Du sætter dig i sofaen, men efter få minutter har du telefonen i hånden. Du har fri, men tjekker alligevel din mail. Eller du opdager, at det næsten føles lettere at blive ved med at ordne, arbejde og være produktiv end faktisk at holde pause.
For nogle handler det ikke bare om en travl hverdag eller dårlige vaner. Konstant aktivitet kan også blive en måde at håndtere uro, pres eller svære følelser på.
Det kan fungere fint i lang tid. Problemet opstår, når du ikke længere rigtig kan finde ro, selv når du har muligheden.
Når det bliver svært ikke at være i gang
Måske genkender du noget af dette:
- Du tager automatisk telefonen frem, så snart der bliver stille.
- Du tjekker mails, selvom arbejdsdagen er slut.
- Du føler dig rastløs eller utilpas, når du ikke laver noget.
- Du har svært ved at være til stede uden samtidig at ordne noget.
- Du føler dårlig samvittighed, når du holder fri.
- Du er træt, men fortsætter alligevel.
- Du har en vedvarende følelse af, at du burde nå mere.
Det behøver ikke betyde, at du er afhængig.
Men det kan være værd at være nysgerrig på, hvad aktiviteten gør for dig.
Hvorfor kan det være så svært at holde pause?
Vi bruger ikke kun arbejde, telefoner og aktivitet, fordi vi har lyst til dem.
De kan også hjælpe os med at regulere det, vi mærker.
Når du arbejder, kan du opleve struktur, kontrol og følelsen af at være kompetent. Når du scroller på telefonen, bliver opmærksomheden flyttet væk fra det, der foregår indeni. Og når du hele tiden har noget at gøre, behøver du måske ikke mærke uro, ensomhed, usikkerhed eller følelsen af ikke at slå til.
Det betyder ikke nødvendigvis, at du bevidst undgår noget.
Ofte udvikler mønstret sig gradvist. Hjernen lærer ganske enkelt, at aktivitet giver en kortvarig lettelse, og derfor bliver det naturligt at gentage den.
Når pausen ikke længere føles som en pause
Hvis du har været under pres gennem længere tid, kan det paradoksalt nok blive svært at slappe af.
Kroppen kan være træt, mens hovedet fortsætter.
Når tempoet sænkes, kan du måske mærke:
- tankemylder
- indre uro
- rastløshed
- selvkritiske tanker
- bekymringer
- dårlig samvittighed
- en trang til at finde noget at lave
Derfor kan løsningen sjældent reduceres til: “Så skal jeg bare bruge min telefon mindre” eller “Jeg må blive bedre til at slappe af.”
Det interessante spørgsmål er snarere:
Hvad sker der i mig, når jeg stopper?
Præstation kan også blive en måde at skabe tryghed på
For nogle ligger der et stærkt præstationsmønster bag.
Du føler dig måske mest tilfreds med dig selv, når du er effektiv, hjælpsom eller produktiv. At have meget at lave kan ligefrem føles trygt, fordi du ved, hvad du skal gøre.
Problemet opstår, hvis din oplevelse af værdi bliver for tæt forbundet med det, du præsterer.
Så kan en pause hurtigt vække tanker som:
Jeg burde lige…
Jeg har ikke lavet nok.
De andre når meget mere end mig.
Og så bliver det lettere at fortsætte end at stoppe.
Hvornår bliver det et problem?
At arbejde meget, være ambitiøs eller bruge sin telefon ofte er ikke i sig selv tegn på, at noget er galt.
Det er mere relevant at se på, om du stadig oplever at have et valg.
Kan du lægge arbejdet fra dig?
Kan du være sammen med andre uden hele tiden at tjekke telefonen?
Kan du holde fri uden at blive opslugt af dårlig samvittighed?
Kan du mærke, hvornår du er træt – og reagere på det?
Og er der stadig plads til søvn, relationer, interesser og restitution?
Hvis svaret ofte er nej, kan det være et tegn på, at mønstret koster mere, end det giver.
Når kroppen begynder at sige fra
Over tid kan et højt tempo og for lidt reel restitution hænge sammen med blandt andet søvnproblemer, koncentrationsbesvær, irritabilitet, tankemylder og en oplevelse af konstant at være på.
Nogle opdager først mønstret, når kroppen begynder at protestere.
Her kan det være relevant at se på, om stress eller længerevarende overbelastning spiller en rolle.
Det handler ikke nødvendigvis om, at du skal kunne “klare mindre”. Det kan handle om, at dit system har været belastet for længe uden tilstrækkelig mulighed for at komme ned i gear.
Hvad kan du selv begynde at lægge mærke til?
I stedet for straks at forsøge at fjerne vanen kan du prøve at blive nysgerrig på den.
Næste gang du automatisk tager telefonen, åbner computeren eller finder endnu en opgave, kan du spørge dig selv:
Hvad mærkede jeg lige inden?
Var det kedsomhed? Uro? En svær tanke? Træthed? Ensomhed? Følelsen af ikke at have gjort nok?
Prøv også at lægge mærke til, hvad der sker, hvis du venter et øjeblik med at reagere.
Formålet er ikke at forbyde dig selv at arbejde eller bruge din telefon. Det er at opdage forskellen mellem:
Jeg vælger at gøre det
og
Jeg gør det automatisk, fordi det er svært at lade være.
Hvordan kan en psykolog hjælpe?
Hvis mønstret fylder meget, kan terapi hjælpe dig med at forstå, hvad der holder det i gang.
Det kan blandt andet handle om at arbejde med:
- stress og overbelastning
- selvkritik og høje krav til dig selv
- præstationspres og perfektionisme
- følelsesregulering
- grænsesætning
- bekymringer og tankemylder
- kontakt til egne behov
- balancen mellem aktivitet og restitution
Målet er ikke, at du skal være mindre engageret eller ambitiøs.
Målet er, at du i højere grad kan vælge, hvornår du vil være aktiv – og hvornår du vil stoppe.
Psykolog på Frederiksberg ved stress, uro og overbelastning
Hos Psykologerne på Frederiksberg hjælper vi mennesker, der oplever stress, indre uro, selvkritik, præstationspres og mønstre, som er blevet svære at ændre alene.
Nogle kommer, fordi de allerede er blevet stressede. Andre kommer tidligere, fordi de kan mærke, at tempoet er blevet for højt, eller at det er blevet svært at finde ro.
Vi tilbyder samtaler i vores klinik på Frederiksberg i København og online.
- Læs mere om stress og udbrændthed
- Læs mere om bekymringer og grublerier
- Læs mere om selvværd
- Book tid hos en af vores psykologer
