Psykolog til ADHD og ADD på Frederiksberg og i København

Hvad er ADHD?

Kort fortalt: ADHD er en neurodevelopmental forstyrrelse, der blandt andet kan påvirke opmærksomhed, impulsstyring, aktivitetsniveau, planlægning og følelsesregulering. Hvordan ADHD viser sig – og hvor meget det påvirker hverdagen – varierer meget fra person til person.

Nogle oplever tydelig fysisk uro og impulsivitet, mens andre primært kæmper med indre uro, koncentrationsbesvær, glemsomhed, planlægning eller med at komme i gang med og afslutte opgaver.

Det betyder også, at ADHD ikke altid er synligt for andre.

Mange voksne har gennem årene udviklet strategier til at kompensere for deres vanskeligheder. De kan derfor fremstå velfungerende og ressourcestærke, samtidig med at det kræver meget energi at få arbejde, uddannelse, familieliv og relationer til at fungere.

Læs blogindlægget her: Er det stress - eller ADHD? Sådan kender du forskel

ADHD eller ADD?

Betegnelsen ADD bruges stadig ofte om den form for ADHD, hvor hyperaktiviteten ikke er fremtrædende.

I den nyere diagnostiske forståelse betragtes ADD ikke som en selvstændig diagnose, men som en præsentation af ADHD, hvor vanskeligheder med opmærksomhed er fremtrædende.

For den enkelte er betegnelsen mindre vigtig end at forstå, hvordan vanskelighederne konkret viser sig i hverdagen.

Hos nogle fylder uro og impulsivitet mest. Hos andre er det koncentration, energiforvaltning, organisering, glemsomhed eller følelsen af aldrig helt at kunne følge med.

Hvordan kan ADHD vise sig hos voksne?

ADHD kan påvirke mange forskellige dele af hverdagen.

Du kan blandt andet opleve:

• svært ved at fastholde opmærksomheden
• problemer med at komme i gang med opgaver
• mange påbegyndte, men uafsluttede projekter
• glemsomhed og mistede aftaler
• svært ved at skabe overblik og struktur
• tidsblindhed og problemer med tidsstyring
• perioder med meget intenst fokus
• indre eller fysisk uro
• impulsivitet
• svært ved at skifte mellem aktiviteter
• hurtigt at blive overstimuleret eller overbelastet
• store udsving i energi og motivation

Men ADHD handler for mange også om noget andet og mindre synligt.

ADHD og følelsesregulering

Mange med ADHD oplever, at følelser kan komme hurtigt og kraftigt.

Frustration, vrede, skuffelse eller afvisning kan være svære at regulere, og det kan tage længere tid at finde ro igen.

Det betyder ikke, at man er “for følsom”. Men når opmærksomhed, impulskontrol og regulering er udfordret, kan det også påvirke evnen til at håndtere stærke følelsesmæssige reaktioner.

I terapien kan vi arbejde med at blive bedre til at opdage reaktionerne tidligere, forstå hvad der udløser dem og udvikle mere hensigtsmæssige måder at håndtere dem på.

ADHD, stress og overbelastning

Mange voksne med ADHD har brugt store dele af livet på at kompensere.

Man kan fx have lært at arbejde ekstra hårdt, kontrollere sig selv, lave omfattende systemer eller presse sig selv for at leve op til de samme forventninger som andre.

Det kan fungere i lang tid.

Men hvis hverdagen bliver mere kompleks – fx på grund af uddannelse, karriere, børn, relationer eller andre belastninger – kan strategierne blive utilstrækkelige.

Resultatet kan være vedvarende stress, udmattelse eller følelsen af pludselig ikke længere at kunne det, man tidligere kunne.

Derfor kan det være vigtigt ikke bare at spørge:

“Hvordan bliver jeg bedre til at præstere?”

men også:

“Hvordan kan jeg skabe en hverdag, der fungerer bedre med den måde, min hjerne fungerer på?”

ADHD og selvværd – når man gennem livet har følt sig forkert

ADHD påvirker ikke kun det, der sker her og nu.

Mange voksne med ADHD fortæller om en lang historie med at få at vide, at de skal tage sig sammen, koncentrere sig, være mindre distræte, tænke sig om eller gøre sig mere umage.

Hvis man gentagne gange oplever at glemme noget, komme for sent, afbryde, miste overblikket eller ikke leve op til egne og andres forventninger, kan det over tid påvirke den måde, man ser sig selv på.

Man kan begynde at tænke:

Hvorfor kan jeg ikke bare gøre det?

Hvorfor kan alle andre finde ud af det?

Der må være noget galt med mig.

For nogle bliver selvkritik og skam derfor en større belastning end selve ADHD-symptomerne.

I et psykologforløb kan det være vigtigt både at forstå ADHD-vanskelighederne og de erfaringer, der gennem livet har formet selvopfattelsen.

ADHD og relationer

ADHD kan også påvirke nære relationer.

Glemsomhed, impulsive reaktioner, forskellige behov for struktur eller problemer med at få praktiske opgaver gjort kan let blive fortolket personligt.

En partner kan fx opleve:

“Du lytter ikke til mig.”

mens personen med ADHD oplever:

“Jeg prøver virkelig, men jeg mister hele tiden tråden.”

Over tid kan der opstå faste roller, hvor den ene tager mere ansvar, minder om aftaler eller kontrollerer, mens den anden føler sig kritiseret eller utilstrækkelig.

Psykologisk behandling kan derfor også handle om kommunikation, forventninger, ansvar og forståelse af de mønstre, der er opstået i relationen.

Når ADHD-diagnosen først kommer som voksen

En ADHD-diagnose senere i livet kan være forbundet med meget forskellige følelser.

For nogle giver diagnosen en stor lettelse:

“Nu forstår jeg endelig, hvorfor så meget har været svært.”

Samtidig kan der opstå sorg, vrede eller frustration over de år, hvor vanskelighederne blev forstået som dovenskab, manglende disciplin eller personlig utilstrækkelighed.

Man kan begynde at se tilbage på skolegang, uddannelse, arbejde, relationer og tidligere nederlag med nye øjne.

Derfor handler et psykologforløb efter en sen ADHD-diagnose ikke nødvendigvis kun om at lære nye strategier.

Det kan også handle om at forstå sin historie på en ny måde og finde ud af, hvordan man ønsker at leve med denne viden fremover.

ADHD hos kvinder

ADHD kan være mindre synligt hos nogle kvinder, blandt andet når hyperaktivitet og udadreagerende adfærd ikke er fremtrædende.

Nogle har i stedet gennem mange år kompenseret gennem perfektionisme, overforberedelse, kontrol eller meget høje krav til sig selv.

Det kan betyde, at vanskelighederne først bliver tydelige, når kravene i livet stiger, eller når de strategier, der tidligere fungerede, ikke længere er tilstrækkelige.

For nogle kvinder bliver ADHD derfor først identificeret i voksenalderen.

Kan man gå til psykolog med ADHD?

Ja.

Psykologisk behandling ændrer ikke ADHD som neurodevelopmental tilstand, men kan hjælpe med mange af de problemer, der følger med eller forstærkes af ADHD.

Et forløb kan eksempelvis handle om:

• struktur og planlægning
• overspringshandlinger og igangsætning
• stress og overbelastning
• følelsesregulering
• selvkritik og lavt selvværd
• perfektionisme og overpræstation
• relationer og konflikter
• grænsesætning
• forståelse og accept af egne behov
• sen ADHD-diagnose og identitet
• udvikling af strategier, der faktisk fungerer i din hverdag

Målet er ikke at gøre dig bedre til at presse dig selv ind i en hverdag, der ikke fungerer.

Det handler om at forstå dine vanskeligheder og ressourcer og finde måder at skabe en mere bæredygtig hverdag på.

Behandling af ADHD hos Psykologerne på Frederiksberg

Kort fortalt: Psykologhjælp ved ADHD kan både handle om konkrete strategier i hverdagen og om de følelsesmæssige og relationelle belastninger, der kan følge med ADHD. Vi tager udgangspunkt i, hvad der er svært for dig, frem for at arbejde ud fra én bestemt metode.

Derfor kan to ADHD-forløb se meget forskellige ud.

Én person har måske primært brug for hjælp til struktur, overspringshandlinger og arbejdsrelateret stress.

En anden kæmper mere med selvkritik, skam eller følelsen af gennem hele livet at have været forkert.

En tredje oplever, at ADHD især skaber problemer i parforholdet eller andre nære relationer.

Vi arbejder med forskellige psykologiske metoder og tilpasser behandlingen til den enkelte.

Hvis der er behov for medicinsk vurdering eller medicinsk behandling, skal dette foregå hos egen læge eller psykiater.

Læs mere om ADHD

Vi skriver løbende om ADHD og de udfordringer, der kan følge med. Du kan blandt andet læse:

ADHD og ADD: Når hjernen arbejder anderledes
Om hvad ADHD og ADD er, og hvordan det kan komme til udtryk i hverdagen.

Er det stress – eller ADHD? Sådan kender du forskel
Om ligheder og forskelle mellem ADHD og stress – og hvorfor de nogle gange kan være svære at skelne fra hinanden.

ADHD, skam og følelsen af at være forkert
Om hvordan mange års kritik, misforståelser og nederlag kan påvirke selvværd og selvforståelse.

ADHD og tilknytning – hvad siger forskningen?
Om sammenhænge mellem ADHD, tidlige relationer og tilknytning.