Man kan sørge over noget, der endnu ikke er sket.
Måske er et menneske, du holder af, alvorligt syg. Måske ved du, at en relation er ved at slutte. Eller måske står du i en livssituation, hvor du langsomt må forholde dig til, at den fremtid, du havde forestillet dig, måske ikke bliver sådan.
Den sorg, der opstår, mens du stadig venter, kaldes ofte ventesorg eller foregribende sorg.
Det kan være en særlig svær form for sorg, fordi håb, frygt, kærlighed og tab kan eksistere samtidig.
Hvad er ventesorg?
Ventesorg beskriver den sorg, der kan opstå, når vi ved eller frygter, at vi er på vej til at miste noget eller nogen, der betyder meget for os.
Det kan eksempelvis være i forbindelse med:
- alvorlig eller livstruende sygdom
- demens eller anden fremadskridende sygdom
- sygdom hos en partner, forælder eller et barn
- et forhold, der langsomt er ved at gå i opløsning
- fertilitetsbehandling eller ufrivillig barnløshed
- gentagne graviditetstab
- store forandringer i ens eget eller et nært menneskes liv
Nogle gange ved man, at et tab kommer.
Andre gange lever man med usikkerheden om, hvorvidt det kommer.
Begge dele kan være psykisk belastende.
Når man både håber og sørger
Noget af det svære ved ventesorg er, at sorgen ikke nødvendigvis betyder, at håbet er væk.
Du kan håbe på det bedste og samtidig forsøge at forberede dig på det værste.
Du kan glæde dig over en god dag med et menneske, du holder af, og samtidig blive ramt af tanken om, at tiden måske er begrænset.
Eller du kan fortsat håbe på en graviditet og samtidig mærke sorgen over de graviditeter eller den tid, du allerede har mistet.
De modsatrettede følelser kan være forvirrende, men de behøver ikke udelukke hinanden.
Man kan være håbefuld og bange på samme tid.
Sorgen kan begynde længe før selve tabet
Ved ventesorg er der ikke nødvendigvis et tydeligt tidspunkt, hvor sorgen begynder.
Den kan komme gradvist.
Måske begynder du at forestille dig livet efter et muligt tab. Du tænker på det, du kommer til at savne, eller på en fremtid, der måske bliver anderledes end den, du havde regnet med.
På den måde kan man allerede være i gang med at sørge, selvom det, man frygter, endnu ikke er sket.
Det betyder ikke, at man har opgivet.
Det kan være psykens måde at forsøge at forholde sig til en virkelighed, der er svær at rumme.
Når kroppen er i konstant beredskab
Usikkerheden kan være mindst lige så belastende som sorgen.
Hvornår kommer den næste besked?
Bliver sygdommen værre?
Lykkes næste behandling?
Hvad viser næste undersøgelse?
Er det nu, telefonen ringer?
Når man lever længe med den slags spørgsmål, kan kroppen komme i et vedvarende alarmberedskab.
Det kan blandt andet vise sig som:
- søvnproblemer
- uro
- koncentrationsbesvær
- irritabilitet
- tristhed
- tankemylder
- udmattelse
- vanskeligheder ved at være til stede i andre dele af livet
Det kan være svært at slappe af, fordi man hele tiden venter på, at noget skal ske.
Må jeg godt have det godt, når noget er så alvorligt?
Ventesorg kan også skabe skyld.
Må jeg tage på arbejde og tænke på noget andet?
Må jeg grine?
Må jeg tage ud med venner?
Må jeg glæde mig til noget?
Hvis et menneske, du holder af, er alvorligt sygt, kan det næsten føles forkert selv at have gode øjeblikke.
Men pauser fra sorgen betyder ikke, at du er mindre berørt eller holder mindre af.
Ingen kan være i sorg og alarmberedskab hele tiden.
At kunne være optaget af noget andet i perioder kan være nødvendigt for at kunne holde til en belastende situation over længere tid.
Ventesorg ved fertilitetsbehandling og graviditetstab
Ventesorg kan også opstå, når tabet ikke handler om et menneske, man allerede har levet sammen med.
Ved ufrivillig barnløshed kan man eksempelvis begynde at sørge over muligheden for, at det barn eller familieliv, man havde forestillet sig, måske ikke bliver til virkelighed.
Efter et eller flere graviditetstab kan en ny graviditet samtidig være præget af både håb og frygt.
Man ønsker at knytte sig til graviditeten, men kan også forsøge at beskytte sig mod endnu et muligt tab.
Det kan gøre ventetiden mellem undersøgelser og scanninger meget belastende.
Du kan læse mere om ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling.
Ventesorg kan påvirke relationer forskelligt
Mennesker håndterer usikkerhed og sorg forskelligt.
Den ene kan have behov for at tale meget om det, der kan ske.
Den anden kan have brug for at fokusere på hverdagen og tage én dag ad gangen.
Den ene søger information.
Den anden ønsker ikke at vide mere end nødvendigt.
Ingen af reaktionerne behøver være forkerte.
Men forskellene kan skabe afstand, hvis man begynder at opleve den andens måde at håndtere situationen på som manglende omsorg eller forståelse.
Det kan derfor være hjælpsomt at tale om, hvad man hver især har brug for, frem for at forsøge at sørge på samme måde.
Når livet bliver sat på pause
Ved langvarig sygdom eller usikkerhed kan livet begynde at føles som en venteposition.
Vi gør det, når behandlingen er over.
Jeg tager stilling til det efter næste scanning.
Vi planlægger ikke noget endnu.
I perioder kan det være nødvendigt.
Men hvis usikkerheden varer længe, kan hele livet langsomt komme til at dreje sig om det, man venter på.
En vigtig del af at håndtere ventesorg kan derfor være at finde ud af, hvordan der stadig kan være plads til et liv midt i det uafklarede.
Ikke fordi situationen skal fylde mindre, end den gør.
Men fordi livet også foregår, mens man venter.
Hvornår kan psykologhjælp være relevant?
Ventesorg er ikke i sig selv et tegn på, at noget er galt.
Men det kan være hjælpsomt at tale med en psykolog, hvis sorgen eller usikkerheden begynder at fylde så meget, at det bliver svært at fungere i hverdagen.
Det kan eksempelvis være, hvis:
- tankerne om det mulige tab fylder næsten hele tiden
- du har svært ved at sove eller finde ro
- du føler dig konstant i alarmberedskab
- skyld eller dårlig samvittighed fylder meget
- du føler dig alene med situationen
- du og din partner reagerer meget forskelligt
- du har svært ved at være til stede i dit øvrige liv
- situationen vækker tidligere tab eller andre svære erfaringer
Et psykologforløb kan give et sted, hvor både frygten, håbet, sorgen og usikkerheden kan få plads.
Er det svært at være i det, du ikke ved endnu?
Hvis du lever med sygdom, tab eller en langvarig usikkerhed, behøver du ikke vente på, at situationen er afklaret, før du søger hjælp.
Hos Psykologerne på Frederiksberg kan du få hjælp til sorg, krise og de psykiske belastninger, der kan følge med at leve i uvished.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til dig, kan du også kontakte os.
