Ventesorg – når sorgen begynder, før du har mistet
Sorg forbindes ofte med noget, der allerede er sket. Et menneske er dødt, et forhold er slut, eller noget vigtigt er gået tabt. Men sorg kan også begynde, mens du stadig står midt i uvisheden.
Ventesorg er den sorg, der kan opstå, når du ved eller frygter, at noget betydningsfuldt kan gå tabt – men endnu ikke ved, hvornår eller hvordan.
Det kan være, når et menneske, du holder af, er alvorligt eller kronisk syg. Når sygdom gradvist forandrer en relation. Eller når du lever med en usikkerhed om en fremtid, du længes efter, men ikke ved, om du får.
Det særlige ved ventesorg er, at håb og sorg kan eksistere samtidig. Du kan håbe på det bedste og samtidig forsøge at forberede dig på noget, du er bange for.
Hvad er ventesorg?
Ventesorg kaldes også anticipatorisk sorg. Det beskriver de følelsesmæssige reaktioner, der kan opstå, når et tab opleves som muligt eller forventeligt, men endnu ikke er indtruffet.
Ventesorg ses ofte hos mennesker, der lever tæt på alvorlig eller fremadskridende sygdom. Men den kan også opstå i andre situationer, hvor fremtiden er usikker, og noget vigtigt står på spil.
Det kan eksempelvis være:
- når din partner eller et nært familiemedlem er alvorligt syg
- når sygdom eller funktionsnedsættelse gradvist ændrer den person, du kender
- når du er pårørende og oplever, at jeres relation og hverdag forandrer sig
- når du gennemgår fertilitetsbehandling og ikke ved, om ønsket om et barn bliver opfyldt
- når en graviditet er forbundet med alvorlig usikkerhed eller frygt for tab
- når du står over for en livsforandring, hvor du allerede kan mærke sorgen over det, der måske forsvinder.
Fælles er oplevelsen af at befinde sig mellem det, der er nu, og det, der måske kommer.
Når håb og sorg eksisterer samtidig
Noget af det vanskeligste ved ventesorg er, at der ikke nødvendigvis er et klart tab at sørge over.
Måske lever den person, du er bange for at miste, stadig. Måske håber du fortsat på, at behandlingen virker. Måske kan fertilitetsbehandlingen lykkes. Måske går graviditeten godt.
Derfor kan det også være svært at give sig selv lov til at sørge.
Du kan tænke:
“Jeg burde være glad for det, vi stadig har.”
“Jeg må ikke tage sorgerne på forskud.”
“Jeg skal bevare håbet.”
Men sorg og håb er ikke hinandens modsætninger. Du kan håbe og samtidig være bange. Du kan være taknemmelig for det, du har, og samtidig sørge over det, du måske mister.
Det er netop denne følelsesmæssige dobbelthed, der kan gøre ventesorg så belastende.
Hvordan kan ventesorg føles?
Ventesorg kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle oplever en tydelig sorg, mens andre først og fremmest mærker uro, irritabilitet eller udmattelse.
Du kan blandt andet opleve:
- tristhed og gråd
- angst og uro
- tankemylder og bekymringer
- vrede eller irritation
- skyldfølelse
- magtesløshed
- søvnproblemer
- koncentrationsbesvær
- følelsesmæssig udmattelse
- perioder med håb efterfulgt af fortvivlelse.
Nogle oplever også, at de hele tiden er på vagt. Telefonen, en undersøgelse, et prøvesvar eller en lille forandring kan pludselig få stor betydning.
Når uvisheden varer længe, kan det være psykisk krævende at være i dette konstante beredskab.
Ventesorg kan også handle om den fremtid, du havde forestillet dig
Vi sørger ikke kun over mennesker. Vi kan også sørge over muligheder, forestillinger og den fremtid, vi havde regnet med.
Det kan være særligt tydeligt ved ufrivillig barnløshed, hvor hver behandling kan rumme både håbet om et barn og frygten for endnu en skuffelse.
På samme måde kan tidligere graviditetstab gøre en ny graviditet præget af både glæde og frygt.
Her kan sorgen handle om langt mere end det konkrete tab. Den kan også handle om identitet, familiedrømme, tryghed og forestillingen om, hvordan livet skulle have set ud.
Når du er pårørende
Som pårørende kan ventesorg være særlig kompleks.
Du kan være optaget af den anden persons behov og samtidig selv være ramt af sorg, bekymring og udmattelse. Måske får du gradvist mere ansvar. Måske ændrer jeres relation sig. Og måske føler du, at dine egne behov må vente.
Nogle får dårlig samvittighed over at længes efter en pause. Andre skammer sig over vrede eller irritation over for et menneske, som samtidig er sygt eller har brug for hjælp.
Sådanne modsatrettede følelser betyder ikke, at du holder mindre af den anden. De kan være en reaktion på at leve med belastning og usikkerhed gennem længere tid.
Hvad kan hjælpe, når du lever med ventesorg?
Ventesorg kan ikke nødvendigvis løses, fordi den situation, der skaber sorgen, fortsat er der. Derfor handler det ofte ikke om at få følelserne til at forsvinde, men om at kunne være i dem uden at blive helt overvældet.
Det kan blandt andet hjælpe at:
- anerkende, at det, du oplever, faktisk er sorg
- tale med nogen om både håbet og frygten
- give plads til modsatrettede følelser uden at dømme dem
- skelne mellem det, du kan påvirke, og det, du ikke kan kontrollere
- forsøge at bevare dele af hverdagen, der giver ro, mening eller pauser
- være opmærksom på egne grænser, særligt hvis du er pårørende
- søge hjælp, hvis sorgen, angsten eller belastningen begynder at fylde det meste.
At være til stede i det liv, der er nu, betyder ikke, at du skal ignorere det, du frygter. Det handler snarere om at finde en måde, hvor både usikkerheden og livet her og nu kan få plads.
Psykologhjælp ved ventesorg på Frederiksberg
Hvis ventesorgen fylder meget, kan samtaler med en psykolog give et sted, hvor du ikke behøver beskytte andre eller holde sammen på det hele.
Hos Psykologerne på Frederiksberg i København hjælper vi mennesker, der står i sorg og krise, alvorlig sygdom, ufrivillig barnløshed og andre livssituationer præget af tab og usikkerhed.
I samtalerne kan vi blandt andet arbejde med sorgen, angsten og magtesløsheden, men også med skyld, relationer, grænser og hvordan du passer på dig selv, mens situationen stadig er uafklaret.
