Mange tænker ikke på sig selv som “afhængige”.
Det ord lyder for hårdt, for voldsomt, for langt væk fra et almindeligt hverdagsliv.
Hos Psykologerne på Frederiksberg møder vi igen og igen mennesker, der kæmper med noget, der ligner afhængighed – bare i en moderne udgave:
arbejdsafhængighed, afhængighed af sociale medier, telefonbrug, præstation eller konstant aktivitet.
Det er hverdagsafhængighed.
Den slags, der vokser langsomt og ofte pakker sig ind som “nødvendigt”, “produktivt” eller “jeg slapper bare af”.
Måske genkender du det…?
Du tager telefonen uden at ville det.
Du tjekker mails i pauser, selv når du ikke behøver.
Du scroller, mens du laver mad, ser tv eller sidder med din partner i sofaen.
Du arbejder, selv når kroppen beder dig om en pause.
Det starter uskyldigt.
Men pludselig begynder du at mærke:
- uro i kroppen, når du ikke er i gang
- sværere ved at mærke dig selv
- træthed, som hvile ikke helt afhjælper
- en følelse af, at du “bør mere”
- dårlig samvittighed, når du endelig stopper
Her begynder afhængighedens logik at sætte sig – uden du måske selv opdager det.
Hvorfor bliver vi afhængige af hverdagsvaner?
I terapi taler vi ofte om, at afhængighed er følelsesregulering, ikke et karakterbrist.
Arbejdet giver:
- struktur
- anerkendelse
- identitet
Telefonen giver:
- distraktion
- ro
- et lille dopamin-boost i hjernen
Præstation giver:
- følelsen af kontrol
- følelsen af værdi
Det er ikke tilfældigt, at det bliver svært at slippe.
Det hjælper dig med noget.
Særligt når du kæmper med stress, indre uro, ensomhed, pres eller selvkritik.
Når prisen stille stiger
Hverdagsafhængighed bliver først synlig, når konsekvenserne melder sig:
- søvnen bliver dårligere
- kroppen spænder
- tankerne kører
- det bliver sværere at være nærværende i relationer
- grænserne skrider
- pauser bliver ubehagelige i stedet for restituerende
Mange beskriver en følelse af at være “på overarbejde med sig selv”.
Det er her, afhængighed ikke længere handler om at gøre for meget –
men om ikke længere at være i kontakt med sig selv.
Skammen står ofte i vejen for forandring
I klinikken møder vi ofte sætninger som:
“Det er jo ikke alvorligt.”
“Alle arbejder jo meget.”
“Jeg burde bare tage mig sammen og lægge telefonen væk.”
Men skam hjælper ingen.
Den gør blot afhængigheden mere skjult – både for andre og for dig selv.
At slippe skammen er første skridt mod at slippe hverdagsafhængigheden.
Hvordan hjælper terapi?
Når mennesker kommer til samtale hos os for hverdagsafhængighed, arbejder vi typisk med:
- forståelse af mønstret: hvad giver afhængigheden dig?
- følelsesregulering: hvordan beroliger du dig uden at flygte i aktivitet?
- grænsesætning: ikke kun over for andre, men også over for dig selv
- nærvær og kontakt: at kunne holde pauser uden uro
- identitet: hvem er du, når du ikke præsterer eller producerer?
Målet er ikke at fjerne arbejde, ambitioner eller telefonen.
Målet er at få noget frihed tilbage:
“Jeg gør det, fordi jeg vælger det — ikke fordi jeg ikke kan lade være.”
Du er ikke forkert – du er menneskelig
Hverdagsafhængighed rammer ofte mennesker, der er pligtopfyldende, ansvarlige, engagerede og følsomme over for krav.
Det er ikke en fejl.
Det er en strategi.
Men når den ikke længere tjener dig, kan du ændre den.
Hvis du mærker dig selv i noget af dette, er du velkommen hos os.
Vi hjælper dagligt mennesker med afhængighed, stress, følelsesregulering og overbelastning — og vi ved, hvor stille og snigende hverdagsafhængighed kan være.
Hos os på Frederiksberg
Hos Psykologerne på Frederiksberg tager vi først og fremmest udgangspunkt i den enkeltes behov og særlige problemstillinger. Vores team af erfarne psykologer benytter terapi med dokumenteret effekt, særligt tilrettelagt til dine behov.
Kontakt os for en uforpligtende samtale
Læs mere om vores tilgang til terapi
