Hvad er stress?
Stress kan opstå af forskellige årsager. Det kan være arbejdsrelateret belastning eller som reaktion på en længerevarende følelsesmæssig belastning. Det tidsrum, man befinder sig i en stressende situation, er afgørende for, om stress er stimulerende eller ødelæggende. Biologisk set virker stress gavnligt for kroppen ca. den første time, men herefter ophører den gavnlige virkning. Kortvarig stress er ikke farligt. Det er først, når der er tale om længerevarende periode af belastning, at stress er alvorligt. Stress som belastningstilstand opstår, når både ydre eller indre krav overstiger de ressourcer den enkelte har – eller oplever han eller hun har.
Begrebet krav skal forstås bredt. Det kan være fysiske eller følelsesmæssige krav, der kan opstå enten på arbejdspladsen eller i privatlivet. Ressourcer skal ligeledes forstås bredt. Det kan være tid, fysisk og psykisk overskud, økonomi samt ”måden man ser tingene på”. Det enkelte menneskes tilgang til opgaven er afgørende for, i hvor høj grad man bliver stresset af en given situation. Her kan man lære at håndtere situationer mere hensigtsmæssigt.
Symptomer på stress kan være både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Det er individuelt, hvilke signaler, og hvor mange der viser sig. Generelt gælder det, at man skal lægge mærke til kropslige, psykiske og adfærdsmæssige forandringer.
Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi med stress som en kropslig og relationel tilstand – ikke som en personlig fejl. Forandring sker i et tempo, som dit nervesystem kan være med til.
Vi har skrevet flere blogindlæg omkring stress og nervesystemet, forskel på stress og ADHD, samt hvorfor din vilje svigter, når du er stresset. Du finder alle blogs her.
Adfærdsmæssige symptomer
- Søvnløshed
- Øget træthed
- Ændrede kostvaner
- Nedsat handlekraft
- Aggressivitet, irritabilitet
- Ubeslutsomhed
- Glemsomhed
- Fraværende
- Manglende engagement
- Manglende overblik
- Øget forbrug af stimulanser
- Øget sygefravær
- Mindre social
Fysiske symptomer
- Sultforstyrrelser, appetitløshed
- Hjertebanken, svimmelhed
- Hovedpine, trykken for brystet
- Svedeture
- Smerter
- Indre uro
Psykiske symptomer
- Ulyst
- Træthed
- Hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær
- Rastløshed
- Nedsat/dårligt humør
- Tankemylder, bekymringer
- Manglende overskud
- Gråd labil
- Følsom og letpåvirkelig
- Grubler og spekulerer
- Indadvendt
- Lav selvtillid
- Følelseskulde
Gode råd til stress i dit privatliv:
- Lær dine symptomer på stress at kende
- Kend dine muligheder og dine begrænsninger
- Lav en realistisk plan og husk pauser
- Brug tid på noget, der giver dig glæde
- Hold en sund livsstil
- Få en god nattesøvn
- Overvej meditation eller afspænding
- Brug tid med venner og familie
- Øv dig i at sige nej og sige pyt
- Se på det der kan ændres
- Tal med andre om belastningerne
Hvis arbejdet stresser dig, er det vigtigt at tale med leder og kolleger.
- Start dagen med overblik
- Prioriter og sig fra
- Tal med kolleger
- Husk pauserne
- Sænk kravene til dig selv
- Afstem forventninger med leder
Det afhænger af belastningsgraden. Ved alvorlig stress kan hel eller delvis sygemelding være nødvendig.
Det er vigtigt at arbejde med årsagen under sygemelding og inddrage arbejdspladsen.