Måske har du lagt mærke til, at de samme mønstre gentager sig i dine relationer. At du bliver meget urolig, når andre trækker sig. Eller at du automatisk lukker ned, når noget bliver for tæt.
Det er ikke tilfældigt. Det kan hænge sammen med din tilknytningsstil.
I januar deltog vores psykolog Pernille i Glorias Podcast i en samtale om tilknytningsmønstre. I denne blog folder vi temaet ud og forklarer, hvorfor tilknytning er så centralt – også når vi arbejder med stress, traumer og psykisk mistrivsel.
Hvad er tilknytning?
Tilknytning handler grundlæggende om, hvordan vi som mennesker søger tryghed og regulerer os i relationer til andre.
Tilknytningsteorien udspringer af John Bowlbys arbejde og blev senere videreudviklet af blandt andre Mary Ainsworth.
Som børn er vi afhængige af vores omsorgspersoner. Gennem de tidlige relationer gør vi os erfaringer med spørgsmål som:
Er andre tilgængelige, når jeg har brug for dem?
Kan jeg vise, at jeg er ked af det eller bange?
Bliver jeg mødt, når jeg søger trøst?
Kan jeg stole på, at relationen holder, også når noget er svært?
Disse erfaringer kan være med til at forme de strategier, vi senere bruger, når vi oplever usikkerhed eller følelsesmæssigt pres.
Du kan læse mere om tilknytning og relationer.
De mest kendte tilknytningsstile
Man taler ofte om tryg, ængstelig, undgående og desorganiseret tilknytning.
Ved tryg tilknytning er der typisk en grundlæggende forventning om, at man kan søge støtte hos andre uden at miste sig selv.
Ved et mere ængsteligt tilknytningsmønster kan afstand eller usikkerhed hurtigt vække frygt for at blive forladt. Man kan få et stort behov for bekræftelse og blive meget optaget af signaler fra den anden.
Ved et mere undgående tilknytningsmønster kan strategien i højere grad være at klare sig selv, nedtone egne behov eller trække sig, når relationen bliver følelsesmæssigt intens.
Ved desorganiseret tilknytning kan ønsket om nærhed eksistere samtidig med en stærk frygt for den. Det kan skabe modsatrettede reaktioner, hvor man både søger og afviser kontakt.
Det er vigtigt, at tilknytningsmønstre ikke bliver brugt som faste personlighedskategorier. Mange kan genkende elementer fra flere mønstre, og vores reaktioner kan variere mellem forskellige relationer.
Hvordan viser tilknytningsmønstre sig i voksne relationer?
Det bliver ofte særligt tydeligt i de relationer, der betyder mest for os.
Måske bliver du meget urolig, hvis din partner ikke svarer.
Måske har du brug for gentagen bekræftelse på, at forholdet er i orden.
Eller måske oplever du det modsatte: Når en anden kommer tæt på eller har brug for dig følelsesmæssigt, får du lyst til at trække dig.
Nogle mennesker pendulerer mellem de to.
Det kan skabe konflikter, fordi begge parter forsøger at skabe tryghed – bare på forskellige måder.
Du kan også læse vores blog om frygten for at miste eller blive kvalt i en relation.
Tilknytning, stress og nervesystemet
Vores tilknytningsmønstre bliver ofte tydeligere, når vi er under pres.
Når vi føler os trygge og har overskud, kan vi måske lettere tænke nuanceret, kommunikere vores behov og give den anden plads.
Under stress og længerevarende belastning kan gamle strategier blive aktiveret hurtigere.
En person med et ængsteligt mønster kan søge mere kontakt og bekræftelse.
En person med et undgående mønster kan få endnu større behov for afstand.
Det betyder, at stress ikke kun påvirker vores arbejde, koncentration og søvn. Belastning kan også påvirke vores relationer og den måde, vi reagerer på hinanden.
Når tidligere erfaringer stadig påvirker dig
For nogle handler tilknytningsmønstre ikke kun om almindelige variationer i omsorg.
Tidlige relationelle erfaringer kan have været præget af uforudsigelighed, følelsesmæssigt fravær, omsorgssvigt eller andre belastninger.
Hvis de tidlige erfaringer har været særligt svære, kan de også hænge sammen med udviklingstraumer.
Det betyder ikke, at alle med utryg tilknytning har et traume. Men for nogle er det relevant at forstå sammenhængen mellem tidligere erfaringer, kroppens alarmsystem og de reaktioner, der opstår i nære relationer i dag.
Kan tilknytningsmønstre ændres?
Ja.
Tilknytningsstil er ikke en diagnose og heller ikke en uforanderlig del af din personlighed.
Nye relationelle erfaringer kan gradvist påvirke den måde, vi forstår os selv og andre på.
Det kan ske i nære relationer, men også gennem terapi.
Her kan arbejdet blandt andet handle om at:
- opdage dine automatiske reaktionsmønstre
- forstå, hvad der udløser dem
- blive bedre til at mærke egne behov
- kommunikere behov og grænser tydeligere
- kunne være i nærhed uden at miste dig selv
- regulere uro, når en relation føles usikker
- udvikle mere fleksible måder at reagere på
Målet er ikke at få den “rigtige” tilknytningsstil.
Målet er at få større frihed til at reagere på det, der faktisk sker nu, frem for automatisk at reagere ud fra gamle erfaringer.
Psykologhjælp til tilknytning og relationer på Frederiksberg
Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi med tilknytning og relationelle mønstre som en del af mange psykologiske forløb.
Det kan blandt andet være relevant, hvis du oplever gentagne problemer i dine relationer, stærk frygt for afvisning, vanskeligheder med nærhed eller en tendens til at tilsidesætte dine egne behov.
Vi arbejder også med sammenhængen mellem tilknytning, stress og traumer, når det er relevant for den enkelte.
Vi tilbyder samtaler i vores klinik på Frederiksberg i København og online.
Eller ring for en uforpligtende snak her
