Mobningen stoppede måske for mange år siden.
Du går ikke længere i den klasse. Du møder ikke de mennesker, der holdt dig udenfor, grinede af dig eller gjorde dig usikker på, om du overhovedet hørte til.
Alligevel kan erfaringerne følge med.
Måske bliver du hurtigt usikker, når andre er stille.
Du lægger mærke til små ændringer i et tonefald.
Du tænker længe over noget, du sagde.
Du bliver urolig, hvis en besked ikke bliver besvaret.
Eller du har en grundlæggende følelse af, at andre på et tidspunkt vil opdage, at der er noget ved dig, de ikke kan lide.
Når mobningen er slut, er det derfor ikke altid det samme som, at dens betydning er forsvundet.
Når andres blik bliver til dit eget
Hvis du gennem længere tid bliver behandlet, som om du er forkert, kan det påvirke den måde, du begynder at se dig selv på.
Det kan være kommentarer om dit udseende.
Måden du taler på.
Din personlighed.
Noget du er god eller dårlig til.
At du er for stille, for højlydt, for følsom, for mærkelig eller bare ikke passer ind.
Efterhånden kan spørgsmålet ændre sig fra:
Hvorfor behandler de mig sådan?
til:
Hvad er der galt med mig?
Det er en vigtig forskel.
For selv når de mennesker, der mobbede dig, ikke længere er en del af dit liv, kan deres vurderinger være blevet en del af din egen indre dialog.
“Jeg ved godt, at det er længe siden”
Mange voksne kan næsten blive irriterede på sig selv over stadig at være påvirkede.
Jeg burde være kommet videre.
Det var jo bare i skolen.
Jeg er voksen nu.
Men det er ikke mærkeligt, at gentagne sociale erfaringer kan få betydning for den måde, vi senere møder andre mennesker på.
Hvis du gennem lang tid har erfaret, at et fællesskab kan vende sig imod dig, kan det give mening, at du bliver mere opmærksom på tegn på, at det kan ske igen.
Det betyder ikke, at fortiden behøver styre resten af dit liv.
Men det kan være svært bare at beslutte sig for ikke længere at være påvirket af den.
Når du hele tiden holder øje med, om du er med
Efter mobning kan nogle blive meget opmærksomme på sociale signaler.
Du lægger måske mærke til:
- hvem der taler med hvem
- hvem der bliver inviteret
- om nogen ændrer tone, når du kommer
- om en besked bliver besvaret hurtigt
- om nogen ser på hinanden, mens du taler
- om du sagde noget forkert
- om andre virker mere interesserede i hinanden end i dig.
Det kan være udmattende.
For mens andre bare er til stede i en social situation, bruger du måske samtidig energi på at vurdere:
Er jeg stadig en del af fællesskabet?
Når nutiden bliver fortolket gennem fortiden
Problemet er, at sociale situationer næsten altid er tvetydige.
En ven svarer ikke på din besked.
En kollega virker kort for hovedet.
To mennesker taler sammen uden dig.
Nogen holder en fest, du ikke er inviteret til.
Det kan være afvisning.
Men der kan også være mange andre forklaringer.
Hvis du tidligere har været udsat for mobning, kan din opmærksomhed være særligt rettet mod den forklaring, der hedder:
De vil ikke have mig med.
Det er ikke, fordi du bilder dig noget ind.
Det er en måde at forsøge at beskytte dig mod at blive overrasket og såret igen.
Men hvis du konstant forventer afvisning, kan det blive svært at føle sig tryg, også i relationer hvor du faktisk er accepteret.
Mobning og følelsen af skam
Der er forskel på skyld og skam.
Skyld handler ofte om:
Jeg gjorde noget forkert.
Skam handler mere om:
Jeg er forkert.
Netop derfor kan mobning ramme så dybt.
Hvis du gentagne gange bliver gjort til den mærkelige, den uønskede eller den, der ikke passer ind, kan det påvirke din grundlæggende selvopfattelse.
Senere kan skammen vise sig som en stærk trang til at skjule sider af dig selv.
Du prøver måske at sige det rigtige.
Se rigtig ud.
Ikke fylde for meget.
Ikke være besværlig.
Ikke vise usikkerhed.
Ikke give andre noget, de kan kritisere.
Det kan blive en måde at forsøge at sikre sig mod igen at blive valgt fra.
Når du bliver god til at tilpasse dig
Nogle reagerer på tidligere mobning ved at blive meget opmærksomme på, hvad andre forventer.
Du bliver måske god til at aflæse et rum.
Tilpasser dine meninger.
Griner med.
Undgår konflikter.
Siger ja, selvom du mener nej.
Det kan fungere.
Andre kan endda opleve dig som meget social og hensynsfuld.
Men prisen kan være, at det bliver svært at mærke:
Hvad synes jeg egentlig selv?
Hvad har jeg lyst til?
Hvornår går nogen over min grænse?
Hvis du kan genkende det, kan du også læse om grænsesætning.
Når du trækker dig, før andre kan vælge dig fra
En anden strategi er at holde afstand.
Hvis det er farligt at håbe på at høre til, kan det føles tryggere ikke at satse for meget på relationer.
Du tager måske sjældent initiativ.
Tøver med at invitere nogen.
Fortæller ikke ret meget om dig selv.
Eller trækker dig, så snart du mærker den mindste usikkerhed.
På kort sigt kan det beskytte mod afvisning.
Men det kan samtidig skabe den ensomhed, du egentlig forsøger at undgå.
Du kan komme til at stå med en smertefuld erfaring:
Jeg hører aldrig rigtigt til.
Selvom du måske ikke længere giver andre mulighed for at vise dig, at du gør.
Mobning kan påvirke selvværdet langt ind i voksenlivet
Når man har været udsat for mobning, kan selvværdet blive knyttet meget tæt til andres reaktioner.
En positiv kommentar giver ro.
En kritisk kommentar kan fylde i flere dage.
Du kan have svært ved at tro på ros, men hurtigt tro på kritik.
Nogle forsøger at kompensere ved at præstere.
Hvis jeg er dygtig nok, flot nok, sjov nok eller hjælpsom nok, kan ingen vælge mig fra.
Problemet er, at selvværdet så bliver afhængigt af hele tiden at få bekræftet, at du er god nok.
Læs mere om selvværd og selvkritik.
“Var det overhovedet mobning?”
Det spørgsmål kan også fylde.
Måske blev du ikke slået.
Måske var der ingen direkte trusler.
Måske var der ikke én bestemt person, der mobbede dig.
Du blev bare aldrig inviteret.
De andre flyttede sig, når du satte dig.
Der blev grinet, uden at nogen sagde hvorfor.
Du opdagede en gruppechat, du ikke var med i.
Eller du oplevede igen og igen, at du stod lige uden for fællesskabet.
Social udelukkelse kan være vanskelig at beskrive netop fordi meget af det, der sker, ikke nødvendigvis ser dramatisk ud udefra.
Men du behøver ikke bevise, at dine erfaringer opfylder en bestemt definition, før du må forholde dig til den betydning, de har haft for dig.
Når sociale medier holder den gamle usikkerhed i live
For nogle bliver sociale medier et særligt vanskeligt sted efter erfaringer med mobning eller udelukkelse.
Her er fællesskabet synligt.
Du kan se festen, du ikke var med til.
Venner, der mødes uden dig.
Hvem der liker hinandens opslag.
Hvem der svarer.
Og hvem der ikke gør.
Det kan aktivere den gamle usikkerhed meget hurtigt.
Ikke fordi enhver manglende invitation er mobning.
Men fordi situationen kan minde om noget, du allerede kender:
De andre er sammen. Jeg står udenfor.
Nye relationer kan give nye erfaringer
At arbejde med følgerne efter mobning handler ikke om at overbevise dig selv om, at alle mennesker er søde, og at du aldrig vil blive afvist igen.
Det ville ikke være realistisk.
Vi oplever alle afvisninger, misforståelser og relationer, der ikke lykkes.
Forandringen kan i stedet bestå i, at du gradvist bliver bedre til at skelne mellem:
Det, der sker nu – og det, du forventer vil ske på grund af det, der skete dengang.
En ven, der ikke svarer, behøver ikke betyde, at venskabet er slut.
En kollega, der er uenig med dig, behøver ikke betyde, at hele gruppen vender sig imod dig.
Og hvis nogen faktisk ikke kan lide dig, behøver det ikke betyde, at der er noget grundlæggende galt med dig.
Du skal ikke lære at være ligeglad med andre
Nogle tror, at målet må være:
Jeg skal være ligeglad med, hvad andre tænker.
Men mennesker er sociale.
Det betyder noget for os at høre til.
Det er ikke et problem i sig selv.
Målet er snarere, at andres reaktioner ikke hele tiden skal afgøre, hvordan du har det med dig selv.
At du kan være i en gruppe uden konstant at kontrollere, om du stadig er accepteret.
At du kan tåle en uenighed uden straks at forvente afvisning.
Og at du kan vise mere af dig selv uden hele tiden at forsøge at være den version, der er mindst risikabel for andre.
Når mobning hænger sammen med ADHD
Nogle mennesker med ADHD har gennem opvæksten haft flere erfaringer med kritik, konflikter, misforståelser eller social afvisning.
Det betyder ikke, at ADHD nødvendigvis fører til mobning, og det betyder heller ikke, at alle med ADHD har sådanne erfaringer.
Men hvis både ADHD og tidligere mobning er en del af din historie, kan det være vigtigt at forstå begge dele.
Vi har skrevet mere om dette i ADHD, skam og følelsen af at være forkert. Her beskriver vi blandt andet, hvordan gentagne erfaringer med kritik og social afvisning kan påvirke selvopfattelsen hos nogle mennesker med ADHD.
Hvordan arbejder man med følgerne efter mobning?
Der findes ikke én bestemt måde.
Det afhænger af, hvordan erfaringerne påvirker dig i dag.
For nogle handler det især om selvværd og skam.
For andre om social angst, bekymringer eller en stærk følsomhed over for afvisning.
Andre igen oplever problemer med tillid, grænser eller nære relationer.
I et psykologforløb kan det derfor være relevant at arbejde med:
- hvordan mobningen har påvirket dit syn på dig selv
- hvilke situationer der stadig aktiverer usikkerheden
- hvordan du fortolker andres reaktioner
- selvkritik og skam
- frygt for afvisning
- undgåelse af sociale situationer
- grænser og relationer
- konkrete oplevelser fra mobningen, som fortsat fylder.
Målet er ikke at viske fortiden ud.
Det er, at det, der skete dengang, får mindre magt over den måde, du lever dit liv på i dag.
Psykologhjælp efter mobning på Frederiksberg og i København
Hos Psykologerne på Frederiksberg hjælper vi unge og voksne, der oplever, at mobning, udelukkelse eller andre negative sociale erfaringer stadig påvirker deres selvværd, relationer eller trivsel.
Det er ikke afgørende, om mobningen foregår nu eller ligger mange år tilbage.
Det afgørende er, hvordan du har det i dag.
Du kan læse mere om vores psykologhjælp ved mobning.
Vores klinik ligger på Frederiksberg i København, og flere af vores psykologer har ledige tider.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også se ledige tider og booke direkte i vores online kalender.
