Stress

Stress er ikke (kun) noget, du tænker – det er noget dit nervesystem gør

Mange mennesker, der søger psykologhjælp, kan forklare deres stress meget præcist. De ved, hvorfor de er stressede. De ved, hvad de burde gøre anderledes. Og alligevel hjælper det ikke rigtigt.

Det er fordi stress handler ikke kun handler om tanker. Når vi er belastede gennem længere tid, reagerer både krop, følelser, opmærksomhed og adfærd.

Stress mærkes også i kroppen

Stress kan opstå, når krav og belastninger gennem længere tid overstiger de ressourcer og muligheder for restitution, vi har til rådighed.

Kroppens stresssystemer spiller en vigtig rolle i den reaktion. Derfor kan du godt forstå rationelt, at du bør holde pause eller skrue ned, samtidig med at kroppen fortsat føles urolig og på vagt.

Når belastningen er høj, kan du blandt andet opleve:

  • uro og anspændthed
  • koncentrationsbesvær
  • søvnproblemer
  • irritabilitet
  • træthed og vanskeligheder ved at restituere

Det er en af grundene til, at stress sjældent løses alene ved at tænke anderledes. Det er også nødvendigt at se på den belastning, du står i, dine muligheder for restitution og de mønstre eller krav, der er med til at holde belastningen ved lige.

 

En feltforståelse af stress – inspireret af Kurt Lewin

Psykologen Kurt Lewin beskrev menneskelig adfærd som et resultat af feltet mellem individ og omgivelser. Forenklet: Adfærd = person + situation.

Overført til stress betyder det, at vi ikke kun skal se på den enkelte persons tanker eller robusthed – men på det samlede belastningsfelt:

  • krav
  • forventninger
  • relationer
  • tempo
  • manglende pauser

Når feltet konstant er spændt, vil nervesystemet også være det. Man kan ikke bede kroppen om at falde til ro i et felt, der fortsat signalerer pres.

Stress opstår altså ikke kun i dig – men omkring dig.

Hvorfor forandring skal gå langsomt

Et nervesystem, der har været i alarm længe, har brug for gradvis omstilling. Hurtige ændringer kan i sig selv opleves som en ny belastning.

Langsomhed er ikke ineffektivitet. Det er en reguleringsstrategi.

Når tempoet sænkes:

  • udvides opmærksomheden
  • kroppen får mulighed for at registrere sikkerhed
  • refleksion bliver mulig igen
  • nye mønstre kan etableres

Set i et Lewinsk perspektiv handler det om at ændre feltet skridt for skridt – ikke om at presse individet til at tilpasse sig hurtigere.

Små ændringer har stor betydning

Stressreduktion sker sjældent gennem én stor beslutning. Den sker gennem mange små justeringer:

  • tydeligere grænser
  • mere realistisk tempo
  • pauser, der faktisk er pauser
  • relationel støtte

Disse mikroforandringer sender nye signaler til nervesystemet: Det er muligt at være her uden konstant alarm.

At arbejde med stress i terapi

I psykologisk arbejde med stress er målet ikke kun indsigt – men regulering. Det betyder, at terapien ofte arbejder med:

  • tempo
  • kropslige signaler
  • grænser
  • belastningsmønstre i hverdagen

Først når nervesystemet oplever mere ro, bliver det muligt at bruge de strategier, klienten allerede kender.

Stress er ikke noget, du skal tage dig sammen fra

Stress er et signal om, at noget i dit liv – eller i dit felt – har været for meget i for lang tid.

At arbejde med stress handler derfor ikke om at blive stærkere. Det handler om at skabe betingelser, hvor dit nervesystem kan falde til ro igen.

Og det tager tid. Ikke fordi du er langsom. Men fordi kroppen er klog.

Psykologhjælp ved stress på Frederiksberg

Hvis kroppen bliver ved med at være i alarmberedskab, selv når du forsøger at holde fri eller slappe af, kan det være tegn på, at belastningen har stået på for længe.

Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi med stress og udbrændthed. I et psykologforløb ser vi både på dine aktuelle belastninger, dine stressreaktioner og de mønstre, der kan gøre det svært at stoppe op, sætte grænser eller restituere.

Målet er ikke kun at få kroppen til at falde til ro, men også at forstå og ændre det, der skaber og vedligeholder belastningen.

Vi tilbyder samtaler på Frederiksberg i København og online.

Kontakt os  Book tid

Psykologer, der kan hjælpe med dette

FAQ om stress og nervesystemet

Hvorfor kan jeg ikke bare slappe af, når jeg er stresset?

Når du har været belastet gennem længere tid, kan kroppen fortsat være præget af uro og stressreaktioner, selv når du forsøger at holde pause. Derfor er det ikke altid nok at beslutte sig for at slappe af.

Kan stress give fysiske symptomer?

Ja. Stress kan blandt andet være forbundet med søvnproblemer, muskelspændinger, uro, hjertebanken, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Fysiske symptomer kan dog have mange årsager, så nye eller bekymrende symptomer bør også vurderes lægeligt.

Hvorfor hjælper det ikke altid at vide, hvad der stresser mig?

Indsigt kan være vigtig, men hvis belastningen fortsætter, er forståelse alene ikke nødvendigvis nok. Det kan også være nødvendigt at ændre krav, tempo, grænser, restitution eller andre forhold i hverdagen.

Hvor lang tid tager det at komme sig efter stress?

Det varierer meget. Det afhænger blandt andet af, hvor længe belastningen har stået på, hvor omfattende den er, og hvilke muligheder du har for at ændre de forhold, der belaster dig.

Hvornår bør jeg søge hjælp til stress?

Det kan være relevant at søge hjælp, hvis stressreaktionerne bliver ved, påvirker din søvn, koncentration, humør eller funktion i hverdagen, eller hvis du har svært ved selv at finde en vej ud af belastningen.