At miste en du holder af er en af livets største kriser. Men for mange begynder sorgen længe før døden indtræffer. Denne sorg kaldes ventesorg og rammer mennesker, der lever tæt på en person med en alvorlig sygdom, en livstruende diagnose, en kronisk sygdom eller et handicap.
Man kan også sørge over en fremtid, man længes efter, men ikke ved, om man får
Som psykolog møder vi mennesker, der føler sig alene med denne særlige form for sorg. For nogle, kan det være svært at tillade sig at være ked af det, når personen stadig lever.
Hvad er ventesorg?
Ventesorg er den sorg, du mærker, når du ved, at et tab er på vej. Det kan også mærkes når de forventninger du havde til samlivet begrænses på grund af sygdom eller handicap eller når livet allerede er forandret.
Du kan opleve ventesorg, hvis en nærtstående:
- har fået en dødelig sygdom
- lever med kræft eller en anden livstruende diagnose
- har demens
- lever med en kronisk sygdom
- har fået en alvorlig hjerneskade
- har et handicap, som ændrer familiens eller jeres fælles liv
- er i et palliativt eller terminalt sygdomsforløb
Sorgen handler ikke kun om frygten for døden. Den handler også om at miste den fremtid, du havde forestillet dig, og om de forandringer, sygdommen allerede har skabt.
Hvordan føles ventesorg?
Ventesorg kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Du kan eksempelvis føle tristhed, angst, uro, vrede, skyld eller afmagt. Nogle oplever også en følelse af tomhed eller følelsesmæssig afstand.
Det kan være svært at koncentrere sig, sove eller være til stede i hverdagen. Mange oplever samtidig, at følelserne skifter fra dag til dag eller fra øjeblik til øjeblik.
Ventesorg hos pårørende til alvorligt syge
Når et familiemedlem bliver alvorligt syg, påvirkes alle i familien. Hverdagen ændrer sig ofte drastisk.
Du kan opleve:
- Konstant bekymring
- Skyldfølelse
- Dårlig samvittighed
- Søvnproblemer
- Tristhed
- Vrede
- Angst
- Ensomhed
- Udmattelse
- Isolation
- Følelsen af at skulle være stærk hele tiden
Mange pårørende beskriver, at de lever i et konstant alarmberedskab. Hvordan mon det vil gå til næste lægesamtale? Dækker forsikringen? Forstår de vores situation på kommunen? Telefonen kan ringe når som helst, og usikkerheden bliver en fast del af hverdagen.
Det kan være svært at tale med andre om disse følelser, fordi omgivelserne ofte fokuserer på den syge. Derfor bliver den pårørendes reaktioner let overset.
Dertil kommer, at mange er bange for at spørge. Hvad nu hvis, jeg siger noget forkert? Hvad hvis personen begynder at græde? Måske er det ligefrem ukomfortabelt at dele svære følelser med andre?
I de fleste tilfælde oplever vi, at det er manglen på spørgsmål og manglen på at tilbyde hjælp, der fylder mest hos personer i ventesorg.
Når sygdommen er kronisk
Ventesorg handler ikke kun om døden.
Hvis din partner, dit barn eller en forælder lever med et handicap eller en kronisk sygdom, kan du opleve en sorg over alt det, sygdommen begrænser.
Det kan være:
- Tab af fælles drømme
- Ændrede roller i familien
- Økonomiske bekymringer
- Mindre frihed
- Tab af spontanitet
- Bekymringer om fremtiden
- Praktisk overbelastning
- Mental load
- Afmagt
Mange oplever, at sorgen kommer i bølger. Hver gang sygdommen udvikler sig eller kræver nye tilpasninger, kan sorgen blusse op igen.
Ventesorg ved fertilitetsbehandling
Ventesorg kan også opstå, når man gennemgår fertilitetsbehandling. Her handler sorgen ikke nødvendigvis om et konkret tab, men om længslen efter et barn og om den usikkerhed, der følger med ikke at vide, om drømmen bliver til virkelighed.
Fertilitetsbehandling kan være en følelsesmæssigt krævende proces. Man kan opleve håb og glæde, samtidig med at man er bange for endnu en skuffelse. Hver behandling, scanning, blodprøve og graviditetstest kan blive et nyt tidspunkt, hvor håbet bliver tændt – og måske slukket igen.
For nogle føles det som at være fanget i en venteposition. Man venter på næste menstruation, næste behandling, næste svar eller næste mulighed. Samtidig kan det være svært at planlægge fremad, fordi så meget afhænger af, hvad der sker med behandlingen.
Ventesorgen kan blandt andet handle om:
• Længslen efter at blive forælder
• Frygten for, at det ikke lykkes
• Gentagne skuffelser og negative graviditetstests
• Tabet af forestillingen om, hvordan det skulle være at få børn
• Følelsen af, at andre kommer videre, mens man selv står stille
• Misundelse eller sorg, når andre bliver gravide
• En oplevelse af, at kroppen svigter eller ikke gør det, man havde håbet
• Belastningen af parforholdet og sexlivet
• Følelsen af at miste kontrol over sit eget liv og sin fremtid
Det kan være særligt svært, fordi omgivelserne måske ikke altid forstår, hvor stor en sorg fertilitetsbehandling kan være. Der er måske endnu ikke et barn at miste, og derfor kan man selv få en følelse af, at man ikke har “ret” til at være så ked af det.
Men sorg behøver ikke kun være knyttet til et konkret dødsfald eller et konkret tab. Man kan også sørge over en fremtid, man længes efter, men ikke ved, om man får.
Fertilitetsbehandling kan derfor være præget af mange modsatrettede følelser på samme tid. Man kan både håbe og forsøge at beskytte sig selv mod at håbe for meget. Man kan glæde sig på andres vegne og samtidig have svært ved at høre om graviditeter. Man kan være taknemmelig for de muligheder, behandlingen giver, og samtidig være udmattet af endnu en behandling.
For nogle bliver ventesorgen større, jo længere behandlingsforløbet varer. Håbet kan ændre sig undervejs, og det kan være nødvendigt løbende at forholde sig til nye muligheder, begrænsninger og måske også spørgsmålet om, hvornår man skal stoppe behandlingen.
Der findes ikke en rigtig måde at reagere på. Hvis fertilitetsbehandlingen fylder så meget, at det bliver svært at finde ro, være til stede i hverdagen eller tale med sin partner om det, kan det være en hjælp at få et rum, hvor der er plads til alle følelserne – også dem, man måske synes er svære eller forkerte.
Ventesorg og handicap
Forældre til børn med handicap beskriver ofte en sorg, som kan være svær at sætte ord på.
Måske mærker du sorg over tab af et raskt barn og de afledte drømme, der knytter sig til et familieliv med raske børn.
Sorgen handler ikke om barnet.
Den handler om de forventninger og forestillinger, man havde om og til livet, og om den usikkerhed, der følger med et liv, hvor hverdagen kan være præget af behandlinger, undersøgelser, møder, bekymringer og ekstra omsorgsopgaver.
Det samme kan gælde voksne, hvis partner eller familiemedlem får et handicap efter sygdom eller ulykke. Relationer, ansvar og fremtidsplaner kan ændre sig markant.
Ofte vil de raske i familien føle sig belastet af de ekstra opgaver, men samtidig føle skam over ikke altid at have overskuddet til disse opgaver.
Skyldfølelse
Skyldfølelse er ikke ualmindeligt ved ventesorg. Man kan få tanker som: "Burde jeg være mere sammen med ham eller hende?", "Gør jeg nok?" eller "Hvorfor nyder jeg stadig livet, når den anden er så syg?"
Det kan være hjælpsomt at huske, at der ikke findes en rigtig måde at være pårørende eller sørgende på. Man kan ikke kontrollere alle sine følelser, og man kan ikke være til stede hele tiden.
Er det normalt at føle lettelse?
Mange bliver forskrækkede over at opleve lettelse, når et langt sygdomsforløb slutter, eller når en pårørende dør.
Lettelsen betyder ikke, at du elskede personen mindre.
Den kan være et udtryk for, at den lange periode med bekymring, afmagt og følelsesmæssig belastning endelig er ovre.
Det er en helt almindelig reaktion.
Hvornår kan en psykolog hjælpe?
Ventesorg kan være svær at bære alene.
En psykolog kan hjælpe dig med at:
- forstå dine reaktioner
- håndtere angst og bekymringer
- forebygge stress og udbrændthed
- passe på dig selv, mens du er der for den syge
- bearbejde skyld og afmagt
- finde plads til både håb og sorg
Der findes ikke én rigtig måde at sørge på.
Samtaler hos Psykologerne på Frederiksberg kan give dig et trygt rum, hvor vi sammen kan udforske dine reaktioner, hvor der også er plads til dine behov.
Du behøver ikke vente med at søge hjælp
Mange tror, at de først må søge hjælp, når døden er indtruffet.
Men ventesorg er en reel sorgreaktion.
Jo tidligere du får støtte, desto bedre muligheder har du for at passe på dig selv gennem et svært sygdomsforløb.
Der findes heldigvis mange patientforeninger, der også tilbyder rådgivning til pårørende. At møde andre, der er i samme situation er utroligt helende.
Hvis du er pårørende til en alvorligt syg, kronisk syg eller en person med handicap og mærker, at sorgen fylder mere og mere, kan psykologsamtaler være en hjælp.
Psykologhjælp ved ventesorg
Psykologerne på Frederiksberg tilbyder psykologsamtaler til voksne og unge, der oplever ventesorg i forbindelse med alvorlig sygdom, kronisk sygdom, handicap eller terminale sygdomsforløb.
Samtalerne tager udgangspunkt i din situation og dine behov. Her er der plads til både sorg, frygt, håb, skyldfølelse og de mange modsatrettede følelser, som ofte følger med at være pårørende.
Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig videre i dit sorgforløb.
