Blog

Din partner svarer kort på en besked.

Trækker sig efter en konflikt.

Virker fjern en aften.

Forskellig lyst er noget, mange par oplever.

Den ene har måske oftere lyst til sex, berøring og fysisk nærhed. Den anden har sjældnere lyst eller mærker måske ikke lysten på samme måde som tidligere.

Måske kender I det.

I begynder at tale om noget helt konkret – oprydning, børnene, økonomi, sex, hvem der tager mest ansvar, eller hvorfor den ene kom sent hjem.

Når usikkerhed, afvisning og overtænkning fylder

Du har mødt en, du godt kan lide.

Psykologhjælp til relationer, dating og selvværd

Hvis dating igen og igen fører til stærk uro, overtænkning, frygt for afvisning eller følelsen af ikke at være god nok, kan det være hjælpsomt at undersøge, h

Utroskab er en af de mest smertefulde kriser, et par kan opleve. Når tilliden brydes, rammes mange af chok, vrede, sorg, skyld og usikkerhed. For nogle bliver utroskab begyndelsen på enden af forholdet.

Hvad er utroskab?

Utroskab handler ikke kun om sex med en anden person. Mange oplever også følelsesmæssig utroskab som et alvorligt tillidsbrud.

Utroskab kan blandt andet være:

Hvorfor er mennesker utro?

Der findes sjældent én enkelt forklaring. Utroskab opstår ofte som et resultat af flere faktorer.

Nogle af de mest almindelige årsager er:

Hvordan påvirker utroskab din partner?

Mange beskriver utroskab som et psykisk chok. Reaktionerne kan minde om en krisereaktion. Læs mere om krisereaktioner her

Hvordan påvirker det den, der har været utro?

Den utro partner oplever ofte skyld, skam og frygt for at miste forholdet.

Kan et forhold overleve utroskab?

Ja – mange par kommer videre efter utroskab.

Men det kræver, at begge ønsker at arbejde med relationen.

Hvornår kan parterapi hjælpe?

Hvis du eller din partner har været utro, kan parterapi være en stor hjælp.

Hvordan genopbygger man tillid efter utroskab?

Tillid kommer sjældent tilbage fra den ene dag til den anden.

Genopbygning af tillid indebærer ofte:

Er det altid bedst at blive sammen?

Nej.

Hvornår bør man søge hjælp?

Det kan være en god idé at søge professionel hjælp, hvis:

Læs mere her

Læs mere om Krise

Læs mere om Angst

Mange kvinder bliver overraskede, når sexlysten ændrer sig i overgangsalderen. For nogle sker det gradvist, mens andre oplever et markant skift.

Hvad siger forskningen?

Forskning viser, at mange kvinder oplever ændringer i deres seksuelle funktion i forbindelse med overgangsalderen.

Når lyst bliver responsiv frem for spontan

Mange kvinder beskriver, at de tidligere kunne opleve spontan lyst – en lyst, der opstod af sig selv.

Det vi ofte møder i det terapeutiske rum

Som psykolog møder jeg mange kvinder, der kommer med netop denne bekymring.

Når overgangsalderen møder livets øvrige belastninger

For mange kvinder falder overgangsalderen sammen med en livsfase præget af betydelige krav og forandringer.

Tidligere erfaringer kan få ny betydning

For nogle kvinder aktualiserer overgangsalderen også tidligere livserfaringer.

Den tavshed, der skaber afstand

Mange kvinder forsøger at håndtere udfordringerne alene.

Sådan taler du med din partner om nedsat sexlyst

Det vigtigste råd er enkelt:

Tal om det, før det bliver et problem mellem jer.

Tal om behov – ikke kun om sex

Når lysten ændrer sig, kan det være hjælpsomt at undersøge, hvad sex og intimitet betyder for jer hver især.

For nogle handler sex primært om:

Intimitet er mere end samleje

Mange par kommer til at sidestille intimitet med sex.

Men følelsesmæssig nærhed, fysisk kontakt og oplevelsen af forbindelse er mindst lige så vigtige for relationens trivsel.

Hvornår skal man søge hjælp?

Hvis den nedsatte sexlyst skaber betydelig mistrivsel, konflikter eller afstand i parforholdet, kan det være hjælpsomt at tale med en læge, gynækolog, sexolog eller psykolog med viden om seksualitet og

En afsluttende tanke

Nedsat sexlyst i overgangsalderen er ikke et tegn på, at du er gået i stykker.

Et fertilitetsforløb handler ikke kun om kroppen.

For mange bliver det også en psykologisk belastning præget af:

Når kontrollen forsvinder

De fleste af os er vant til at kunne påvirke vores liv.

Men i fertilitet:

Hvordan reagerer vi på kontroltab?

Kontroltab aktiverer vores tilknytningssystem.

For nogle:

Når kroppen også bliver en del af det

“Jeg føler, min krop svigter mig.”

Fertilitetsforløb kan påvirke relationen til egen krop:

Hvad hjælper?

Det handler ikke om at “tage sig sammen”

men om at skabe plads til det, der er svært

Regulering

Psykologhjælp ved fertilitetsbehandling og kontroltab på Frederiksberg

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling kan aktivere meget mere end sorgen og usikkerheden omkring, hvorvidt det lykkes at få et

Når vi taler om tilknytning, handler det ofte om forældre og partnere.
Men én relation bliver ofte overset:

relationen til dine søskende

Hvad har søskende med tilknytning at gøre?

Søskende er en del af dit tidlige følelsesmæssige miljø.

Her lærer du blandt andet:

De usynlige roller vi tager med os

Mange udvikler ubevidste roller i familien:

Den ansvarlige

Hvordan påvirker det dig i dag?

Dine søskenderelationer kan påvirke:

Dine relationer

Når gamle mønstre aktiveres

Særligt i pressede perioder:

Hvordan begynder du at ændre det?

1. Få øje på din rolle

Hvad var din rolle i familien?

 Og har du den stadig i dag?

2. Læg mærke til dine reaktioner

En vigtig pointe

Dine søskenderelationer er ikke bare fortid.

De lever videre i:

Afslutning

“Jeg troede, det bare var sådan jeg var… men måske er det noget, jeg har lært.”

Når du forstår dine mønstre, får du mulighed for at gøre noget nyt.

Psykologhjælp til relationer og gamle familiemønstre på Frederiksberg

Relationen til vores søskende kan sætte spor langt ind i voksenlivet.

Mange forbinder angst med tanker.
Men for mange starter det et helt andet sted:

Hvorfor reagerer kroppen sådan?

Kroppen er tæt forbundet med vores tilknytningssystem – altså den måde, vi har lært at håndtere tryghed og utryghed på.

Når noget opleves som belastende, aktiveres nervesystemet automatisk.

Angst er ikke bare tanker

“Jeg prøver at tænke mig ud af det – men det virker ikke.”

Mange forsøger at håndtere angst ved at:

Tilknytning og kroppens reaktioner

Den måde, du reagerer på, hænger ofte sammen med dine tidlige erfaringer:

Hvis du har lært at lukke ned:

• du mærker mindre
• men kr

Når kroppen føles ude af kontrol

“Det værste er, at jeg ikke kan styre det.”

En af de sværeste oplevelser ved angst er følelsen af kontroltab.

Og ofte forsøger man derfor:

Hvad hjælper?

I stedet for at forsøge at kontrollere kroppen, arbejder man med:

Regulering

En vigtig pointe

Kroppen er ikke problemet.

Den reagerer, fordi noget opleves som utrygt.

Når du begynder at forstå og regulere det, der sker, kan reaktionerne ændre sig.

Afslutning

“Jeg troede, der var noget galt med mig – men måske reagerer min krop bare på noget.”

“Tag dig ikke så meget af det.”
“Du skal bare give slip.”

Måske har du hørt det før.
Men hvis det var så enkelt, havde du nok gjort det allerede.

“Jeg ved godt, jeg er for hård ved mig selv… men jeg kan ikke lade være.”

Hvad betyder tilknytning til dig selv?

De fleste kender tilknytning som noget, der handler om relationer.

Hvordan ser din indre tilknytning ud?

Når du er tryg i dig selv

Derfor er du så hård ved dig selv

Selvkritik er sjældent tilfældig.

Den opstår ofte som en måde at:

Når livet presser – bliver mønstrene tydelige

Din indre tilknytning bliver særligt aktiveret, når du mister kontrol.

“Jeg føler, jeg mister kontrollen – og så bliver jeg endnu hårdere ved mig selv.”

Her forsøger mange at:

Du skal ikke kontrollere dig selv – du skal kunne være med dig selv

Det lyder simpelt, men er svært i praksis.

“Jeg troede, jeg skulle fikse det… men måske skal jeg bare være i det.”

Sådan begynder du at ændre relationen til dig selv

1. Læg mærke til din indre stemme

“Jeg opdagede, hvor hård jeg faktisk er ved mig selv.”

Spørg dig selv:
Ville jeg tale sådan til en, jeg holder af?

En vigtig pointe

Du er ikke forkert.

“Det giver faktisk mening, at jeg reagerer sådan.”

Dine mønstre er opstået af en grund.
Men de kan ændres.

Afslutning

At arbejde med tilknytning til dig selv er ikke en quick fix.

Men det kan ændre:

Klar til at møde dig selv med mere forståelse?

Hvis du kan genkende dig selv i den indre hårdhed, behøver du ikke stå alene med den. Vi hjælper dig med at forstå dine mønstre og skabe en mere tryg og støttende relation til dig selv.