Hvad er ADHD?
ADHD er en neurodevelopmental forstyrrelse, der blandt andet kan påvirke opmærksomhed, aktivitetsniveau og impulskontrol.
ADHD kommer imidlertid meget forskelligt til udtryk.
Nogle oplever tydelig fysisk uro og impulsivitet, mens andre primært kæmper med indre uro, koncentrationsbesvær, glemsomhed, planlægning eller med at komme i gang med og afslutte opgaver.
Det betyder også, at ADHD ikke altid er synligt for andre.
Mange voksne har gennem årene udviklet strategier til at kompensere for deres vanskeligheder. De kan derfor fremstå velfungerende og ressourcestærke, samtidig med at det kræver meget energi at få arbejde, uddannelse, familieliv og relationer til at fungere.
Læs blogindlægget her: Er det stress - eller ADHD? Sådan kender du forskel
ADHD eller ADD?
Betegnelsen ADD bruges stadig ofte om den form for ADHD, hvor hyperaktiviteten ikke er fremtrædende.
I den nyere diagnostiske forståelse betragtes ADD ikke som en selvstændig diagnose, men som en præsentation af ADHD, hvor vanskeligheder med opmærksomhed er fremtrædende.
For den enkelte er betegnelsen mindre vigtig end at forstå, hvordan vanskelighederne konkret viser sig i hverdagen.
Hos nogle fylder uro og impulsivitet mest. Hos andre er det koncentration, energiforvaltning, organisering, glemsomhed eller følelsen af aldrig helt at kunne følge med.
Hvordan kan ADHD vise sig hos voksne?
ADHD kan påvirke mange forskellige dele af hverdagen.
Du kan blandt andet opleve:
- svært ved at fastholde opmærksomheden
- problemer med at komme i gang med opgaver
- mange påbegyndte, men uafsluttede projekter
- glemsomhed og mistede aftaler
- svært ved at skabe overblik og struktur
- tidsblindhed og problemer med tidsstyring
- perioder med meget intenst fokus
- indre eller fysisk uro
- impulsivitet
- svært ved at skifte mellem aktiviteter
- hurtigt at blive overstimuleret eller overbelastet
- store udsving i energi og motivation
Men ADHD handler for mange også om noget andet og mindre synligt.
ADHD og følelsesregulering
Mange med ADHD oplever, at følelser kan komme hurtigt og kraftigt.
Frustration, vrede, skuffelse eller afvisning kan være svære at regulere, og det kan tage længere tid at finde ro igen.
Det betyder ikke, at man er “for følsom”. Men når opmærksomhed, impulskontrol og regulering er udfordret, kan det også påvirke evnen til at håndtere stærke følelsesmæssige reaktioner.
I terapien kan vi arbejde med at blive bedre til at opdage reaktionerne tidligere, forstå hvad der udløser dem og udvikle mere hensigtsmæssige måder at håndtere dem på.
ADHD, stress og overbelastning
Mange voksne med ADHD har brugt store dele af livet på at kompensere.
Man kan fx have lært at arbejde ekstra hårdt, kontrollere sig selv, lave omfattende systemer eller presse sig selv for at leve op til de samme forventninger som andre.
Det kan fungere i lang tid.
Men hvis hverdagen bliver mere kompleks – fx på grund af uddannelse, karriere, børn, relationer eller andre belastninger – kan strategierne blive utilstrækkelige.
Resultatet kan være vedvarende stress, udmattelse eller følelsen af pludselig ikke længere at kunne det, man tidligere kunne.
Derfor kan det være vigtigt ikke bare at spørge:
“Hvordan bliver jeg bedre til at præstere?”
men også:
“Hvordan kan jeg skabe en hverdag, der fungerer bedre med den måde, min hjerne fungerer på?”
ADHD og selvværd – når man gennem livet har følt sig forkert
ADHD påvirker ikke kun det, der sker her og nu.
Mange voksne med ADHD fortæller om en lang historie med at få at vide, at de skal tage sig sammen, koncentrere sig, være mindre distræte, tænke sig om eller gøre sig mere umage.
Hvis man gentagne gange oplever at glemme noget, komme for sent, afbryde, miste overblikket eller ikke leve op til egne og andres forventninger, kan det over tid påvirke den måde, man ser sig selv på.
Man kan begynde at tænke:
Hvorfor kan jeg ikke bare gøre det?
Hvorfor kan alle andre finde ud af det?
Der må være noget galt med mig.
For nogle bliver selvkritik og skam derfor en større belastning end selve ADHD-symptomerne.
I et psykologforløb kan det være vigtigt både at forstå ADHD-vanskelighederne og de erfaringer, der gennem livet har formet selvopfattelsen.
ADHD og relationer
ADHD kan også påvirke nære relationer.
Glemsomhed, impulsive reaktioner, forskellige behov for struktur eller problemer med at få praktiske opgaver gjort kan let blive fortolket personligt.
En partner kan fx opleve:
“Du lytter ikke til mig.”
mens personen med ADHD oplever:
“Jeg prøver virkelig, men jeg mister hele tiden tråden.”
Over tid kan der opstå faste roller, hvor den ene tager mere ansvar, minder om aftaler eller kontrollerer, mens den anden føler sig kritiseret eller utilstrækkelig.
Psykologisk behandling kan derfor også handle om kommunikation, forventninger, ansvar og forståelse af de mønstre, der er opstået i relationen.
Når ADHD-diagnosen først kommer som voksen
En ADHD-diagnose senere i livet kan være forbundet med meget forskellige følelser.
For nogle giver diagnosen en stor lettelse:
“Nu forstår jeg endelig, hvorfor så meget har været svært.”
Samtidig kan der opstå sorg, vrede eller frustration over de år, hvor vanskelighederne blev forstået som dovenskab, manglende disciplin eller personlig utilstrækkelighed.
Man kan begynde at se tilbage på skolegang, uddannelse, arbejde, relationer og tidligere nederlag med nye øjne.
Derfor handler et psykologforløb efter en sen ADHD-diagnose ikke nødvendigvis kun om at lære nye strategier.
Det kan også handle om at forstå sin historie på en ny måde og finde ud af, hvordan man ønsker at leve med denne viden fremover.
ADHD hos kvinder
ADHD kan være mindre synligt hos nogle kvinder, blandt andet når hyperaktivitet og udadreagerende adfærd ikke er fremtrædende.
Nogle har i stedet gennem mange år kompenseret gennem perfektionisme, overforberedelse, kontrol eller meget høje krav til sig selv.
Det kan betyde, at vanskelighederne først bliver tydelige, når kravene i livet stiger, eller når de strategier, der tidligere fungerede, ikke længere er tilstrækkelige.
For nogle kvinder bliver ADHD derfor først identificeret i voksenalderen.
Kan man gå til psykolog med ADHD?
Ja.
Psykologisk behandling ændrer ikke ADHD som neurodevelopmental tilstand, men kan hjælpe med mange af de problemer, der følger med eller forstærkes af ADHD.
Et forløb kan eksempelvis handle om:
- struktur og planlægning
- overspringshandlinger og igangsætning
- stress og overbelastning
- følelsesregulering
- selvkritik og lavt selvværd
- perfektionisme og overpræstation
- relationer og konflikter
- grænsesætning
- forståelse og accept af egne behov
- sen ADHD-diagnose og identitet
- udvikling af strategier, der faktisk fungerer i din hverdag
Målet er ikke at gøre dig bedre til at presse dig selv ind i en hverdag, der ikke fungerer.
Det handler om at forstå dine vanskeligheder og ressourcer og finde måder at skabe en mere bæredygtig hverdag på.
Behandling af ADHD hos Psykologerne på Frederiksberg
Hos os tager behandlingen udgangspunkt i dig og de områder af dit liv, hvor ADHD skaber problemer.
Derfor kan to ADHD-forløb se meget forskellige ud.
Én person har måske primært brug for hjælp til struktur, overspringshandlinger og arbejdsrelateret stress.
En anden kæmper mere med selvkritik, skam eller følelsen af gennem hele livet at have været forkert.
En tredje oplever, at ADHD især skaber problemer i parforholdet eller andre nære relationer.
Vi arbejder med forskellige psykologiske metoder og tilpasser behandlingen til den enkelte.
Hvis der er behov for medicinsk vurdering eller medicinsk behandling, skal dette foregå hos egen læge eller psykiater.
Kan jeg gå til psykolog uden at have en ADHD-diagnose?
Ja.
Du behøver ikke have en ADHD-diagnose for at gå i terapi hos os.
Hvis du oplever problemer med fx koncentration, struktur, overbelastning, følelsesregulering eller selvværd, kan vi arbejde med disse vanskeligheder, uanset om du er udredt for ADHD.
Det er dog vigtigt at skelne mellem psykologisk behandling og en diagnostisk ADHD-udredning.
Vi tilbyder ikke diagnostisk udredning for ADHD. Hvis du ønsker en egentlig udredning, kan du tale med din egen læge om mulighederne.
Find en psykolog med erfaring i ADHD
Flere af vores psykologer på Frederiksberg arbejder med ADHD og de psykologiske problemstillinger, der ofte følger med.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til dig, hjælper vi dig gerne med at finde den rette.
Læs mere om ADHD
Vores psykologer skriver om ADHD og de psykologiske problemstillinger, der ofte følger med: ADHD og ADD: Når hjernen arbejder anderledes
Man har endnu ikke i detaljer kortlagt forandringerne i hjernen, der giver symptomer på ADHD/ADD. Der synes at være forstyrrelser i flere områder af hjernen og meget tyder på, at symptomerne hænger sammen med en nedsat evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin. Man mener, at hjernen hos mennesker med ADHD/ADD fungerer ligesom en ”træt hjerne”, da kommunikationen mellem hjernecellerne er hæmmet.
2-3 % af alle skolebørn i Danmark diagnosticeres med ADHD, hvilket svarer til ca. én elev i hver skoleklasse. For voksne er tallet lidt lavere. Tallene er et estimat, da der i Danmark ikke føres statistik over hvor mange, der får diagnosen ADHD.
Årsagen til ADHD/ADD er primært arvelighed, og ofte ser man flere med ADHD/ADD indenfor den samme familie. Men årsagen kan også tilskrives andre faktorer som påvirkninger af barnets hjerne før, under eller efter fødslen samt for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Der forskes i disse år en hel del i årsager til ADHD/ADD.
Det er vigtigt at opretholde en sund livsstil med regelmæssig motion, en afbalanceret kost og tilstrækkelig søvn. Struktur, planlægning og brug af påmindelser kan også være hjælpsomt. Tal med en professionel for individuel rådgivning og behandlingsmuligheder.
Vores tilgang er baseret på evidensbaserede metoder og individuel tilpasning. Vi udvikler en skræddersyet behandlingsplan, som kan omfatte terapeutiske samtaler, livsstilsændringer og eventuel henvisning til psykiater ved behov for medicin.
Vi støtter også familier og pårørende og tilbyder rådgivning for at skabe et støttende miljø.
At være tæt på en person med ADHD – som partner, forælder, søskende, ven eller kollega – kan være både givende og udfordrende. Mange pårørende ønsker at hjælpe, men oplever samtidig frustration, magtesløshed eller udmattelse.
Hvordan støtter man bedst – uden at tage over, kontrollere eller blive drænet selv?
I dette indlæg får du viden, konkrete råd og vigtigst af alt: En påmindelse om, at du som pårørende også har brug for omsorg og grænser.
Bøger
- “ADHD – en guide til forældre og fagfolk” Af Jesper Pedersen
- “ADHD – en håndbog til voksne” Af Anne Katrine Pagsberg
- “ADHD – viden og redskaber til at mestre livet” Af Kristin Leer
- “ADHD hos piger – fra dygtig pige til udbrændt kvinde” Af Lotta Borg Skoglund
Podcast
- “ADHD Podcast med Manu Sareen”
- “ADHD: Mere end koncentrationsbesvær”
- “ADHD – hvad er det (også)…”
- “ADHD & stress – samtale med Lisa Thygesen”
Tekster
- “Kvinder og ADHD” Af Psykiatrifonden
Få psykologhjælp til ADHD på Frederiksberg
ADHD behøver ikke kun handle om at blive bedre til at organisere kalenderen eller huske sine aftaler.
For mange handler det også om at forstå sig selv bedre, mindske overbelastning og finde en måde at leve på, der fungerer bedre med de behov og udfordringer, man har.
Hos Psykologerne på Frederiksberg kan du få hjælp af en psykolog med erfaring i ADHD og de psykologiske problemstillinger, der kan følge med.
Vi har kort ventetid, og flere af vores psykologer har ledige tider.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog du skal vælge?
Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde den rette psykolog.
