Psykolog til fertilitet og ufrivillig barnløshed på Frederiksberg og i København

Når ønsket om et barn bliver en belastning

Kort fortalt: Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling kan være en stor psykisk belastning, fordi håb, usikkerhed, ventetid og skuffelser ofte eksisterer side om side. Det kan påvirke både dig selv, parforholdet, seksualiteten, arbejdslivet og relationen til andre.

For mange begynder ønsket om at få et barn som noget privat og håbefuldt.

Når graviditeten udebliver, eller fertilitetsbehandling bliver nødvendig, kan ønsket gradvist ændre karakter.

Noget, man havde forestillet sig ville ske naturligt, bliver pludselig forbundet med undersøgelser, behandlinger, beslutninger og ventetid.

Samtidig er der ofte meget lidt, man selv kan kontrollere.

Det kan skabe en særlig form for belastning, fordi håb og usikkerhed eksisterer side om side. Man forsøger måske at bevare håbet om, at næste forsøg lykkes, samtidig med at man beskytter sig mod endnu en skuffelse.

For nogle kommer fertilitetsforløbet efterhånden til at fylde så meget, at andre dele af livet træder i baggrunden.

Hvordan kan ufrivillig barnløshed påvirke dig?

Der findes ikke én rigtig måde at reagere på.

Nogle oplever perioder med stor sorg. Andre bliver mere irritable, ængstelige eller følelsesmæssigt udmattede. Og reaktionerne kan ændre sig undervejs.

Du kan fx opleve:

• tristhed og sorg
• bekymringer og tankemylder
• uro eller angst
• vrede og frustration
• skyld eller skam
• misundelse, som kan være svær at rumme
• følelsen af at være anderledes end andre
• mindre overskud
• problemer med søvn eller koncentration
• et stort behov for kontrol
• at fertilitetsbehandlingen fylder næsten alle tanker
• at det bliver svært at være sammen med gravide eller småbørnsfamilier
• usikkerhed om, hvor længe du skal fortsætte behandlingen

Nogle reagerer også på, at deres krop pludselig bliver genstand for undersøgelser, behandling og vurderinger.

Det kan påvirke både kropsopfattelse, identitet og oplevelsen af sig selv.

Fertilitetsbehandling og den svære ventetid

Ventetid er en stor del af mange fertilitetsforløb.

Man venter på undersøgelser, behandling, ægudtagning, befrugtning, graviditetstest og svar.

Og samtidig kan det føles, som om resten af livet står stille.

Det kan være svært at planlægge fremad, fordi næste behandling hele tiden ligger i horisonten. Ferier, arbejde, sociale arrangementer og større beslutninger kan komme til at afhænge af, hvor man befinder sig i behandlingen.

Mange forsøger samtidig at finde den rigtige balance mellem håb og realisme:

Hvor meget tør jeg håbe?

Hvordan beskytter jeg mig selv, hvis det ikke lykkes?

Og hvordan lever jeg mit liv, mens jeg venter?

I psykologsamtaler kan vi arbejde med at skabe mere plads til livet omkring fertilitetsbehandlingen – uden at bagatellisere betydningen af ønsket om et barn.

Når et fertilitetsforsøg ikke lykkes

Et negativt resultat efter et fertilitetsforsøg kan opleves som langt mere end et negativt svar på en test.

I tiden op til resultatet kan der have været mange forestillinger, håb og forventninger knyttet til netop dette forsøg.

Når behandlingen ikke lykkes, kan sorgen derfor også handle om den fremtid, man et øjeblik havde forestillet sig.

Hvis det sker gentagne gange, kan det blive stadig vanskeligere at mobilisere håb til næste forsøg.

Nogle oplever, at omgivelserne hurtigt spørger:

“Hvornår prøver I igen?”

Men det kan være vigtigt også at give plads til det, der netop ikke lykkedes, før fokus flyttes til næste behandling.

Ufrivillig barnløshed og parforholdet

Ufrivillig barnløshed er noget, man kan stå i sammen – men det betyder ikke, at man oplever det på samme måde.

Den ene kan have behov for at tale meget om behandlingen, mens den anden har brug for pauser fra den.

Den ene kan ønske at fortsætte hurtigt efter et mislykket forsøg, mens den anden er udmattet og har brug for tid.

Nogle gange opstår der også forskellige grænser for, hvor langt man er villig til at gå i behandlingen.

Det kan skabe afstand eller konflikter på et tidspunkt, hvor begge egentlig har brug for hinanden.

I samtaler med par arbejder vi blandt andet med at skabe plads til, at to forskellige reaktioner kan eksistere samtidig. Målet er ikke nødvendigvis, at I skal føle eller håndtere situationen ens, men at I bedre kan forstå hinanden og stå i den sammen. Hvis fertilitetsforløbet skaber afstand eller tilbagevendende konflikter mellem jer, kan parterapi også være relevant.

Når sex bliver forbundet med fertilitet

Når man forsøger at få et barn gennem længere tid, kan seksualiteten ændre sig.

Sex kan blive planlagt efter ægløsning eller indgå som endnu en del af et behandlingsforløb. Kroppen kan komme til at føles mere funktionel end sanselig, og lyst og spontanitet kan træde i baggrunden.

For nogle bliver seksualiteten også påvirket af skuffelser, undersøgelser, hormonbehandling eller følelsen af, at kroppen ikke gør det, man ønsker.

Det kan være svært at tale om – også med sin partner.

I terapien kan der være plads til både fertilitetsønsket og det parforhold og den seksualitet, der eksisterer ved siden af det.

Når I er uenige om vejen videre

Nogle af de sværeste situationer opstår, når parret ikke er enige om næste skridt.

Det kan fx handle om:

• om man skal fortsætte fertilitetsbehandling
• hvor mange forsøg man ønsker
• donoræg eller donorsæd
• genetisk udredning eller behandling
• adoption eller andre muligheder
• om man skal holde pause
• hvornår man eventuelt skal stoppe behandlingen
• hvordan et liv uden børn kan se ud

Der findes ikke nødvendigvis et kompromis, som føles rigtigt for begge.

I sådanne samtaler er psykologens opgave ikke at beslutte, hvad I bør gøre. Vi kan hjælpe med at skabe et rum, hvor ønsker, grænser, frygt og konsekvenser kan undersøges uden at presse jer frem mod en bestemt beslutning.

Donorbehandling kan vække andre spørgsmål

Behandling med donoræg eller donorsæd kan åbne for nye muligheder, men kan også vække spørgsmål, som ikke alene handler om sandsynligheden for at få et barn.

For nogle handler det om genetik, identitet og forestillingen om det barn, man havde tænkt sig at få.

For andre handler det om, hvordan man oplever sin egen rolle som kommende forælder, eller hvordan man skal tale med barnet og omgivelserne om donor.

Hvis man er et par, kan donorbehandling også opleves forskelligt af de to parter.

Det er muligt både at ønske donorbehandling og samtidig have sorg eller ambivalens forbundet med den.

I psykologsamtaler kan der være plads til begge dele.

Graviditetstab og tilgrundegået graviditet

Et graviditetstab kan være en stor psykisk belastning – også når graviditeten har været tidlig.

For den, der har mistet, kan relationen til graviditeten og forestillingen om barnet være begyndt længe før omgivelserne vidste, at graviditeten eksisterede.

Efter et tab kan man opleve sorg, tomhed, vrede, skyld eller en følelse af, at kroppen har svigtet.

Ved gentagne graviditetstab kan der samtidig opstå en voksende usikkerhed om, hvorvidt man tør tro på en ny graviditet.

Omgivelserne kan have svært ved at forstå tabets betydning, særligt ved tidlige graviditetstab. Det kan gøre sorgen mere ensom.

Hos os kan du få psykologhjælp efter både tidlige graviditetstab, tilgrundegået graviditet og senere tab.

Når en ny graviditet også vækker angst

En graviditet efter fertilitetsbehandling eller et tidligere graviditetstab er ikke nødvendigvis præget af den samme ubekymrede glæde, som man måske havde forestillet sig.

Glæde og frygt kan eksistere samtidig.

Nogle har svært ved at tro på graviditeten eller knytte sig til den, fordi de er bange for at miste igen. Andre bliver meget opmærksomme på kropslige fornemmelser eller oplever stærk uro op til scanninger og undersøgelser.

Man kan også få dårlig samvittighed over ikke bare at være glad.

Men en ny graviditet fjerner ikke nødvendigvis erfaringerne fra det, der er sket tidligere.

I et psykologforløb kan vi arbejde med at skabe plads til både håbet, glæden og frygten uden at kræve, at usikkerheden skal forsvinde helt.

Når andre bliver gravide

En af de reaktioner, mange har svært ved at tale om, er følelsen, når andre bliver gravide.

Du kan være oprigtigt glad på et andet menneskes vegne og samtidig opleve sorg, misundelse eller vrede over din egen situation.

De følelser modsiger ikke nødvendigvis hinanden.

Babyshowers, barnedåb, graviditetsannonceringer eller spørgsmål om, hvornår man selv skal have børn, kan derfor blive situationer, man begynder at frygte eller undgå.

Det kan også give dårlig samvittighed:

“Hvorfor kan jeg ikke bare være glad på deres vegne?”

At beskytte sig selv i en belastende periode gør dig ikke til en dårlig ven, søster, bror eller kollega.

I terapien kan vi arbejde med både følelserne og med, hvordan du kan navigere i sociale situationer på en måde, der er mere bæredygtig for dig.

Læs mere om fertilitet og ufrivillig barnløshed

Vi skriver løbende om de psykiske og relationelle belastninger, der kan følge med ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling. Du kan blandt andet læse:

Tilknytning og fertilitet: Når kontroltab rammer
Om hvordan fertilitetsbehandling og usikkerhed kan aktivere behovet for kontrol, tryghed og forskellige reaktionsmønstre.

Når fertilitetsbehandling også bliver en psykisk rejse
Om den følelsesmæssige belastning, der kan følge med et fertilitetsforløb, hvor håb, ventetid og skuffelser ofte afløser hinanden.

Ufrivillig barnløshed – når længslen bliver et stille savn
Om sorgen og længslen, når ønsket om et barn fylder mere og mere i livet.

Hvornår kan det være en god idé at tale med en psykolog?

Du behøver ikke vente, til du er i krise.

Det kan være relevant at søge hjælp, hvis fertilitetsforløbet fylder så meget, at det påvirker din trivsel, dit parforhold eller din mulighed for at være til stede i resten af livet.

Det kan fx være, hvis du:

• er meget ked af det eller bekymret
• føler dig psykisk udmattet af behandlingen
• har svært ved at tænke på andet
• oplever gentagne konflikter med din partner
• har været igennem et eller flere graviditetstab
• føler dig alene med dine reaktioner
• skal tage svære beslutninger om den videre behandling
• overvejer donorbehandling
• har svært ved at være sammen med gravide eller familier med børn
• oplever stærk angst i en ny graviditet
• står over for at skulle afslutte fertilitetsbehandling

Man kan også vælge et kortere psykologforløb omkring en bestemt periode eller beslutning.

Psykologhjælp ved fertilitet og ufrivillig barnløshed

Et psykologforløb hos os tager udgangspunkt i det sted i fertilitetsforløbet, hvor du eller I befinder jer.

Vi kan blandt andet arbejde med:

• håndtering af uvished og manglende kontrol
• bekymringer og angst
• sorg og tab
• gentagne behandlingsforsøg
• forholdet til kroppen
• skyld, skam og selvkritik
• parforhold og kommunikation
• forskelle mellem partnernes reaktioner
• seksualitet og intimitet
• grænser i forhold til familie og venner
• donorbehandling
• svære beslutninger om behandling
• graviditet efter tidligere tab
• overvejelser om at afslutte fertilitetsbehandling

Målet er ikke at fjerne det svære fra en situation, der reelt kan være meget vanskelig.

Det handler om at hjælpe dig eller jer med at kunne være i forløbet uden, at det kommer til at overtage hele livet.

Individuelle samtaler eller samtaler som par

Du kan komme alene eller sammen med din partner.

Nogle problemstillinger egner sig godt til individuelle samtaler, mens det i andre situationer giver mening, at begge deltager.

Det afhænger af, hvad der fylder.

Du behøver heller ikke være den, der fysisk gennemgår fertilitetsbehandlingen, for at have brug for hjælp.

Partneren kan også stå med sorg, magtesløshed og bekymringer og samtidig opleve, at der er mindre plads til egne reaktioner, fordi fokus naturligt ligger på den, der gennemgår behandlingen.