Hvad er angst?
Angst er kroppens naturlige reaktion på, at der er fare på færde. Derfor er angsten som udgangspunkt også en hensigtsmæssig respons, hvis der er fare på færde. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, og at man fx flygter eller kæmper, når man føler sig truet.
Men for nogle løber angsten løbsk og udvikler sig til en sygdom. Her kan man opleve angst i situationer, der almindeligvis ikke udløser angst – fx hverdagssituationer som at købe ind eller tage med toget. Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare. Hvis der ikke er en reel trussel at forsvare sig imod, kommer angsten til at hæmme vores livsførelse, fordi den energi man mobiliserer mod den oplevede fare, ikke bliver udløst. Det er normalt at føle sig skræmt over at skulle flytte et nyt sted hen, starte et nyt job eller gå til eksamen. Denne form for angst er ubehagelig, men den kan motivere dig til at arbejde hårdere og forsøge at gøre det bedre. Har du en angstlidelse er denne følelse måske hos dig hele tiden. Den er intens og griber ind i dit normale liv. Denne type for angst får dig måske til at stoppe ting, du ellers holder af. I ekstreme tilfælde forhindrer den dig i at tage elevatoren eller forlade dit hjem.
Der er mange grader af angst. Lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er overbevist om, at man skal dø. Angst kan føles som en lammende fornemmelse, der går så meget ud over livskvaliteten, at man ikke kan føre et normalt liv. Ved generaliseret angst er angsten til stede mere eller mindre hele tiden, men med svingninger i intensiteten. Ved panikangst kan det opstå som et lyn fra en klar himmel som ved panikangst.
Angst kan desuden opstå, når man bliver belastet. Og derfor er angst ofte et symptom ved andre psykiske sygdomme og ved mange fysiske sygdomme. Begynder angsten at forhindre dig i at gøre ting, du gerne vil eller plejer at gøre, er det en god ide at søge hjælp
Der findes flere typer angst
Panikangst er anfald af intens frygt og ubehag. De opstår helt uventet og kan forekomme uforklarligt for personen. Fobier er, at man er angst i bestemte situationer, og at man undgår disse situationer for at mindske angsten. Fobier er forbundet med bestemte og klart afgrænsede fænomener. F.eks. bestemte dyr, højder, lukkede rum, blod eller sociale situationer, herunder social angst. Generaliseret angst er til stede hele tiden men i varierende grad, uafhængig af situationen. Samtidig føler den angste person sig næsten konstant anspændt og bekymret over ting, der kan ske. (PTSD) kommer efter en bestemt svært belastende hændelse eller periode af katastrofeagtig karakter. Det kan være en naturkatastrofe, en voldtægt eller en alvorlig ulykke. Denne hændelse genopleves igen og igen, enten i vågen tilstand eller i drømme. Man vil derfor forsøge at undgå ting eller situationer, som minder om hændelsen.
Her er nogle af de former for angst vi arbejder med hos psykologerne på Frederiksberg:
- Generaliseret angst
- Fobisk angst
- Helbredsangst
- Eksamensangst
- Socialangst
- Præstationsangst
- Panikangst
- Dødsangst
Hvad er symptomerne på angst?
Angst føles forskelligt fra person til person. Følelserne kan variere fra sommerfugle i maven til galoperende hjerte. Angst er modsat nervøsitet og ængstelighed, karakteriseret ved også at have fysiske symptomer. Når man bliver angst, kan man eksempelvis opleve hjertebanken, kvalme, svimmelhed, trykke for brystet, hurtig vejrtrækning, indre uro, uvirkelighedsfølelse, tørhed i munden eller prikken og snurren i for eksempel armene eller hænderne.
Når man har sygelig angst, udløses symptomerne på angst lettere end sædvanligt eller kommer helt uden varsel. Angsten kan ramme én som lyn fra en klar himmel. Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer og påvirker også tanker og adfærd.
De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske.
Det kan være:
- Hjertebanken
- Sveden
- Rysten
- Mundtørhed
- Kvalme
- Smerter
- Spændinger i musklerne
- Uvirkelighedsfølelse eller dissociation
Hyperventilation
At hyperventilere vil sige, at man ånder for kraftigt og for hurtigt ind og ud, fordi man føler, man ikke får nok luft. Anfald hvor man hyperventilerer er almindelige ved forskellige former for angst. Denne type anfald er hyppigst ved panikangst. Hyperventilation ledsages ofte af føleforstyrrelser eller snoren i hænderne og omkring munden, hvilket yderligere opskræmmer den angste person. Årsager til disse føleforstyrrelser er, at vejrtrækningen ændrer på kroppens Co2 balance.
Holder vejret
Hvor nogle hyperventilerer, vil andre holde vejret. Dette kan give samme symptomer som ved hyperventilation. Men der kan være andre symptomer, og de behøver heller ikke alle være til stede på én gang. Typisk er den angste person bange for, at hun er ved at blive sindssyg eller dø f.eks. af et hjerteanfald. Desuden frygter man at få nye anfald.
De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uvirkelighedsfølelse til dødsangst og frygt for at miste forstanden.
Man kender ikke de præcise årsager til udviklingen af angstlidelser. Men angst skyldes en blanding af medfødt sårbarhed og belastninger i livet. Sygdomme opstår således i et komplekst samspil mellem forskellige sociale, psykiske og biologiske faktorer. Angst er i en vis grad arvelig, men de vigtigste årsager er psykologiske og sociale forhold under opvæksten og senere i livet. Man arver ikke selve angstlidelsen, men anlægget for at udvikle den. Børn af forældre med angst har altså øget risiko for at få angst. Og de har en særlig risiko for at få den samme angstlidelse som deres far eller mor. Sammenhængen er særlig udtalt ved social angst. Pres, stress og belastninger kan udløse angst. Er man mindre presset i sit liv, er der mindre sandsynlighed for, at man udvikler angst. Belastninger kan fx være mobning, stress, skilsmisse, arbejdsløshed eller sygdom og dødsfald i familien. Desuden kan utryghed og uforudsigelighed have en betydning. Mistrivsel og vanskeligheder i barndommen kan øge risikoen for at udvikle angst. Vokser et barn op med mangel på kærlighed, stabilitet eller nærvær, kan det nemlig øge den psykologiske sårbarhed. Vold, psykisk sygdom i familien, misbrug eller overgreb kan også have en betydning.
Det er vigtigt, at du lærer din angst at kende. Og at du lærer at være med din angst og tage kontrol over den. Og det er vigtigt, at du sætter ind i tide. Det er også vigtigt ikke at give efter for forventningsangsten (“angsten for angsten”). Det vil forstærke sygdommen. Hvis du er begyndt at få angst, det være sig panikanfald eller overdreven angst for bestemte situationer, er det vigtigt ikke at lade angsten få overtaget i din hverdag. Desto mere din “angst for angsten” får lov at begrænse dig, jo mere vil angsten tage af dit liv. Hvis du har lyst til at undgå visse situationer, skal du derfor så vidt muligt fortsætte med at være deri. Denne proces kan kræve en terapeuts hjælp. Vær åben for at søge information om angst og at tage imod tilbud om behandling.
Hvis din angst begynder at påvirke din livskvalitet væsentligt og/eller reducere, hvad du plejer at kunne gøre, skal du søge hjælp. Fælles for alle angstlidelser er, at når man først er fanget i angstens onde spiral, så får den sit eget liv. Så kan det føles svært at se vej ud af angsten. Der er mange veje og terapeutiske metoder du kan benytte dig af for at bekæmpe eller reducere din angst. Hvad der virker for dig, handler først og fremmest om, hvem du er – og hvad du har brug for. Det kan være en kombination af både medicinsk behandling og terapi for nogle og for andre kun terapi. Der er dog nogle terapier, som de fleste vil få gode resultater med. Det er terapier der er blevet forsket rigtig meget i og som viser sig at have stor effekt for dig, der vil slippe angsten.
Det er meget ubehageligt at opleve angst, eller et decideret angst anfald. Heldigvis er der gode resultater for behandling af angst. Første skridt er at forstå baggrunden for din angst, herunder hvordan den opstår og udvikles.
Her er lidt om de terapier der er solide forskningsresultater med:
Når du er i terapi hos Psykologerne på Frederiksberg, undersøger vi indledningsvist hvilken opgave din angst har. Hvad er dens funktion?
Vores erfaring siger os, at angsten forsøger at passe på dig. Det er en del af dig som er blevet ekstrem og er kommet ud af kontrol. Hvad der er sket, hvad angsten ”er bange for” og hvad den frygter, det kan du undersøge og blive klogere på. På denne måde kan du gøre din angst konkret og til at håndtere. Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi desuden med kropslige øvelser, så du lærer, at kropslige fornemmelser ikke nødvendigvis er tegn på fare. Ligeledes arbejder vi næsten altid med bekymringstrategier, herunder læren om produktive og uproduktive bekymringer, hvordan du kan aflede dig selv og arbejde med opmærksomhedsskift, så angst og bekymringer kommer til at fylde mindre i dit liv.
Social angst
Social angst er en psykisk lidelse, der er karakteriseret ved en intens frygt for sociale situationer og interaktioner. Mennesker med social angst oplever ofte en overvældende frygt for at blive bedømt eller ydmyget af andre. Dette kan føre til undgåelse af sociale begivenheder og en følelse af isolation. Ifølge forskning lider omkring 12% af befolkningen af social angst på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det er en ret almindelig lidelse, der kan påvirke både mænd og kvinder i alle aldre.
Nogle af de mest almindelige symptomer på social angst inkluderer:
- Intens frygt eller angst før eller under sociale begivenheder.
- Frygt for at blive centrum for opmærksomhed eller blive bedømt af andre.
- Fysisk ubehag som hjertebanken, sveden, rysten eller kvalme.
- Undgåelse af sociale situationer eller begivenheder.
- Lavt selvværd og følelse af utilstrækkelighed.
- Overanalysering af sociale interaktioner og frygt for at sige eller gøre noget forkert.
- Svært ved at tale offentligt eller deltage i samtaler.
Årsagerne til social angst er komplekse og kan variere fra person til person. Nogle af de faktorer, der kan bidrage til udviklingen af social angst, inkluderer genetik, tidligere traumatiske oplevelser, opvækstmiljø og personlighedstræk som perfektionisme og lavt selvværd.
Hvis du lider af social angst, er der flere ting, du selv kan gøre for at håndtere det. Det kan være nyttigt at lære afslapningsteknikker, udfordre negative tanker og gradvist udsætte dig selv for de situationer, der udløser angst. Det kan også være gavnligt at søge støtte fra venner, familie eller en terapeut.
Det er en god idé at søge hjælp til social angst, hvis symptomerne begynder at påvirke din dagligdag og livskvalitet. Hvis du oplever vedvarende angst og frygt i sociale situationer, og det forhindrer dig i at deltage i aktiviteter, arbejde eller opretholde relationer, kan det være en god idé at søge professionel hjælp. Hos Psykologerne på Frederiksberg hjælper vi dig med at evaluere dine symptomer og udvikle en behandlingsplan, der passer til dine behov. Det er vigtigt at huske, at der er hjælp at få, og at du ikke behøver at håndtere social angst alene.
- “Angstens ABC” af Per Hove Thomsen
- “Social angst – en vej til frihed” af Henrik Tingleff
- “Angst – en vejledning til forståelse og behandling” af Merete Nordentoft og Per Hove Thomsen
- “Overcoming Social Anxiety and Shyness” af Gillian Butler
- “The Shyness and Social Anxiety Workbook: Proven, Step-by-Step Techniques for Overcoming Your Fear” af Martin M. Antony og Richard P. Swinson
- “The Anxiety and Phobia Workbook” af Edmund J. Bourne
- “Dare: The New Way to End Anxiety and Stop Panic Attacks” af Barry McDonagh
- “The Social Anxiety Workbook for Work, Public & Social Life” af David Shanley
Disse bøger giver en dybdegående forståelse af social angst og kan være nyttige ressourcer i behandlingen og håndteringen af denne tilstand.
Eksamens angst
Velkommen til psykologerne på Frederiksberg, hvor vi er specialiseret i at hjælpe mennesker med at håndtere eksamensangst.
Eksamensangst er en almindelig reaktion, der kan påvirke både studerende og voksne, der skal tage eksamener eller præsentere foran en større forsamling.
Vores erfarne psykologer er her for at støtte dig gennem denne udfordrende tid.
Vi tilbyder individuel terapi, hvor vi arbejder sammen med dig for at identificere årsagerne til din eksamensangst og udvikle effektive strategier til at håndtere den.
Vi fokuserer på at skabe et trygt og støttende miljø, hvor du kan udforske dine bekymringer og lære at håndtere dem på en sund måde.
Vores tilgang er baseret på evidensbaserede metoder, der har vist sig effektive i behandlingen af eksamensangst. Vi hjælper med at identificere negative tanker og arbejde med mere realistiske og støttende perspektiver. Derudover arbejder vi med afslapningsteknikker og åndedrætsøvelser for at reducere de fysiske symptomer på angst.
Vi ved, at eksamensangst kan have en betydelig indvirkning på både trivsel og studieforløb. Derfor er vores mål at styrke din selvtillid og give dig konkrete redskaber til at håndtere angsten, så du kan præstere under eksamener uden at blive overvældet.
Hvis du ønsker at høre mere om vores tilgang eller planlægge en konsultation, er du velkommen til at kontakte os.
Eksamensangst er en form for nervøsitet eller angst, der opstår i forbindelse med prøver og eksamener. Den kan vise sig som frygt for at præstere dårligt eller ikke leve op til egne eller andres forventninger.
Eksamensangst varierer i intensitet og kan påvirke koncentration, hukommelse og evnen til at gennemføre opgaver. Nogle oplever det før hver eksamen, mens andre kun oplever det i særlige situationer.
En god studieteknik og realistisk planlægning kan mindske stress op til eksamen. Det kan også hjælpe at øve sig på eksamenslignende opgaver og teste sin viden løbende for at styrke selvtilliden.
Tilstrækkelig søvn, sund kost og regelmæssig motion har også en positiv effekt på både krop og sind og kan bidrage til at reducere eksamensangst.
Det kan være relevant at søge hjælp, hvis eksamensangsten begynder at påvirke din hverdag, dit studie eller din livskvalitet. Symptomer som søvnproblemer, koncentrationsbesvær, panikanfald eller vedvarende uro kan være tegn på, at du har brug for støtte.
En psykolog eller læge kan hjælpe med at vurdere din situation og give dig redskaber til at håndtere angsten mere effektivt.
- “Eksamen” af Helle Helle
- “Eksamen” af Peter Høeg
- “Eksamen” af Kim Fupz Aakeson
Disse bøger udforsker forskellige aspekter af eksamenssituationer og præstationspres.
Generaliseret angst (GAD)
Man anslår, at ca. 1-2 % af befolkningen har generaliseret angst. Ved generaliseret angst er man i en tilstand præget af bekymringer, som medfører konstant nervøsitet, anspændthed og ængstelse. Angsten er ikke præget af en bestemt problematik eller situation, men der er ofte flere bekymringer omhandlende dig selv eller dine nærmeste. Det kan omhandle alt fra frygt for sygdom, at du bliver udsat for en ulykke, overfald, tanker om tyveri eller bekymringer om børn eller økonomiske vanskeligheder. Dette giver ofte også fysiske gener og vanskeligheder med at sove. At leve med generaliseret angst er en alvorlig situation, der skal behandles. I mange tilfælde har man også andre typer af angst, så det er vigtigt at få professionel hjælp.
Mennesker med generaliseret angst virker ofte anspændte, bekymrede og nedtrykte. De søger ofte læge på grund af de fysiske symptomer, som tilstanden medfører.
Symptomerne er til stede de fleste dage i mange måneder og vender typisk tilbage. De kan aftage i perioder, men komme igen senere – nogle gange med forstærket kraft.
Typiske psykiske symptomer kan være:
- Vedvarende og overdreven bekymring om forskellige områder af livet.
- Overtænkning og gennemspilning af worst-case scenarier.
- Oplevelse af situationer som truende, selv når de ikke er det.
- Vanskeligheder med at håndtere usikkerhed.
- Ubeslutsomhed og frygt for at træffe forkerte valg.
- Svært ved at give slip på bekymringer.
- Rastløshed og en følelse af at være “på kanten”.
- Koncentrationsbesvær eller at blive “blank”.
Fysiske symptomer kan blandt andet være:
- Træthed
- Søvnproblemer
- Muskelspændinger eller smerter
- Rysten
- Nervøsitet eller øget forskrækkelse
- Svedtendens
- Kvalme, diarré eller irritabel tyktarm
- Irritabilitet
Selv i perioder uden tydelig bekymring kan der være en vedvarende følelse af uro eller fornemmelse af, at noget dårligt er ved at ske. Bekymringerne kan skifte karakter over tid og påvirke både sociale relationer, arbejde og generel livskvalitet.
Årsagerne til generaliseret angst findes typisk i et komplekst samspil mellem biologiske og miljømæssige faktorer, herunder:
- Forskelle i hjernens kemi og funktion
- Genetisk sårbarhed
- Måden trusler opfattes og fortolkes på
- Udviklingshistorie og personlighed
- Belastninger og risikofaktorer i livet
Statistisk set diagnosticeres flere kvinder end mænd med generaliseret angst.
Behandlingen afhænger af, hvor meget angsten påvirker din hverdag. Samtaleterapi kan give konkrete redskaber til at forstå og håndtere angsten, med fokus på indsigt og øget kontrol.
Fysisk træning
Konditionstræning som gang, løb, cykling eller svømning har i studier vist positiv effekt på angstsymptomer. Motion og afslapningsøvelser kan være et vigtigt supplement i behandlingen.
Medicin
Antidepressiv medicin kan være relevant, især hvis der også er depression eller paniklidelse. Effekten indtræder typisk efter nogle uger. Benzodiazepiner kan virke hurtigt, men anvendes sjældent på grund af risiko for afhængighed. Medicinsk behandling vurderes individuelt og kan kombineres med terapi.
Det kan være hjælpsomt at opsøge viden om angst og være åben for behandling – også når det indebærer at udfordre angsten gradvist.
Langvarig stress eller følelsesmæssige belastninger kan øge sårbarheden. Brug af alkohol som dæmpning kan forværre situationen og øge risikoen for afhængighed. Tidlig og målrettet indsats kan mindske risikoen for, at angsten udvikler sig yderligere.
Fobisk angst
Hvis man har en fobi eller fobisk angst, bliver man meget bange og utilpas, når man: Møder en speciel ting Skal udføre en speciel aktivitet Kommer i en bestemt situation. Fobier kan fremkaldes alene ved tanken om det, man frygter. Man gør meget for at undgå den udløsende genstand eller er forpint når det ikke er muligt. I Danmark er der op imod 10 procent af befolkningen, der lider af en eller anden fobi.
Fobier opdeles typisk i agorafobi, social fobi og specifikke fobier.
Agorafobi er angst for steder eller situationer, hvor det kan være svært at komme væk, fx fly, biograf, bus, folkemængder eller åbne pladser. Angsten handler ofte om at få et panikanfald i offentligheden. Frygten for angsten kan føre til undgåelse og i nogle tilfælde isolation i hjemmet.
Social fobi indebærer frygt for at blive centrum for opmærksomhed eller kritiseret. Man kan være bange for at blive ydmyget eller fremstå utilstrækkelig. Det kan fx være svært at holde tale, spise med andre eller sige noget i undervisnings- eller arbejdssammenhæng. Det er graden af lidelse og funktionsnedsættelse, der adskiller social fobi fra almindelig generthed.
Specifikke fobier kan omhandle bestemte dyr, højder, torden, mørke, trange rum, tandlæger eller blod. Konfrontation med det frygtede kan udløse hjertebanken, åndedrætsbesvær, svimmelhed, svedtendens eller kvalme. Mange ved præcist, hvad der udløser deres angst og forsøger derfor at undgå situationerne.
En person med fobi kan opleve:
- Ukontrollerbar angst ved eksponering for det frygtede.
- Et stærkt behov for at undgå årsagen til frygten.
- Nedsat funktionsevne i situationen.
- Erkendelse af at frygten er overdreven, men uden at kunne kontrollere den.
Fysiske symptomer kan være:
- Svedtendens
- Hurtig eller overfladisk vejrtrækning
- Hjertebanken
- Rysten
- Hedeture eller kulderystelser
- Kvælningsfornemmelse
- Brystsmerter
- Kvalme eller “sommerfugle i maven”
- Tør mund
- Svimmelhed eller forvirring
- Hovedpine
Angstreaktionen kan opstå blot ved tanken om det frygtede.
Fobier opstår som regel i et samspil mellem biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer.
Frygt for fx højder eller dyr kan have en biologisk baggrund. Traumatiske oplevelser kan udløse fobier, og børn kan udvikle fobier ved at observere stærke angstreaktioner hos forældre.
Specifikke fobier opstår ofte i barndommen. De kan være forbundet med tidligere ubehagelige oplevelser eller tillærte reaktioner fra omgivelserne.
Komplekse fobier som agorafobi og social angst menes at skyldes en kombination af livserfaringer, hjernens funktion og genetisk sårbarhed.
Fobier kan i mange tilfælde behandles effektivt. Behandlingen tilpasses individuelt og har til formål at reducere angst og funktionsnedsættelse.
Eksponeringsterapi
Eksponeringsterapi indebærer gradvis konfrontation med det frygtede, så personen oplever, at situationen kan håndteres uden katastrofale konsekvenser.
Medicin
Ved svær social fobi kan SSRI-præparater anvendes. Betablokkere kan anvendes ved præstationsangst. Benzodiazepiner anbefales generelt ikke på grund af risiko for afhængighed.
