ACA er en amerikansk organisation for voksent barn, svarende til AA for alkoholikere. Hovedgrundlægger Tony A benævner ‘voksent-barn-begreb’ i 1978, hvorfra det har bredt sig til hele verden. I ACA’s tekst lyder det:

"Et voksent barn er en person, der reagerer på situationer i voksenlivet med selvtvivl, selvbebrejdelser og en fornemmelse af at være forkert eller mindreværdig – alt sammen indlært i forskellige stadier af barndommen. Hvis vi ikke får hjælp, vil vi ubevidst betjene os af ineffektive tanker og vurderinger som voksne. Regressionen kan være umærkelig, men den er der og saboterer vore beslutninger og forhold.”

Vi har alle forskellige reaktioner på en opvækst i alkoholens skygge. Men der er nogle symptomer, der er fælles for personer, der er vokset op med alkohol i hjemmet.

  • Mistillid til autoriteter
  • Skam
  • Misbrugsadfærd
  • Selvtvivl
  • Lavt selvværd
  • Mindreværd
  • Perfektionisme
  • Føler sig som offer
  • Vil have kontrol
  • Svært at mærke egne behov
  • Parforholdsproblemer
  • Ensomhed
  • Påtager sig hjælperrolle
  • Konfliktsky
  • Føler sig anderledes eller udenfor
  • Søger anerkendelse
  • Angst for at blive afvist
  • Uro og angst

Voksne børn af alkoholikere opsøger ofte psykoterapi, fordi de har oplevet en barndom med usikkerhed, angst, utryghed og svigt.

Der er mange sammenfald med at leve med traumer og med tilknytningsforstyrrelser.

Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi med senfølger efter en barndom i alkoholens skygge.

I terapien arbejder vi med bevidstgørelse, følelsesmæssig bearbejdning og at styrke evnen til at mærke egne behov.

Mange har også glæde af tilbud hos TUBA eller ACA.

Litteratur

  • Woititz: Voksne børn af alkoholikere
  • Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Voksenbarn af alkoholiker
  • Birgit Trembacz: Vokset op med alkoholproblemer
  • Jesper Bay-Hansen: Når far drikker for meget
  • “Det der ikke slår os ihjel” af Al-Anon
  • Den store røde bog ACA
  • Susanne Meelbye: Når mor drikker
  • John Lachkar: At være voksen barn af en alkoholiker

Podcast

  • “Vores panel snakker om at være mor…” – To The Moon Honey
  • “En rødvinsplettet barndom” – P1 Podcastserier