Imposter syndrom kan give konstant selvkritik og stress – også hos velfungerende mennesker. Læs om årsager, symptomer og hvordan terapi kan hjælpe.
Du klarer dig godt udefra. Du leverer, præsterer og tager ansvar. Alligevel er der en indre stemme, der hvisker: Snart opdager de, at jeg ikke er så dygtig, som de tror.
Det er essensen af imposter syndrom – en oplevelse mange mennesker lever med i årevis uden at sætte ord på.
Hvad er imposter syndrom?
Imposter syndrom er ikke en diagnose, men et psykologisk fænomen, hvor du gentagne gange tvivler på dine egne evner og forklarer succes med held, timing eller andres fejlskøn. Samtidig kan fejl – selv små – føles som bevis på, at du ikke slår til.
Mange, der oplever imposter syndrom, er mennesker, som objektivt set fungerer godt: studerende, fagligt stærke, samvittighedsfulde og ansvarsbevidste. Indvendigt kan der dog være uro, selvkritik og en konstant fornemmelse af at skulle yde mere.
Når succes ikke giver ro
Ved imposter syndrom flytter den indre målestok sig hele tiden. Når ét mål er nået, opstår et nyt. Ros kan være svær at tage ind, og pauser føles ufortjente.
Over tid kan det føre til:
- Vedvarende stress og indre pres
- Perfektionisme og overforberedelse
- Frygt for at blive afsløret
- Mental og fysisk udmattelse
Hvor kommer imposter-følelsen fra?
Imposter syndrom hænger ofte sammen med tidlige erfaringer, høje krav – udefra eller indefra – og et nervesystem, der har lært, at tryghed hænger sammen med præstation.
Når kroppen er vant til at være i alarmberedskab, hjælper det sjældent blot at tænke mere positivt eller opbygge mere selvtillid.
Terapi ved imposter syndrom
I terapi arbejder vi med at skabe mere ro og regulering i nervesystemet, så behovet for konstant at bevise sit værd gradvist kan slippe.
Når der opstår mere indre tryghed, bliver det lettere at tage ros ind, sænke tempoet og opleve, at din værdi ikke står og falder med din præstation.
Læs også: Imposter syndrom og stress – hvorfor ro er vigtigere end selvtillid
