfaring i udviklingstraumer, tilknytning og relationelle problemstillinger.

Vi har kort ventetid, og flere af vores psykologer har ledige tider.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog du skal vælge?
Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde den rette psykolog.

Kontakt os Book her

Læs mere om udviklingstraumer

Vores psykologer skriver om udviklingstraumer, tilknytning og om, hvordan erfaringer fra tidligere i livet kan påvirke vores følelser, relationer og måde at forstå os selv på.

Hvad er et traume?
Om hvad psykiske traumer er, og hvordan belastende oplevelser kan sætte spor i både krop, følelser og tanker.

Traumer og relationer – hvorfor påvirker tidligere erfaringer vores nære relationer?
Om hvordan tidligere erfaringer kan påvirke tillid, nærhed, grænser og de mønstre, der opstår i vores relationer.

Tilknytning – hvordan vores tidlige relationer kan påvirke os som voksne
Om hvordan vores tidlige relationelle erfaringer kan få betydning for den måde, vi knytter os til og reagerer på andre mennesker senere i livet.

[Se alle artikler om traumer, tilknytning og relationer]