Vi bruger sociale medier til at holde kontakt med venner, følge nyheder, blive inspireret og koble af. For de fleste er sociale medier en naturlig del af hverdagen. Men for nogle udvikler brugen sig gradvist til noget, der skaber stress, uro, sammenligning eller en oplevelse af ikke at kunne lægge telefonen fra sig.

Et usundt forhold til sociale medier handler ikke nødvendigvis om, hvor mange timer du bruger online. Det handler om, hvordan sociale medier påvirker din trivsel, dine relationer og din mentale sundhed.

Hos Psykologerne på Frederiksberg møder vi børn, unge og voksne, der oplever, at sociale medier fylder mere, end de ønsker. For nogle hænger det sammen med stress, angst eller lavt selvværd. For andre bliver sociale medier en måde at undgå svære følelser eller skabe en kortvarig pause fra hverdagens krav.

Hvornår bliver sociale medier et problem?

Der findes ikke et bestemt antal timer, der afgør, om dit forhold til sociale medier er usundt. Det afgørende er, om brugen begynder at påvirke din hverdag negativt.

Du kan måske genkende, at du:

  • Tager telefonen op uden at tænke over det.
  • Har svært ved at koncentrere dig uden at tjekke notifikationer.
  • Sammenligner dig ofte med andre.
  • Føler dig utilstrækkelig efter at have været på Instagram, TikTok eller LinkedIn.
  • Mister søvn, fordi du scroller sent om aftenen.
  • Bliver rastløs eller urolig, når du ikke har adgang til telefonen.
  • Oplever, at sociale medier tager tid fra familie, venner eller fritidsinteresser.

For mange sker udviklingen gradvist. Det, der begyndte som underholdning eller inspiration, bliver efterhånden en vane, der er svær at bryde.

Hvorfor er sociale medier så svære at lægge fra sig?

Sociale medier er udviklet til at fastholde vores opmærksomhed. Likes, kommentarer, notifikationer og nye opslag aktiverer hjernens belønningssystem og gør det fristende at vende tilbage igen og igen.

Samtidig udnytter mange platforme menneskers naturlige nysgerrighed gennem uendeligt feed, personligt tilpasset indhold og korte videoer, der hele tiden giver hjernen noget nyt at reagere på.

Det betyder ikke, at sociale medier i sig selv er skadelige. Men for nogle kan de blive en måde at regulere følelser på.

Sociale medier som følelsesregulering

Når vi føler os stressede, ensomme, triste eller bekymrede, søger hjernen ofte hurtige måder at skabe lindring på.

At åbne Instagram, TikTok eller Facebook kan give et øjebliks distraktion.

Problemet er, at pausen sjældent løser det, der ligger bag.

Tværtimod oplever mange bagefter:

  • dårlig samvittighed,
  • mindre overskud,
  • større uro,
  • dårligere koncentration,
  • eller følelsen af at have "spildt tiden".

På den måde kan sociale medier udvikle sig til en strategi, der på kort sigt lindrer ubehag, men på længere sigt fastholder problemerne.

Hvorfor sammenligner vi os med andre?

Sociale medier giver os adgang til tusindvis af menneskers bedste øjeblikke.

Vi ser:

  • succes,
  • rejser,
  • flotte hjem,
  • glade familier,
  • perfekte kroppe,
  • karriere,
  • træning,
  • graviditeter,
  • forlovelser og bryllupper.

Det er naturligt, at hjernen sammenligner.

Problemet er, at vi ofte sammenligner vores eget almindelige hverdagsliv med andres udvalgte højdepunkter.

Forskning viser, at hyppig social sammenligning kan hænge sammen med lavere selvværd, øget stress, depressive symptomer og angst – særligt hos unge, men også hos voksne.

Sociale medier og stress

Mange oplever, at sociale medier gør det sværere at koble af.

Telefonen bliver ved med at minde os om:

  • beskeder,
  • mails,
  • nyheder,
  • forventninger,
  • andres liv.

Hjernen får færre pauser.

For personer med stress kan sociale medier derfor være med til at vedligeholde oplevelsen af konstant at skulle være tilgængelig og opdateret.

Sociale medier og angst

For mennesker med angst kan sociale medier både være en hjælp og en belastning.

Nogle finder fællesskaber og støtte.

Andre oplever:

  • frygt for at gå glip af noget (FOMO),
  • bekymringer over andres vurdering,
  • behov for at kontrollere beskeder,
  • usikkerhed omkring egne opslag.

For nogle bliver sociale medier en måde at søge bekræftelse på. Problemet er, at bekræftelsen ofte kun virker kortvarigt.

Sociale medier og børn og unge

Børn og unge er særligt sårbare, fordi identitet og selvværd stadig er under udvikling.

Sociale medier kan påvirke:

  • selvopfattelse,
  • kropsbillede,
  • søvn,
  • koncentration,
  • relationer,
  • trivsel.

Det betyder ikke, at sociale medier skal forbydes. Men mange unge har brug for hjælp til at udvikle et mere balanceret forhold til deres digitale liv.

Hvordan ved jeg, om mit forhold til sociale medier er blevet usundt?

Spørg dig selv:

  • Bruger jeg sociale medier, fordi jeg har lyst – eller fordi det er blevet en vane?
  • Føler jeg mig ofte dårligere tilpas, når jeg har været online?
  • Har jeg svært ved at være til stede sammen med andre uden at kigge på telefonen?
  • Påvirker sociale medier mit humør eller mit selvværd?
  • Ville jeg ønske, at de fyldte mindre i mit liv?

Hvis du kan genkende flere af spørgsmålene, kan det være et tegn på, at det er tid til at undersøge dit forhold til sociale medier nærmere.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

Et usundt forhold til sociale medier handler sjældent kun om telefonen.

Ofte hænger det sammen med noget andet:

I et psykologforløb arbejder vi derfor ikke kun med at begrænse skærmtiden. Vi undersøger, hvilken funktion sociale medier har fået i dit liv, og hvad du har brug for i stedet.

Målet er ikke nødvendigvis at bruge mindre tid online, men at skabe et forhold til sociale medier, hvor du oplever større frihed, mere nærvær og bedre trivsel.

Få hjælp til et usundt forhold til sociale medier

Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi psykologhjælp til børn, unge og voksne, der oplever, at sociale medier påvirker deres mentale sundhed. Vi hjælper blandt andet mennesker, som kæmper med stress, angst, depression, ADHD, lavt selvværd og perfektionisme – problemstillinger, der ofte hænger tæt sammen med vores digitale vaner.

Sammen undersøger vi de mønstre, der holder problemerne ved lige, og finder nye strategier, der giver dig mulighed for at bruge sociale medier på en måde, der understøtter – frem for begrænser – din trivsel.

Ofte stillede spørgsmål om sociale medier

Kan sociale medier give stress?

Ja. Sociale medier kan bidrage til stress ved at skabe en oplevelse af konstant tilgængelighed, social sammenligning og et vedvarende informationsflow, som gør det svært for hjernen at koble af.

Kan sociale medier påvirke selvværdet?

Ja. Gentagen sammenligning med andres udvalgte højdepunkter kan påvirke selvværdet og øge følelsen af utilstrækkelighed hos både unge og voksne.

Er sociale medier afhængighed?

Sociale medier er ikke en officiel psykiatrisk diagnose, men mange oplever et tvangspræget brugsmønster, hvor det kan være svært at begrænse brugen, selv om den påvirker trivslen negativt.

Kan en psykolog hjælpe med et usundt forhold til sociale medier?

Ja. Psykologhjælp kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor sociale medier fylder så meget, og udvikle nye strategier, der styrker din trivsel og giver dig et mere balanceret digitalt liv.