Hvordan kan en opvækst med misbrug påvirke dig som voksen?

Kort fortalt: Når en forælder har et misbrug, kan barnet komme til at bruge meget energi på at tilpasse sig, holde øje med omgivelserne og skabe den stabilitet, der mangler. Som voksen kan de samme strategier vise sig som overansvar, kontrol, vanskeligheder med grænser eller utryghed i nære relationer.

Ikke alle, der vokser op med misbrug, reagerer på samme måde. Det afhænger blandt andet af, hvor belastende og uforudsigelig opvæksten har været, hvilke andre voksne der har været omkring barnet, og hvilke muligheder barnet har haft for støtte og tryghed.

Som voksen kan du fx opleve:

  • at du tager meget ansvar for andre
  • at du har svært ved at mærke, hvad du selv har brug for
  • at du hurtigt registrerer ændringer i andres humør
  • at du forsøger at undgå konflikter
  • at det er svært at sige fra uden dårlig samvittighed
  • at du har et stort behov for kontrol og forudsigelighed
  • at du har svært ved at bede andre om hjælp
  • at du tvivler på dine egne følelser og oplevelser
  • at du føler ansvar for, hvordan andre har det
  • at nære relationer både kan være noget, du længes efter, og noget, der føles utrygt.

For nogle viser følgerne sig især i relationer. For andre kan de komme til udtryk som selvkritik, uro, stress og længerevarende belastning eller en oplevelse af altid at skulle kunne klare sig selv.

Når barnet kommer til at tage for meget ansvar

I en familie med misbrug kan rollerne mellem børn og voksne blive forskudt.

Måske lærte du tidligt at holde øje med, hvordan din mor eller far havde det. Måske forsøgte du at skabe ro, beskytte søskende, skjule problemerne for omverdenen eller undgå at gøre noget, der kunne skabe yderligere konflikt.

Nogle børn bliver meget selvstændige og ansvarlige. Udefra kan de se ud til at klare sig godt. Men prisen kan være, at egne behov og følelser får meget lidt plads.

Som voksen kan det vise sig ved, at du automatisk tager ansvar – også når ansvaret egentlig ikke er dit. Det kan også blive svært at sætte grænser, fordi et nej kan vække skyld eller en følelse af at svigte andre.

Når du hele tiden mærker efter, hvordan andre har det

Hvis stemningen derhjemme kunne skifte hurtigt, kan det have været vigtigt at kunne registrere små forandringer hos de voksne omkring dig.

Er mor i godt humør? Har far drukket? Er der ved at opstå konflikt? Skal jeg være stille? Skal jeg hjælpe?

Den opmærksomhed kan have været meningsfuld og nødvendig som barn. Men som voksen kan den fortsætte, selv når du ikke længere befinder dig i den samme situation.

Du kan komme til at bruge meget energi på at aflæse andre, forebygge konflikter eller forsøge at sikre dig, at alle omkring dig har det godt.

Opvækst med misbrug og nære relationer

Hvis omsorg, stemning og kontakt har været uforudsigelig, kan det påvirke den måde, du senere indgår i nære relationer på.

Måske bliver du hurtigt opmærksom på tegn på afstand, vrede eller afvisning. Måske tilpasser du dig meget for at bevare relationen. Eller måske har du lært, at det er sikrest at klare dig selv og trækker dig, når andre kommer for tæt på.

Det betyder ikke, at din barndom bestemmer, hvordan dine relationer skal være resten af livet. Men tidlige erfaringer kan være med til at forme de strategier, vi bruger til at skabe tryghed og beskytte os selv.

Læs mere om tilknytning og tilknytningsmønstre.

Skyld, skam og loyalitet

Det kan være kompliceret at forholde sig til en forælder, der har eller har haft et misbrug.

Du kan elske din forælder og samtidig være vred over det, du har været udsat for. Du kan forstå, at din mor eller far selv havde det svært, samtidig med at du mærker konsekvenserne af det, der skete.

Mange oplever også en stærk loyalitet over for familien. Måske har du lært, at problemerne ikke skulle fortælles til andre. Måske tænker du, at det ikke var “slemt nok”, eller at andre havde det værre.

Nogle får dårlig samvittighed, når de begynder at sætte grænser eller tage deres egne oplevelser alvorligt.

I terapi kan der være plads til de modsatrettede følelser. Du behøver ikke vælge mellem at holde af din familie og samtidig anerkende, at noget i din opvækst har været svært eller skadeligt for dig.

Opvækst med misbrug og udviklingstraumer

En opvækst med misbrug er ikke automatisk det samme som at have et udviklingstraume.

Men hvis barndommen gennem længere tid har været præget af utryghed, omsorgssvigt, følelsesmæssig utilgængelighed, konflikter eller uforudsigelighed, kan det påvirke barnets følelsesmæssige og relationelle udvikling.

Følgerne kan senere vise sig i blandt andet selvopfattelse, følelsesregulering, grænsesætning og nære relationer.

Hvis der også har været konkrete voldsomme eller grænseoverskridende oplevelser i familien, kan der desuden være traumereaktioner, som det er relevant at arbejde med.

Læs mere om udviklingstraumer og traumer og chok.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

I et psykologforløb behøver fokus ikke kun være på, hvad der skete i din barndom. Det handler også om at forstå, hvordan dine erfaringer påvirker dig i dit liv i dag.

Behandlingen tilrettelægges individuelt og kan blandt andet have fokus på:

  • at forstå dine reaktioner og mønstre
  • at mærke og tage egne behov alvorligt
  • at sætte grænser uden overvældende skyld
  • at arbejde med skam og selvkritik
  • at give slip på ansvar, der ikke er dit
  • at regulere svære følelser
  • at skabe større tryghed i nære relationer
  • at arbejde med konkrete traumatiske oplevelser, hvis det er relevant.

Målet er ikke at placere skyld eller fortælle dig, hvordan du skal forholde dig til din familie.

Det handler om at forstå, hvad du har været nødt til at lære for at klare dig – og om at få større frihed til at reagere og handle anderledes i dit voksenliv.

Skal jeg bryde kontakten med min forælder?

Nej. At gå i terapi betyder ikke, at målet er, at du skal bryde kontakten med din familie.

For nogle bliver tydeligere grænser vigtige. Andre ønsker fortsat en tæt relation, men vil gerne finde en måde at være i den på uden hele tiden at tilsidesætte sig selv. For andre kan mere afstand være nødvendig.

Det er ikke psykologens opgave at træffe den beslutning for dig.

I terapien kan vi hjælpe dig med at undersøge relationen, dine behov og dine grænser, så du bedre kan træffe de valg, der giver mening for dig.

Læs mere

Hvis du vil læse mere om problemstillinger, der kan hænge sammen med en opvækst præget af misbrug og utryghed, kan du også læse om:

Find en psykolog med erfaring i følger efter en opvækst med misbrug

Ledige tider

Psykologhjælp efter en opvækst med misbrug

Du behøver ikke have en bestemt diagnose eller kunne sætte et præcist navn på det, du har oplevet, for at søge hjælp.

Hvis din opvækst fortsat påvirker dit forhold til dig selv, dine relationer eller din hverdag, kan et psykologforløb hjælpe dig med at forstå dine mønstre og skabe mulighed for forandring.

Vi tilbyder samtaler på Frederiksberg i København og online.

Kontakt os Book her

FAQ om opvækst med misbrug

Kan man være påvirket af en forælders misbrug mange år senere?

Ja. Erfaringer fra barndommen kan påvirke den måde, vi forholder os til os selv og andre på som voksne. Det kan fx vise sig som overansvar, vanskeligheder med grænser, selvkritik, utryghed i relationer eller en stærk opmærksomhed på andres humør og reaktioner.

Er en opvækst med misbrug altid traumatiserende?

Nej. Mennesker reagerer forskelligt, og man kan ikke konkludere, at en person har et traume, alene fordi en forælder har haft et misbrug. Betydningen afhænger blandt andet af belastningernes omfang, graden af utryghed og uforudsigelighed og den støtte og omsorg, barnet ellers har haft adgang til.

Kan jeg have været udsat for omsorgssvigt, selvom mine forældre elskede mig?

Ja. En forælder kan elske sit barn og samtidig i perioder være ude af stand til at give den nødvendige stabilitet, beskyttelse eller følelsesmæssige tilgængelighed.

At anerkende det, du selv manglede eller blev udsat for, betyder ikke, at hele din barndom eller din relation til din forælder skal forstås på én bestemt måde.

Hvorfor har jeg så svært ved at sætte grænser?

Hvis du som barn lærte, at det var vigtigt at tage hensyn til en forælders humør eller behov, kan det blive svært senere at mærke og fastholde dine egne grænser.

Du kan fx opleve skyld eller uro, når du siger nej, selv når grænsen er både nødvendig og rimelig.

Hvorfor føler jeg stadig ansvar for min forælder?

Ansvar kan blive en indlært rolle, hvis du tidligt har været nødt til at holde øje med, hjælpe eller tage hensyn til en forælder.

Selvom du som voksen godt ved, at ansvaret ikke burde være dit, kan følelsen af ansvar derfor stadig være stærk.

Skal jeg fortælle alt om min barndom i terapi?

Nej. Du bestemmer selv, hvad du vil fortælle, og tempoet tilpasses dig. Det er heller ikke nødvendigt at kunne huske eller redegøre for hele din barndom.

Terapien kan tage udgangspunkt i de reaktioner og vanskeligheder, du oplever i dit liv i dag.

Kan jeg få hjælp, selvom min forælder stadig har et misbrug?

Ja. Din mulighed for at arbejde med dine egne reaktioner, behov og grænser afhænger ikke af, om din forælder ændrer sit forbrug eller søger behandling.

Fokus i dit psykologforløb er dig og den betydning, relationen og dine erfaringer har for dit liv i dag.

Er opvækst med misbrug det samme som udviklingstraumer?

Ikke nødvendigvis. En opvækst med misbrug kan indebære belastninger, der kan bidrage til udviklingstraumatiske reaktioner, men det afhænger af den enkeltes erfaringer og opvækstvilkår. Udviklingstraumer handler typisk om følgerne af længerevarende belastninger og manglende tryghed i de tidlige relationer.