De mest almindelige senfølger omfatter:

  • Angst og frygt:
    Mange oplever vedvarende angst, både i form af generel ængstelighed og specifik frygt for at komme i lignende situationer igen.
  • Flashbacks og traumerelaterede reaktioner:
    Nogle kan opleve at blive “trigget” af bestemte situationer, lyde eller billeder, hvilket kan udløse flashbacks eller stærke følelsesmæssige reaktioner. Læs mere om PTSD her
  • Depression og selvværdsproblemer:
    Følelser af skam, skyld og selvbebrejdelse er almindelige, og disse kan føre til depression og et svækket selvværd.
  • Problemer med nærhed og intimitet:
    Mange oplever vanskeligheder med at være tæt på andre, både følelsesmæssigt og fysisk, hvilket kan påvirke nære relationer og parforhold.
  • Fysiske symptomer
    Overgreb kan også resultere i fysiske problemer såsom søvnforstyrrelser, kroniske smerter og appetitændringer.

Typiske måder at opleve senfølger på:

  • Man kan tænke, at det var ens egen skyld, at man blev udsat for overgreb, og at andre vil mene det samme.
  • Man kan føle skam.
  • Man kan føle sig alene og ensom.
  • Man kan tænke, at man ikke er noget værd.
  • Det kan være svært at føle tillid til andre mennesker.
  • Det kan være svært at mærke egne behov, og derfor har man svært ved at udtrykke dem.
  • I relationer fokuserer man på den andens behov og tilsidesætter sine egne.
  • Det kan være svært at mærke egne grænser, sætte grænser for andre og forstå andres grænser.
  • I nære relationer holder man enten afstand, eller man tilpasser sig den anden for meget, eventuelt begge dele på skift.
  • Det kan ofte føles som om, andre mennesker krænker én, selv når det ikke er tilfældet
  • Man kan føle sig overvældet af indre billeder af overgreb.
  • Det kan være svært at føle sig tryg i verden, og man er derfor hele tiden på vagt.
  • Man kan opleve, at man lige pludselig forsvinder væk midt i en samtale.
  • Man kan føle, at ens krop er fremmed for én.
  • Det kan være svært at rumme og håndtere sine følelser.

Selvom disse oplevelser ofte ses hos mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb som børn, udgør de ikke en tjekliste. Mange af disse oplevelser er så generelle, at de også ses hos mennesker, der er vokset op i sårbare familier, hvor der ikke har været tale om overgreb. Man kan derfor ikke slutte, at hvis man genkender en række af disse oplevelser, så må man have været udsat for seksuelle overgreb.

Behandling af senfølger

Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi en tryg og professionel ramme for at arbejde med de følelsesmæssige og psykiske konsekvenser af seksuelle overgreb. Vores tilgang er individuelt tilpasset, og behandlingen tager udgangspunkt i den enkeltes unikke oplevelse og behov. De metoder, vi benytter, inkluderer:

  • Traumebehandling:
    Vi arbejder med at hjælpe dig til at bearbejde traumerne, så de fylder mindre i hverdagen. Du kan læse mere om SE og EMDR behandling her
  • Psykoedukation:
    En vigtig del af behandlingen er at forstå, hvordan overgrebet har påvirket dit sind og din krop. Vi giver dig indsigt i de mekanismer, der er på spil, så du bedre kan håndtere dine reaktioner.
  • Kropsorienteret terapi:
    Seksuelle overgreb kan skabe en følelse af fremmedgørelse fra egen krop. Gennem kropsorienterede teknikker arbejder vi på at genopbygge forbindelsen til kroppen. Du kan læse mere om SE og EMDR behandling her
  • Relationel terapi:
    Hvis intimitet og relationer er blevet udfordrende efter overgrebet, hjælper vi dig med at opbygge tillid og tryghed i dine relationer igen.

Tryghed og anonymitet

Vi ved, at det kan være svært at tale om seksuelle overgreb og voldtægt, og derfor prioriterer vi at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor du kan dele dine oplevelser i dit eget tempo.

Du kan læse meget mere om seksuelle overgreb på siden:
https://csm-danmark.dk/

Litteratur:

Vores faglitteraturliste præsenterer et bredt udsnit af forskellige vinkler på emnet.

Fokus på mandens følgevirkninger og behandlingsforløb efter et seksuelt overgreb. Bogen tager udgangspunkt i cases, metoder og resultater og beskriver, hvordan gruppeterapi kan hele sår.
Forfatter: Jette Lyager og Lone Lyager.
Forlag: Klim, 2015.

Karin er blevet indlagt mere end 70 gange med diagnosen borderline. Nu er hun kommet ud på den anden side, hvilket i høj grad skyldes en sygeplejerskes forstående terapi.
Forfatter: Karin Dyhr.
Forlag: Nyt Nordisk Forlag, 2010.

Omhandler drenge som henholdsvis ofre og krænkere i forbindelse med seksuelle overgreb, med hovedvægt på psykoterapeutisk behandling.
Forfatter: Eva Hildebrand og Conni Gregersen.
Forlag: Hans Reitzel, 1994.

En guide til sensitive mennesker og hvordan man undgår at stille for høje og unødvendige krav til sig selv.
Forfatter: Ilse Sand.
Forlag: Forlaget Ammentorp, 2014.

Om incest, definitioner og behandlingsmuligheder, herunder strafferetlige aspekter.
Forfatter: Eva Hildebrand og Else Christensen.
Forlag: Hans Reitzel, 1992.

Bidrag fra læger, psykologer og jurister med fokus på retlige forhold og behandlingsmetoder.
Forfatter: Lone Backe m.fl.
Forlag: Hans Reitzel, 1983.

Konkrete anvisninger på, hvordan man kan spotte signaler og handle ved mistanke om overgreb.
Forfatter: Lisbeth Zornig Andersen og Tilde Kelp.
Forlag: Gyldendal, 2017.

Om skammens mange facetter, selvværd og skyld.
Forfatter: Lars J. Sørensen.
Forlag: Gyldendal Akademisk, 2013.

Om tilknytningstraumer og behandlingsformen choktraumeterapi.
Forfatter: Lars J. Sørensen.
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag, 2005.

Om sammenhængen mellem følelse og erindring samt menneskets evne til at helbrede sig selv.
Forfatter: Peter A. Levine.
Forlag: Borgen, 1998.