Måske kender I det.
I begynder at tale om noget helt konkret – oprydning, børnene, økonomi, sex, hvem der tager mest ansvar, eller hvorfor den ene kom sent hjem.
Men kort tid efter handler samtalen om noget helt andet.
Den ene føler sig kritiseret. Den anden føler sig ikke hørt. Den ene trækker sig. Den anden forsøger endnu mere ihærdigt at få kontakt.
Og pludselig står I igen i den samme konflikt, som I har haft mange gange før.
Når konflikter gentager sig i et parforhold, er det ofte ikke, fordi I mangler argumenter eller ikke har forklaret jer godt nok. Det kan være, fordi I er havnet i et mønster, hvor jeres reaktioner på hinanden holder konflikten i gang.
Hvorfor bliver vi ved med at have den samme konflikt?
I længerevarende relationer lærer vi hinandens sårbare steder at kende.
Vi ved måske ikke altid bevidst, hvad de er, men vi reagerer på dem.
For den ene kan afstand opleves som afvisning. For den anden kan spørgsmål eller krav om kontakt opleves som kritik eller pres.
Det kan skabe en cirkel:
Den ene søger kontakt eller bliver mere insisterende.
Den anden føler sig presset og trækker sig.
Tilbagetrækningen gør den første endnu mere utryg eller vred.
Og jo mere den første forsøger at få kontakt, desto mere har den anden lyst til at trække sig.
Begge reagerer på noget reelt – men reaktionerne kommer samtidig til at forstærke det, den anden allerede er bange for.
Det er derfor, nogle konflikter kan føles næsten umulige at løse.
Det, I skændes om, er ikke altid det, konflikten handler om
Et skænderi om opvaskemaskinen kan naturligvis handle om opvaskemaskinen.
Men det kan også handle om:
“Ser du overhovedet, hvor meget jeg gør?”
“Er jeg vigtig for dig?”
“Kan jeg regne med dig?”
“Er jeg god nok?”
“Må jeg have mine egne behov uden at skuffe dig?”
Det betyder ikke, at praktiske problemer er ligegyldige. Men hvis den følelsesmæssige betydning under konflikten ikke bliver tydelig, kan parret blive ved med at diskutere løsningen uden egentlig at komme tættere på hinanden.
Når kritik og forsvar tager over
Et almindeligt mønster er, at den ene forsøger at fortælle om noget, der gør ondt, men budskabet kommer ud som kritik:
“Du interesserer dig aldrig for, hvordan jeg har det.”
Den anden hører måske:
“Du er en dårlig partner.”
Og svarer:
“Det passer simpelthen ikke. Jeg spørger dig hele tiden.”
Nu står den ene med en oplevelse af ikke at blive forstået, mens den anden føler sig uretfærdigt kritiseret.
Begge begynder at forsvare sig.
Og kontakten forsvinder.
Bag kritikken kan der imidlertid ligge et ønske om nærhed:
“Jeg savner dig.”
Og bag forsvaret kan der ligge noget lige så sårbart:
“Jeg bliver bange for, at jeg aldrig er god nok for dig.”
Det er en helt anden samtale.
Hvorfor kan vi ikke bare tale bedre sammen?
Kommunikation er vigtig i et parforhold, men gode kommunikationsråd er ikke altid nok.
Man kan godt vide, at man skal bruge “jeg-sprog”, lytte færdigt og undgå kritik – og alligevel ende midt i det samme skænderi.
Når vi bliver følelsesmæssigt aktiverede, reagerer vi ikke kun på det, der bliver sagt her og nu. Tidligere erfaringer, sårbarheder og vores måde at beskytte os selv på kan blive aktiveret.
Nogle går til angreb.
Andre forklarer og argumenterer.
Nogle bliver stille.
Andre trækker sig fysisk eller følelsesmæssigt.
Det er ofte forsøg på at passe på os selv. Problemet er, at den strategi, der beskytter den ene, kan gøre den anden endnu mere utryg.
Tilknytning spiller ofte en rolle
Vores erfaringer med nære relationer påvirker, hvordan vi reagerer, når noget vigtigt står på spil.
Hvis afstand hurtigt vækker utryghed, kan man få et stærkt behov for kontakt, bekræftelse eller afklaring.
Hvis nærhed eller konflikt derimod opleves som overvældende, kan man få behov for at trække sig, tænke selv eller få ro.
Ingen af reaktionerne er i sig selv forkerte.
Problemet opstår, når de låser sig fast i hinanden.
Du kan læse mere om tilknytning og relationer.
Hvordan bryder man et fastlåst konfliktmønster?
Et vigtigt første skridt er at begynde at se mønstret som problemet frem for partneren.
I stedet for:
“Du lukker altid af.”
kan spørgsmålet blive:
“Hvad sker der mellem os lige inden, du får brug for at trække dig?”
Og i stedet for:
“Du bliver altid hysterisk.”
kan man undersøge:
“Hvad sker der med dig, når du oplever, at jeg forsvinder fra samtalen?”
Det ændrer perspektivet fra:
Hvem har ret?
til:
Hvad sker der med os?
Det betyder ikke, at alle konflikter kan reduceres til et mønster. Nogle gange er der reelle uenigheder, grænseoverskridelser eller behov, der ikke kan forenes.
Men når et par igen og igen havner samme sted, kan det være hjælpsomt at forstå dynamikken, før man forsøger at løse selve problemet.
Hvad kan parterapi hjælpe med?
I parterapi arbejder man ikke kun med, hvad I skændes om, men også med det, der sker mellem jer, når konflikten opstår.
Det kan blandt andet handle om at:
- opdage jeres konfliktmønster tidligere
- forstå, hvad der bliver aktiveret hos jer hver især
- blive bedre til at udtrykke det, der ligger bag vrede, kritik eller tilbagetrækning
- kunne lytte uden straks at skulle forsvare sig
- skabe mere tryghed og kontakt
- finde nye måder at håndtere uenigheder på
Målet er ikke et parforhold uden konflikter.
Uenigheder er en naturlig del af nære relationer.
Det afgørende er snarere, om I kan finde tilbage til hinanden, når noget bliver svært.
Har I brug for hjælp til jeres parforhold?
Hvis I oplever, at konflikter, afstand eller fastlåste mønstre fylder i jeres relation, kan parterapi hjælpe jer med at forstå, hvad der sker mellem jer, og finde nye måder at være i kontakten på.
Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi parterapi i trygge rammer og har kort ventetid. Klinikken ligger centralt på Frederiksberg i København.
