Selvværd & grænser

Imposter syndrom – når det aldrig føles som nok

Imposter syndrom kan give konstant selvkritik og stress – også hos velfungerende mennesker. Læs om årsager, symptomer og hvordan terapi kan hjælpe.

Du klarer dig godt udefra. Du leverer, præsterer og tager ansvar. Alligevel er der en indre stemme, der hvisker: Snart opdager de, at jeg ikke er så dygtig, som de tror.

Det er essensen af imposter syndrom – en oplevelse mange mennesker lever med i årevis uden at sætte ord på.

Hvad er imposter syndrom?

Imposter syndrom er ikke en diagnose, men et psykologisk fænomen, hvor du gentagne gange tvivler på dine egne evner og forklarer succes med held, timing eller andres fejlskøn. Samtidig kan fejl – selv små – føles som bevis på, at du ikke slår til.

Mange, der oplever imposter syndrom, er mennesker, som objektivt set fungerer godt: studerende, fagligt stærke, samvittighedsfulde og ansvarsbevidste. Indvendigt kan der dog være uro, selvkritik og en konstant fornemmelse af at skulle yde mere.

Når succes ikke giver ro

Ved imposter syndrom flytter den indre målestok sig hele tiden. Når ét mål er nået, opstår et nyt. Ros kan være svær at tage ind, og pauser føles ufortjente.

Over tid kan det føre til:

  • Vedvarende stress og indre pres
  • Perfektionisme og overforberedelse
  • Frygt for at blive afsløret
  • Mental og fysisk udmattelse

Hvor kommer imposter-følelsen fra?

Der findes ikke én enkelt forklaring på imposter-følelser. For nogle hænger de sammen med høje krav til sig selv, perfektionisme eller erfaringer med, at anerkendelse i høj grad har været knyttet til præstation.

Stress og belastning kan samtidig gøre selvkritikken stærkere og øge oplevelsen af ikke at slå til. Derfor kan det være relevant både at se på dine aktuelle krav og belastninger og på de erfaringer og mønstre, du bærer med dig.

Læs også: Imposter syndrom og stress – hvorfor ro er vigtigere end selvtillid

Psykologhjælp ved imposter-følelser og præstationspres på Frederiksberg

Hvis du hele tiden føler, at du skal bevise dit værd, kan selv gode resultater give meget lidt ro. I stedet kan næste opgave, næste præstation eller næste mulighed for at fejle hurtigt komme til at fylde.

I et psykologforløb kan vi arbejde med selvkritik, perfektionisme og de krav, du stiller til dig selv. Hvis presset samtidig har udviklet sig til vedvarende belastning, kan du læse mere om vores hjælp ved stress og udbrændthed.

Vi tilbyder samtaler på Frederiksberg i København og online.

Kontakt os  Book tid

Psykologer, der kan hjælpe med dette

FAQ om imposter syndrom

Hvad er imposter syndrom?

Imposter syndrom beskriver en oplevelse af ikke rigtig at fortjene sine resultater eller sin position og en frygt for, at andre på et tidspunkt opdager, at man ikke er så kompetent, som de tror. Det er ikke en psykiatrisk diagnose.

Hvem kan opleve imposter syndrom?

Det kan ramme mange forskellige mennesker. Det ses blandt andet hos studerende og mennesker med høje krav til sig selv, men man behøver hverken være særligt ambitiøs eller have en bestemt type arbejde for at opleve det.

Hænger imposter syndrom sammen med perfektionisme?

Det kan det. Hvis fejl opleves som bevis på, at du ikke er god nok, kan perfektionisme og overforberedelse blive måder at forsøge at beskytte dig mod følelsen af utilstrækkelighed.

Hvorfor hjælper succes ikke nødvendigvis?

Hvis du forklarer dine resultater med held, hårdt arbejde eller lave forventninger fra andre, bliver succes ikke nødvendigvis registreret som et tegn på, at du faktisk er kompetent. Derfor kan tvivlen hurtigt vende tilbage.

Kan terapi hjælpe med imposter-følelser?

Ja. I terapi kan man blandt andet arbejde med selvkritik, perfektionisme, præstationspres og den måde, du vurderer din egen værdi og dine præstationer på.