Psykolog til overgangsalder på Frederiksberg og i København

Overgangsalderen påvirker ikke kun kroppen

Kort fortalt: Overgangsalderen er en naturlig livsfase, hvor hormonelle forandringer kan påvirke både kroppen og den psykiske trivsel. Forandringerne begynder ofte allerede i perimenopausen og kan blandt andet vise sig som søvnproblemer, ændret energi, uro, humørsvingninger og ændringer i sexlyst.

Overgangsalderen (menopausen) markerer afslutningen på menstruationen, men forandringerne begynder ofte flere år tidligere i den såkaldte perimenopausale fase. I denne periode ændres blandt andet niveauerne af østrogen og progesteron.

For nogle er forandringerne relativt beskedne. For andre påvirker de både fysisk og psykisk trivsel i betydelig grad.

Hormonelle forandringer kan blandt andet hænge sammen med ændringer i søvn, humør og følelsesmæssig stabilitet. Samtidig kan fysiske symptomer som hedeture, nattesved og søvnforstyrrelser påvirke energi, koncentration og overskud.

Og overgangsalderen finder ikke sted i et vakuum.

Den falder ofte sammen med en periode i livet, hvor der også kan være store krav på arbejdet, børn eller unge i familien, ændringer i parforholdet, aldrende forældre eller overvejelser om identitet og den næste fase af livet.

Derfor er det ikke altid muligt – eller nødvendigt – at finde én enkelt forklaring på, hvorfor man har det anderledes.

Hvad er perimenopause?

Perimenopause er perioden op til menopausen, hvor hormonelle forandringer begynder, og menstruationen typisk bliver mere uregelmæssig.

Denne fase kan vare i flere år.

For nogle begynder psykiske symptomer allerede her – nogle gange før kvinden selv forbinder dem med overgangsalderen.

Det kan fx være:

• øget uro
• angst eller bekymringer
• humørsvingninger
• irritabilitet
• søvnproblemer
• koncentrationsbesvær
• større følelsesmæssig sårbarhed
• nedtrykthed
• mindre energi
• oplevelsen af lettere at blive overvældet

Hvis du pludselig oplever psykiske forandringer midt i livet, kan det derfor være relevant også at overveje, om peri- eller overgangsalderen kan være en del af forklaringen.

Det betyder ikke, at alle psykiske symptomer i denne alder skyldes hormoner. Angst, depression, stress og andre psykiske eller fysiske tilstande kan have mange årsager, og symptomer bør vurderes i deres samlede sammenhæng.

Angst og uro i overgangsalderen

Nogle kvinder oplever for første gang i deres liv markant angst eller uro i forbindelse med peri- eller overgangsalderen. Andre oplever, at en tidligere tendens til angst bliver tydeligere.

Angsten kan vise sig som:

• indre uro
• tankemylder
• hjertebanken
• bekymringer
• følelse af at være på vagt
• pludselige bølger af angst
• øget bekymring for helbredet
• mindre tolerance for usikkerhed
• en følelse af lettere at miste kontrollen

Det kan være særligt forvirrende, hvis du tidligere har oplevet dig selv som robust og pludselig reagerer på en måde, du ikke genkender.

Når kroppen ændrer sig, kan nye kropslige fornemmelser samtidig blive fortolket som tegn på, at noget er galt. Det kan i nogle tilfælde være med til at forstærke angsten.

I psykologsamtaler kan vi arbejde med både selve angsten og med den usikkerhed, der kan opstå, når dine reaktioner pludselig føles anderledes.

[Læs mere om angst]

Når du ikke længere kan holde til det samme

En oplevelse, mange beskriver, er:

“Jeg plejer at kunne klare meget mere end det her.”

Det kan være frustrerende.

Du har måske gennem mange år kunnet have mange bolde i luften, tage ansvar for andre og fungere med et højt aktivitetsniveau.

Pludselig bliver støj, konflikter, deadlines eller mange samtidige krav vanskeligere at rumme.

Det kan føre til selvkritik:

Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?

Er jeg blevet dårligere til mit arbejde?

Hvorfor bliver jeg så påvirket af små ting?

Men spørgsmålet er ikke nødvendigvis, hvordan du kan komme tilbage til at holde til præcis det samme som før.

Det kan også være relevant at undersøge, hvad du bruger din energi på, hvilke krav du stiller til dig selv, og om noget i dit liv har brug for at blive justeret.

Overgangsalder, stress og belastning

Stress og symptomer i overgangsalderen kan overlappe.

Søvnproblemer, koncentrationsbesvær, irritabilitet, uro, træthed og følelsen af at være overvældet kan forekomme ved begge dele.

Samtidig kan længerevarende belastning gøre det vanskeligere at håndtere fysiske og følelsesmæssige forandringer, mens dårlig søvn og andre gener fra overgangsalderen kan reducere det overskud, man normalt bruger til at håndtere krav.

Det kan derfor være svært selv at afgøre:

Er jeg stresset?

Er det overgangsalderen?

Eller er det begge dele?

I et psykologforløb behøver vi ikke nødvendigvis vælge én forklaring. Vi kan se på den samlede belastning og på, hvad der kan ændres for at skabe mere balance og overskud.

[Læs mere om stress]

Nedtrykthed og depression i overgangsalderen

Humøret kan også ændre sig i peri- og overgangsalderen.

Nogle oplever større følelsesmæssige udsving eller perioder med nedtrykthed. Hos andre udvikler symptomerne sig til en depression.

Det er vigtigt ikke automatisk at forklare vedvarende nedtrykthed som “bare hormoner”.

Hvis du gennem længere tid mister glæde og interesse, har meget lidt energi, trækker dig fra andre eller oplever håbløshed, bør det tages alvorligt.

Psykologisk behandling kan være relevant, og ved tydelige eller alvorlige depressive symptomer kan det også være vigtigt at tale med egen læge.

[Læs mere om depression]

Når søvnen påvirker psyken

Søvnproblemer er almindelige i overgangsalderen og kan have stor betydning for den psykiske trivsel.

Hvis du sover dårligt gennem længere tid, kan du opleve mindre overskud, dårligere koncentration og større følelsesmæssig sårbarhed.

Det kan blive vanskeligere at håndtere konflikter, krav og bekymringer, som du ellers ville kunne rumme.

Samtidig kan bekymringer over ikke at kunne sove udvikle sig til endnu en belastning:

Hvis jeg ikke sover i nat, hvordan skal jeg så klare dagen i morgen?

Dermed kan både fysiske symptomer og bekymringen for søvnen være med til at fastholde problemerne.

I et psykologforløb kan vi blandt andet arbejde med de tanker, vaner og reaktioner, der påvirker søvnen og den måde, søvnproblemerne håndteres på.

Overgangsalder og selvfølelse

Overgangsalderen kan også vække spørgsmål, der handler om mere end symptomer.

Kroppen forandrer sig. Fertiliteten ændrer sig. Måske oplever du dig selv anderledes, eller mærker at andres blik på dig har ændret sig.

For nogle vækker det sorg. For andre lettelse. Og for mange er følelserne blandede.

Det kan også være en periode, hvor man begynder at gøre status:

Hvordan vil jeg bruge den næste del af mit liv?

Hvad vil jeg fortsat bruge min energi på?

Hvad vil jeg ikke længere acceptere?

Hvem er jeg, når nogle af de roller, jeg har haft, ændrer sig?

Det er ikke nødvendigvis et tegn på en krise.

Men det kan være en periode, hvor spørgsmål om identitet, værdier, relationer og egne behov bliver tydeligere.

Overgangsalder, sexlyst og intimitet

Lyst og seksualitet kan ændre sig i overgangsalderen.

Det kan blandt andet hænge sammen med hormonelle og kropslige forandringer, søvn, stress, psykisk trivsel, medicin, relationen til egen krop og dynamikken i parforholdet.

Nogle oplever mindre lyst. Andre oplever, at lysten har ændret karakter eller kræver andre betingelser end tidligere.

Hvis den ene har lyst og den anden ikke har, kan forskellen hurtigt blive fortolket personligt.

Den ene kan føle sig afvist. Den anden kan føle sig presset.

Og jo mere seksualiteten bliver forbundet med konflikt, dårlig samvittighed eller forventninger, desto vanskeligere kan det blive at finde tilbage til nærhed.

I psykologsamtaler kan vi arbejde med kommunikationen om lyst, behov, grænser og intimitet – uden at gøre én af jer til problemet.

Overgangsalderen kan påvirke parforholdet

Når man selv ikke helt forstår, hvad der sker, kan det også være svært at forklare det til sin partner.

Måske har du mere behov for at være alene. Bliver hurtigere irritabel. Har mindre lyst til sex. Eller oplever, at ting i relationen, som du tidligere accepterede, pludselig fylder mere.

Partneren kan samtidig blive usikker:

Er det mig?

Har hun ikke lyst til mig længere?

Hvorfor reagerer hun så anderledes?

Hvis forandringerne kun forklares som “hormoner”, risikerer man at overse reelle problemer i relationen.

Omvendt kan man også komme til at tolke hormonelt og psykisk betingede forandringer som tegn på, at der grundlæggende er noget galt med parforholdet.

Det kan derfor være hjælpsomt at være nysgerrig på begge dele.

Arbejdsliv og overgangsalder

For nogle bliver overgangsalderen særligt mærkbar på arbejdet.

Søvnproblemer, koncentrationsvanskeligheder, hukommelsesproblemer, angst eller mindre tolerance over for belastning kan påvirke følelsen af at kunne præstere som tidligere.

Det kan være ekstra svært, hvis man er vant til at være kompetent, effektiv og have meget ansvar.

Nogle begynder at tvivle på deres egne evner eller forsøger at kompensere ved at arbejde endnu hårdere.

Hvis ressourcerne allerede er pressede, kan det øge belastningen yderligere.

I terapien kan vi arbejde med både de konkrete udfordringer og med de krav og forventninger, du har til dig selv i arbejdslivet.

Psykolog eller læge – hvem skal jeg tale med?

Psykologisk behandling og lægelig behandling har forskellige funktioner, og for nogle giver det mening at kombinere dem.

En psykolog kan hjælpe med de psykiske og relationelle problemstillinger, der opstår i forbindelse med overgangsalderen – fx angst, stress, nedtrykthed, selvkritik, søvnproblemer, parforhold og ændret selvfølelse.

Din læge kan vurdere fysiske symptomer, undersøge om symptomer kan have andre medicinske årsager og rådgive om medicinske behandlingsmuligheder, herunder hormonbehandling, når det er relevant.

Du behøver derfor ikke vælge mellem at forstå symptomerne som enten fysiske eller psykiske.

For nogle er det netop kombinationen af flere perspektiver, der giver mening.

Hvornår kan det være relevant at tale med en psykolog?

Du behøver ikke have en psykisk diagnose for at søge hjælp.

Det kan være relevant at tale med en psykolog, hvis du fx:

• oplever mere angst eller uro end tidligere
• har svært ved at genkende dig selv
• bliver lettere overvældet
• oplever stress eller udmattelse
• er nedtrykt
• har meget selvkritik
• oplever ændringer i selvværd eller selvfølelse
• har problemer i parforholdet
• oplever ændringer i lyst eller intimitet
• har svært ved at acceptere kroppens forandringer
• føler dig alene med det, du oplever
• står med større spørgsmål om identitet og retning i livet

Psykologhjælp i overgangsalderen

Et psykologforløb tager udgangspunkt i det, der fylder for dig.

Vi kan blandt andet arbejde med:

• angst og uro
• stress og overbelastning
• nedtrykthed
• søvnproblemer
• følelsesregulering
• selvkritik
• ændringer i identitet og selvfølelse
• kropsopfattelse
• parforhold og kommunikation
• seksualitet og intimitet
• grænser og egne behov
• arbejdsliv og præstation
• accept af forandringer
• værdier og prioriteringer i den næste del af livet

Målet er ikke at gøre overgangsalderen til et psykisk problem.

Det handler om at tage de psykiske og relationelle konsekvenser alvorligt, når de påvirker din trivsel og dit liv.

Hvad kan du selv gøre?

Forskning viser, at livsstil og selvomsorg gør en forskel:

• Bevæg dig regelmæssigt – det sænker stress og styrker søvnen.
• Prioritér hvile og faste rytmer.
• Spis nærende mad med proteiner, grønt og sunde fedtstoffer.
• Dyrk ro – gennem mindfulness, natur eller stille pauser.
• Tal om det, du oplever – med veninder, partner eller terapeut.

Samtaler der støtter – et samtaleforløb kan hjælpe dig med at:

• Forstå og håndtere følelsesmæssige udsving
• Styrke selvomsorg og accept
• Genfinde energi og identitet
• Navigere i parforholdsforandringer
• Finde mening og balance i livets næste kapitel

• Til dig, der står tæt på

• Som partner eller anden nær pårørende kan det være svært at forstå de forandringer, overgangsalderen kan medføre. Måske oplever du, at den, du holder af, har mindre energi, reagerer anderledes eller har mindre lyst til nærhed og sex.
• Det kan være hjælpsomt at være nysgerrig på hendes oplevelse frem for straks at forsøge at finde en løsning. Samtidig skal der være plads til, at forandringerne også kan påvirke dig og jeres relation.
• Hvis overgangsalderen skaber afstand, konflikter eller udfordringer omkring nærhed og seksualitet, kan parterapi give jer et rum til at tale om det sammen.

Læs mere om overgangsalderen

Vi skriver løbende om de psykiske, relationelle og kropslige forandringer, der kan følge med overgangsalderen. Du kan blandt andet læse:

Overgangsalder og nedsat sexlyst – når lysten forandrer sig, men kærligheden består
Om hvordan lysten kan ændre sig i overgangsalderen, og hvordan det kan påvirke både dig selv og parforholdet.

Når den ene har lyst til sex, og den anden ikke har – hvordan taler man om det?
Om forskelle i lyst, nærhed og forventninger – og hvordan man kan tale om det uden at skabe mere afstand.

“Er det bare hormoner – eller er jeg ved at miste mig selv?”
Om uro, identitet, selvfølelse og de psykiske forandringer, som nogle oplever i peri- og overgangsalderen.

Samtalekort om overgangsalder og parforhold

Hvis du har lyst til at gå lidt mere konkret til emnet, kan du også få vores samtalekort tilsendt direkte på mail. Kortene indeholder spørgsmål, der kan hjælpe dig med at sætte ord på overgangsalderen, dine reaktioner og det, der kan være svært at tale om - både med dig selv og med din partner.

Hvis du er nysgerrig på mere viden om overgangsalderen

Vi har i samarbejde med Femarelle delt 3 gode råd til dig, der ønsker at stå stærkere i livsfasen omkring overgangsalderen. Rådene handler om at forstå forandringerne, tage dine reaktioner alvorligt og finde mere ro og støtte i det, du står i.

Du kan se opslaget hos Femarelle her.