Hvad er angst?

Kort fortalt: Angst er en naturlig alarmreaktion, men den kan blive et problem, når den aktiveres meget kraftigt eller ofte uden reel fare og begynder at begrænse din hverdag. Angst kan blandt andet vise sig som uro, bekymringer, hjertebanken, åndenød, svimmelhed, undgåelse eller angstanfald.

Angst er en naturlig reaktion, der hjælper os med at reagere hurtigt, når vi oplever fare. Når hjernen registrerer en trussel, går kroppens alarmsystem i gang: pulsen kan stige, vejrtrækningen ændrer sig, musklerne spændes, og vores opmærksomhed rettes mod det, der kan være farligt. Kroppen gør sig med andre ord klar til at handle.

Derfor er angst i sig selv ikke et tegn på, at noget er galt. Det er helt normalt at mærke uro eller angst, når vi står over for noget usikkert eller krævende – fx en eksamen, et nyt arbejde, en stor forandring eller en vanskelig situation.

Angst bliver et problem, når alarmsystemet aktiveres meget kraftigt eller ofte i situationer, hvor der ikke er en reel fare, eller når reaktionen ikke står mål med situationen. Det kan fx være i toget, i supermarkedet, blandt andre mennesker eller i situationer, du tidligere har kunnet være i uden problemer.

Angst kan opleves meget forskelligt. For nogle viser den sig som en mere vedvarende uro og mange bekymringer. For andre kommer den pludseligt og intenst som et panikanfald med fx hjertebanken, svimmelhed, åndenød eller en stærk følelse af at miste kontrollen. Angst kan også være knyttet til bestemte situationer, sociale sammenhænge, præstationer eller frygt for sygdom.

Når vi bliver bange for angsten, begynder vi ofte at forsøge at kontrollere eller undgå det, der udløser den. Det giver god mening og kan give lettelse her og nu. Men hvis undgåelsen breder sig, kan angsten gradvist komme til at fylde mere og begrænse hverdagen.

Angst kan også opstå eller blive forstærket i perioder med stress, længerevarende belastning eller store livsforandringer. Hos nogle optræder angst samtidig med andre psykiske eller fysiske problemstillinger.

Det er især relevant at søge hjælp, hvis angsten bliver ved, fylder meget i dine tanker eller begynder at forhindre dig i at gøre ting, du gerne vil – eller som tidligere har været en naturlig del af dit liv.

Når angst begynder at begrænse dit liv

Et vigtigt kendetegn ved angstproblemer er ikke kun, hvor stærk angsten føles, men hvad den får dig til at gøre – eller lade være med at gøre.

Hvis noget fremkalder angst, er det naturligt at forsøge at undgå det.

Du kan fx begynde at undgå:

  • offentlig transport
  • sociale arrangementer
  • at tale foran andre
  • steder med mange mennesker
  • bestemte kropslige fornemmelser
  • at være alene
  • konflikter eller svære samtaler
  • situationer, hvor du ikke føler, du har kontrol

På kort sigt giver undgåelsen ofte lettelse.

På længere sigt kan den være med til at vedligeholde angsten, fordi du ikke får mulighed for at erfare, at situationen kan håndteres.

Efterhånden kan livet derfor blive mindre og mindre.

Hvorfor får man angst?

Der er sjældent én enkelt årsag til angst.

Angst udvikles typisk i et samspil mellem biologisk sårbarhed, erfaringer, belastninger, relationer og den måde, vi gennem livet har lært at håndtere utryghed og usikkerhed på.

For nogle opstår angsten efter en periode med stress eller stor belastning. For andre har tendensen til bekymring eller utryghed været der længe.

Tidligere erfaringer kan også have betydning.

Hvis du eksempelvis har levet med meget uforudsigelighed, kritik, konflikter, mobning, svigt eller andre belastende oplevelser, kan dit system være blevet særligt opmærksomt på tegn på fare eller afvisning.

Det betyder ikke, at alle med angst har haft en vanskelig opvækst eller oplevet traumer. Angst kan opstå af mange forskellige grunde.

Derfor er det vigtigt, at behandlingen tager udgangspunkt i din angst og din historie frem for i en standardforklaring.

Forskellige former for angst

Angst er ikke én bestemt tilstand. Den kan komme til udtryk på forskellige måder, og nogle oplever flere former for angst samtidig.

Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi blandt andet med:

Panikangst og angstanfald

Et panikanfald kan komme pludseligt og være meget intenst. Du kan fx opleve hjertebanken, svimmelhed, åndenød, rysten eller en stærk frygt for at miste kontrollen, besvime eller dø.

Efter et angstanfald kan frygten for at få et nyt anfald i sig selv begynde at fylde meget.

Social angst

Ved social angst er frygten ofte knyttet til, hvordan andre ser og vurderer dig.

Du kan være meget opmærksom på, om du siger noget forkert, virker nervøs, rødmer eller bliver vurderet negativt. Det kan føre til, at sociale situationer kræver meget energi eller helt undgås.

Helbredsangst

Ved helbredsangst kan almindelige kropslige fornemmelser blive tolket som tegn på alvorlig sygdom. Du kan komme til at undersøge kroppen gentagne gange, søge information eller have behov for gentagen beroligelse.

Lettelsen varer ofte kun kort, før tvivlen vender tilbage.

Præstations- og eksamensangst

Angst kan også være tæt knyttet til situationer, hvor du skal præstere eller vurderes.

Frygten for ikke at gøre det godt nok kan blive så stærk, at den påvirker koncentration, hukommelse og evnen til faktisk at præstere.

Oplever du især angst i forbindelse med krav og præstationer, kan du læse mere om præstationspres og overpræstation.

Generaliseret angst og bekymringer

Ved generaliseret angst fylder bekymringer og uro meget i hverdagen. Tankerne kan kredse om mange forskellige områder – for eksempel arbejde, familie, økonomi, helbred eller fremtiden – og det kan være svært at lægge bekymringerne fra sig igen.

Mange oplever samtidig fysisk uro, spændinger, søvnproblemer eller en følelse af hele tiden at skulle være forberedt på, at noget kan gå galt.

Hvis det især er bekymringer og overtænkning, der fylder, kan du også læse mere om bekymringstendens og grublerier.

Hvornår er det en god idé at søge hjælp til angst?

Det kan være relevant at tale med en psykolog, hvis angsten:

  • fylder meget i dine tanker
  • påvirker dit arbejde, studie eller relationer
  • får dig til at undgå ting, du egentlig gerne vil
  • giver tilbagevendende angstanfald
  • får dig til konstant at søge beroligelse
  • påvirker din søvn eller koncentration
  • gør din hverdag mindre fri
  • bliver ved, selvom du forsøger at håndtere den selv

Du behøver ikke vente, til angsten er blevet alvorlig.

Hvis du mærker, at du begynder at indrette dit liv efter angsten, kan det være et godt tidspunkt at få hjælp.

Hvordan behandler en psykolog angst?

Kort fortalt: Behandling af angst handler om at forstå, hvad der udløser og vedligeholder angsten, og gradvist ændre de mønstre, der holder den i gang. Det kan blandt andet indebære arbejde med bekymringer, undgåelse, kropslige reaktioner og de situationer, du er blevet bange for.

Behandling af angst begynder med at forstå din konkrete angst.

Sammen undersøger vi blandt andet:

  • hvad der udløser angsten
  • hvad du tænker, når den opstår
  • hvordan kroppen reagerer
  • hvad du gør for at få angsten til at forsvinde
  • hvad du undgår
  • hvilke erfaringer og belastninger der kan have betydning
  • hvad angsten forhindrer dig i at gøre

Det er vigtigt, fordi nogle af de strategier, der hjælper på kort sigt, samtidig kan være med til at holde angsten ved lige.

Det gælder fx undgåelse, gentagen kontrol, behov for forsikringer fra andre eller forsøg på konstant at få ubehagelige tanker og følelser til at forsvinde.

I terapien arbejder vi derfor både med at forstå angsten og med gradvist at ændre de mønstre, der vedligeholder den.

Læs mere om angst

Vores psykologer skriver løbende om angst og de forskellige måder, den kan vise sig på. Du kan blandt andet læse:

Angst uden grund? Når du fungerer – men kroppen er i alarm 
Om højfungerende angst, indre uro og hvorfor kroppen kan være i alarm, selv når livet ser normalt ud.

Præstationsangst – når det ikke bare handler om eksamen 
Om angst i situationer, hvor du føler dig vurderet, skal præstere eller er bange for ikke at slå til.

Eksamensangst – når kroppen tager over, og det bliver svært at vise det, du kan 
Om hvad der sker, når uro og angst gør det svært at få adgang til det, du egentlig kan.

Find en psykolog med erfaring i angst

Vi har ledige tider

Psykologhjælp til angst på Frederiksberg og i København

Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi psykologhjælp til forskellige former for angst, blandt andet panikangst, social angst, generaliseret angst, bekymringer og præstationsangst.

Behandlingen tager udgangspunkt i, hvordan angsten viser sig hos dig, og hvad der er med til at udløse og vedligeholde den. Målet er ikke nødvendigvis, at du aldrig skal mærke angst, men at angsten ikke længere skal bestemme, hvordan du lever dit liv.

Vi tilbyder samtaler på Frederiksberg i København og online og har løbende ledige tider og kort ventetid.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog du skal vælge?
Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde en psykolog, der passer til det, du står i.

Kontakt os Book her

FAQ om angst

Hvad er angst?

Angst er en naturlig reaktion, som hjælper os med at reagere på fare. Når vi oplever en truende situation, aktiveres kroppens alarmsystem, så vi kan beskytte os selv. Problemet opstår, når alarmsystemet aktiveres, uden at der er en reel fare, eller når angsten bliver så intens eller vedvarende, at den begrænser hverdagen.

Angst er en af de mest almindelige psykiske lidelser, og mange oplever på et tidspunkt i livet symptomer på angst. Heldigvis kan angst behandles, og de fleste oplever en betydelig bedring med den rette hjælp.

Hvordan føles angst?

Angst opleves forskelligt fra person til person, men mange beskriver en kombination af fysiske og psykiske symptomer.
• Du kan blandt andet opleve:
• Hjertebanken
• Åndenød eller trykken for brystet
• Svimmelhed
• Rysten eller svedeture
• Uro i kroppen
• Bekymringstanker
• Følelsen af at miste kontrollen
• Vanskeligheder med at slappe af
Symptomerne kan være meget ubehagelige og føles voldsomme. Hvis du oplever nye, alvorlige eller uforklarlige fysiske symptomer, bør de vurderes lægeligt, så andre årsager kan udelukkes.

Hvad er symptomerne på angst?

Angst kan vise sig på mange måder. Nogle oplever primært kropslige symptomer, mens andre især mærker bekymringer eller katastrofetanker.
Almindelige symptomer er:
• Vedvarende bekymringer
• Hjertebanken
• Muskelspændinger
• Træthed
• Søvnproblemer
• Koncentrationsbesvær
• Rastløshed
• Irritabilitet
• Undgåelse af bestemte situationer
Hvis symptomerne begrænser din hverdag eller livskvalitet, kan det være en god idé at søge hjælp.

Hvorfor får man angst?

Angst opstår sjældent på grund af én enkelt årsag.
For nogle udløses angsten af en belastende livsbegivenhed, mens den hos andre udvikler sig gradvist. Arvelighed, langvarig stress, traumer, sygdom eller tidligere svære oplevelser kan alle øge risikoen for at udvikle angst.
Ofte er det samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, der har betydning.

Kan angst gå over af sig selv?

For nogle aftager angsten igen, når en belastende periode er overstået.
Hvis angsten har stået på gennem længere tid eller får dig til at undgå bestemte situationer, er det mindre sandsynligt, at den forsvinder af sig selv. Jo tidligere du søger hjælp, desto lettere er det ofte at bryde de mønstre, der fastholder angsten.

Hvad er et angstanfald?

Et angstanfald er en pludselig og intens oplevelse af angst, hvor kroppens alarmsystem aktiveres kraftigt.
Mange oplever:
• voldsom hjertebanken
• åndenød
• svimmelhed
• rysten
• kvalme
• følelsen af at miste kontrollen
• frygt for at besvime eller dø
Selvom symptomerne kan føles meget skræmmende, er de ikke farlige. Et angstanfald går over igen, selvom det kan føles svært, mens det står på.

Hvad er forskellen på angst og stress?

Stress opstår typisk som en reaktion på langvarig belastning og aftager ofte, når belastningen mindskes.
Angst handler i højere grad om kroppens alarmsystem og kan opstå, selv når der ikke er en reel fare.
Stress og angst kan ligne hinanden, og mange oplever begge dele samtidig. Derfor kan det være svært selv at vurdere forskellen.

Hvorfor får jeg fysiske symptomer af angst?

Når kroppen registrerer fare, aktiveres kroppens alarmsystem. Det kan blandt andet ændre puls, vejrtrækning og muskelspænding. Derfor kan angst mærkes meget fysisk, selvom der ikke er en konkret ydre fare.

Kan angst føre til depression?

Ja. Når man gennem længere tid lever med angst, kan det være udmattende både fysisk og mentalt.

Nogle oplever derfor også depressive symptomer som manglende energi, håbløshed eller tab af glæde.

Det er almindeligt at opleve både angst og depression samtidig, og begge tilstande kan behandles.

Tilbyder I behandling af angst på Frederiksberg?

Psykologerne på Frederiksberg tilbyder psykologbehandling af angst i vores klinik på Frederiksberg i København. Flere af vores psykologer arbejder med blandt andet generaliseret angst, panikangst, social angst, bekymringer og præstationsangst. Vi tilbyder også online psykologsamtaler.

Kan en psykolog hjælpe mod angst?

Psykologisk behandling er en central behandlingsform ved angst. Behandlingen afhænger af typen af angst og den enkelte person og kan blandt andet arbejde med bekymringer, undgåelse, angstfremkaldende situationer, kropslige reaktioner og de mønstre, der holder angsten ved lige.

Hvornår bør jeg søge hjælp?

Det kan være en god idé at søge hjælp, hvis angsten:
• begrænser din hverdag
• påvirker dit arbejde eller studie
• gør det svært at være sammen med andre
• får dig til at undgå bestemte situationer
• fylder så meget, at du føler dig låst fast
Du behøver ikke vente, til angsten bliver værre. Mange oplever, at det er en lettelse at få hjælp tidligt.

Kan man komme sig over angst?

Ja. De fleste mennesker med angst får det markant bedre med den rette behandling.
Angst behøver ikke styre dit liv. Med den rette støtte kan du lære at forstå dine reaktioner og mindske angstens greb.

Kan man få angst uden at vide hvorfor?

Ja. Angst kan opstå uden en tydelig eller umiddelbar årsag. Kroppen kan reagere med uro eller alarm, før du selv kan se, hvad reaktionen hænger sammen med. I et psykologforløb kan man undersøge både de situationer, tanker, kropslige reaktioner og erfaringer, der kan være med til at udløse eller vedligeholde angsten.

Hvad er forskellen på angst og almindelig bekymring?

Bekymring og nervøsitet er en naturlig del af livet. Det bliver mere problematisk, når angsten eller bekymringerne bliver vedvarende, meget intense eller begynder at påvirke din hverdag og begrænse det, du kan eller tør gøre.

Hvad gør man ved et angstanfald?

Et angstanfald kan føles voldsomt, men selve angstreaktionen aftager igen. Behandling kan hjælpe dig med at forstå de kropslige reaktioner og mindske frygten for dem. Hvis du oplever nye eller uforklarlige fysiske symptomer, bør de vurderes af en læge, så andre årsager kan udelukkes.

Hvor lang tid tager behandling af angst?

Det varierer afhængigt af typen af angst, hvor længe den har stået på, hvor meget den påvirker din hverdag, og om andre problemstillinger også spiller ind. Nogle oplever betydelig forandring i et kortere forløb, mens andre har brug for længere tid.