Når kroppen bliver en stor del af hverdagen

At leve med vedvarende smerter eller fysiske symptomer kan kræve enormt meget opmærksomhed.

Du mærker måske efter:

Hvordan har jeg det i dag?

Kan jeg klare at tage på arbejde?

Bliver det værre, hvis jeg gør det her?

Skal jeg aflyse igen?

Hvorfor bliver det ikke bedre?

Når symptomerne fortsætter gennem længere tid, kan livet gradvist begynde at blive organiseret omkring dem.

Det kan være svært at planlægge, og du kan opleve, at ting, der tidligere var en selvfølgelig del af dit liv, pludselig kræver overvejelse og energi.

Kroniske smerter påvirker mere end kroppen

Smerter, der varer ved, kan påvirke mange områder af livet.

Det kan blandt andet være:

  • søvn
  • koncentration og hukommelse
  • energi og overskud
  • arbejdsevne
  • fysisk aktivitet
  • sociale aktiviteter
  • parforhold og familieliv
  • seksualitet
  • humør
  • selvværd
  • oplevelsen af frihed og selvstændighed.

Det kan også være psykisk belastende hele tiden at skulle vurdere, hvad du kan holde til.

Nogle begynder at sammenligne sig med den person, de var før:

Hvorfor kan jeg ikke bare det, jeg plejede?

Hvorfor bliver jeg så hurtigt træt?

Hvorfor kan alle andre klare det?

Det kan skabe både sorg og selvkritik.

“Er det fysisk eller psykisk?”

Mennesker med længerevarende symptomer møder nogle gange spørgsmålet om, hvorvidt deres problemer er “fysiske eller psykiske”.

Den opdeling er ofte for enkel.

Fysiske sygdomme og smerter kan påvirke vores psykiske trivsel. Omvendt kan stress, søvn, bekymring, aktivitet, følelser og belastninger påvirke, hvordan vi oplever og håndterer symptomer.

Det betyder ikke, at psykiske forhold er årsagen til alle fysiske symptomer.

Og det betyder heller ikke, at symptomer er mindre virkelige, hvis lægerne ikke kan finde én enkel forklaring.

I et psykologforløb er det derfor ikke nødvendigt at afgøre, om noget er “enten fysisk eller psykisk”.

Vi kan i stedet undersøge, hvad der påvirker din trivsel og funktion, og hvor der er mulighed for at skabe forandring.

Når lægerne ikke finder en enkel forklaring

Det kan være meget belastende at have symptomer, som ikke kan forklares entydigt.

Måske har du været gennem flere undersøgelser.

Måske har du fået forskellige forklaringer.

Måske har du fået at vide, at undersøgelserne ser normale ud, selvom du tydeligt kan mærke, at du ikke har det godt.

Det kan skabe usikkerhed:

Har de overset noget?

Burde jeg blive undersøgt igen?

Kan jeg stole på min krop?

Tror de overhovedet på mig?

For nogle bliver selve usikkerheden en betydelig belastning.

Psykologhjælp handler her ikke om at overbevise dig om, at der ikke er noget fysisk galt. Det kan handle om at hjælpe dig med at leve med den usikkerhed, der kan være forbundet med længerevarende symptomer, samtidig med at relevante fysiske symptomer fortsat vurderes sundhedsfagligt.

Når du har fået en diagnose

For andre er den fysiske forklaring kendt.

Du kan eksempelvis leve med en kronisk sygdom, kroniske smerter eller en anden længerevarende fysisk tilstand.

En diagnose kan give en forklaring, men den løser ikke nødvendigvis den psykiske belastning ved at skulle leve med tilstanden.

Der kan opstå sorg over det, du har mistet, bekymring for fremtiden eller vrede over, at kroppen sætter begrænsninger.

Nogle oplever også, at omgivelserne efter noget tid forventer, at man har “vænnet sig til det”.

Men det kan være en løbende proces at tilpasse sig et liv, hvor kroppen ikke længere fungerer på samme måde som tidligere.

Når du bliver bange for symptomerne

Hvis du har oplevet stærke smerter eller ubehagelige fysiske symptomer, er det naturligt at blive opmærksom på tegn på, at de er på vej igen.

For nogle bliver opmærksomheden meget stor.

En lille ændring i kroppen kan hurtigt sætte gang i bekymring:

Er det ved at blive værre?

Betyder det, at jeg får tilbagefald?

Skal jeg stoppe med det, jeg er i gang med?

Det kan føre til, at du undgår aktiviteter af frygt for at forværre symptomerne.

I andre tilfælde sker det modsatte: Du ignorerer kroppens signaler, presser dig selv og fortsætter, indtil du ikke kan mere.

Begge mønstre kan være forståelige forsøg på at håndtere en vanskelig situation.

At svinge mellem at gøre for meget og for lidt

Mange med smerter eller længerevarende fysiske symptomer kender et mønster, hvor aktivitetsniveauet svinger meget.

På en god dag forsøger du måske at indhente alt det, du ikke kunne tidligere.

Du arbejder.

Ordner praktiske ting.

Træner.

Ser venner.

Og bagefter er du helt færdig.

Så følger måske flere dage med meget lidt aktivitet.

Når du får det lidt bedre, begynder det hele igen.

I et psykologforløb kan vi blandt andet arbejde med at finde en mere bæredygtig balance mellem aktivitet, restitution og de ting, der er vigtige for dig.

Målet er ikke nødvendigvis at undgå belastning, men at blive bedre til at disponere over de kræfter, du faktisk har.

Stress og fysiske symptomer

Stress kan påvirke kroppen på mange måder.

Ved længerevarende belastning kan man blandt andet opleve muskelspændinger, hovedpine, søvnproblemer, hjertebanken, uro, træthed og koncentrationsbesvær.

Hvis du allerede lever med smerter eller sygdom, kan yderligere belastning samtidig gøre hverdagen sværere at håndtere.

Det betyder ikke, at alle fysiske symptomer skyldes stress.

Men hvis du oplever, at belastning spiller en væsentlig rolle i dit samlede symptombillede, kan det være relevant at arbejde med den.

Læs mere om stress og længerevarende belastning.

Når bekymringerne fylder

Det er forståeligt at bekymre sig om kroppen, når den ikke fungerer, som man ønsker.

Men bekymringerne kan også komme til at fylde så meget, at de bliver en belastning i sig selv.

Du tænker måske meget over:

  • om symptomerne bliver værre
  • om du nogensinde får det bedre
  • om du kan passe dit arbejde
  • om du kan være den partner eller forælder, du ønsker at være
  • om lægerne har overset noget
  • hvordan dit liv vil se ud om nogle år.

Det kan være svært at finde balancen mellem at tage symptomer alvorligt og samtidig undgå, at hele livet kommer til at handle om dem.

Hvis bekymringer og grublerier fylder meget, kan du læse mere om bekymringer og grublerier.

Sorg over det liv, du havde

Kronisk sygdom og længerevarende smerter kan også indebære tab.

Måske har du mistet en del af din arbejdsevne.

Måske kan du ikke længere dyrke den sport, du elskede.

Måske er dit sociale liv blevet mindre.

Måske er din rolle i familien forandret.

Eller måske savner du ganske enkelt den version af dig selv, der kunne handle spontant uden først at spørge kroppen om lov.

Det kan være en reel sorg.

Og fordi der ikke nødvendigvis er tale om ét tydeligt tab, kan sorgen være svær for andre at få øje på.

Psykologhjælp kan give plads til både sorgen over det, der er blevet anderledes, og arbejdet med at finde muligheder og mening i det liv, du har nu.

Læs mere om sorg og livskriser.

Når identiteten bliver udfordret

Hvis du tidligere har været vant til at være aktiv, effektiv eller den, andre kunne regne med, kan sygdom eller smerter udfordre dit billede af dig selv.

Hvem er jeg, hvis jeg ikke længere kan præstere på samme måde?

For nogle bliver det svært at acceptere hjælp.

Andre bliver meget selvkritiske, fordi de vurderer sig selv efter de samme standarder som før.

Her kan et psykologforløb blandt andet handle om at skelne mellem din værdi som menneske og det, du aktuelt er i stand til at præstere.

Læs mere om selvværd og selvkritik.

Når omgivelserne ikke kan se, hvordan du har det

Mange længerevarende fysiske problemer er usynlige.

Du kan se rask ud og samtidig bruge enorme kræfter på at komme gennem dagen.

Det kan være frustrerende, når andre siger:

“Du ser da godt ud.”

eller:

“Er du stadig ikke blevet rask?”

Nogle oplever også, at familie, venner eller kolleger har svært ved at forstå, hvorfor man kan noget den ene dag og ikke den næste.

Det kan skabe både ensomhed og et pres for at forklare eller forsvare sig.

Parforhold og familie

Smerter og sygdom påvirker sjældent kun den person, der har symptomerne.

Rollerne i familien kan ændre sig.

En partner overtager måske flere praktiske opgaver. Sexlivet kan forandre sig. Planer må aflyses. Økonomien kan blive påvirket.

Den, der har symptomerne, kan føle skyld over at belaste familien.

Partneren kan på sin side blive bekymret, frustreret eller udmattet.

Begge reaktioner kan eksistere samtidig med kærlighed og omsorg.

Hvis belastningen især påvirker relationen mellem jer, kan parterapi være relevant.

Når du presser dig selv for hårdt

For nogle bliver det særligt vanskeligt at leve med fysiske begrænsninger, fordi de er vant til at stille høje krav til sig selv.

Du forsøger måske at fortsætte som før.

Du vil ikke være svag.

Du vil ikke skuffe andre.

Du tænker, at du burde kunne tage dig sammen.

Men kroppen reagerer ikke nødvendigvis på viljestyrke.

En del af arbejdet kan derfor være at finde en mere realistisk og respektfuld måde at forholde sig til egne begrænsninger på uden at give afkald på alt det, der er vigtigt.

Hvis høje krav og præstation fylder meget, kan du læse mere om præstationspres og overpræstation.

Accept betyder ikke at give op

Ordet accept kan være svært, når man lever med smerter eller sygdom.

Det kan lyde som:

“Så skal jeg bare acceptere, at det aldrig bliver bedre?”

Det er ikke det, vi mener.

Accept kan snarere handle om at forholde sig til den situation, der er lige nu, uden at hele livet sættes på pause, mens man venter på, at symptomerne forsvinder.

Du kan stadig håbe på bedring.

Du kan stadig modtage behandling.

Du kan stadig forsøge at ændre det, der kan ændres.

Samtidig kan det være vigtigt at spørge:

Hvordan vil jeg leve mit liv, mens det her er en del af det?

Når angst eller depression kommer oveni

Længerevarende smerter eller sygdom kan være psykisk belastende, og nogle udvikler samtidig angst eller depressive symptomer.

Det kan eksempelvis vise sig som vedvarende tristhed, håbløshed, isolation, tab af interesse, uro eller stærk bekymring.

Hvis angst eller depression er blevet en selvstændig del af problemet, kan det være vigtigt, at dette også får opmærksomhed.

Læs mere om angst og depression.

Hvornår kan psykologhjælp være relevant?

Psykologhjælp kan være relevant, hvis smerter, sygdom eller længerevarende fysiske symptomer påvirker din psykiske trivsel og dit liv i væsentlig grad.

Det kan eksempelvis være, hvis du:

  • bruger meget energi på at bekymre dig om symptomerne
  • er blevet bange for bestemte aktiviteter
  • har svært ved at acceptere, at din hverdag har ændret sig
  • svinger mellem at presse dig selv for hårdt og trække dig helt
  • føler dig trist, frustreret eller håbløs
  • er blevet meget selvkritisk
  • har svært ved at sætte grænser
  • oplever konflikter eller afstand i dine relationer
  • har mistet en del af din tidligere identitet
  • føler, at smerter eller symptomer er kommet til at styre en meget stor del af dit liv.

Psykologhjælp ved kroniske smerter og fysiske symptomer på Frederiksberg og i København

Hos Psykologerne på Frederiksberg tager vi udgangspunkt i, hvordan dine symptomer påvirker dit liv.

Et psykologforløb kan blandt andet handle om at:

  • håndtere bekymringer og usikkerhed
  • finde en mere bæredygtig balance mellem aktivitet og restitution
  • arbejde med stress og overbelastning
  • håndtere selvkritik og høje krav
  • arbejde med sorg og tab
  • blive tydeligere på egne behov og grænser
  • bevare eller genfinde aktiviteter og relationer, der giver livet værdi
  • håndtere de følelsesmæssige konsekvenser af sygdom eller smerter.

Målet med psykologhjælp er ikke nødvendigvis at få alle fysiske symptomer til at forsvinde.

For nogle kan symptomer ændre sig undervejs. For andre gør de ikke.

Det psykologiske arbejde handler først og fremmest om at mindske den psykiske belastning og hjælpe dig til at få størst mulig frihed, funktion og livskvalitet inden for de vilkår, du står med.

Psykologhjælp kan foregå sideløbende med relevant lægelig eller anden sundhedsfaglig udredning og behandling.

Nye eller ændrede fysiske symptomer bør vurderes lægeligt, når det er relevant.

Klinikken ligger på Frederiksberg i København, og flere af vores psykologer har ledige tider.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med?
Vi hjælper dig gerne med at finde en psykolog med relevant erfaring.

Kontakt os Book her

Læs mere om kroniske smerter og fysiske symptomer

Vi skriver om den psykiske belastning, der kan følge med kroniske smerter og længerevarende fysiske symptomer – og om at finde en bæredygtig måde at leve med de vilkår, kroppen sætter. Du kan blandt andet læse:

Når kroppen siger det, du ikke selv kan
Om samspillet mellem krop og psyke, fysiske symptomer, stress og den usikkerhed, der kan opstå, når kroppen reagerer.

Når kroniske smerter ændrer dit liv – om tab, identitet og nye grænser
Om sorgen over det, der er blevet anderledes, ændringer i identitet, relationer og arbejdsliv og om at finde nye grænser uden at føle, at man giver op.

Når du ikke ved, hvor meget kroppen kan holde til – om frygt, aktivitet og kroniske smerter
Om frygten for at forværre smerterne, at presse sig for meget eller undgå aktivitet og om at finde en mere bæredygtig balance.

FAQ om kroniske smerter og fysiske symptomer

Kan en psykolog hjælpe mod kroniske smerter?

Psykologhjælp kan være relevant ved kroniske smerter, især når smerterne påvirker din trivsel, aktivitet, søvn, relationer eller livskvalitet. Fokus er ikke nødvendigvis at fjerne smerten, men at hjælpe dig med at håndtere den og mindske den psykiske belastning, der kan følge med.

Betyder psykologhjælp, at mine symptomer er psykiske?

Nej. At tale med en psykolog betyder ikke, at symptomerne er indbildte eller “bare psykiske”. Fysiske symptomer og smerter er reelle, og psykisk trivsel kan samtidig være påvirket af – og påvirke – livet med symptomerne.

Hvad betyder psykosomatiske symptomer?

Begrebet bruges på forskellige måder om sammenhænge mellem psykiske og fysiske forhold. Det kan dog let misforstås som om fysiske symptomer ikke er virkelige. Derfor foretrækker vi at undersøge den enkeltes symptomer, belastninger og livssituation frem for på forhånd at antage én bestemt årsag.

Kan stress give fysiske symptomer?

Ja. Længerevarende stress kan blandt andet være forbundet med søvnproblemer, muskelspændinger, hovedpine, uro, hjertebanken, træthed og koncentrationsproblemer. Men nye eller vedvarende fysiske symptomer bør ikke automatisk forklares med stress og kan kræve lægelig vurdering.

Kan smerter blive værre, når jeg er stresset?

Nogle mennesker oplever, at deres smerter eller andre symptomer varierer med søvn, belastning, aktivitet og stress. Det betyder ikke nødvendigvis, at stress er årsagen til smerterne. Det kan være én af flere faktorer, der påvirker, hvordan man har det.

Skal jeg være færdigudredt hos lægen, før jeg går til psykolog?

Ikke nødvendigvis. Psykologhjælp kan godt foregå samtidig med relevant lægelig udredning eller behandling. Psykologen erstatter dog ikke lægelig vurdering af fysiske symptomer.

Hvad hvis lægerne ikke kan finde årsagen til mine symptomer?

Det kan i sig selv være meget belastende. Psykologhjælp kan blandt andet handle om at håndtere usikkerheden, bekymringerne og den påvirkning, symptomerne har på dit liv. At en årsag ikke er fundet, betyder ikke, at symptomerne ikke er reelle.

Kan psykologhjælp få mine smerter til at forsvinde?

Det kan man ikke love. Psykologisk behandling kan hjælpe nogle mennesker med blandt andet livskvalitet, funktion og psykisk belastning ved kroniske smerter, men formålet bør ikke fremstilles som en garanti for at fjerne en fysisk tilstand.