Når du overvejer at blive solo-mor
For nogle har ønsket om at blive mor alene været der længe.
For andre opstår muligheden, fordi livet ikke har udviklet sig som forventet.
Måske havde du forestillet dig at få børn sammen med en partner, men oplever nu, at tiden går, uden at den rigtige relation er kommet.
Det kan betyde, at du både skal forholde dig til muligheden for at blive solo-mor og til sorgen over, at familielivet måske ikke bliver, som du tidligere havde forestillet dig.
Spørgsmålene kan være mange:
Er jeg klar til at gøre det alene?
Vil jeg fortryde, hvis jeg ikke prøver?
Kan jeg rumme ansvaret?
Hvordan vil det være for mit barn?
Har jeg et stærkt nok netværk?
Hvad betyder det for muligheden for senere at finde en partner?
At være i tvivl betyder ikke nødvendigvis, at ønsket er forkert.
Store beslutninger kan godt være både ønskede og forbundet med ambivalens.
I et psykologforløb kan der være plads til at undersøge både ønsket, bekymringerne og de forestillinger om familieliv, der ligger bag – uden at psykologens opgave er at træffe beslutningen for dig.
Når tiden bliver en del af beslutningen
Beslutningen om solomoderskab kan være særlig vanskelig, fordi den for nogle opleves som tidsmæssigt presset.
Du kan have brug for tid til at mærke efter og samtidig være bevidst om, at fertiliteten ændrer sig med alderen.
Det kan skabe en situation, hvor du forsøger at træffe en af livets store beslutninger samtidig med, at du oplever, at tiden ikke står stille.
For nogle opstår også et dilemma mellem to ønsker:
Ønsket om at få et barn og ønsket om at få et barn sammen med en partner.
Det ene behøver ikke ophæve det andet.
En del af processen kan derfor være at undersøge, hvad du håber på, hvad du er bange for at miste, og hvilke valg du kan leve med – også selvom ingen mulighed føles helt enkel.
Fertilitetsbehandling som kommende solo-mor
Vejen til solomoderskab går for mange gennem fertilitetsbehandling med donorsæd.
Selv når beslutningen om at få et barn er truffet, kan selve behandlingen blive psykisk krævende.
Der kan være undersøgelser, behandlinger, ventetid og perioder med stort håb efterfulgt af skuffelse, hvis en behandling ikke lykkes.
Når man går gennem forløbet uden en partner, kan der samtidig mangle en person, som står præcis samme sted og har lige så meget på spil.
Venner og familie kan være en stor støtte, men deres position er anderledes.
For nogle betyder det, at fertilitetsforløbet kan føles mere ensomt, end de havde forventet.
[Læs mere om fertilitet og ufrivillig barnløshed]
Når behandlingen ikke lykkes med det samme
Selvom du har besluttet dig for at blive solo-mor, er det ikke sikkert, at vejen til graviditet bliver enkel.
Hvis behandlingerne gentagne gange ikke lykkes, kan optimismen gradvist blive afløst af bekymring:
Hvad hvis det ikke lykkes?
Det kan være særligt svært, hvis beslutningen om solomoderskab allerede er kommet efter en længere periode, hvor du har ventet på, at livet skulle udvikle sig på en anden måde.
Fertilitetsbehandling kan efterhånden komme til at fylde meget i både tanker, kalender og følelsesliv.
Her kan et psykologforløb være et sted, hvor du ikke behøver være optimistisk eller stærk, men kan tale om både håbet og frygten for, at det måske ikke går som ønsket.
Donorvalget og de spørgsmål, der kan følge med
Valget af donor kan vække mange overvejelser.
For nogle opleves det først og fremmest som en praktisk del af fertilitetsbehandlingen.
For andre får det stor følelsesmæssig betydning.
Tankerne kan fx handle om:
- hvilken donor du skal vælge
- hvilken information du ønsker om donor
- hvilken betydning donor vil få for barnet
- hvordan du vil tale med barnet om dets ophav
- hvad du selv skal kalde donor
- hvordan du vil håndtere spørgsmål fra andre
- hvad du gør, hvis barnet senere bliver meget optaget af sit genetiske ophav
Du behøver ikke have svar på alle fremtidige spørgsmål, før du bliver mor.
Men hvis de fylder meget, kan det være hjælpsomt at undersøge dem sammen med en psykolog.
Gravid som solo-mor
En ønsket graviditet kan være forbundet med stor glæde.
Men graviditeten kan også gøre det tydeligt, at du står alene med det endelige ansvar.
Bekymringer, som mange gravide oplever, kan føles anderledes, når der ikke er en partner ved siden af, som deler forældreskabet.
Hvem tager med til scanninger?
Hvem ringer du til, hvis du bliver bange?
Hvem skal være med til fødslen?
Hvem hjælper dig i den første tid?
For nogle bliver netværket en vigtig del af forberedelsen til at blive mor.
Det kan være familie, venner eller andre nære relationer, som får forskellige roller omkring dig og barnet.
Når du bliver mor – og ansvaret er dit
Forældreskab indebærer ansvar, uanset hvordan familien ser ud.
Men som solo-mor er der ikke automatisk en anden forælder at dele de daglige beslutninger og det praktiske ansvar med.
Det kan være en styrke at kunne træffe beslutninger selv.
Men det kan også være krævende altid at være den, der har det sidste ansvar.
Hvis barnet ikke sover, er sygt eller har en vanskelig periode, er der ikke nødvendigvis en anden forælder, der overtager.
For nogle opstår en oplevelse af altid at skulle være på.
Det betyder ikke, at beslutningen om at blive solo-mor var forkert.
Det betyder, at det kan være krævende at stå med et stort omsorgsansvar uden en medforælder.
Du må gerne synes, det er svært
Når solomoderskab har været et aktivt valg, kan der opstå en særlig forventning om, at man også skal kunne klare konsekvenserne af valget.
Tankerne kan lyde:
Jeg har jo selv valgt det.
Jeg vidste, hvad jeg gik ind til.
Jeg burde ikke klage.
Det var jo det her, jeg ønskede.
Men at have valgt noget betyder ikke, at alle dele af det skal være lette.
Du kan være dybt glad for dit barn og samtidig være udmattet.
Du kan være sikker på dit valg og samtidig savne nogen at dele ansvaret med.
Du kan være taknemmelig for dit familieliv og samtidig have brug for hjælp.
De oplevelser modsiger ikke hinanden.
Når ansvaret aldrig helt kan gives videre
For nogle solo-mødre er det ikke de store beslutninger, men summen af de små, der bliver belastende.
Madpakker. Institution. Sygdom. Arbejde. Aftaler. Økonomi. Fødselsdage. Tøj. Ferier. Bekymringer.
Og hele tiden den mentale opmærksomhed på, hvad barnet har brug for.
Et godt netværk kan hjælpe meget, men netværket er ikke nødvendigvis det samme som en medforælder.
Derfor kan en del af et psykologforløb handle om, hvordan du passer på dine egne ressourcer, hvordan du beder om hjælp, og hvordan dit familieliv kan blive bæredygtigt – også for dig.
Netværk – hvem er jeres familie omkring familien?
Når man ikke har en medforælder, kan andre relationer få særlig betydning.
Måske har du forældre, søskende eller venner, der er tæt involverede.
Måske er dit netværk mindre, end du havde håbet.
Det kan være hjælpsomt at tænke konkret over, hvem der kan hjælpe med hvad – og ikke kun i akutte situationer.
Samtidig kan det være svært at bede om hjælp.
Nogle solo-mødre oplever, at de helst vil bevise over for sig selv og omgivelserne, at de kan klare det.
Men det at skabe et stærkt netværk omkring familien er ikke et tegn på, at du ikke kan klare forældreskabet.
Det kan være en vigtig del af at gøre det bæredygtigt.
Når barnet begynder at spørge
På et tidspunkt vil mange børn begynde at stille spørgsmål om, hvordan deres familie blev til.
Hvor er min far?
Hvem er donor?
Hvorfor valgte du at få mig alene?
Ligner jeg donor?
Kan jeg møde ham?
Spørgsmålene kan vække noget forskelligt i dig som mor.
Måske føler du dig helt tryg ved at tale om det.
Måske bliver du usikker på, hvordan du skal svare.
Eller måske bliver barnets nysgerrighed forbundet med din egen bekymring for, om barnet kommer til at savne noget.
Det kan være vigtigt at kunne rumme barnets spørgsmål uden automatisk at opleve dem som kritik af den familie, du har skabt.
Barnet kan være nysgerrigt på sit ophav og samtidig være trygt og glad i sin familie.
Omgivelsernes forestillinger om familie
Selvom der findes mange forskellige familieformer, kan forestillingen om mor, far og børn stadig fylde.
Som solo-mor kan du derfor møde spørgsmål eller kommentarer, du ikke selv har bedt om.
Nogle er nysgerrige.
Andre kan have holdninger til dit valg.
Det kan også være dig selv, der mærker forskellen tydeligere i bestemte sammenhænge – fx i institutionen, skolen, på ferier eller sammen med familier, hvor der er to forældre.
Her kan det være relevant at arbejde med, hvad der faktisk betyder noget for dig, og hvad der primært handler om andres forventninger til, hvordan en familie skal se ud.
Når ensomheden opstår
At være solo-mor er ikke det samme som at være ensom.
Mange har stærke familier, venner og netværk omkring sig.
Men der kan alligevel opstå øjeblikke, hvor fraværet af en partner eller medforælder mærkes.
Det kan være efter en vanskelig dag, når barnet har gjort noget sjovt, eller når du skal træffe en beslutning og savner nogen at dele den med.
For nogle bliver følelsen af ensomhed overraskende, fordi solomoderskabet var ønsket.
Men også her kan to ting være sande samtidig:
Du kan være glad for den familie, du har skabt, og indimellem savne at være to.
Dating og nye relationer som solo-mor
At blive solo-mor betyder ikke nødvendigvis, at ønsket om en partner forsvinder.
For nogle bliver dating mindre vigtigt i en periode.
For andre opstår ønsket om en relation igen senere.
Det kan skabe nye spørgsmål.
Hvornår fortæller jeg, at jeg er solo-mor?
Hvornår skal en ny partner møde mit barn?
Hvilken rolle skal en partner have?
Hvordan passer jeg på både mit barn og mig selv?
Der findes ikke ét rigtigt svar.
Men det kan være hjælpsomt at undersøge dine egne behov, grænser og forventninger til en fremtidig relation.
Når du mister dig selv i forældreskabet
Når man bærer et stort omsorgsansvar, kan egne behov gradvist komme nederst på listen.
Det kan blive svært at finde tid til venner, interesser, arbejde, hvile eller bare at være andet end mor.
For nogle giver det dårlig samvittighed overhovedet at ønske tid væk fra barnet.
Men behov for pauser og et liv, der også indeholder noget, der er dit, er ikke det samme som manglende kærlighed til dit barn.
Et bæredygtigt familieliv skal også kunne rumme dig.
Hvornår kan psykologhjælp være relevant?
Du behøver ikke være i krise for at tale med en psykolog.
Det kan være relevant, hvis du:
- overvejer at blive solo-mor og har svært ved at træffe beslutningen
- oplever tidspres omkring fertilitet og familiedannelse
- er psykisk belastet af fertilitetsbehandling
- er i tvivl om donorvalg eller spørgsmål om ophav
- har oplevet mislykkede fertilitetsbehandlinger eller graviditetstab
- føler dig meget alene med ansvaret
- er udmattet eller overbelastet
- har svært ved at bede andre om hjælp
- bekymrer dig meget om, hvordan dit barn vil opleve sin familieform
- bliver ramt af skyld eller forestillinger om, at du burde kunne klare det hele selv
- oplever, at forældreskabet fylder så meget, at der næsten ikke længere er plads til dig
- ønsker hjælp til nye relationer eller dating
- ganske enkelt har brug for et sted, hvor du ikke behøver være den, der har styr på det hele
Hvordan kan en psykolog hjælpe?
Et psykologforløb tager udgangspunkt i, hvor du befinder dig.
Hvis du overvejer solomoderskab, kan samtalerne give plads til at undersøge dit ønske, din tvivl og de muligheder og tab, der kan være knyttet til beslutningen.
Hvis du er i fertilitetsbehandling, kan vi arbejde med den psykiske belastning, uvisheden og de reaktioner, der opstår undervejs.
Og hvis du allerede er blevet mor, kan terapien blandt andet handle om ansvar, belastning, ensomhed, grænser, relationer, selvkritik og om at skabe plads til dine egne behov.
Psykologens opgave er ikke at fortælle dig, hvordan en familie bør se ud, eller om du har truffet de rigtige valg.
Det handler om at hjælpe dig med at forstå det, du står i, og finde måder at håndtere det på, som giver mening for dig og din familie.
Psykologhjælp til solo-mødre hos Psykologerne på Frederiksberg
Hos Psykologerne på Frederiksberg har vi særlig erfaring med fertilitet, familiedannelse og de følelsesmæssige og relationelle problemstillinger, der kan opstå før, under og efter fertilitetsbehandling.
Vi arbejder også med stress, angst, selvkritik, relationer, sorg og belastning i forældreskabet.
Det betyder, at samtalerne ikke kun tager udgangspunkt i, at du er solo-mor, men i det konkrete, du ønsker hjælp til.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog du skal vælge, hjælper vi dig gerne med at finde et godt match.
Læs mere om fertilitet og familiedannelse
Vores psykologer skriver om fertilitet, familiedannelse og de følelsesmæssige og relationelle problemstillinger, der kan opstå, når vejen til at blive forælder ikke ser ud, som man tidligere havde forestillet sig.
At vælge solomoderskab – når ønsket om et barn møder tvivl og tidspres
Om den særlige beslutningsproces, når ønsket om moderskab ikke længere nødvendigvis følges ad med ønsket om at vente på en partner.
Fertilitetsbehandling alene – når håbet og ansvaret er dit
Om ventetid, usikkerhed og den psykiske belastning, der kan opstå under fertilitetsbehandling som kommende solo-mor.
Når du har valgt at blive solo-mor – og alligevel synes, det er svært
Om ansvar, selvkritik og retten til at have brug for støtte, selvom familielivet var et aktivt og ønsket valg.
[Se alle artikler]
Overvejer du solomoderskab – eller har du brug for støtte som solo-mor?
Du behøver ikke være i krise for at få hjælp.
Måske står du foran beslutningen.
Måske er du midt i fertilitetsbehandling.
Måske er du blevet mor og opdager, at nogle dele af livet som solo-mor er anderledes eller mere krævende, end du havde forestillet dig.
Hos Psykologerne på Frederiksberg kan du få et samtaleforløb, der tager udgangspunkt i dig, dit familieliv og det, du ønsker hjælp til.
Vi har kort ventetid og tilbyder samtaler i klinikken på Frederiksberg samt online.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog du skal vælge, hjælper vi dig gerne med at finde en psykolog med relevant erfaring.
