Hvad er stress?

Kort fortalt: Stress er en belastningsreaktion, der kan opstå, når krav og belastninger gennem længere tid overstiger muligheden for restitution. Stress kan skyldes arbejde, privatliv eller flere belastninger på samme tid og kan påvirke både søvn, koncentration, humør og kroppen.

Stress er en belastningsreaktion. Kortvarig stress er en naturlig del af kroppens måde at mobilisere energi på, når noget kræver ekstra af os.

Problemet opstår, når belastningen varer ved, og der ikke er tilstrækkelig mulighed for restitution.

Det kan eksempelvis ske, hvis kravene på arbejdet bliver for store, hvis du gennem længere tid står i en vanskelig privat situation, eller hvis flere belastninger opstår samtidig.

Men stress handler ikke kun om mængden af opgaver.

Mange, der udvikler stress, har gennem lang tid været gode til at tage ansvar, præstere, hjælpe andre eller fortsætte, selv når deres egne grænser er overskredet. Derfor kan det også være relevant at forstå de mønstre og betingelser, der har gjort det svært at reagere på belastningen tidligere.

Stress er ikke et udtryk for manglende styrke. Det er et signal om, at belastningen over tid er blevet større end det, du har haft mulighed for at restituere fra.

Hvordan mærkes stress?

Kort fortalt: Stress kan blandt andet vise sig som søvnproblemer, tankemylder, koncentrationsbesvær, irritabilitet, uro, hjertebanken, hovedpine og udmattelse. Symptomerne varierer fra person til person og kan være både psykiske, fysiske og adfærdsmæssige.

Stress kan vise sig meget forskelligt fra person til person. For nogle begynder det med søvnproblemer, tankemylder eller en følelse af hele tiden at være på. Andre oplever koncentrationsbesvær, irritabilitet, hjertebanken eller en voksende følelse af ikke længere at kunne overskue det, de tidligere kunne. Stress kan påvirke både kroppen, tankerne, følelserne og den måde, du handler på.

 

Adfærdsmæssige symptomer

  • Søvnløshed
  • Øget træthed
  • Ændrede kostvaner
  • Nedsat handlekraft
  • Aggressivitet, irritabilitet
  • Ubeslutsomhed
  • Glemsomhed
  • Fraværende
  • Manglende engagement
  • Manglende overblik
  • Øget forbrug af stimulanser
  • Øget sygefravær
  • Mindre social

Fysiske symptomer

  • Sultforstyrrelser, appetitløshed
  • Hjertebanken, svimmelhed
  • Hovedpine, trykken for brystet
  • Svedeture
  • Smerter
  • Indre uro

Psykiske symptomer

  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Nedsat/dårligt humør
  • Tankemylder, bekymringer
  • Manglende overskud
  • Let til gråd eller følelsesmæssigt svingende
  • Følsom og letpåvirkelig
  • Grubler og spekulerer
  • Indadvendt
  • Lav selvtillid
  • Følelseskulde

Gode råd til stress i dit privatliv:

  • Lær dine symptomer på stress at kende
  • Kend dine muligheder og dine begrænsninger
  • Lav en realistisk plan og husk pauser
  • Brug tid på noget, der giver dig glæde
  • Hold en sund livsstil
  • Få en god nattesøvn
  • Overvej meditation eller afspænding
  • Brug tid med venner og familie
  • Øv dig i at sige nej og sige pyt
  • Se på det der kan ændres
  • Tal med andre om belastningerne

Hvis arbejdet stresser dig, er det vigtigt at tale med leder og kolleger.

  • Start dagen med overblik
  • Prioriter og sig fra
  • Tal med kolleger
  • Husk pauserne
  • Sænk kravene til dig selv
  • Afstem forventninger med leder

Det afhænger af belastningsgraden. Ved alvorlig stress kan hel eller delvis sygemelding være nødvendig.

Det er vigtigt at arbejde med årsagen under sygemelding og inddrage arbejdspladsen.

 

Arbejdsrelateret stress

Arbejdslivet er en hyppig kilde til længerevarende belastning.

Det kan blandt andet handle om:

  • for stor arbejdsmængde
  • uklare eller modsatrettede krav
  • højt ansvar
  • manglende indflydelse
  • konflikter
  • organisatoriske forandringer
  • manglende støtte
  • høje forventninger til egen præstation

Men arbejdsrelateret stress handler ikke nødvendigvis kun om arbejdspladsen.

Ofte opstår stress i samspillet mellem arbejdsvilkår, privatliv, egne forventninger og den måde, man gennem længere tid har forsøgt at håndtere belastningen på.

I terapien kan vi derfor både arbejde med den aktuelle arbejdssituation og med de mønstre, der kan gøre det vanskeligt at mærke egne grænser, prioritere eller sige fra.

Skal man sygemeldes med stress?

Ikke alle med stress har behov for en sygemelding.

Om en hel eller delvis sygemelding er relevant, afhænger blandt andet af symptomernes sværhedsgrad, din funktionsevne, belastningen og mulighederne for at ændre din situation.

For nogle kan justering af arbejdsopgaver, arbejdstid eller ansvar være tilstrækkeligt. For andre kan en periode med hel eller delvis sygemelding være nødvendig.

Hvis du er meget belastet, kan det være relevant at tale med din læge om din situation.

Et psykologforløb kan samtidig hjælpe med at skabe overblik over belastningen og støtte dig i både en eventuel sygemelding og en gradvis og bæredygtig tilbagevenden til arbejdet.

Hvornår bør du søge hjælp til stress?

Det kan være en god idé at søge hjælp, hvis symptomerne bliver ved, påvirker din hverdag eller gør det svært at fungere, som du plejer.

Det gælder især, hvis du oplever, at du:

  • ikke kan finde ro, selv når du har fri
  • sover dårligt gennem længere tid
  • har svært ved at koncentrere dig eller huske
  • føler dig konstant presset eller på vagt
  • bliver mere irritabel, trist eller følelsesmæssigt påvirkelig
  • ikke længere kan overskue almindelige opgaver
  • gentagne gange forsøger at skrue ned uden at lykkes
  • oplever, at arbejdet eller privatlivet bliver stadig sværere at håndtere

Du behøver ikke vente, til du er sygemeldt eller ikke længere kan fungere.

Jo tidligere belastningen bliver taget alvorligt, desto bedre mulighed er der for at forstå, hvad der skal ændres.

Psykologhjælp og behandling af stress

Kort fortalt: Psykologhjælp ved stress tager udgangspunkt i, hvad der belaster dig, hvordan stressen påvirker din hverdag, og hvad der skal ændres for at skabe mere ro og restitution. Behandlingen kan også have fokus på mønstre som høje krav til dig selv, perfektionisme, bekymringer og vanskeligheder ved at sætte grænser.

Et stressforløb hos os tager udgangspunkt i din konkrete situation. Der findes ikke én stressbehandling, der passer til alle.

I begyndelsen vil vi typisk sammen skabe overblik over:

  • hvad der belaster dig
  • hvilke symptomer du oplever
  • hvordan din hverdag fungerer lige nu
  • hvad der er vigtigt at ændre først
  • hvilke krav der kan reduceres
  • hvordan du kan skabe bedre mulighed for restitution

Når belastningen er høj, handler behandlingen ikke nødvendigvis om at lave store forandringer med det samme. For nogle er det vigtigste først at få mere ro og stabilitet og mindske de krav, der holder kroppen og tankerne i konstant beredskab.

Senere kan arbejdet også handle om de mønstre, der har været med til at fastholde belastningen.

Det kan eksempelvis være høje krav til dig selv, perfektionisme, overansvar, vanskeligheder ved at sige fra eller en tendens til først at reagere, når du allerede har overskredet dine egne grænser.

Målet er ikke kun, at symptomerne skal aftage. Det handler også om at forstå, hvad der førte til belastningen, så du får bedre mulighed for at skabe en hverdag, der er bæredygtig på længere sigt.

Læs mere om stress

Vi skriver løbende om stress og de reaktioner, der kan opstå, når belastningen bliver for stor. Du kan blandt andet læse:

Stress er ikke (kun) noget, du tænker – det er noget dit nervesystem gør 
Om hvad der sker i kroppen og nervesystemet, når du er belastet gennem længere tid.

Er det stress – eller ADHD? Sådan kender du forskel 
Om ligheder og forskelle mellem stress og ADHD – og hvorfor de nogle gange kan være svære at skelne fra hinanden.

Hvorfor din vilje svigter, når du er stresset 
Om hvorfor det kan blive svært at overskue, handle og gøre de ting, du normalt kan, når du er stresset.

Find en psykolog med erfaring i stress

Ledige tider

Stressbehandling på Frederiksberg og i København

Hos Psykologerne på Frederiksberg ser vi ikke stress som et spørgsmål om blot at lære at slappe mere af eller blive bedre til at planlægge. Vi ser på den samlede belastning og på, hvad der sker i tanker, følelser, krop, relationer og arbejdsliv.

Behandlingen tilrettelægges ud fra dig, dine symptomer og det, der har bidraget til belastningen. Vi kan blandt andet arbejde med:

  • regulering af stress og uro
  • forståelse af dine stresssignaler
  • prioritering og grænsesætning
  • høje krav, perfektionisme og overansvar
  • bekymringer og tankemylder
  • søvn og restitution
  • relationelle og arbejdsmæssige belastninger
  • balance mellem arbejde og privatliv
  • tilbagevenden efter en stresssygemelding
  • forebyggelse af tilbagefald

Målet er ikke alene, at du får det bedre, men også at du bliver bedre i stand til at opdage og reagere på belastning, før den igen bliver for stor.

Vores klinik ligger på Dronning Olgas Vej 2A på Frederiksberg, og vi tilbyder også online samtaler. Flere af vores psykologer har erfaring med stress, arbejdsrelateret belastning, præstationspres og tilbagevenden efter en stresssygemelding. Vi har løbende ledige tider og kort ventetid.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog du skal vælge?
Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde en psykolog, der passer til det, du står i.

Kontakt os  Book tid

FAQ

Tilbyder I behandling for stress på Frederiksberg?

Ja. Vi tilbyder psykologbehandling af stress i vores klinik på Frederiksberg i København. Flere af vores psykologer har erfaring med stress, arbejdsrelateret belastning og tilbagevenden efter stresssygemelding. Der er også mulighed for online samtaler.

Kan I hjælpe med arbejdsrelateret stress og præstationspres?

Ja, vi har erfaring med arbejdsrelateret stress og præstationspres. Vi arbejder både med de ydre belastninger og de indre mønstre, der kan gøre det svært at sætte grænser og sænke tempoet.

Hvordan ved jeg, om det er stress?

Stress kan blandt andet vise sig som søvnproblemer, tankemylder, koncentrationsbesvær, irritabilitet, hjertebanken, uro og udmattelse. Det er især relevant at reagere, hvis symptomerne varer ved eller påvirker din evne til at fungere i hverdagen. Hvis kroppen ikke længere falder til ro, kan det være tegn på stress.

Kan man gå til psykolog hos jer, selvom man fungerer i hverdagen?

Ja – mange af vores klienter fungerer godt udadtil, men oplever indre pres eller uro. Vi arbejder ofte med højfungerende mennesker, der kæmper med stress, angst eller selvkritik, selvom det ikke altid kan ses udefra.

Hvordan foregår et forløb hos en psykolog på Frederiksberg hos jer?

Et forløb starter med en indledende samtale, hvor vi afklarer dine behov og ønsker. Herefter tilrettelægger vi et individuelt terapiforløb i dit tempo med fokus på både indsigt og kropslig regulering.

Kan en psykolog hjælpe med stress?

Ja. Et psykologforløb kan hjælpe dig med at forstå, hvad der belaster dig, reducere stresssymptomer og arbejde med de forhold og mønstre, der bidrager til belastningen. Behandlingen tilpasses den enkelte.

Skal jeg være sygemeldt, før jeg går til psykolog med stress?

Nej. Du behøver ikke være sygemeldt for at få hjælp. Det kan være en fordel at reagere tidligt, hvis du oplever vedvarende tegn på stress.

Hvor lang tid tager behandling af stress?

Det varierer. Det afhænger blandt andet af, hvor længe du har været belastet, hvor alvorlige symptomerne er, og hvilke forhold der opretholder belastningen. Nogle har brug for et kortere forløb, mens andre har behov for længerevarende støtte.

Kan jeg arbejde, mens jeg går i behandling for stress?

For nogle er det muligt at fortsætte med at arbejde, eventuelt med justeringer. Andre har behov for en hel eller delvis sygemelding. Det afhænger af den konkrete situation og belastningsgrad.