Forestil dig, at dit hoved er en himmel.
Du vågner op, og allerede fra morgenstunden trækker skyerne sig sammen. Tankerne begynder at samle sig – først som fine, små vindstød, men snart blæser det op.
Pludselig er der mental storm.
Du prøver at få ro.
Men tankerne larmer, vælter rundt, gentager sig selv.
Som en vejrudsigt, du ikke kan slukke for.
Velkommen til gruplerierne.
Gruplerier er ikke bare “at tænke for meget”
Nej, det er at sidde fast i tankernes labyrint, som en musefælde uden udgang.
Det er som at sige:
“Hvis jeg bare tænker lidt mere, finder jeg vejen ud.”
Men muren bliver bare glattere, mens du slider hænderne til blods.
Hvorfor gør vi det?
Gruplerier er vores sinds desperat kreative forsøg på at skabe kontrol.
Det vil forudse, forstå, analysere, fortryde – alt sammen for at beskytte dig.
Ironisk nok skaber det ofte det modsatte:
- Mere stress
- Mere angst
- Mere følelse af at være til grin over, at man ikke “kan stoppe”
Hvordan lyder det?
Gruplerier har mange dialekter:
- “Hvorfor gjorde jeg det sådan?” (selvkritik)
- “Hvad hvis det går galt?” (katastrofetænkning)
- “Jeg burde have sagt noget andet.” (fortrydelse)
- “Hvad nu hvis jeg aldrig finder ud af det?” (fremtidsfrygt)
De har én ting til fælles:
De løser ingenting!
Sandheden, du (måske ikke) har lyst til at høre:
Gruplerier er ikke problemløsning.
Det er problem-pickning.
En mental pilleæske, du bliver afhængig af – selvom du får det værre af pillerne.
“Så hvorfor gør du det egentlig?”
Du gør det ikke, fordi der er noget galt med dig. Du gør det, fordi dit sind forsøger at hjælpe – bare lidt for meget. Det er flittigt, analyserende og optaget af at finde mening og sammenhæng.
Det er en superkraft, når du bruger det bevidst.
Men det kan føles som et mareridt, når det løber af sted uden dig.
Her er en hemmelighed, vi terapeuter kender:
Du behøver ikke stoppe tankerne.
Du skal i stedet øve dig i, at holde op med at tro på alt, hvad tankerne siger.
Hvad kan du gøre i stedet?
Du behøver altså ikke få hjernen til at tie stille.
Det er ikke dét, der er målet.
I stedet kan du øve dig i at se tankerne for det, de er: ord og billeder i sindet – ikke ordrer, du skal adlyde.
Forestil dig dine tanker som trafik på en vej.
De kan køre forbi.
Du kan stå på fortovet og se dem passere, uden at skulle hoppe ind foran dem eller styre hver bil.
Sindet elsker at analysere og advare.
Det prøver faktisk at hjælpe dig – men det går tit over gevind.
Så i stedet for at hoppe med på alle bekymringer eller argumenter, kan du spørge dig selv:
“Er det her nyttigt for mig lige nu?”
“Vil jeg bruge min energi på den tanke – eller lade den køre forbi?”
Du behøver ikke vinde over tankerne i en diskussion.
Du kan lade dem larme, uden at tage dem så alvorligt.
Det er som at skrue ned for volumen på en radio i baggrunden.
Den spiller måske stadig – men du behøver ikke lytte til hvert ord.
Det er ikke nemt, og det kræver øvelse. Men du kan begynde helt stille med at lægge mærke til, når sindet går i gang – og så blidt træde et skridt tilbage.
Ikke for at kontrollere tankerne.
Men for at få lidt frihed fra dem.
Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi med gruplerier, tanker og følelsesmæssige mønstre – både individuelt og i parterapi.
Book en samtale med os her
Eller ring for en uforpligtende snak her
