Stress

Imposter syndrom og stress – hvorfor ro er vigtigere end selvtillid

Imposter syndrom hænger tæt sammen med stress og et overbelastet nervesystem. Læs hvorfor ro er vigtigere end selvtillid, og hvordan terapi kan hjælpe.

Mange forsøger at komme imposter syndrom til livs ved at arbejde med selvtillid: flere kompetencer, bedre forberedelse, mere kontrol. For mange fører det paradoksalt nok til mere stress.

Sammenhængen mellem imposter syndrom og stress

Når imposter-følelsen er aktiv, er nervesystemet ofte i alarmberedskab. Kroppen forventer at fejle eller blive afsløret, også selvom der ikke er en reel trussel.

Det kan vise sig som:

  • Tankemylder og uro
  • Søvnproblemer
  • Spændinger og vedvarende træthed
  • Svært ved at koble fra – også i pauser

Hvorfor selvtillid sjældent er løsningen

Selvtillid handler blandt andet om vores vurdering af egne evner. Men ved imposter-følelser er det ikke altid nok at forsøge at tænke mere positivt om sig selv.

Hvis du samtidig er belastet eller stresset, kan uro, selvkritik og frygten for at fejle blive stærkere. Derfor kan det være relevant både at arbejde med de tanker og krav, du møder dig selv med, og med den belastning, du står i.

Ro som terapeutisk fundament

Når nervesystemet reguleres, falder alarmberedskabet. Først dér bliver det muligt at arbejde med mønstre, grænser og selvforståelse på en bæredygtig måde.

I terapi skaber vi et rum, hvor tempoet sænkes, og hvor præstation ikke er i centrum. Det giver kroppen mulighed for at erfare, at det er trygt at være – også uden at yde.

Terapi kan være et vendepunkt

Hvis du genkender dig selv i imposter syndrom og stress, er det ikke et tegn på svaghed. Det er et tegn på et system, der har været belastet længe.

Terapi kan hjælpe med at skabe mere indre stabilitet, mindske stress og gøre plads til en mere bæredygtig måde at være i verden på.

Læs også: Imposter syndrom – når det aldrig føles som nok

Psykologhjælp ved imposter-følelser og stress på Frederiksberg

Hvis følelsen af ikke at være god nok får dig til konstant at præstere, kontrollere eller overforberede dig, kan det over tid blive en betydelig belastning.

I et psykologforløb kan vi undersøge sammenhængen mellem selvkritik, præstationskrav og stress og arbejde med de mønstre, der gør det svært at finde ro – også når du objektivt set klarer dig godt.

Vi tilbyder samtaler på Frederiksberg i København og online.

Kontakt os  Book tid

 

Psykologer, der kan hjælpe med dette

FAQ om imposter syndrom og stress

Er imposter syndrom en diagnose?

Nej. Imposter syndrom er ikke en psykiatrisk diagnose, men betegner et mønster, hvor man har svært ved at anerkende egne evner og resultater og kan være bange for at blive “afsløret” som mindre kompetent, end andre tror.

Kan imposter-følelser føre til stress?

De kan bidrage til stress, især hvis de fører til konstant overpræstation, overforberedelse, selvkritik eller vanskeligheder ved at holde pauser. Men stress kan have mange årsager og skyldes ikke nødvendigvis imposter-følelser.

Hvorfor hjælper mere selvtillid ikke altid?

Fordi problemet ikke nødvendigvis er mangel på kompetencer. Du kan godt vide, at du er dygtig, og samtidig være bange for at fejle eller blive afsløret. Derfor kan det være mere relevant at arbejde med de mønstre og krav, der holder uroen ved lige.

Kan man have imposter-følelser, selvom man klarer sig godt?

Ja. Netop mennesker, der præsterer godt, kan opleve stor afstand mellem den måde, andre ser dem på, og deres egen oplevelse af at være utilstrækkelige.

Kan en psykolog hjælpe med imposter-følelser?

Ja. Et psykologforløb kan blandt andet handle om selvkritik, perfektionisme, præstationspres, stress og de mønstre, der gør, at din følelse af værdi bliver tæt knyttet til det, du præsterer.