Kroppen kan reagere, når livet har været belastende gennem længere tid. Det kan vise sig som spændinger, hovedpine, uro, søvnproblemer, træthed, hjertebanken eller andre fysiske symptomer.
Men sammenhængen mellem krop og psyke er kompleks. Fysiske symptomer skal ikke automatisk forklares med stress eller psykisk belastning, og symptomerne er ikke mindre virkelige, fordi psykiske og sociale forhold også kan have betydning.
For nogle bliver det netop denne usikkerhed, der er svær: Hvorfor reagerer min krop sådan? Er der noget galt? Og hvad kan jeg selv gøre?
Krop og psyke påvirker hinanden
Vi taler ofte om kroppen og psyken, som om de er to adskilte systemer.
I virkeligheden påvirker de hinanden hele tiden.
Hvis du er nervøs før en vigtig samtale, kan hjertet slå hurtigere. Hvis du er presset gennem længere tid, kan søvnen blive dårligere, musklerne mere spændte og energien mindre.
Og påvirkningen går også den anden vej.
Hvis du har smerter eller andre vedvarende fysiske symptomer, kan det gøre dig bekymret, træt, frustreret eller nedtrykt.
Derfor giver det sjældent mening at spørge, om et symptom er enten fysisk eller psykisk.
Der kan være flere faktorer på spil samtidig.
Fysiske symptomer er virkelige
Når psykisk belastning spiller en rolle for fysiske symptomer, betyder det ikke, at symptomerne er indbildte eller “sidder i hovedet”.
Smerte er smerte.
Hjertebanken kan mærkes.
Spændinger gør ondt.
Svimmelhed føles fysisk.
Træthed kan påvirke hele dagen.
Det er vigtigt, fordi mennesker med længerevarende eller uforklarede symptomer nogle gange oplever, at de ikke bliver taget alvorligt.
At psykologiske forhold kan påvirke kroppen gør ikke symptomerne mindre reelle.
Hvilke fysiske symptomer kan hænge sammen med belastning?
Stress og psykisk belastning kan være forbundet med en række kropslige reaktioner.
Det kan blandt andet være:
- muskelspændinger
- hovedpine
- hjertebanken og uro
- søvnproblemer
- mave- og tarmgener
- træthed
- koncentrationsproblemer
- svimmelhed
- ændringer i appetit
- en oplevelse af konstant fysisk anspændthed.
Men de samme symptomer kan også have andre årsager.
Derfor bør nye, vedvarende eller ændrede fysiske symptomer vurderes lægeligt, når det er relevant, frem for automatisk at blive forklaret som psykiske.
Når du har været belastet længe
Det er ikke altid én dramatisk begivenhed, der går forud for fysiske reaktioner.
Nogle gange har belastningen bygget sig op over lang tid.
Arbejdspres.
For lidt søvn.
Konflikter.
Bekymringer.
Omsorg for andre.
Sygdom.
Et svært parforhold.
Høje krav til dig selv.
Måske har du været vant til at fortsætte, selvom du egentlig var træt.
Du har klaret det.
Og klaret lidt mere.
Indtil det ikke længere føles, som om du kan.
Det betyder ikke nødvendigvis, at belastningen er årsagen til alle de symptomer, du oplever. Men det kan være relevant at undersøge, om den spiller en rolle i dit samlede billede.
Læs mere om stress og længerevarende belastning.
Når du er god til at overhøre dine egne signaler
Nogle mennesker opdager meget hurtigt, når de er trætte, pressede eller har brug for en pause.
Andre opdager det først meget sent.
Måske er du vant til at tænke:
Jeg skal bare lige igennem denne uge.
Det går nok.
De andre har mere brug for mig.
Jeg burde kunne klare det.
Det kan især være svært at reagere på egne signaler, hvis du er vant til at tage ansvar, præstere eller være den, andre kan regne med.
Problemet er ikke, at du mangler viljestyrke.
Tværtimod kan problemet nogle gange være, at du har været meget god til at fortsætte, også når belastningen har været høj.
Når kroppen begynder at fylde meget
Hvis du først har oplevet stærke eller vedvarende fysiske symptomer, er det naturligt at blive opmærksom på kroppen.
Du mærker måske efter:
Er det der stadig?
Er det blevet værre?
Hvad betyder den fornemmelse?
Kan jeg holde til det her?
Burde jeg blive undersøgt igen?
Det kan være svært at finde balancen mellem at tage kroppen alvorligt og samtidig undgå, at opmærksomheden på symptomer kommer til at fylde hele dagen.
For nogle udvikler der sig en cirkel, hvor symptomer fører til bekymring, bekymringen øger opmærksomheden på kroppen, og endnu flere kropslige signaler bliver registreret.
Det betyder ikke, at symptomerne er skabt af tankerne.
Det betyder, at symptomer, opmærksomhed og bekymring kan påvirke hinanden.
Læs mere om bekymringer og grublerier.
Når lægerne ikke kan finde en klar forklaring
Det kan være en stor lettelse at få en diagnose, fordi man endelig ved, hvad der er galt.
Men ikke alle får den oplevelse.
Nogle gennemgår undersøgelser uden at få én entydig forklaring på deres symptomer.
Det kan være svært.
For hvis undersøgelserne ser normale ud, hvorfor har du så stadig ondt?
Hvorfor er du stadig træt?
Hvorfor fungerer kroppen ikke, som den plejede?
Nogle begynder at tvivle på sig selv. Andre bliver mere bange for, at lægerne har overset noget.
Det er vigtigt at holde fast i, at manglende medicinsk forklaring ikke er det samme som manglende symptomer.
Du mærker det, du mærker.
Psykologhjælp kan i den situation blandt andet handle om at håndtere usikkerheden og om at få et liv, der ikke udelukkende organiseres omkring forsøget på at finde en forklaring.
Når du bliver bange for at gøre det værre
Hvis kroppen flere gange har reageret kraftigt, kan det blive svært at stole på den.
Du begynder måske at undgå bestemte aktiviteter af frygt for at få flere smerter eller symptomer.
Andre reagerer modsat.
De bliver ved med at presse sig selv, fordi de ikke vil lade kroppen bestemme.
På gode dage forsøger de at nå alt det, der ikke blev gjort på de dårlige.
Og bagefter er de helt udmattede.
Begge reaktioner er forståelige.
I nogle tilfælde kan det være hjælpsomt at arbejde med at finde en mere bæredygtig balance mellem aktivitet og restitution.
Når smerter eller sygdom ændrer dit liv
Ved længerevarende smerter eller sygdom handler den psykiske belastning ikke kun om selve symptomerne.
Den handler også om alt det, symptomerne kan ændre.
Måske kan du ikke længere arbejde på samme måde.
Måske har du måttet opgive aktiviteter, der tidligere var vigtige for dig.
Måske bliver du nødt til at aflyse aftaler.
Måske påvirkes dit parforhold eller familieliv.
Og måske oplever du ikke længere dig selv som den person, du var før.
Det kan indebære en reel sorg.
Ikke kun over kroppen, men over tabet af muligheder, frihed og den fremtid, du havde forestillet dig.
Læs mere om sorg og livskriser.
Når selvkritikken kommer oveni
Det er let at begynde at bebrejde sig selv, når kroppen ikke længere kan det samme.
Jeg burde kunne mere.
Jeg er blevet doven.
Andre klarer jo langt mere end mig.
Jeg skal bare tage mig sammen.
Hvis du tidligere har været vant til at være effektiv og selvstændig, kan det være særligt svært at acceptere begrænsninger.
Men kroppen reagerer ikke nødvendigvis på viljestyrke.
At tage dine begrænsninger alvorligt er ikke det samme som at give op.
Det kan være en forudsætning for at finde en mere bæredygtig måde at leve på.
Læs mere om selvværd og selvkritik.
Accept er ikke det samme som resignation
Når man har fysiske symptomer, kan ordet accept næsten lyde provokerende.
For selvfølgelig ønsker du måske, at symptomerne skal forsvinde.
At acceptere den aktuelle situation betyder ikke, at du skal holde op med at håbe på bedring eller søge relevant behandling.
Det handler om at kunne leve et liv nu, selvom ikke alt er, som du ønsker.
Spørgsmålet bliver derfor ikke kun:
Hvordan får jeg det her til at forsvinde?
men også:
Hvordan vil jeg leve mit liv, mens det her er en del af det?
Det kan være en vigtig forskel.
Hvornår kan en psykolog hjælpe?
Psykologhjælp kan være relevant, hvis fysiske symptomer eller kroniske smerter er begyndt at påvirke din psykiske trivsel og dit liv i væsentlig grad.
Det kan eksempelvis være, hvis du:
- bruger meget tid på at bekymre dig om kroppen
- har svært ved at acceptere, at dit liv har ændret sig
- er blevet bange for aktiviteter eller for at forværre symptomerne
- presser dig selv mere, end du kan holde til
- oplever meget stress eller uro
- er blevet trist eller håbløs
- føler skyld over ikke længere at kunne det samme
- har svært ved at sætte grænser
- oplever, at smerter eller symptomer er kommet til at definere en stor del af dit liv.
Et psykologforløb kan blandt andet hjælpe dig med at håndtere bekymring og usikkerhed, arbejde med stress og selvkritik, finde en mere bæredygtig balance i hverdagen og bevare kontakten til det, der er vigtigt for dig.
Psykologhjælp ved kroniske smerter og fysiske symptomer på Frederiksberg og i København
Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi med den psykiske belastning, der kan følge med længerevarende smerter og fysiske symptomer.
Vi tager udgangspunkt i dig og din situation.
Målet er ikke at fortælle dig, at dine symptomer er psykiske, og vi kan ikke love, at psykologisk behandling får fysiske symptomer til at forsvinde.
Målet er at hjælpe dig med at få større frihed og livskvalitet og med at håndtere de tanker, følelser og belastninger, der kan følge med, når kroppen sætter begrænsninger.
Psykologhjælp kan foregå sideløbende med relevant lægelig eller anden sundhedsfaglig behandling.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også se ledige tider og booke direkte i vores online kalender.
