Hvornår bliver præstation et problem?

Kort fortalt: Præstation bliver et problem, når kravene til dig selv begynder at koste mere, end de giver – fx når det bliver svært at holde pauser, acceptere fejl eller mærke egne grænser, og når din følelse af at være god nok i høj grad afhænger af det, du præsterer.

Der er ikke noget forkert i at være ambitiøs, grundig eller glad for at præstere.

Problemet opstår, når det bliver svært at vælge præstationen fra.

Du kan fx opleve, at du:

  • stiller meget høje krav til dig selv
  • sjældent føler, at det, du laver, er godt nok
  • arbejder mere end nødvendigt
  • har svært ved at holde pauser
  • føler skyld, når du ikke er produktiv
  • bruger meget tid på at kontrollere dit arbejde
  • har svært ved at delegere
  • bliver meget påvirket af kritik
  • sammenligner dig meget med andre
  • har svært ved at sige nej til nye opgaver
  • føler uro, når du ikke laver noget
  • presser dig selv videre, selvom du er udmattet
  • hurtigt flytter fokus til næste mål, når du har opnået noget

Udefra kan det ligne høj motivation.

Indefra kan det føles som aldrig rigtig at kunne læne sig tilbage og tænke:

Det her er godt nok.

Hvad er overpræstation?

Kort fortalt: Overpræstation er ikke en diagnose, men et mønster, hvor behovet for at præstere, være produktiv eller gøre ting meget grundigt bliver så stærkt, at det kan være svært at holde pauser, acceptere fejl og tage hensyn til egne grænser.

Overpræstation er ikke en diagnose.

Vi bruger begrebet om et mønster, hvor præstation, ansvar og produktivitet får så stor betydning, at det bliver svært at tage hensyn til egne grænser og behov.

Du kan godt være glad for dit arbejde og samtidig være fanget i overpræstation.

Det afgørende er ikke kun, hvor meget du laver, men også hvad der sker, hvis du forsøger at lade være.

Kan du holde fri uden dårlig samvittighed?

Kan du lave en fejl uden at bruge timer på at tænke over den?

Kan du sige nej til en opgave, selvom du kunne løse den?

Kan du være tilfreds med noget, der er godt nok?

Hvis svaret ofte er nej, kan præstation være blevet mere end ambition.

“Jeg fungerer jo fint”

Det kan være svært at opdage problemet, fordi overpræstation ofte bliver belønnet.

Du får måske gode karakterer, bliver forfremmet, får mere ansvar eller bliver den person, andre går til, når noget skal løses.

Derfor kan omgivelserne opleve dig som én, der har styr på tingene.

Men høj funktion er ikke det samme som lav belastning.

Du kan fungere godt udadtil og samtidig bruge meget store mentale og følelsesmæssige ressourcer på at opretholde det.

Nogle søger først hjælp, når de ikke længere kan.

Andre søger hjælp, fordi de opdager, at de ikke ønsker at leve med det konstante pres, selvom de stadig præsterer.

Når selvværd bliver afhængigt af præstation

For nogle ligger der en mere grundlæggende regel under præstationspresset:

Jeg er noget værd, når jeg præsterer.

Det betyder, at en fejl ikke bare er en fejl.

Den kan opleves som et tegn på, at du ikke er dygtig nok.

Kritik bliver ikke kun feedback på noget, du har gjort. Den kan ramme oplevelsen af, hvem du er.

Og succes giver måske kun kortvarig ro, fordi følelsen af at være god nok hurtigt skal bevises igen.

Det kan skabe et system, hvor du hele tiden må præstere for at holde usikkerheden på afstand.

I terapien kan vi arbejde med at gøre din oplevelse af egen værdi mindre afhængig af resultater og andres vurdering.

[Læs mere om lavt selvværd og selvkritik]

Perfektionisme – når godt ikke føles godt nok

Perfektionisme handler ikke bare om at have høje standarder.

Høje standarder kan være både motiverende og meningsfulde.

Problemet opstår, når standarderne bliver ufleksible, og fejl får for stor betydning.

Du kan fx:

  • bruge for lang tid på opgaver
  • rette og kontrollere igen og igen
  • have svært ved at afslutte
  • udskyde opgaver, fordi du ikke ved, om du kan gøre dem godt nok
  • blive meget selvkritisk efter fejl
  • fokusere på den ene ting, der ikke lykkedes
  • have svært ved at tage imod ros
  • tænke, at succes skyldes held, mens fejl skyldes dig

Paradoksalt nok kan perfektionisme derfor både føre til overpræstation og overspringshandlinger.

I begge tilfælde bliver risikoen for ikke at gøre det godt nok meget vigtig.

Når det er svært at holde fri

Hvis du er vant til at måle en god dag på, hvor meget du har nået, kan det være overraskende svært at gøre ingenting.

Du kan holde fri fysisk, mens hovedet fortsætter:

Jeg burde lige svare på den mail.

Jeg kunne også lige få ordnet…

Jeg er bagud.

De andre laver sikkert mere end mig.

Hvile kan derfor begynde at føles som noget, der først skal fortjenes.

Problemet er, at arbejdet sjældent bliver helt færdigt.

Hvis hvile først er tilladt, når alt er løst, bliver den let udskudt igen og igen.

I et psykologforløb kan vi arbejde med de regler og forestillinger, der gør det vanskeligt at stoppe – også når du rationelt ved, at du har brug for det.

Overpræstation og stress

Overpræstation kan fungere i lang tid.

Indtil den ikke gør.

Hvis du gentagne gange tilsidesætter træthed, søvn, pauser og egne grænser for at kunne fortsætte, kan belastningen over tid blive for stor.

Du kan begynde at opleve:

  • søvnproblemer
  • tankemylder
  • koncentrationsbesvær
  • irritabilitet
  • uro
  • hjertebanken
  • hukommelsesproblemer
  • udmattelse
  • mindre glæde
  • følelsen af aldrig at være færdig

Nogle bliver først opmærksomme på deres præstationsmønster, når de udvikler tydelige stresssymptomer.

I behandlingen er det derfor vigtigt ikke kun at få stressniveauet ned.

Hvis de samme indre krav fortsætter uændret, er der risiko for, at du vender tilbage til det samme mønster.

[Læs mere om stress]

“Men jeg kan jo godt klare det”

En udfordring ved overpræstation er netop, at du ofte kan klare meget.

Spørgsmålet er derfor ikke kun:

Kan jeg?

Men også:

Hvad koster det mig?

Du kan måske klare endnu en opgave, endnu en sen arbejdsdag eller endnu en uge uden ordentlig restitution.

Men hvis det gentager sig, kan prisen være søvn, relationer, fritid eller psykisk overskud.

At kunne noget er ikke det samme som, at man altid skal gøre det.

Overpræstation og ansvar

Nogle har ikke kun høje krav til deres egne præstationer.

De føler også et stort ansvar for, at ting fungerer omkring dem.

Du er måske den, der:

  • opdager, hvad der mangler
  • tager initiativ
  • løser problemerne
  • husker aftalerne
  • hjælper kolleger
  • tager den ekstra opgave
  • sørger for, at andre har det godt

Det kan gøre dig værdifuld for omgivelserne.

Men hvis du automatisk tager mere ansvar, end der reelt er dit, kan det også blive svært for andre at tage deres del.

I terapien kan vi arbejde med forskellen mellem at være ansvarlig og at føle ansvar for alt.

Hvor kommer behovet for at præstere fra?

Der er sjældent én forklaring.

For nogle har præstation altid været forbundet med anerkendelse.

For andre har det været vigtigt at være den dygtige, ansvarlige eller ukomplicerede.

Nogle er vokset op med høje forventninger eller meget kritik.

Andre har selv udviklet høje krav uden at kunne pege på en bestemt årsag.

Erfaringer fra skole, arbejde, familie og relationer kan alle have betydning.

Det betyder ikke, at ambitioner er et problem, eller at forældre nødvendigvis har gjort noget forkert.

Det interessante er snarere at undersøge:

Hvilken funktion har præstation fået for dig?

Hvad sker der, hvis du ikke præsterer?

Og hvad fortæller du dig selv, når du laver en fejl?

ADHD og overpræstation

Overpræstation kan også forekomme hos mennesker med ADHD.

Nogle har gennem mange år udviklet omfattende strategier for at kompensere for vanskeligheder med struktur, koncentration, tidsfornemmelse eller hukommelse.

Det kan fx betyde, at du:

  • arbejder længere end andre
  • kontrollerer alting flere gange
  • forbereder dig meget grundigt
  • laver omfattende systemer
  • er meget bange for at glemme noget
  • bruger pres som en måde at komme i gang på

Udefra kan du derfor fremstå meget velfungerende.

Indvendigt kan det kræve enorme ressourcer.

Hvis ADHD spiller en rolle, er målet ikke bare at fjerne de strategier, der har hjulpet dig.

Det handler også om at finde ud af, hvilke strategier der fortsat er nyttige, og hvilke der er blevet for belastende.

[Læs mere om ADHD og ADD]

Når præstation påvirker relationerne

Et stort fokus på præstation kan også påvirke livet uden for arbejde eller uddannelse.

Du kan have svært ved at være mentalt til stede, fordi hovedet fortsat er på arbejde.

Du kan blive irritabel, når andre afbryder dig.

Eller du kan have så lidt overskud tilbage, at partner, børn, venner og fritidsinteresser får det, der er tilbage.

Nogle oplever også, at præstationslogikken flytter med ind i privatlivet.

Træning, mad, forældreskab eller fritidsinteresser bliver endnu et sted, hvor man skal gøre det rigtigt.

Så bliver selv restitution til et projekt.

Hvornår kan det være relevant at søge hjælp?

Det kan være relevant at tale med en psykolog, hvis du:

  • føler, at du aldrig gør nok
  • har svært ved at holde fri
  • stiller meget høje krav til dig selv
  • bliver meget påvirket af fejl eller kritik
  • har svært ved at sige nej
  • tager mere ansvar, end du egentlig ønsker
  • føler skyld, når du hviler
  • har svært ved at være tilfreds med dine resultater
  • oplever stresssymptomer
  • har et selvværd, der afhænger meget af præstation
  • fungerer godt udadtil, men føler dig konstant presset indvendigt
  • ønsker at være ambitiøs uden at betale så høj en pris for det

Du behøver ikke vente, til du bliver sygemeldt eller ikke længere kan fungere.

Hvordan kan en psykolog hjælpe med overpræstation?

I et psykologforløb undersøger vi både det konkrete præstationsmønster og det, der driver det.

Vi kan blandt andet arbejde med:

  • perfektionisme
  • selvkritik
  • præstationsbaseret selvværd
  • frygt for fejl
  • behov for kontrol
  • ansvar
  • grænsesætning
  • vanskeligheder med at holde pauser
  • sammenligning med andre
  • stress og belastning
  • relationelle mønstre
  • forventninger til dig selv
  • undgåelse og overspringshandlinger

En del af arbejdet kan også være at afprøve, hvad der faktisk sker, hvis du gør noget anderledes.

Hvad sker der, hvis en opgave er god nok frem for perfekt?

Hvis du siger nej?

Hvis du holder fri, før alt er færdigt?

Hvis du laver en fejl uden straks at forsøge at reparere den?

Sådanne erfaringer kan være vigtige, fordi det ikke altid er nok intellektuelt at vide, at man stiller for høje krav til sig selv.

Læs mere om præstationspres og overpræstation

Vi skriver om præstationspres, perfektionisme og de mønstre, der kan gøre det svært at sænke kravene til sig selv. Du kan blandt andet læse:

Når det aldrig føles godt nok – om præstationspres, perfektionisme og overpræstation
Om når høje krav, perfektionisme og behovet for at præstere gør det svært at føle, at det, du gør, er godt nok.

Præstationsangst – når det ikke bare handler om eksamen
Om hvordan frygten for ikke at slå til kan vise sig på arbejde, i relationer og i andre situationer, hvor du føler dig vurderet.

Overspringshandlinger og prokrastination – hvorfor gør vi det?
Om hvorfor vi udsætter opgaver, selv når vi ved, at det giver mere pres – og hvordan perfektionisme og ubehag kan spille ind.

Find en psykolog med erfaring i præstationspres og perfektionisme

Vi har ledige tider

Behandling hos Psykologerne på Frederiksberg

Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi psykologhjælp til unge og voksne med præstationspres, perfektionisme og overpræstation.

Behandlingen tilpasses dig og det, der driver dit præstationspres. Et psykologforløb kan blandt andet have fokus på perfektionisme, selvkritik, præstationsbaseret selvværd, frygt for fejl, grænsesætning og vanskeligheder med at holde pauser.

Hvis præstationspresset hænger sammen med stress, ADHD, angst, lavt selvværd eller tidligere erfaringer, kan det også indgå i behandlingen. Den konkrete tilgang afhænger af din problemstilling og den psykolog, du går hos.

Målet er ikke at gøre dig mindre ambitiøs. Det er at gøre det muligt at vælge, hvornår du vil præstere, frem for altid at føle, at du skal.

Kontakt os Book her

Ofte stillede spørgsmål om præstationspres og overpræstation

Hvad er overpræstation?

Overpræstation er ikke en diagnose. Begrebet kan beskrive et mønster, hvor præstation, ansvar og produktivitet fylder så meget, at det bliver svært at tage hensyn til egne behov og grænser.

Er det et problem at være perfektionist?

Ikke nødvendigvis. Høje standarder og grundighed kan være værdifulde egenskaber. Det bliver et problem, hvis kravene bliver så ufleksible, at fejl opleves som uacceptable, eller hvis perfektionismen fører til stress, undgåelse eller konstant selvkritik.

Kan man have stress, selvom man stadig fungerer godt?

Ja. Man kan fortsat passe arbejde, studier og andre forpligtelser og samtidig opleve betydelige stresssymptomer. At fungere udadtil siger ikke nødvendigvis noget om, hvor stor belastningen er.

Hvorfor har jeg dårlig samvittighed, når jeg holder fri?

Hvis du gennem længere tid har forbundet produktivitet med ansvar, succes eller egen værdi, kan hvile føles forkert, selvom du har brug for den. Det kan være et relevant tema at arbejde med i terapi.

Kan lavt selvværd føre til overpræstation?

For nogle ja. Hvis følelsen af egen værdi bliver meget afhængig af resultater og andres anerkendelse, kan præstation blive en måde at forsøge at føle sig god nok på.

Kan ADHD hænge sammen med overpræstation?

Ja, hos nogle. Omfattende forberedelse, kontrol og arbejde kan udvikles som strategier til at kompensere for ADHD-relaterede vanskeligheder. Det betyder dog ikke, at alle med ADHD overpræsterer.

Skal jeg blive mindre ambitiøs?

Ikke nødvendigvis. Målet er ikke at fjerne ambitioner, men at undersøge, om du har reel mulighed for at vælge, hvornår noget skal være fremragende, og hvornår godt nok faktisk er godt nok.

Hvad er forskellen på præstationsangst og overpræstation?

Ved præstationsangst fylder frygten i selve præstationssituationen ofte meget. Ved overpræstation handler problemet i højere grad om et vedvarende behov for at præstere, være produktiv eller leve op til meget høje krav. De to problemstillinger kan godt optræde samtidig.

Tilbyder I psykologhjælp til overpræstation på Frederiksberg?

Ja. Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder flere af vores psykologer hjælp ved præstationspres, perfektionisme, selvkritik og stress. Vi tilbyder også online psykologsamtaler.