Når du går i fertilitetsbehandling som kommende solo-mor, kan beslutningen om at få et barn alene allerede være truffet. Måske har du brugt lang tid på at overveje den. Måske føles den både rigtig og velovervejet.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at fertilitetsbehandlingen bliver let.

For når du går igennem behandlingen alene, er du også den, der står med ventetiden, håbet, de praktiske beslutninger og skuffelserne, hvis det ikke lykkes.

Du kan have mennesker omkring dig, som støtter dig. Alligevel kan der være øjeblikke, hvor det føles meget tydeligt, at det er dig, der bærer både ønsket og usikkerheden.

Når beslutningen er taget, men udfaldet stadig er usikkert

Det kan være en lettelse endelig at have besluttet sig for at forsøge at få et barn alene.

Efter måske måneder eller år med overvejelser er der pludselig en retning.

Men fertilitetsbehandling indebærer en ny form for usikkerhed.

Du kan træffe beslutningen om at prøve. Du kan møde op til undersøgelser og behandlinger. Du kan følge anbefalingerne.

Men du kan ikke bestemme, om eller hvornår du bliver gravid.

Det kan være svært, især hvis du er vant til, at grundighed, planlægning og vedholdenhed hjælper dig med at nå det, du ønsker.

I fertilitetsbehandling kan du gøre alt det rigtige uden at kunne kontrollere resultatet.

Når hele forløbet hviler på dig

Som kommende solo-mor er der ikke en partner, der står i præcis den samme situation som dig.

Det betyder ikke, at du er uden støtte. Familie og venner kan være tæt involverede.

Men det er din krop, der bliver undersøgt og behandlet. Det er dig, der får beskederne fra klinikken. Dig, der skal forholde dig til næste behandling. Og dig, der i sidste ende skal beslutte, hvor længe du ønsker at fortsætte.

For nogle giver det en stærk følelse af handlekraft.

For andre kan ansvaret indimellem føles tungt.

Og ofte kan begge dele være til stede samtidig.

Håbet mellem behandlingerne

Fertilitetsbehandling kan få livet til at bevæge sig i perioder.

Først venter du på en behandling.

Så på resultatet.

Måske begynder du at registrere hver eneste fornemmelse i kroppen.

Er det et tegn?

Føles noget anderledes?

Kan jeg mon være gravid?

Selvom du forsøger ikke at håbe for meget, kan tankerne allerede begynde at bevæge sig fremad.

Du forestiller dig måske en termin. Hvornår du skal fortælle det til familien. Hvordan næste år kunne se ud.

Og hvis testen er negativ, forsvinder ikke bare en behandlingscyklus. Også de små forestillinger, du nåede at skabe, kan forsvinde med den.

“Jeg prøver ikke at håbe for meget”

Efter flere forsøg begynder nogle at forsøge at beskytte sig selv.

Måske siger du til dig selv:

Jeg forventer ingenting denne gang.

Jeg tager det bare, som det kommer.

Jeg tør først tro på det, når testen er positiv.

Det kan være en måde at forsøge at dæmpe en kommende skuffelse.

Men håb er svært at regulere efter en plan.

Du kan beslutte dig for ikke at håbe og alligevel mærke, at du gør det.

Og hvis behandlingen ikke lykkes, kan du stadig blive ked af det.

Det betyder ikke, at du har været naiv. Det betyder, at udfaldet betyder noget for dig.

Når en negativ graviditetstest er mere end et negativt svar

Efter en fertilitetsbehandling kan en negativ graviditetstest ramme hårdt.

Især hvis der allerede har været flere forsøg.

Omgivelserne kan forsøge at opmuntre:

“Næste gang lykkes det måske.”

Men lige dér er næste gang måske ikke det, du har brug for at tænke på.

Du kan være ked af denne gang.

Nogle har brug for at komme hurtigt videre til næste forsøg. Andre har brug for en pause.

Der findes ikke én rigtig måde at reagere på.

Når du skal tage de svære beslutninger selv

Fertilitetsbehandling kan undervejs indebære beslutninger, du ikke havde forestillet dig fra begyndelsen.

Hvor mange behandlinger ønsker du at gennemgå?

Skal du fortsætte på samme måde eller overveje andre muligheder?

Hvor meget skal behandlingen have lov til at fylde økonomisk, fysisk og psykisk?

Hvornår er det vedholdenhed at fortsætte – og hvornår har du brug for en pause?

Når du er solo i behandlingen, er der ikke en partner, du kan dele selve beslutningsansvaret med.

Du kan selvfølgelig tale med familie, venner og fagpersoner. Men beslutningen er din.

Det kan være en frihed.

Og det kan være ensomt.

Når venner gerne vil hjælpe – men ikke helt kan forstå det

Mange kommende solo-mødre har et stærkt netværk.

Venner kan tage med til undersøgelser, spørge ind og følge med i behandlingerne.

Alligevel kan der opstå en følelse af at stå alene med noget, andre ikke helt kan dele.

En ven kan tage telefonen efter en negativ test. Men bagefter vender hun måske tilbage til sin egen familie og hverdag.

Du bliver tilbage med spørgsmålet om næste behandling.

Det betyder ikke, at støtten ikke er værdifuld. Men det kan være vigtigt at anerkende, at støtte og fælles ansvar ikke er det samme.

Når andres graviditeter bliver svære

Mens du er i behandling, fortsætter livet omkring dig.

Venner bliver gravide. Søskende får børn. Invitationer til barnedåb og babyshowers dukker op.

Du kan være glad på deres vegne og samtidig mærke sorg eller misundelse.

Det ene udelukker ikke det andet.

Alligevel oplever mange dårlig samvittighed:

Hvorfor kan jeg ikke bare være glad for hende?

Men din reaktion handler ikke nødvendigvis om, at du ikke ønsker andre deres graviditet.

Den kan handle om, at deres glæde minder dig om det, du selv længes efter.

Når fertilitetsbehandlingen begynder at fylde hele livet

I begyndelsen kan fertilitetsbehandlingen være noget, du gør ved siden af dit almindelige liv.

Efterhånden kan det føles omvendt.

Arbejdet skal passes ind omkring aftaler. Kalenderen bliver styret af cyklus. Ferier eller arrangementer kan være svære at planlægge.

Tankerne følger med.

Når denne behandling er overstået...

Hvis jeg bliver gravid denne måned...

Hvis den ikke lykkes, hvornår kan jeg så prøve igen?

Det kan opleves, som om livet bliver sat på pause, mens du venter på, at det, du virkelig ønsker, skal begynde.

Hvis du genkender det, kan det være vigtigt også at forsøge at bevare dele af livet, som ikke handler om fertilitet.

Ikke for at tænke mindre på ønsket om et barn, men fordi du fortsat er mere end et fertilitetsforløb.

Når du bliver gravid

En positiv graviditetstest kan være forbundet med enorm glæde og lettelse.

Men efter fertilitetsbehandling følger roen ikke altid automatisk med.

Måske tænker du:

Er tallet højt nok?

Udvikler graviditeten sig, som den skal?

Er der hjerteblink ved scanningen?

Hvornår tør jeg tro på det?

Hvis vejen til graviditeten har været lang eller præget af tidligere tab, kan det være svært at gå fra behandlingens usikkerhed til bare at føle sig tryg ved at være gravid.

En positiv test er derfor ikke nødvendigvis afslutningen på den psykiske belastning. For nogle ændrer bekymringen blot karakter.

Hvis du oplever et graviditetstab

Et graviditetstab under et fertilitetsforløb kan være særligt smertefuldt.

Du mister graviditeten, men kan samtidig føle, at du bliver sendt tilbage til begyndelsen af noget, du allerede har brugt meget energi på.

Måske skal du tage stilling til endnu en behandling, samtidig med at du stadig sørger.

Du kan læse mere i Graviditetstab – når sorgen også handler om den fremtid, du havde forestillet dig.

Hvis du bliver gravid igen efter et tab, har vi også skrevet om graviditet efter graviditetstab.

Du må gerne blive træt af at være stærk

Som kommende solo-mor kan du måske møde forestillingen om, at du er modig og stærk.

Og det kan du også være.

Men det betyder ikke, at du skal kunne klare hele fertilitetsforløbet uden at blive påvirket.

Du må gerne være træt.

Du må gerne være vred over, at det ikke lykkes.

Du må gerne have dage, hvor du ikke ønsker at tale om fertilitet.

Og du må gerne have brug for hjælp, selvom det var dig selv, der valgte at gå denne vej.

Et selvvalgt forløb kan godt være svært.

Hvad kan hjælpe under fertilitetsbehandlingen?

Der findes ikke en metode, der fjerner usikkerheden. Men det kan være hjælpsomt at overveje, hvordan du passer på dig selv undervejs.

Det kan for eksempel være at:

  • vælge nogle få mennesker, du kan være ærlig med om, hvordan du har det
  • fortælle dit netværk konkret, hvad du har brug for
  • give dig selv lov til ikke at opdatere alle efter hver behandling
  • planlægge pauser, hvis forløbet bliver for belastende
  • lægge mærke til, om fertilitetsbehandlingen er begyndt at fylde næsten alle dine tanker
  • bevare aktiviteter og relationer, der ikke handler om behandling
  • acceptere, at håb og frygt godt kan eksistere samtidig.

Det handler ikke om at gennemføre fertilitetsbehandlingen på den “rigtige” måde.

Det handler om at gøre et krævende forløb mere muligt at være i.

Hvornår kan det være hjælpsomt at tale med en psykolog?

Du behøver ikke vente, til du har det meget dårligt.

Psykologsamtaler kan være relevante, hvis fertilitetsbehandlingen begynder at fylde så meget, at du har svært ved at finde plads til andet.

Det kan blandt andet være, hvis:

  • du oplever stor angst omkring behandlinger og graviditetstests
  • gentagne negative forsøg påvirker dig meget
  • du grubler konstant over dine muligheder
  • du føler dig alene med ansvaret
  • du har svært ved at være sammen med gravide eller småbørnsfamilier
  • du bliver i tvivl om, hvor længe du ønsker at fortsætte behandlingen
  • et tidligere graviditetstab fylder meget
  • du føler, at resten af dit liv er sat på pause.

Et psykologforløb kan give et sted, hvor du ikke behøver være positiv, stærk eller have besluttet, hvad næste skridt skal være.

Psykologhjælp under fertilitetsbehandling som kommende solo-mor

Hos Psykologerne på Frederiksberg hjælper vi kvinder, der overvejer solomoderskab, er i fertilitetsbehandling eller allerede er blevet solo-mødre.

Samtalerne kan blandt andet handle om ventetid og usikkerhed, gentagne behandlinger, ensomhed, svære beslutninger, graviditetstab og frygten for, at det ikke lykkes.

Vi tilbyder også psykologhjælp mere generelt ved fertilitet og ufrivillig barnløshed.

Hvis du stadig står før beslutningen, kan du læse At vælge solomoderskab – når ønsket om et barn møder tvivl og tidspres.

Du kan også læse mere om vores psykologhjælp til solo-mødre før, under og efter familiedannelse.

Klinikken ligger på Frederiksberg i København, og flere af vores psykologer har ledige tider.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med?
Vi hjælper dig gerne med at finde en psykolog med relevant erfaring.

Kontakt os Book her

FAQ om fertilitetsbehandling som kommende solo-mor

Er det normalt at føle sig alene under fertilitetsbehandling som solo-mor?

Ja. Du kan have et godt og engageret netværk og stadig opleve ensomhed. Andre kan støtte dig, men de står ikke med det samme kropslige og beslutningsmæssige ansvar som dig.

Er det normalt at blive meget ked af en negativ graviditetstest?

Ja. En negativ test kan være forbundet med både skuffelse og sorg, især hvis du har været igennem flere behandlinger. Du behøver ikke straks fokusere på næste forsøg.

Hvordan undgår jeg, at fertilitetsbehandlingen overtager hele mit liv?

Det er ikke altid muligt at få den til at fylde lidt. Men det kan hjælpe bevidst at bevare relationer og aktiviteter, der ikke handler om fertilitet, og sætte grænser for, hvor meget du ønsker at tale med andre om behandlingen.

Hvor meget skal jeg fortælle familie og venner?

Det bestemmer du. Nogle har glæde af at dele hele forløbet, mens andre oplever det som belastende at skulle give opdateringer efter hver behandling. Du må gerne ændre dine grænser undervejs.

Hvordan ved jeg, hvornår jeg har brug for en pause fra behandlingen?

Der findes ikke en bestemt grænse. En pause kan være relevant, hvis du føler dig fysisk eller psykisk udmattet, har svært ved at fungere i hverdagen eller har brug for tid til at overveje, hvad du ønsker fremover.

Kan en positiv graviditetstest stadig give angst?

Ja. Især efter et langt fertilitetsforløb eller tidligere graviditetstab kan glæde og angst eksistere samtidig. For nogle tager det tid at føle sig trygge ved graviditeten.

Hvornår kan en psykolog hjælpe under fertilitetsbehandling?

Det kan være relevant, når usikkerhed, sorg, bekymringer eller behandlingen fylder meget i din hverdag. Samtaler kan også være hjælpsomme, hvis du står over for svære beslutninger om næste skridt i behandlingen.