Blog

Når en medarbejder viser tegn på stress, vil de fleste ledere gerne hjælpe.

1. "Måske vi skal hjælpe dig med at prioritere bedre?"

Når en medarbejder er stresset, handler problemet sjældent om manglende evne til at prioritere.

2. "Det går nok over"

Denne sætning er ofte ment som beroligelse.

Men for den stressede medarbejder kan den opleves som en bagatellisering af situationen.

3. "Vi løber alle stærkt lige nu"

Mange ledere forsøger at skabe fælles forståelse ved at generalisere eller dele egne erfaringer.

Det vigtigste er ikke at finde de perfekte ord

Ledere bliver ofte bekymrede for at sige noget forkert.

Men i de fleste tilfælde er det vigtigere at være nysgerrig, lyttende og oprigtigt interesseret end at finde den perfekte formulering.

Tidlig indsats gør en forskel – både for medarbejderen, lederen og arbejdspladsen som helhed.

Kontakt os for en uforpligtende samtale&nbsp

De fleste virksomheder taler i dag om performance. Flere taler også om trivsel.

Men de færreste har for alvor knækket koden til at kombinere de to.

Problemet: Når høj performance bliver en risikofaktor

I mange organisationer er der en skjult antagelse:

“Jo mere vi presser på, jo mere performance får vi.”

Det virker – kortsigtet.

Men på længere sigt ser vi:

Hvad er mental performance (egentlig)?

Mental performance handler ikke om at “yde mere”.

Det handler om evnen til at:

De 4 nøglefaktorer i bæredygtig performance

1. Energi > tid

Mange organisationer måler stadig på tid:

Hvad kendetegner organisationer med høj performance – uden burnout?

De gør typisk tre ting anderledes:

1. De taler åbent om kapacitet

Ikke kun om opgaver.

Eksempel:

Hvad kan HR konkret gøre?

Skab et fælles sprog for energi og belastning

Fx:

Når høj performance skal være bæredygtig

At kunne præstere på et højt niveau over tid kræver ikke bare motivation og engagement.

Mange virksomheder har en gruppe medarbejdere, som de i særlig grad er afhængige af: high performers. Det er dem, der leverer stabilt, tager ansvar, driver projekter frem og ofte også løfter andre omkring sig.

Hvorfor er high performers særligt udsatte?

High performers er sjældent dem, der klager først. Tværtimod er de ofte kendetegnet ved:

De typiske (men oversete) stresssignaler

Hos high performers viser stress sig sjældent som “klassisk” mistrivsel i starten. I stedet ses ofte:

1. Øget præstation – ikke faldende

Hvorfor det er et organisatorisk problem

Når en high performer går ned med stress, er konsekvenserne ofte større end ved gennemsnittet:

Hvad kan HR og ledelse gøre?

1. Vær opmærksom på “for gode” medarbejdere

Hvis en medarbejder aldrig siger fra, er det ikke nødvendigvis et sundhedstegn.

Spørg i stedet:

Afsluttende perspektiv

De medarbejdere, der skaber mest værdi, er ofte også dem, der slider mest i stilhed.

Hvis virksomheder vil fastholde deres stærkeste profiler, kræver det, at man lærer at spotte stress, før den bliver synlig.

Når kroppen siger stop, før du selv tør

Hvad er stress egentlig?

Stress er ikke bare “at have meget at se til”.
Stress opstår, når kravene overstiger de ressourcer, vi har til rådighed – fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt.

Tegn på stress – måske kender du nogle af dem?

Hvorfor opdager vi det så sent?

Mange af os opdager først stress, når vi er ved at brænde sammen.
Hvorfor?

Fordi vi har lært at:

Hvad sker der i hjernen under stress?

Hvordan kan du begynde at få det bedre?

Stressbehandling handler ikke kun om at “slappe af”. Det handler om:

Psykologhjælp ved stress på Frederiksberg

Travlhed er ikke nødvendigvis det samme som stress. Man kan have meget at lave i en periode og stadig opleve, at man restituerer, når presset letter.

Imposter syndrom hænger tæt sammen med stress og et overbelastet nervesystem. Læs hvorfor ro er vigtigere end selvtillid, og hvordan terapi kan hjælpe.

Hvorfor selvtillid sjældent er løsningen

Selvtillid handler blandt andet om vores vurdering af egne evner. Men ved imposter-følelser er det ikke altid nok at forsøge at tænke mere positivt om sig selv.

Psykologhjælp ved imposter-følelser og stress på Frederiksberg

Hvis følelsen af ikke at være god nok får dig til konstant at præstere, kontrollere eller overforberede dig, kan det over tid blive en betydelig

Mange stressramte oplever en dyb frustration:

“Jeg ved jo godt, hvad der ville hjælpe – hvorfor gør jeg det ikke?”

Hvorfor “at tage sig sammen” ofte forværrer stress

Velmente råd som:

Terapi som regulerende proces

I psykologisk arbejde med stress handler meget af arbejdet om:

Mange mennesker, der søger psykologhjælp, kan forklare deres stress meget præcist. De ved, hvorfor de er stressede. De ved, hvad de burde gøre anderledes.

En feltforståelse af stress – inspireret af Kurt Lewin

Psykologen Kurt Lewin beskrev menneskelig adfærd som et resultat af feltet mellem individ og omgivelser. Forenklet: Adfærd = person + situation.

Hvorfor forandring skal gå langsomt

Et nervesystem, der har været i alarm længe, har brug for gradvis omstilling. Hurtige ændringer kan i sig selv opleves som en ny belastning.

At arbejde med stress i terapi

I psykologisk arbejde med stress er målet ikke kun indsigt – men regulering. Det betyder, at terapien ofte arbejder med:

Psykologhjælp ved stress på Frederiksberg

Hvis kroppen bliver ved med at være i alarmberedskab, selv når du forsøger at holde fri eller slappe af, kan det være tegn på, at belastningen har stået på for længe

Du sætter dig i sofaen, men efter få minutter har du telefonen i hånden. Du har fri, men tjekker alligevel din mail.

Præstation kan også blive en måde at skabe tryghed på

For nogle ligger der et stærkt præstationsmønster bag.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

Hvis mønstret fylder meget, kan terapi hjælpe dig med at forstå, hvad der holder det i gang.

Det kan blandt andet handle om at arbejde med: