De fleste børn og unge har perioder, hvor de er mere triste, vrede, bekymrede eller trætte end normalt.
Der kan være konflikter med vennerne, pres i skolen, kærestesorger eller perioder, hvor barnet helst vil være alene.
Det kan derfor være svært som forælder at vide, hvornår man skal give det lidt tid – og hvornår man bør reagere.
En enkelt dårlig uge er sjældent i sig selv tegn på alvorlig mistrivsel. Det er ofte mere relevant at se på forandringen over tid og på, hvor meget barnets hverdag bliver påvirket.
Tegn på at dit barn måske ikke trives
Mistrivsel ser forskellig ud fra barn til barn.
Du kan blandt andet lægge mærke til, at dit barn:
- trækker sig mere fra familie eller venner
- ikke længere har lyst til aktiviteter, der tidligere betød noget
- bliver markant mere irritabel eller vred
- virker trist eller ængstelig
- bekymrer sig meget
- får svært ved at komme i skole
- sover dårligere eller ændrer søvnmønster
- får hyppige mave- eller hovedpiner
- har svært ved at koncentrere sig
- bliver meget selvkritisk
- føler sig forkert eller udenfor
- bliver mere presset af krav, skole eller sociale situationer.
Ingen af tegnene betyder alene, at dit barn har en psykisk lidelse.
Det interessante er snarere: Er dit barn blevet anderledes end tidligere, hvor længe har det stået på, og hvor meget begrænser det barnets liv?
“Det er nok bare teenagealderen”
Teenageårene indebærer store forandringer, og humør, behovet for privatliv og konflikter med forældre kan ændre sig.
Men ungdomsliv forklarer ikke alt.
Hvis dit barn gennem længere tid virker markant anderledes, stopper med at deltage i sit almindelige liv eller tydeligt lider, er det værd at være nysgerrig på, hvad der ligger bag.
Du behøver ikke kunne afgøre, om det er “normalt” eller en psykisk problemstilling, før du tager det alvorligt.
Hvordan tager jeg samtalen?
Det kan være fristende at begynde med løsninger:
Du skal bare komme lidt mere ud.
Prøv at lade være med at tænke så meget over det.
Du bliver nødt til at komme afsted i skole.
Men hvis dit barn allerede føler sig forkert eller utilstrækkeligt, kan gode råd opleves som endnu et krav.
Prøv i stedet at begynde med det, du har lagt mærke til:
“Jeg synes, du virker mere ked af det for tiden, og jeg kan se, at du ikke har så meget lyst til at være sammen med dine venner. Hvordan har du det egentlig?”
Og vær forberedt på, at svaret kan være:
“Fint.”
Det betyder ikke nødvendigvis, at samtalen mislykkedes.
Du har vist, at du har set dit barn, og at døren er åben.
Når dit barn ikke vil tale med dig
Det kan være svært ikke at presse på, især hvis du er bekymret.
Men unge kan have mange grunde til ikke at fortælle deres forældre alt. Nogle vil beskytte forældrene. Nogle skammer sig. Andre ved ganske enkelt ikke selv, hvad der er galt.
Du kan gøre det tydeligt, at du gerne vil lytte uden nødvendigvis at løse problemet med det samme.
For nogle unge kan det samtidig være lettere at tale med en voksen uden for familien.
Skolefravær er ofte et signal – ikke hele problemet
Hvis et barn eller en ung begynder at have svært ved at komme i skole, kommer fokus hurtigt til at handle om fremmøde.
Men det er vigtigt også at spørge:
Hvad er det blevet svært at være i?
Det kan være faglige krav, præstationspres, sociale problemer, mobning, angst, ADHD eller neurodivergens, konflikter eller noget helt andet.
Det betyder ikke, at barnet nødvendigvis skal blive hjemme. Men en holdbar løsning kræver ofte, at man forstår, hvad fraværet hænger sammen med.
Sociale medier kan både forbinde og belaste
For unge foregår en stor del af det sociale liv også digitalt.
Derfor er telefonen ikke nødvendigvis problemet i sig selv.
Men sociale medier kan forstærke sammenligning, oplevelsen af at være udenfor og følelsen af konstant at skulle være tilgængelig.
Hvis dit barn mistrives, kan det derfor være relevant at være nysgerrig på det digitale liv uden automatisk at gøre skærmen til årsagen.
Hvornår kan det være relevant at søge hjælp?
Overvej professionel hjælp, hvis problemerne har stået på gennem længere tid eller tydeligt påvirker barnets:
- skole eller uddannelse
- venskaber
- familieliv
- søvn
- humør
- fritidsinteresser
- selvværd
- eller almindelige daglige funktion.
Du behøver ikke vente, til situationen er blevet alvorlig.
Og nogle gange er det ikke kun barnet, der har brug for hjælp. Forældrene kan også have brug for rådgivning om, hvordan de bedst støtter uden enten at presse for meget eller komme til at overtage alt.
Psykologhjælp til børn, unge og familier på Frederiksberg og i København
Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi med børn, unge og familier og med de problemer, der kan opstå omkring bl.a. angst, stress, præstationspres, ADHD og neurodivergens, selvværd, relationer og mistrivsel.
Afhængigt af barnets alder og problemstillingen kan forældrene inddrages i forskellig grad. Nogle gange giver det mest mening at arbejde med den unge selv, andre gange med forældrene eller familien omkring barnet.
Er du i tvivl om, hvad der vil være den rigtige hjælp til dit barn, er du velkommen til at kontakte os.
