Hvad er tilknytning?
Kort fortalt: Tilknytning handler om, hvordan vi søger tryghed og nærhed i relationer. Tidlige erfaringer kan påvirke vores forventninger til os selv og andre, men tilknytningsmønstre er ikke faste – de kan udvikle og ændre sig gennem livet.
Tilknytning handler grundlæggende om vores behov for følelsesmæssig kontakt, tryghed og nærhed til andre mennesker.
Vores første erfaringer med relationer opstår typisk i samspillet med de mennesker, der tager sig af os som børn. Her lærer vi blandt andet noget om, hvad vi kan forvente af andre, hvad der sker, når vi har brug for hjælp, og hvordan vores følelser og behov bliver mødt.
Disse erfaringer kan få betydning for, hvordan vi senere indgår i nære relationer.
Men vores måde at være i relationer på formes ikke én gang for alle i barndommen. Senere relationer og erfaringer kan også påvirke vores forventninger til os selv og andre.
Tilknytningsmønstre skal derfor ikke forstås som faste personlighedstyper, men som mønstre, der kan ændre sig.
Hvordan kan tilknytningsmønstre vise sig som voksen?
Det bliver ofte tydeligst i de relationer, der betyder mest for os.
Du kan fx opleve, at du:
- bliver meget påvirket af tegn på afstand eller afvisning
- har brug for meget bekræftelse
- overtænker beskeder, tonefald eller ændringer i den andens adfærd
- hurtigt bliver bange for at miste relationen
- tilpasser dig meget for at bevare kontakten
- har svært ved at mærke og udtrykke egne behov
- har svært ved at sætte grænser
- undgår konflikter
- trækker dig, når andre kommer tæt på
- har svært ved at vise sårbarhed
- helst klarer problemer alene
- bliver fanget i de samme konflikter igen og igen
For nogle fylder mønstrene primært i parforhold. For andre viser de sig også i venskaber, familierelationer eller andre nære relationer.
Hvorfor gentager de samme mønstre sig?
Mange ved godt, hvordan de gerne vil reagere i en relation.
Alligevel kan noget andet ske, når relationen føles truet.
Du havde måske besluttet dig for ikke at sende endnu en besked, men bliver så urolig, at du gør det alligevel.
Eller du ønsker egentlig at tale om noget, der har gjort dig ked af det, men mærker pludselig en stærk trang til at lukke samtalen ned eller trække dig.
Det skyldes ikke nødvendigvis, at du mangler vilje eller indsigt.
Når noget vigtigt er på spil i en nær relation, kan gamle forventninger og beskyttelsesstrategier blive aktiveret hurtigt.
Derfor kan en vigtig del af terapien være at forstå, hvad der sker lige før det velkendte mønster tager over.
Når mønstret bliver tydeligere, bliver der også større mulighed for at reagere anderledes.
Når du bliver bange for at blive forladt
For nogle er usikkerhed i relationen særligt svær at rumme.
Små ændringer i den andens adfærd kan vække stor uro:
Er der noget galt?
Er han eller hun ved at miste interessen?
Har jeg gjort noget forkert?
Man kan komme til at bruge meget energi på at aflæse den anden, søge bekræftelse eller forsøge at genetablere kontakten.
Det kan give ro i øjeblikket, men hvis behovet for sikkerhed bliver meget stort, kan det samtidig skabe problemer i relationen.
I terapien kan vi arbejde med både den underliggende utryghed og med de strategier, du bruger for at håndtere den.
Når nærhed bliver svært
Andre oplever næsten det modsatte.
Du kan ønske et nært forhold, men samtidig føle dig utilpas, når et andet menneske kommer for tæt på.
Måske har du svært ved at fortælle, når du har brug for hjælp. Du kan føle dig presset af andres behov eller trække dig, når en relation bliver følelsesmæssigt intens.
Det kan også være lettere at klare ting selv end at risikere at blive afhængig af et andet menneske.
Udefra kan det ligne et manglende behov for nærhed. Men afstand kan også være en måde at beskytte sig på, når afhængighed eller sårbarhed føles usikkert.
Når du både længes efter og frygter nærhed
For nogle er mønstret mere modsætningsfyldt.
Du kan have et stort ønske om nærhed og samtidig blive utryg, når du får den.
Når den anden trækker sig, kan du længes intenst efter kontakt. Når kontakten bliver tæt igen, kan du selv få lyst til at skabe afstand.
Det kan være forvirrende både for dig og den, du er i relation med.
I stedet for kun at se på adfærden forsøger vi i terapien at forstå, hvad nærhed, afstand og afhængighed kommer til at betyde for dig.
Tilknytning, grænser og egne behov
Relationelle vanskeligheder handler ikke kun om frygten for at blive forladt eller om at have svært ved nærhed.
For nogle handler de i høj grad om egne behov og grænser.
Måske er du meget god til at mærke, hvordan andre har det, men mindre sikker på, hvad du selv har brug for.
Du kan komme til at tage ansvar for andres humør, undgå at sige nej eller blive i situationer længere, end du egentlig ønsker.
Et nej kan vække skyld. En konflikt kan føles som en trussel mod hele relationen.
I terapien kan vi arbejde med at kunne være tæt på andre uden at miste kontakten til dig selv.
Tilknytning og selvværd
Den måde, vi oplever os selv på, hænger ofte sammen med vores relationelle erfaringer.
Hvis du hurtigt tolker afstand som et tegn på, at du ikke er vigtig, eller kritik som et tegn på, at der grundlæggende er noget galt med dig, kan relationer blive meget belastende.
Det kan føre til selvkritik og lavt selvværd, overtilpasning eller et stort behov for at gøre ting rigtigt.
Andre beskytter selvfølelsen ved ikke at gøre sig afhængige af andre eller ved at trække sig, før de risikerer at blive afvist.
I terapi kan vi undersøge både dine forventninger til andre og de forestillinger om dig selv, der bliver aktiveret i relationerne.
Tilknytning er ikke en diagnose
Tilknytningsmønstre er ikke i sig selv psykiske diagnoser.
På sociale medier og andre steder møder man ofte betegnelser som “anxious attachment”, “avoidant attachment” eller “disorganized attachment”.
De kan nogle gange give et sprog for noget, man genkender hos sig selv. Men mennesker og relationer er mere komplekse end en enkelt tilknytningskategori.
Du kan reagere forskelligt i forskellige relationer, og dine mønstre kan ændre sig gennem livet.
Derfor er målet i et psykologforløb ikke først og fremmest at finde den rigtige etiket.
Det interessante er at forstå dit konkrete mønster: Hvad gør dig utryg? Hvordan beskytter du dig? Hvad sker der mellem dig og andre – og hvad vil du gerne kunne gøre anderledes?
Tilknytning og udviklingstraumer
Tilknytningsvanskeligheder og udviklingstraumer kan hænge sammen, men er ikke det samme.
Nogle mennesker har været udsat for længerevarende utryghed, omsorgssvigt eller andre belastende erfaringer under opvæksten, som har påvirket både følelsesregulering, selvopfattelse og relationer.
Her kan det være mere relevant at arbejde med problemstillingen som udviklingstraumer.
Andre oplever tilbagevendende relationelle mønstre uden at have en historie med sådanne belastninger.
Du behøver derfor ikke have oplevet traumer for at have gavn af at arbejde med dine relationelle mønstre.
Læs mere om tilknytning og relationer
Vi skriver løbende om tilknytning, relationer og de mønstre, der kan påvirke vores forhold til os selv og andre. Du kan blandt andet læse:
Tilknytningsmønstre – hvordan dine tidlige relationer påvirker stress, relationer og trivsel
Om hvordan tidlige relationelle erfaringer kan få betydning for den måde, du reagerer på i nære relationer som voksen.
ADHD og tilknytning – hvad siger forskningen?
Om sammenhænge mellem ADHD, tidlige relationer og tilknytning – og hvad forskningen peger på.
Traumer og relationer – hvorfor påvirker tidligere erfaringer vores nære relationer?
Om hvordan traumatiske og utrygge erfaringer kan påvirke nærhed, konflikter, grænser og reaktioner i relationer som voksen.
Find en psykolog med erfaring i tilknytning og relationer
Vi har ledige tider



