Hvad er mobning?

Mobning er mere end en enkelt konflikt eller en ubehagelig bemærkning.

Det handler typisk om gentagne negative handlinger, hvor en person over tid bliver udsat for eksempelvis nedgørelse, udelukkelse, latterliggørelse, rygter, trusler eller anden krænkende adfærd.

Mobning kan være tydelig.

Men den kan også være vanskelig at sætte ord på.

Det kan være blikke, tavshed, systematisk udelukkelse fra fællesskabet eller en oplevelse af igen og igen at blive gjort til den forkerte.

Mobning kan foregå i skolen, på en uddannelse, på arbejdspladsen, i fritidsfællesskaber og online.

Fælles er ofte oplevelsen af, at det er svært at komme ud af situationen eller ændre sin position i gruppen.


Mobning blandt unge

For børn og unge har tilhørsforholdet til andre stor betydning.

At opleve, at man ikke er accepteret i fællesskabet, kan derfor ramme hårdt.

En ung, der bliver mobbet, fortæller ikke nødvendigvis om det.

Nogle bliver stille eller trækker sig socialt. Andre får ondt i maven før skole, begynder at undgå bestemte situationer eller bruger meget energi på at forsøge at forstå, hvad de andre tænker om dem.

Mobning kan blandt andet vise sig som:

  • modvilje mod at gå i skole eller på uddannelse
  • tristhed eller irritabilitet
  • social tilbagetrækning
  • ensomhed
  • søvnproblemer
  • angst og uro
  • koncentrationsproblemer
  • faldende selvværd
  • meget selvkritik
  • øget opmærksomhed på, hvordan andre reagerer
  • ændringer i skole- eller studiepræstation.

Hvis mobningen stadig foregår, er det vigtigt, at ansvaret ikke placeres hos den unge alene.

Psykologhjælp kan støtte den unge, men terapi kan ikke erstatte de voksnes, skolens eller uddannelsesstedets ansvar for at reagere på et miljø, hvor mobning finder sted.


Online mobning kan være svær at slippe væk fra

Mobning foregår ikke længere kun i det fysiske fællesskab.

Beskeder, billeder, kommentarer, grupper og sociale medier kan betyde, at mobningen følger med hjem.

Hvor hjemmet tidligere kunne være et sted, hvor man fik pause fra skolefællesskabet, kan telefonen gøre det vanskeligt at få afstand.

Samtidig kan udelukkelse online være meget synlig.

Du kan se, hvem der er sammen uden dig. Hvem der bliver inviteret. Hvilke billeder der bliver delt. Eller opleve, at andre kommenterer eller deler noget om dig.

Det kan øge følelsen af hele tiden at være under observation og gøre det svært at finde ro.


Når mobningen er slut – men følgerne fortsætter

En vigtig grund til at have denne side på jeres hjemmeside er netop dette:

Mobning kan være slut, uden at oplevelsen af mobning er det.

Du kan være blevet voksen, have fået arbejde, venner og måske familie – og stadig opleve, at bestemte sociale situationer aktiverer den gamle usikkerhed.

Du bliver måske meget opmærksom på små ændringer i andres tonefald.

Et blik.

En besked, der ikke bliver besvaret.

Kollegaer, der taler sammen uden dig.

Venner, der mødes, uden at du er inviteret.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du bliver afvist nu.

Men tidligere erfaringer kan gøre det svært at stole på, at du faktisk hører til.


Mobning og selvværd

Hvis du gentagne gange er blevet behandlet som forkert, mærkelig, grim, dum eller uønsket, kan andres behandling af dig efterhånden blive til din egen fortælling om dig selv.

Der må være noget galt med mig.

Jeg er ikke interessant nok.

Jeg passer aldrig rigtigt ind.

Hvis folk lærer mig ordentligt at kende, vil de ikke kunne lide mig.

Det kan påvirke selvværdet længe efter, at mobningen er ophørt.

Nogle bliver meget selvkritiske og forsøger konstant at forbedre sig selv.

Andre gør sig små, undgår opmærksomhed eller holder igen i sociale sammenhænge.

Læs mere om selvværd og selvkritik.


Når du bliver meget opmærksom på andre

Hvis du tidligere er blevet ydmyget eller udelukket, giver det mening, at du bliver opmærksom på tegn på, at det kan ske igen.

Problemet opstår, hvis alarmberedskabet fortsætter i situationer, hvor du egentlig gerne vil kunne føle dig mere fri.

Du kan komme til at analysere:

Hvorfor sagde hun det sådan?

Var de stille, fordi jeg kom ind?

Synes de, jeg er mærkelig?

Har jeg sagt noget forkert?

Det kan udvikle sig til meget bekymring og grubleri og gøre sociale situationer udmattende.

For nogle kan tidligere mobning også bidrage til social angst eller en stærk frygt for at blive vurderet negativt.

Læs mere om angst.


Mobning kan påvirke dine relationer

Erfaringer med mobning kan også påvirke nære relationer.

Hvis du har lært, at fællesskaber kan være usikre, kan det være svært helt at stole på andre.

Nogle bliver meget følsomme over for tegn på afvisning.

Andre trækker sig først for at undgå selv at blive valgt fra.

Du kan længes efter nære relationer og samtidig være på vagt i dem.

Det kan skabe en vanskelig cirkel:

Du beskytter dig mod at blive såret, men beskyttelsen kan samtidig gøre det sværere at opleve den nærhed og tryghed, du egentlig ønsker.

Læs mere om tilknytning og relationer.


Mobning på arbejdspladsen

Mobning kan også forekomme mellem voksne.

På en arbejdsplads kan det eksempelvis handle om gentagen nedgørelse, udelukkelse, bagtalelse, ydmygelse eller andre krænkende handlinger.

Det kan være særligt belastende, fordi arbejdet både har betydning for økonomi, faglig identitet og sociale relationer.

Over tid kan situationen føre til betydelig psykisk belastning.

Nogle begynder at tvivle på deres egne vurderinger eller kompetencer. Andre bliver meget urolige før arbejdsdagen, får søvnproblemer eller oplever symptomer på stress, angst eller nedtrykthed.

Hvis mobningen foregår nu, er psykologhjælp kun én del af løsningen. Det kan også være nødvendigt at forholde sig til selve arbejdsmiljøet og søge relevant hjælp på arbejdspladsen.

Læs mere om stress og længerevarende belastning.


Er mobning et traume?

Mobning kan være dybt belastende, men det er ikke nødvendigt at kalde alle erfaringer med mobning for traumer.

Mennesker reagerer forskelligt, og konsekvenserne afhænger blandt andet af, hvad man har været udsat for, hvor længe det har stået på, hvilken støtte man har haft, og hvilke andre erfaringer man har med sig.

Hos nogle kan gentagen ydmygelse, trusler, vold eller social udelukkelse være forbundet med længerevarende traumereaktioner.

Hos andre viser følgerne sig primært som lavt selvværd, social usikkerhed, angst eller vanskeligheder i relationer.

Det vigtigste er derfor ikke først at afgøre, hvilket ord oplevelsen skal have.

Det vigtigste er at forstå hvordan den påvirker dig i dag.


“Hvorfor kan jeg ikke bare komme videre?”

Det spørgsmål stiller mange sig selv.

Især hvis mobningen ligger mange år tilbage.

Du kan måske tænke, at du burde have lagt det bag dig.

Men erfaringer, der gentages gennem længere tid, kan påvirke vores forventninger til både os selv og andre.

Hvis du i en vigtig periode af dit liv igen og igen har oplevet:

Du hører ikke til.

kan det tage tid at udvikle en mere grundlæggende oplevelse af:

Jeg må gerne være her.

Det betyder ikke, at fortiden skal definere resten af dit liv.

Men det kan være nødvendigt at arbejde med de spor, erfaringerne har efterladt.


Hvordan kan en psykolog hjælpe efter mobning?

Et psykologforløb tager udgangspunkt i, hvordan mobningen påvirker dig i dag.

Det kan blandt andet handle om at:

  • bearbejde konkrete oplevelser fra mobningen
  • forstå reaktioner, der stadig bliver aktiveret
  • arbejde med skam og selvkritik
  • styrke selvværdet
  • mindske frygten for andres vurderinger
  • arbejde med angst eller social usikkerhed
  • blive bedre til at mærke og sætte grænser
  • undersøge mønstre i relationer
  • genopbygge tillid til dig selv og andre.

Hvis mobningen stadig foregår, vil det samtidig være vigtigt at forholde sig til den aktuelle situation. Målet er ikke at lære dig at holde mere ud i et miljø, der fortsat er skadeligt.

Psykologhjælp efter mobning på Frederiksberg og i København

Hos Psykologerne på Frederiksberg hjælper vi unge og voksne, der oplever psykiske følger efter mobning, udelukkelse eller andre belastende sociale erfaringer.

Nogle kommer kort tid efter oplevelserne.

Andre søger først hjælp mange år senere.

Det er ikke afgørende, hvor længe siden det skete. Det afgørende er, om erfaringerne fortsat påvirker den måde, du har det med dig selv, andre mennesker eller bestemte situationer på.

Vores psykologer har forskellige faglige specialer, og behandlingen tilrettelægges ud fra dig og det, du ønsker hjælp til.

Klinikken ligger på Frederiksberg i København, og flere af vores psykologer har ledige tider.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til dig?
Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde en relevant psykolog.

Kontakt os Book tid

Læs mere om mobning og følelsen af at være forkert

Vi skriver om, hvordan mobning, afvisning og gentagne negative sociale erfaringer kan påvirke selvværd, relationer og den måde, du ser dig selv på.

Når mobningen er slut, men følelsen af at være forkert bliver
Om hvordan tidligere mobning kan vise sig som skam, social usikkerhed, frygt for afvisning og en vedvarende følelse af ikke rigtigt at høre til.

ADHD, skam og følelsen af at være forkert
Om hvordan gentagen kritik, misforståelser og social afvisning kan påvirke selvopfattelsen hos nogle mennesker med ADHD.

FAQ om mobning

Hvad er forskellen på mobning og en konflikt?

En konflikt kan opstå mellem mennesker, der grundlæggende har mulighed for at handle og svare igen på nogenlunde lige vilkår. Ved mobning er der typisk tale om gentagne negative handlinger og en situation, hvor den udsatte har svært ved at forsvare sig eller komme ud af positionen.

Kan mobning give angst?

Ja. Nogle bliver efter mobning meget opmærksomme på tegn på kritik eller afvisning og kan udvikle betydelig social usikkerhed eller angst. Det gælder dog ikke alle, der har været udsat for mobning.

Kan mobning påvirke selvværdet som voksen?

Ja. Gentagen nedgørelse og udelukkelse kan påvirke den måde, man ser sig selv på, også efter at mobningen er ophørt. Det kan blandt andet vise sig som selvkritik, usikkerhed eller en forventning om ikke at blive accepteret.

Kan man få hjælp mange år efter mobning?

Ja. Du behøver ikke have søgt hjælp, mens mobningen stod på. Et psykologforløb kan tage udgangspunkt i de problemer, oplevelserne skaber i dit liv i dag.

Er mobning et traume?

Mobning kan være meget belastende, og nogle udvikler traumereaktioner efter længerevarende eller alvorlig mobning. Men det er ikke nødvendigt eller fagligt præcist at betegne alle oplevelser med mobning som traumer.

Hvad gør jeg, hvis mit barn bliver mobbet?

Hvis mobningen foregår nu, er det vigtigt at inddrage de voksne og den institution eller skole, der har ansvar for barnets miljø. Psykologhjælp kan være relevant for barnet eller den unge, men bør ikke stå alene, hvis mobningen fortsætter.

Kan en psykolog hjælpe, hvis jeg bliver mobbet på arbejdet?

En psykolog kan hjælpe med de psykiske konsekvenser og med at forstå og håndtere dine reaktioner. Hvis mobningen fortsætter, er det samtidig vigtigt at forholde sig til arbejdsmiljøet og de relevante muligheder for hjælp dér.