Hvad er sorg?
Kort fortalt: Sorg er en naturlig reaktion på at miste nogen eller noget, der har stor betydning for os. Sorg kan opstå efter et dødsfald, men også efter fx skilsmisse, sygdom, graviditetstab, tab af arbejdsevne eller andre forandringer, der ændrer det liv eller den fremtid, du havde forestillet dig.
Sorg er en naturlig reaktion på at miste nogen eller noget, der har stor betydning for os.
Vi forbinder ofte sorg med dødsfald, men sorg kan også opstå ved andre former for tab.
Det kan for eksempel være:
- tabet af et menneske, du elsker
- skilsmisse eller afslutningen på en vigtig relation
- alvorlig eller kronisk sygdom
- tab af funktionsevne
- graviditetstab
- ufrivillig barnløshed
- tab af arbejde eller arbejdsevne
- store forandringer i familie eller livssituation
- tabet af en fremtid, du havde forestillet dig
Det, vi sørger over, er derfor ikke altid kun det, vi konkret har mistet. Vi kan også sørge over det liv, den relation eller den fremtid, vi troede, vi skulle have.
Hvordan kan sorg mærkes?
Der findes ikke én rigtig måde at sørge på.
For nogle fylder savnet og tristheden meget. Andre oplever vrede, skyld, uro eller følelsesløshed.
Du kan blandt andet opleve:
- stærkt savn
- tristhed og gråd
- vrede eller irritabilitet
- skyld og selvbebrejdelser
- angst eller uro
- søvnproblemer
- træthed og manglende energi
- koncentrationsbesvær
- ændret appetit
- mindre lyst til social kontakt
- en følelse af tomhed
- svært ved at forstå, at det er sket
- perioder, hvor du fungerer næsten som normalt
Reaktionerne kan skifte fra dag til dag – og nogle gange fra time til time.
At kunne grine, arbejde eller opleve noget rart betyder ikke, at du ikke sørger. Og at sorgen pludselig bliver meget stærk igen efter en bedre periode betyder ikke nødvendigvis, at du er tilbage ved begyndelsen.
Sorg følger ikke nødvendigvis bestemte faser
Man hører nogle gange, at sorg består af bestemte faser, som man skal igennem i en bestemt rækkefølge.
Så enkelt er det sjældent.
Sorg kan bevæge sig frem og tilbage. På nogle tidspunkter er du måske meget optaget af det, du har mistet. På andre tidspunkter fylder hverdagen, arbejdet, børnene eller noget helt andet.
Begge dele kan være en del af en sorgproces.
For mange handler det efterhånden ikke om at “komme over” tabet. Det handler snarere om at finde en måde, hvor det mistede kan have en plads i livet, samtidig med at der gradvist igen bliver plads til andre mennesker, aktiviteter og fremtiden.
Når omgivelserne forventer, at du er kommet videre
I begyndelsen efter et tab er der ofte meget opmærksomhed fra mennesker omkring dig. Efterhånden vender deres hverdag tilbage.
Din gør måske ikke.
Det kan være svært, når omgivelserne begynder at forvente, at du har det bedre, samtidig med at savnet stadig fylder.
Nogle former for sorg kan være særligt svære for omgivelserne at forstå. Det kan for eksempel være et tidligt graviditetstab, ufrivillig barnløshed, tabet af en relation, der var kompliceret, eller sorgen over en fremtid, som ikke blev, som du havde forestillet dig.
Et psykologforløb kan give et sted, hvor sorgen kan få plads uden krav om, at du skal reagere på en bestemt måde eller være nået et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.
Ventesorg – når sorgen begynder før tabet
Sorg kan også begynde, før et tab er sket.
Ventesorg beskriver den sorg, der kan opstå, når du lever med risikoen for eller forventningen om at miste noget eller nogen, der har stor betydning for dig.
Det kan for eksempel være, når et menneske, du holder af, er alvorligt eller uhelbredeligt sygt. Du kan sørge over de forandringer, der allerede er sket, samtidig med at du frygter dem, der måske kommer.
Ventesorg kan rumme mange modsatrettede følelser. Du kan håbe og sørge på samme tid. Du kan ønske at være til stede i det, der stadig er, samtidig med at en del af dig forsøger at forberede sig på det, du frygter.
Ventesorg ved fertilitet og ufrivillig barnløshed
Ventesorg kan også være relevant i forbindelse med ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling.
Her er tabet ikke nødvendigvis sket, men usikkerheden kan være vedvarende: Bliver jeg gravid? Lykkes behandlingen? Får vi det barn eller den familie, vi forestiller os?
Håb og sorg kan derfor eksistere side om side. En ny behandling kan skabe håb, mens en negativ test, et mislykket forsøg eller endnu en ventetid kan vække sorg og frygt for, at det ønskede måske ikke bliver til virkelighed.
For nogle bliver det efterhånden svært at vide, hvor meget de tør håbe. Man kan forsøge at beskytte sig mod endnu en skuffelse og samtidig længes intenst efter, at næste forsøg lykkes.
Det kan også påvirke parforholdet, fordi to mennesker ikke nødvendigvis reagerer ens eller har brug for det samme på samme tidspunkt.
Sorg efter graviditetstab
Et graviditetstab kan være en stor sorg, selvom andre mennesker aldrig nåede at kende det barn, man havde forestillet sig.
For nogle begynder tilknytningen og forestillingerne om fremtiden tidligt i graviditeten. Når graviditeten går til grunde, kan man derfor både miste graviditeten og den fremtid, man allerede var begyndt at forestille sig.
Omgivelserne kan have svært ved at forstå tabets betydning, særligt ved tidlige graviditetstab. Det kan gøre sorgen ensom.
Partnere kan samtidig reagere forskelligt, uden at det betyder, at den ene sørger mere eller mindre end den anden.
Et tidligere tab kan også påvirke en ny graviditet. Glæde og håb kan eksistere sammen med frygt for, at noget igen skal gå galt.
Læs mere om psykologhjælp efter abort og graviditetstab
Når sorgen er kompliceret af relationen
Man kan sørge dybt over et menneske, selvom relationen ikke var enkel.
Måske var der konflikter, afstand eller ting, der aldrig blev sagt. Måske føler du både savn og vrede – eller lettelse og skyld på samme tid.
Når et menneske dør, forsvinder muligheden samtidig for at ændre relationen, stille spørgsmål eller få sagt det, man havde håbet at sige.
Det kan gøre sorgen mere kompleks.
I terapien er der plads til de modsatrettede følelser. Du behøver ikke idealisere et menneske for at sørge over det.
Skyld og selvbebrejdelser efter et tab
Skyld kan fylde meget i sorg.
Kunne jeg have gjort mere?
Hvorfor ringede jeg ikke?
Burde jeg have opdaget noget?
Hvorfor blev jeg vred den sidste gang, vi talte sammen?
Efter et tab kan vi gennemgå tidligere situationer igen og igen og vurdere vores handlinger ud fra det, vi ved nu.
Men den viden havde vi ikke nødvendigvis, da situationen fandt sted.
I et psykologforløb kan vi undersøge forskellen mellem det ansvar, du faktisk havde, og det ansvar, sorgen måske får dig til at tage på dig bagefter.
Når tabet ændrer din identitet
Et stort tab kan også påvirke oplevelsen af, hvem du selv er.
Hvis du mister en partner, er du ikke længere del af det samme “vi”. Hvis du mister en forælder, kan din plads i familien ændre sig. Hvis sygdom betyder, at du ikke længere kan arbejde som tidligere, kan en vigtig del af din identitet være påvirket.
Og hvis du mister en graviditet eller oplever ufrivillig barnløshed, kan sorgen også handle om forestillingen om at blive forælder eller om den familie, du havde forestillet dig.
Derfor kan sorg også vække spørgsmål som:
Hvem er jeg nu?
Hvordan ser mit liv ud herfra?
Hvordan skal jeg finde mening i noget, jeg ikke selv har valgt?
Hvad er en livskrise?
En livskrise behøver ikke handle om et dødsfald.
En krise kan opstå, når noget sker, som udfordrer den måde, du hidtil har forstået dig selv, dit liv eller din fremtid på, og dine sædvanlige måder at håndtere belastninger på ikke længere føles tilstrækkelige.
Det kan for eksempel være:
- skilsmisse eller brud
- utroskab
- alvorlig sygdom
- sygdom hos en partner, et barn eller en forælder
- tab af arbejde eller arbejdsevne
- store ændringer i arbejdslivet
- fertilitetsproblemer
- problemer i familien
- store eller uønskede livsforandringer
Det, der for én person opleves som en håndterbar forandring, kan for en anden udløse en alvorlig krise.
Det afgørende er derfor ikke kun, hvad der er sket, men også hvilken betydning det har for dig.
Hvordan kan en krise mærkes?
Når noget alvorligt eller uventet sker, kan vores normale måder at håndtere livet på midlertidigt blive utilstrækkelige.
Du kan blandt andet opleve:
- uro eller angst
- tankemylder
- søvnproblemer
- koncentrationsbesvær
- gråd eller stærke følelsesmæssige udsving
- vrede eller irritabilitet
- følelsesløshed
- forvirring
- svært ved at træffe beslutninger
- en følelse af uvirkelighed
- stærkt behov for kontrol
- svært ved at passe arbejde, studie eller almindelige hverdagsopgaver
Reaktionerne er ikke nødvendigvis tegn på, at der er noget galt med dig. De kan være reaktioner på en situation, der har været svær at rumme eller tilpasse sig.
Hvis krisen skyldes en voldsom eller traumatisk hændelse, kan du også læse om traumer og chok.
Sorg, stress, angst eller depression?
Sorg og krisereaktioner kan ligne andre psykiske belastninger.
Du kan for eksempel være udmattet, have svært ved at koncentrere dig, sove dårligt eller miste lysten til ting, du normalt holder af.
Sorg er ikke det samme som depression. Ved sorg kan stærke følelser ofte veksle med perioder, hvor du stadig kan opleve kontakt, interesse eller glæde. Ved en depression er nedtrykthed, manglende energi eller tab af interesse og glæde ofte mere vedvarende og påvirker flere områder af livet.
Sorg og kriser kan samtidig ledsages af både angst, stress og depressive symptomer.
Du kan læse mere om:
Er du i tvivl om, hvad dine reaktioner hænger sammen med, kan en psykolog hjælpe med at undersøge det sammen med dig.
Når sorgen påvirker parforholdet
To mennesker kan opleve det samme tab meget forskelligt.
Den ene kan have behov for at tale om det igen og igen, mens den anden måske søger tilbage mod hverdagen. Den ene kan reagere med stærke følelser, mens den anden bliver mere stille eller praktisk orienteret.
Det betyder ikke nødvendigvis, at den ene er mere berørt end den anden.
Men forskellene kan skabe misforståelser og afstand på et tidspunkt, hvor begge har brug for støtte.
Det kan blandt andet være relevant efter graviditetstab, under fertilitetsbehandling, ved sygdom eller efter andre store forandringer i familien.
Hvis sorgen eller krisen belaster jeres relation, kan I også læse om parterapi hos Psykologerne på Frederiksberg.
Når sorgen bliver ved med at fylde meget
Sorg har ikke en bestemt tidsgrænse, og det er ikke i sig selv et problem, at du stadig savner eller bliver berørt lang tid efter et tab.
For de fleste ændrer sorgen gradvist karakter, selvom den ikke nødvendigvis forsvinder.
For nogle bliver sorgen imidlertid ved med at være så intens og dominerende, at det er svært at finde tilbage til hverdagen eller orientere sig mod livet efter tabet.
Det kan være relevant at søge hjælp, hvis du over længere tid oplever, at sorgen gør det meget svært at fungere, hvis du isolerer dig mere og mere, eller hvis skyld, håbløshed eller længsel efter det mistede fylder næsten alt.
Du behøver dog ikke vente, til sorgen er blevet langvarig eller meget belastende, før du taler med en psykolog.
Hvornår kan det være hjælpsomt at tale med en psykolog?
Der findes ikke et bestemt tidspunkt, hvor du “bør” søge hjælp.
Det kan være relevant, hvis du:
- føler dig fastlåst i sorgen eller krisen
- har svært ved at fungere i hverdagen
- står meget alene med det, du oplever
- oplever stærk skyld eller selvbebrejdelse
- har svært ved at forstå dine egne reaktioner
- trækker dig mere og mere fra andre
- oplever vedvarende angst, uro eller nedtrykthed
- har svært ved at finde retning efter det, der er sket
- oplever, at tabet eller krisen belaster dit parforhold eller din familie
Du kan også søge hjælp, selvom dine reaktioner er naturlige. Psykologhjælp handler ikke kun om at behandle psykisk sygdom.
Psykologhjælp ved sorg og krise
Et psykologforløb handler ikke om at få sorgen til at forsvinde eller om at få dig til at “komme videre” hurtigst muligt.
Samtalerne tager udgangspunkt i dig, det du har mistet, og den situation, du står i.
Et forløb kan blandt andet have fokus på:
- sorg og savn
- skyld og selvbebrejdelser
- vrede og andre modsatrettede følelser
- angst og usikkerhed
- ventesorg
- ændringer i identitet og livsretning
- relationer og parforhold
- at håndtere hverdagen, når overskuddet er lille
- at finde plads til både det mistede og det liv, der fortsætter
Behandlingen tilpasses dig og det, du har brug for hjælp til. Den konkrete tilgang afhænger af din situation og den psykolog, du går hos.
Læs mere om sorg og krise
Vi skriver løbende om sorg, tab og de reaktioner, der kan opstå, når livet ændrer sig.
Sorg og psykologhjælp
Om hvordan sorg kan påvirke både følelser, krop og hverdag – og hvornår det kan være hjælpsomt at tale med en psykolog.
Ventesorg
Om sorgen og usikkerheden, der kan opstå, når du lever med risikoen for at miste nogen eller noget, der betyder meget for dig. Læs om, hvordan håb og sorg kan eksistere side om side.
Find en psykolog med erfaring i sorg og livskriser
Vi har ledige tider



