Måske har du lagt mærke til, at de samme mønstre gentager sig i dine relationer. At du bliver meget urolig, når andre trækker sig. Eller at du automatisk lukker ned, når noget bliver for tæt.
Det er ikke tilfældigt. Det kan hænge sammen med din tilknytningsstil.
I januar deltog vores psykolog Pernille i Glorias Podcast i en samtale om tilknytningsmønstre. I denne blog folder vi temaet ud og forklarer, hvorfor tilknytning er så centralt – også når vi arbejder med stress, traumer og psykisk mistrivsel.
Hvad er tilknytning?
Tilknytning handler om, hvordan vi som mennesker søger tryghed i relationer. Teorien udspringer fra John Bowlbys arbejde og beskriver, hvordan vores tidlige relationer former den måde, vores nervesystem regulerer sig på – både i barndommen og i voksenlivet.
Tilknytning er ikke kun noget psykologisk. Det er også biologisk.
Vores tidlige erfaringer med omsorg lærer nervesystemet:
- om andre er til at stole på
- om vi må have behov
- om nærhed er tryg eller farlig
Disse erfaringer bliver til indre arbejdsmodeller, som ofte følger os ind i voksenlivet.
De mest kendte tilknytningsstile
Tryg tilknytning
Personer med overvejende tryg tilknytning har erfaring med, at relationer er forudsigelige og støttende. De kan som regel:
- mærke egne behov
- søge støtte hos andre
- regulere følelser i relationer
Tryg tilknytning betyder ikke et liv uden udfordringer – men et nervesystem, der lettere finder tilbage i ro.
Utryg-ængstelig tilknytning
Ved ængstelig tilknytning er der ofte erfaringer med uforudsigelig omsorg. Det kan føre til:
- frygt for at blive forladt
- stærkt fokus på relationer
- øget stress og indre uro
Nervesystemet er ofte i beredskab og søger konstant bekræftelse på, at relationen er intakt.
Utryg-undgående tilknytning
Ved undgående tilknytning har der ofte været erfaringer med, at behov ikke blev mødt. Det kan føre til:
- afstand i relationer
- vanskeligheder ved at mærke egne behov
- tendens til at klare sig selv
Her lærer nervesystemet, at nærhed kan være overvældende eller utilgængelig.
Desorganiseret tilknytning
Desorganiseret tilknytning opstår ofte i relationer, hvor omsorgspersonen samtidig har været en kilde til frygt. Det kan ses hos personer med traumeerfaringer.
Her kan relationer både opleves som nødvendige og truende, hvilket kan skabe:
- stærk indre konflikt
- skift mellem tilknytningsstrategier
- øget risiko for stress, angst og PTSD
Tilknytning, stress og nervesystemet
Tilknytningsmønstre er tæt forbundet med, hvordan vores nervesystem reagerer under pres.
Ved stress aktiveres vores tidlige strategier:
- den ængstelige søger mere kontakt
- den undgående trækker sig
- den desorganiserede kan opleve kaos eller fastlåsning
Derfor oplever mange, at stress ikke kun handler om arbejdsbelastning – men også om relationer.
Kan tilknytningsmønstre ændres?
Ja. Tilknytningsstil er ikke en diagnose. Det er et mønster – og mønstre kan forandres.
Nye, trygge relationelle erfaringer kan gradvist lære nervesystemet, at kontakt kan være sikker. Terapi er for mange et sted, hvor netop dette kan ske:
- i et stabilt tempo
- med tydelige rammer
- og med fokus på både krop og relation
Terapi med fokus på tilknytning
Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi med tilknytning som en central del af mange forløb – særligt ved stress, traumer, relationsvanskeligheder og livskriser.
Arbejdet handler ikke om at placere mennesker i kasser. Men om at skabe forståelse for, hvorfor relationer og belastninger påvirker os, som de gør.
Når vi forstår vores tilknytningsmønstre, reduceres skam. Og der skabes mulighed for forandring.
Vil du høre mere om tilknytning, kan du lytte til Glorias Podcast fra den 16. januar, hvor vores psykolog Pernille deltager i en samtale om tilknytningsmønstre. Lyt med her
