Hvad er tilknytning?

Kort fortalt: Tilknytning handler om, hvordan vi søger tryghed og nærhed i relationer. Tidlige erfaringer kan påvirke vores forventninger til os selv og andre, men tilknytningsmønstre er ikke faste – de kan udvikle og ændre sig gennem livet.

Tilknytning handler grundlæggende om vores behov for følelsesmæssig kontakt, tryghed og nærhed til andre mennesker.

Vores første erfaringer med relationer opstår typisk i samspillet med de mennesker, der tager sig af os som børn. Her lærer vi blandt andet noget om, hvad vi kan forvente af andre, hvad der sker, når vi har brug for hjælp, og hvordan vores følelser og behov bliver mødt.

Disse erfaringer kan få betydning for, hvordan vi senere indgår i nære relationer.

Men vores måde at være i relationer på formes ikke én gang for alle i barndommen. Senere relationer og erfaringer kan også påvirke vores forventninger til os selv og andre.

Tilknytningsmønstre skal derfor ikke forstås som faste personlighedstyper, men som mønstre, der kan ændre sig.

Hvordan kan tilknytningsmønstre vise sig som voksen?

Det bliver ofte tydeligst i de relationer, der betyder mest for os.

Du kan fx opleve, at du:

  • bliver meget påvirket af tegn på afstand eller afvisning
  • har brug for meget bekræftelse
  • overtænker beskeder, tonefald eller ændringer i den andens adfærd
  • hurtigt bliver bange for at miste relationen
  • tilpasser dig meget for at bevare kontakten
  • har svært ved at mærke og udtrykke egne behov
  • har svært ved at sætte grænser
  • undgår konflikter
  • trækker dig, når andre kommer tæt på
  • har svært ved at vise sårbarhed
  • helst klarer problemer alene
  • bliver fanget i de samme konflikter igen og igen

For nogle fylder mønstrene primært i parforhold. For andre viser de sig også i venskaber, familierelationer eller andre nære relationer.

Hvorfor gentager de samme mønstre sig?

Mange ved godt, hvordan de gerne vil reagere i en relation.

Alligevel kan noget andet ske, når relationen føles truet.

Du havde måske besluttet dig for ikke at sende endnu en besked, men bliver så urolig, at du gør det alligevel.

Eller du ønsker egentlig at tale om noget, der har gjort dig ked af det, men mærker pludselig en stærk trang til at lukke samtalen ned eller trække dig.

Det skyldes ikke nødvendigvis, at du mangler vilje eller indsigt.

Når noget vigtigt er på spil i en nær relation, kan gamle forventninger og beskyttelsesstrategier blive aktiveret hurtigt.

Derfor kan en vigtig del af terapien være at forstå, hvad der sker lige før det velkendte mønster tager over.

Når mønstret bliver tydeligere, bliver der også større mulighed for at reagere anderledes.

Når du bliver bange for at blive forladt

For nogle er usikkerhed i relationen særligt svær at rumme.

Små ændringer i den andens adfærd kan vække stor uro:

Er der noget galt?

Er han eller hun ved at miste interessen?

Har jeg gjort noget forkert?

Man kan komme til at bruge meget energi på at aflæse den anden, søge bekræftelse eller forsøge at genetablere kontakten.

Det kan give ro i øjeblikket, men hvis behovet for sikkerhed bliver meget stort, kan det samtidig skabe problemer i relationen.

I terapien kan vi arbejde med både den underliggende utryghed og med de strategier, du bruger for at håndtere den.

Når nærhed bliver svært

Andre oplever næsten det modsatte.

Du kan ønske et nært forhold, men samtidig føle dig utilpas, når et andet menneske kommer for tæt på.

Måske har du svært ved at fortælle, når du har brug for hjælp. Du kan føle dig presset af andres behov eller trække dig, når en relation bliver følelsesmæssigt intens.

Det kan også være lettere at klare ting selv end at risikere at blive afhængig af et andet menneske.

Udefra kan det ligne et manglende behov for nærhed. Men afstand kan også være en måde at beskytte sig på, når afhængighed eller sårbarhed føles usikkert.

Når du både længes efter og frygter nærhed

For nogle er mønstret mere modsætningsfyldt.

Du kan have et stort ønske om nærhed og samtidig blive utryg, når du får den.

Når den anden trækker sig, kan du længes intenst efter kontakt. Når kontakten bliver tæt igen, kan du selv få lyst til at skabe afstand.

Det kan være forvirrende både for dig og den, du er i relation med.

I stedet for kun at se på adfærden forsøger vi i terapien at forstå, hvad nærhed, afstand og afhængighed kommer til at betyde for dig.

Tilknytning, grænser og egne behov

Relationelle vanskeligheder handler ikke kun om frygten for at blive forladt eller om at have svært ved nærhed.

For nogle handler de i høj grad om egne behov og grænser.

Måske er du meget god til at mærke, hvordan andre har det, men mindre sikker på, hvad du selv har brug for.

Du kan komme til at tage ansvar for andres humør, undgå at sige nej eller blive i situationer længere, end du egentlig ønsker.

Et nej kan vække skyld. En konflikt kan føles som en trussel mod hele relationen.

I terapien kan vi arbejde med at kunne være tæt på andre uden at miste kontakten til dig selv.

Tilknytning og selvværd

Den måde, vi oplever os selv på, hænger ofte sammen med vores relationelle erfaringer.

Hvis du hurtigt tolker afstand som et tegn på, at du ikke er vigtig, eller kritik som et tegn på, at der grundlæggende er noget galt med dig, kan relationer blive meget belastende.

Det kan føre til , overtilpasning eller et stort behov for at gøre ting rigtigt.

Andre beskytter selvfølelsen ved ikke at gøre sig afhængige af andre eller ved at trække sig, før de risikerer at blive afvist.

I terapi kan vi undersøge både dine forventninger til andre og de forestillinger om dig selv, der bliver aktiveret i relationerne.

Tilknytning er ikke en diagnose

Tilknytningsmønstre er ikke i sig selv psykiske diagnoser.

På sociale medier og andre steder møder man ofte betegnelser som “anxious attachment”, “avoidant attachment” eller “disorganized attachment”.

De kan nogle gange give et sprog for noget, man genkender hos sig selv. Men mennesker og relationer er mere komplekse end en enkelt tilknytningskategori.

Du kan reagere forskelligt i forskellige relationer, og dine mønstre kan ændre sig gennem livet.

Derfor er målet i et psykologforløb ikke først og fremmest at finde den rigtige etiket.

Det interessante er at forstå dit konkrete mønster: Hvad gør dig utryg? Hvordan beskytter du dig? Hvad sker der mellem dig og andre – og hvad vil du gerne kunne gøre anderledes?

Tilknytning og udviklingstraumer

Tilknytningsvanskeligheder og udviklingstraumer kan hænge sammen, men er ikke det samme.

Nogle mennesker har været udsat for længerevarende utryghed, omsorgssvigt eller andre belastende erfaringer under opvæksten, som har påvirket både følelsesregulering, selvopfattelse og relationer.

Her kan det være mere relevant at arbejde med problemstillingen som udviklingstraumer.

Andre oplever tilbagevendende relationelle mønstre uden at have en historie med sådanne belastninger.

Du behøver derfor ikke have oplevet traumer for at have gavn af at arbejde med dine relationelle mønstre.

Læs mere om udviklingstraumer

Læs mere om tilknytning og relationer

Vi skriver løbende om tilknytning, relationer og de mønstre, der kan påvirke vores forhold til os selv og andre. Du kan blandt andet læse:

Tilknytningsmønstre – hvordan dine tidlige relationer påvirker stress, relationer og trivsel
Om hvordan tidlige relationelle erfaringer kan få betydning for den måde, du reagerer på i nære relationer som voksen.

ADHD og tilknytning – hvad siger forskningen?
Om sammenhænge mellem ADHD, tidlige relationer og tilknytning – og hvad forskningen peger på.

Traumer og relationer – hvorfor påvirker tidligere erfaringer vores nære relationer?
Om hvordan traumatiske og utrygge erfaringer kan påvirke nærhed, konflikter, grænser og reaktioner i relationer som voksen.

Find en psykolog med erfaring i tilknytning og relationer

Vi har ledige tider

Hvordan kan en psykolog hjælpe med tilknytning og relationer?

Et psykologforløb kan hjælpe dig med at forstå de mønstre, der opstår i dine relationer, og hvad der ligger bag dem.

Vi kan blandt andet arbejde med:

  • frygt for afvisning eller forladthed
  • vanskeligheder med nærhed
  • behov for bekræftelse
  • jalousi og utryghed
  • tillid
  • konflikter
  • grænser og egne behov
  • overtilpasning
  • selvkritik og selvværd
  • følelsesregulering
  • tilbagevendende valg af relationer, der ikke fungerer for dig
  • erfaringer fra tidligere relationer eller opvæksten

Vi ser ikke kun på, hvad du gør, men forsøger sammen at forstå, hvorfor reaktionen giver mening, og hvad der sker i situationen.

Det skaber mulighed for gradvist at udvikle andre måder at være i relation til både dig selv og andre på.

Den terapeutiske relation kan også være vigtig

Når problemstillingen handler om relationer, kan det, der sker i relationen mellem dig og psykologen, også være relevant.

Måske bliver du optaget af, om psykologen synes, du gør det godt nok. Måske bliver det svært at være uenig, vise vrede eller sige, hvis noget i samtalen ikke føles rigtigt.

Eller måske får du lyst til at trække dig, når samtalerne kommer tæt på noget sårbart.

Sådanne reaktioner er ikke noget, der står i vejen for terapien.

De kan tværtimod give os mulighed for sammen at forstå nogle af de mønstre, der også kan opstå i andre relationer – i en ramme, hvor vi kan undersøge dem på en anden måde.

Behandling af tilknytnings- og relationsproblemer hos Psykologerne på Frederiksberg

Hos Psykologerne på Frederiksberg har flere af vores psykologer særlig erfaring med tilknytning, relationelle mønstre, udviklingstraumer og selvværd.

Behandlingen tilpasses dig og det, du ønsker hjælp til.

Vi arbejder blandt andet med relationelle og tilknytningsorienterede tilgange samt andre psykologiske metoder afhængigt af problemstillingen.

Målet er ikke, at du aldrig skal føle dig usikker, blive påvirket af andre eller have konflikter.

Det handler om at få større forståelse for dine reaktioner og større frihed til at vælge, hvordan du vil handle, når de gamle mønstre bliver aktiveret.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med, hjælper vi dig gerne med at finde den rette.

Kontakt os Book her

FAQ om tilknytning og relationer

Hvad er et tilknytningsmønster?

Et tilknytningsmønster beskriver nogle af de måder, vi forventer, reagerer og forsøger at skabe tryghed på i nære relationer. Mønstrene kan være påvirket af tidlige relationelle erfaringer, men også af senere erfaringer og relationer.

Kan man ændre sit tilknytningsmønster?

Tilknytningsmønstre er ikke uforanderlige. Nye relationelle erfaringer, større forståelse af egne reaktioner og psykoterapi kan bidrage til, at man udvikler andre måder at håndtere nærhed, afstand, konflikter og sårbarhed på.

Hvordan ved jeg, om jeg har utryg tilknytning?

Det kan fx vise sig ved stærk frygt for afvisning, stort behov for bekræftelse, vanskeligheder med tillid eller en tendens til at skabe afstand, når relationer bliver tætte. Men en enkelt reaktion eller et bestemt mønster er ikke nok til at placere et menneske i en bestemt kategori.

Hvad er ængstelig tilknytning?

Ængstelig tilknytning bruges typisk om et mønster, hvor usikkerhed om relationen og den andens tilgængelighed fylder meget. Man kan fx være særligt opmærksom på tegn på afstand og have et stort behov for kontakt eller bekræftelse.

Hvad er undgående tilknytning?

Undgående tilknytning bruges typisk om et mønster, hvor man beskytter sig ved at nedtone behovet for følelsesmæssig nærhed eller afhængighed. Det kan fx være svært at bede om hjælp, vise sårbarhed eller blive i følelsesmæssigt intense samtaler.

Er tilknytningsproblemer det samme som en tilknytningsforstyrrelse?

Nej. At have utrygge eller uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre som voksen er ikke det samme som at have en tilknytningsforstyrrelse. Begrebet tilknytningsforstyrrelse bruges om specifikke kliniske tilstande og bør ikke bruges som en generel betegnelse for problemer i voksne relationer.

Kan jeg gå til psykolog med problemer i mine relationer, selvom jeg ikke har en diagnose?

Ja. Du behøver ikke have en psykisk diagnose for at gå til psykolog. Tilbagevendende konflikter, problemer med grænser, frygt for afvisning, vanskeligheder med nærhed eller andre relationelle mønstre kan være relevante at arbejde med i et psykologforløb.

Er det individuel terapi eller parterapi?

Denne behandling er primært rettet mod dig, der ønsker at arbejde med dine egne relationelle mønstre i individuel terapi. Hvis problemet primært handler om dynamikken mellem dig og din partner, kan parterapi i nogle tilfælde være mere relevant.

Tilbyder I psykologhjælp til tilknytning og relationer på Frederiksberg?

Ja. Flere af vores psykologer tilbyder behandling af tilknytnings- og relationsproblemer i vores klinik på Frederiksberg i København. Vi tilbyder også online psykologsamtaler.

Hvornår bør man søge hjælp?

Det kan være en god idé at søge hjælp, hvis man oplever vedvarende vanskeligheder med relationer, følelsesregulering eller trivsel. Voksne kan også have gavn af psykologhjælp, hvis utrygge tilknytningsmønstre påvirker parforhold, familieliv eller andre nære relationer.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

Et psykologforløb tager udgangspunkt i de udfordringer du oplever. Sammen undersøger vi de mønstre og erfaringer, der påvirker relationer og følelsesliv, og arbejder med at skabe større tryghed, bedre følelsesregulering og sundere relationer. Behandlingen tilpasses altid den enkeltes behov og bygger på evidensbaserede psykologiske metoder.

Kan voksne have problemer med tilknytning?

Ja. Mange voksne oplever udfordringer med tilknytning, uden at de har en tilknytningsforstyrrelse. Tidlige erfaringer kan påvirke måden, vi indgår i relationer på gennem hele livet. Psykologhjælp kan hjælpe med at forstå disse mønstre og skabe nye måder at være i relationer på.

Kan tilknytningsvanskeligheder påvirke parforhold?

Ja. Utrygge tilknytningsmønstre kan påvirke tillid, kommunikation, konflikthåndtering og følelsesmæssig nærhed i et parforhold. Nogle trækker sig fra nærhed, mens andre bliver meget bekymrede for at miste relationen. Med psykologhjælp kan disse mønstre forstås og forandres.
https://psykologernepaafrederiksberg.dk/parterapi

Hvilke behandlingsmetoder anvendes?

ehandlingen tilpasses dig og det, du ønsker hjælp til. Vi arbejder blandt andet med relationelle og tilknytningsorienterede tilgange og kan inddrage andre psykologiske metoder afhængigt af problemstillingen. Det centrale er at forstå de mønstre, der opstår i dine relationer, og skabe mulighed for nye måder at reagere og være i kontakt med andre på.

Hvor lang tid tager et psykologforløb?

Det varierer fra person til person. Forløbets længde afhænger blandt andet af, hvilke relationelle mønstre du ønsker at arbejde med, hvor meget de påvirker dig, og hvad du ønsker at forandre. Sammen tilrettelægger vi et forløb med udgangspunkt i dine behov og mål.

Kan tilknytningsmønstre ændre sig?

Ja. Tilknytningsmønstre er ikke uforanderlige. Nye relationelle erfaringer og et psykologforløb kan bidrage til større forståelse af egne reaktioner og give mulighed for at udvikle andre måder at håndtere nærhed, afstand, konflikter og sårbarhed på.