ADHD

Pårørende til én med ADHD – hvordan støtter man uden at overtage?

At være tæt på en person med ADHD – som partner, forælder, søskende, ven eller kollega – kan være både givende og udfordrende. Mange pårørende ønsker at hjælpe, men oplever samtidig frustration, magtesløshed eller udmattelse.

Hvordan støtter man bedst – uden at tage over, kontrollere eller blive drænet selv?

I dette indlæg får du viden, konkrete råd og vigtigst af alt: En påmindelse om, at du som pårørende også har brug for omsorg og grænser.

Når ADHD påvirker relationen

ADHD handler ikke kun om uro og impulsivitet. For mange voksne med ADHD fylder også:

  • Strukturproblemer i hverdagen
  • Uforudsigelighed og humørsvingninger
  • Udfordringer med tid, økonomi og relationer
  • Lavt selvværd og følelsen af at “være til besvær”

Som pårørende kan du komme til at:

  • Tage over for at få hverdagen til at hænge sammen
  • Minde, motivere eller “skubbe på” – igen og igen
  • Føle dig som projektleder eller “forælder” i stedet for partner/ven

Det er helt naturligt at ville hjælpe. Men over tid kan du risikere at miste dig selv, din tålmodighed – eller jeres relation.

Hvordan støtter man uden at overtage?

1. Skab struktur – sammen

I stedet for at gøre det hele for den anden, så lav fælles aftaler, kalendere og påmindelser. Inkludér den person med ADHD i processen, så de føler sig involveret – ikke styret.

Eksempel: “Lad os sætte os sammen søndag og lave en ugeplan – så vi begge ved, hvad der sker.”

2. Vær tålmodig – men tydelig

Det kan være fristende at “glatte ud” og undgå konflikter, men det hjælper ikke i længden. Sig hvad du har brug for – og gentag det roligt, hvis det bliver glemt.

Eksempel: “Jeg forstår, at det er svært for dig at huske aftaler. Det er vigtigt for mig, at vi overholder det, vi har aftalt – ellers bliver det utrygt for mig.”

3. Støt – men red ikke

Det er fristende at løse opgaver eller redde den anden fra konsekvenser. Men på lang sigt fratager det personen med ADHD, mulighed for læring og ansvar.

Spørg hellere: “Hvordan kan jeg støtte dig i at få det gjort?” fremfor at tage over.

4. Giv anerkendelse – også for det små

Mange med ADHD har en lang historie med nederlag og kritik. Din ros og opbakning kan gøre en stor forskel – også når det handler om små fremskridt.

Eksempel: “Jeg lagde mærke til, at du kom til tiden i dag – det er virkelig fedt!”

5. Pas på dig selv

Du kan ikke være en god støtte, hvis du er udmattet, vred eller opgivende. Det er ikke egoistisk at sætte grænser – det er nødvendigt.

Spørg dig selv: “Hvad har jeg brug for – og hvordan får jeg det uden at gå på kompromis med mig selv?”

Når du er ved at blive slidt op

Hvis du ofte:

  • Føler dig udmattet og ansvarlig for “alt”
  • Glemmer dine egne behov
  • Bliver vred, ked af det eller opgivende
  • Tvivler på, om du overhovedet kan hjælpe

… så er det tid til at søge støtte. Det er ikke et tegn på svaghed – men på, at du tager din rolle som pårørende alvorligt.

Psykologhjælp til ADHD og pårørende på Frederiksberg

At være tæt på et menneske med ADHD kan både rumme nærhed, frustration, bekymring og et stort ønske om at hjælpe. Men støtte fungerer bedst, når der også er plads til dine egne behov og grænser.

Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi med ADHD hos unge og voksne og med de relationelle og følelsesmæssige udfordringer, der kan følge med ADHD.

Et psykologforløb kan blandt andet være relevant, hvis du oplever, at du tager for meget ansvar, har svært ved at sætte grænser eller er blevet belastet af hele tiden at skulle holde sammen på hverdagen.

Vi tilbyder samtaler på Frederiksberg i København og online.

Kontakt os  Book tid

Psykologer, der kan hjælpe med dette

FAQ – at være pårørende til én med ADHD

Hvordan støtter jeg en person med ADHD uden at overtage?

Prøv at skelne mellem at støtte og at tage ansvar. Du kan eksempelvis hjælpe med at skabe overblik eller spørge, hvad den anden har brug for, uden automatisk at overtage opgaver, aftaler og konsekvenser. Det er vigtigt, at den voksne med ADHD fortsat har ejerskab over sit eget liv.

Hvordan sætter jeg grænser over for en person med ADHD?

Grænser bliver ofte tydeligere, når du beskriver, hvad du kan og ikke kan, frem for hvad den anden skal gøre. ADHD kan være en forklaring på nogle vanskeligheder, men det betyder ikke, at dine behov skal tilsidesættes.

Kan ADHD belaste et parforhold eller en familie?

Ja, ADHD kan blandt andet påvirke struktur, kommunikation, følelsesregulering og fordeling af ansvar. Men udfordringerne varierer meget, og problemer i en relation bør ikke automatisk forklares med ADHD.

Hvordan passer jeg på mig selv som pårørende?

Det er vigtigt også at være opmærksom på din egen belastning. Hvis du konstant kompenserer, planlægger og tager ansvar, kan du selv blive udmattet. Egne pauser, tydelige grænser og støtte udefra kan derfor være vigtige.

Kan jeg selv tale med en psykolog, selvom det er min partner eller mit familiemedlem, der har ADHD?

Ja. Et psykologforløb kan handle om din egen belastning, dine grænser og de mønstre, der er opstået i relationen. Den anden behøver ikke deltage, for at du kan få hjælp.