Hvad er forskellen på bekymringer og grublerier?

Bekymringer og grublerier minder om hinanden, men retter sig ofte i forskellige retninger.

Bekymringer handler typisk om fremtiden:

Hvad nu hvis noget går galt?
Hvad hvis jeg ikke kan klare det?
Hvad hvis jeg træffer den forkerte beslutning?
Hvad hvis der sker noget med én, jeg holder af?

Grublerier handler oftere om noget, der allerede er sket eller om dig selv:

Hvorfor gjorde jeg sådan?
Hvad skulle jeg have sagt?
Hvorfor reagerer jeg altid sådan?
Hvad er der galt med mig?

Fælles for begge dele er, at vi forsøger at tænke os frem til en form for sikkerhed, forklaring eller løsning.

Men når tænkningen bliver ved uden at føre til en beslutning eller handling, kan den i stedet skabe mere uro og usikkerhed.

Hvornår bliver bekymringer et problem?

Bekymring er en naturlig del af livet.

Hvis du har en vigtig samtale i morgen eller står over for et konkret problem, kan det være hjælpsomt at tænke situationen igennem og overveje, hvad du vil gøre.

Problemet opstår, når bekymringen ikke længere hjælper dig med at løse noget.

Det kan for eksempel være, hvis du:

  • bruger meget tid på de samme tanker
  • hele tiden forestiller dig, hvad der kan gå galt
  • har svært ved at træffe beslutninger
  • gennemgår samtaler og situationer igen og igen
  • ofte søger bekræftelse hos andre
  • har svært ved at slippe spørgsmål, der ikke kan besvares med sikkerhed
  • får svært ved at falde i søvn på grund af tankemylder
  • har svært ved at koncentrere dig om det, du laver
  • undgår situationer, fordi du er bange for, hvad der kan ske

Et nyttigt spørgsmål kan være:

Er jeg ved at løse et problem – eller tænker jeg over det samme problem igen?

Problemløsning fører som regel på et tidspunkt til en beslutning eller handling. Bekymring og grublen kan fortsætte længe uden at bringe dig tættere på et svar.

Hvorfor kan jeg ikke bare stoppe med at bekymre mig?

Det kan være svært at forstå, hvorfor tankerne bliver ved, når man godt ved, at de ikke hjælper.

En del af forklaringen kan være, at bekymringer ofte føles nyttige.

Når du bekymrer dig, kan det opleves, som om du forbereder dig:

Hvis jeg bare tænker det ordentligt igennem, kan jeg måske forhindre, at noget går galt.

Bekymringen kan derfor give en oplevelse af at gøre noget i en situation, hvor du i virkeligheden ikke har fuld kontrol.

Det kan samtidig gøre det svært at stoppe.

For hvad nu hvis den tanke, du ikke fik tænkt færdig, netop var den vigtige?

Så kan én bekymring føre til den næste, uden at du nogensinde når frem til den sikkerhed, du leder efter.

Bekymringer, kontrol og usikkerhed

Et centralt tema ved mange bekymringer er usikkerhed.

Vi vil gerne vide:

Kommer det til at gå godt?

Har jeg truffet den rigtige beslutning?

Er der noget, jeg har overset?

Er de andre tilfredse med mig?

Men mange af livets vigtigste spørgsmål kan ikke besvares med fuldstændig sikkerhed.

Du kan ikke vide præcis, hvordan en samtale går i morgen, om en anden person bliver skuffet, eller om den beslutning, du træffer, viser sig at være den bedste.

Hvis du har svært ved at være i denne usikkerhed, kan du komme til at forsøge at skabe sikkerhed gennem mere tænkning, kontrol, planlægning eller bekræftelse fra andre.

Det kan give kortvarig ro – men samtidig fastholde oplevelsen af, at usikkerhed er noget, der skal fjernes.

Arbejdet med bekymringer handler derfor ofte ikke om at få sikkerhed om alt.

Det handler også om gradvist at kunne leve med, at noget er usikkert, uden at skulle løse det med flere tanker.

Når du grubler over samtaler bagefter

Måske kender du det:

Du kommer hjem fra en middag, et møde eller en samtale og begynder at gennemgå det hele.

Talte jeg for meget?

Lød jeg dum?

Hvorfor sagde jeg det?

Mon hun blev irriteret på mig?

Det kan føles, som om du analyserer situationen for at lære af den.

Men jo længere du gennemgår den, desto flere detaljer og mulige fejl kan du ofte finde.

I stedet for at blive mere sikker bliver du mere usikker.

Hvis det sker ofte, kan du også begynde at holde mere øje med dig selv, mens du er sammen med andre. Det kan gøre det vanskeligere at være til stede i relationen.

Grublerier og selvkritik

Grublerier kan også rette sig mod dig selv.

Hvorfor er jeg sådan?

Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?

Hvorfor gør jeg altid det forkerte?

Her kan grublerier og selvkritik komme til at forstærke hinanden.

Du forsøger måske at forstå dig selv bedre, men ender i stedet med igen og igen at finde beviser på, at der er noget galt med dig.

Hvis du genkender det, kan du også læse om selvværd og selvkritik.

Hvorfor bliver tankerne værre om aftenen?

Mange oplever, at tankerne især begynder at køre, når de går i seng.

Om dagen er opmærksomheden optaget af arbejde, studie, mennesker og praktiske opgaver. Når der bliver stille, bliver der mere plads til de tanker, der måske har ligget i baggrunden.

Sengen kan derfor blive stedet, hvor du begynder at analysere dagen, planlægge morgendagen eller forsøge at løse problemer.

Og jo mere frustreret du bliver over ikke at kunne sove, desto mere kan søvnen i sig selv blive noget, du begynder at bekymre dig om.

Bekymringer og angst

Bekymringer betyder ikke nødvendigvis, at du har en angstlidelse.

Men bekymringer spiller en central rolle ved flere former for angst.

Ved generaliseret angst kan bekymringer eksempelvis fylde på tværs af mange områder – arbejde, helbred, familie, økonomi, relationer eller fremtiden – og være svære at slippe igen.

Ved andre former for angst kan bekymringerne være mere knyttet til bestemte situationer.

Det afgørende er derfor ikke kun, hvad du tænker på, men hvor meget bekymringerne fylder, og hvad de får dig til at gøre eller undgå.

Bekymringer og stress

Når du er belastet gennem længere tid, kan det blive sværere at skabe mental afstand til problemer.

Tankerne kan køre hurtigere, små problemer kan føles større, og det kan blive vanskeligere at prioritere og træffe beslutninger.

Samtidig kan vedvarende bekymringer i sig selv være udmattende.

Der kan derfor opstå et samspil, hvor stress giver mere tankemylder, mens tankemylderet gør det vanskeligere at finde ro og restituere.

ADHD og tankemylder

Mange med ADHD eller ADD beskriver, at der er meget aktivitet i hovedet.

Men tankemylder ved ADHD og bekymringer er ikke nødvendigvis det samme.

For nogle hænger tankemylder blandt andet sammen med vanskeligheder med at regulere opmærksomheden og slippe bestemte tanker.

For andre kan mange års erfaringer med at glemme aftaler, komme for sent, miste overblikket eller blive kritiseret føre til reelle bekymringer:

Har jeg glemt noget?

Kommer jeg til at lave den samme fejl igen?

Har jeg styr på det hele?

Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad der driver tankerne hos den enkelte, frem for at antage, at al overtænkning skyldes det samme.

Perfektionisme og bekymringer

Hvis det er meget vigtigt for dig at træffe den rigtige beslutning, undgå fejl eller gøre ting rigtig godt, kan der opstå meget mental kontrol.

Har jeg tænkt på alt?

Kunne jeg have gjort det bedre?

Hvad hvis jeg vælger forkert?

Perfektionisme kan derfor føre til både bekymringer før en situation og grublerier efter den.

Det kan også hænge sammen med præstationspres og overpræstation.

Når du hele tiden søger bekræftelse

Hvis du er bekymret, kan det være fristende at spørge andre:

Tror du, det går?

Synes du, jeg gjorde noget forkert?

Er du sikker på, at jeg ikke skal være bekymret?

Et beroligende svar kan give en følelse af lettelse.

Men lettelsen holder ikke nødvendigvis længe.

Hvis du igen og igen har brug for andre til at skabe sikkerhed, kan du samtidig komme til at opleve, at du ikke selv kan være i tvivlen.

Derfor kan arbejdet med bekymringer også handle om gradvist at kunne rumme, at vi ikke altid kan få et sikkert svar.

Hvad kan du selv gøre?

Målet behøver ikke være at få alle bekymringer til at forsvinde.

Det kan være mere hjælpsomt at blive bedre til at opdage, hvornår tænkningen hjælper dig – og hvornår den bare fortsætter.

Du kan eksempelvis spørge dig selv:

Er der et konkret problem, jeg kan gøre noget ved lige nu?

Hvis ja, kan næste skridt være at beslutte, hvad du konkret vil gøre.

Hvis nej, er udfordringen måske ikke at finde det rigtige svar, men at kunne lade spørgsmålet stå ubesvaret.

Du kan også øve dig i at lægge mærke til en tanke uden straks at gå videre med den.

En tanke behøver ikke nødvendigvis analyseres, løses eller handles på, bare fordi den dukker op.

For nogle kan det også være hjælpsomt at udsætte bekymringen til et bestemt tidspunkt frem for at følge den, hver gang den opstår.

Det handler ikke om at ignorere reelle problemer. Det handler om at skelne mellem problemløsning og gentagen bekymring.

Hvornår kan det være hjælpsomt at tale med en psykolog?

Det kan være relevant at søge hjælp, hvis bekymringer eller grublerier:

  • fylder en stor del af dagen
  • forstyrrer din søvn
  • påvirker dit arbejde eller studie
  • gør det svært at koncentrere dig
  • påvirker dine relationer
  • fører til meget selvkritik
  • gør det svært at træffe beslutninger
  • betyder, at du undgår ting, du egentlig gerne vil
  • får dig til konstant at søge beroligelse eller bekræftelse
  • bliver ved, selvom du godt ved, at tankerne ikke bringer dig videre

Du behøver ikke have en angstdiagnose for at få hjælp.

Psykologhjælp ved bekymringer og grublerier

Et psykologforløb tager udgangspunkt i, hvordan bekymringerne eller grublerierne fungerer hos netop dig.

Samtalerne kan blandt andet have fokus på at:

  • forstå, hvad der sætter tankerne i gang
  • skelne mellem problemløsning og bekymring
  • opdage de mønstre, der holder tankerne i gang
  • mindske behovet for kontrol og bekræftelse
  • arbejde med selvkritik og perfektionisme
  • blive bedre til at være i usikkerhed
  • kunne lade tanker være til stede uden at skulle løse dem
  • handle på det, der er vigtigt for dig, selvom du ikke føler dig helt sikker

Hvis bekymringerne hænger sammen med eksempelvis angst, stress, ADHD, depression, selvkritik eller andre vanskeligheder, kan det også indgå i behandlingen.

Målet er ikke nødvendigvis at få et hoved uden bekymringer.

Målet er, at tankerne får mindre magt over, hvordan du lever dit liv.

Behandling hos Psykologerne på Frederiksberg

Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi psykologhjælp til unge og voksne med bekymringer, grublerier og tankemylder.

Behandlingen tilpasses dig og det, der ligger bag dine vanskeligheder. For nogle er bekymringerne tæt forbundet med angst og behovet for sikkerhed. For andre fylder selvkritik, perfektionisme, stress, ADHD eller tilbagevendende grublerier mere.

Vi ser derfor både på selve tankemønstrene og på den sammenhæng, de opstår i.

Klinikken ligger på Frederiksberg i København, og flere af vores psykologer har ledige tider.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med?
Vi hjælper dig gerne med at finde en psykolog med relevant erfaring.

Kontakt os Book her

Læs mere om bekymringer og grublerier

Vi skriver om bekymringer, grublerier og de mønstre, der kan gøre det svært at få ro fra tankerne. Du kan blandt andet læse:

Til dig, der bor i dit eget hoved – en kærlig opsang til dine grublerier
Om når tankerne kører i ring, og du bruger meget energi på at analysere, bekymre dig og forsøge at tænke dig frem til sikkerhed.

Angst uden grund – når du fungerer, men kroppen er i alarm
Om uro og angst, der kan være svær at forstå, fordi livet på overfladen fungerer, men tanker og krop alligevel har svært ved at finde ro.

Den indre dommer og slavepiskeren – når du aldrig føler dig god nok
Om selvkritik, perfektionisme og de tanker, der kan få dig til hele tiden at analysere, om du har gjort det godt nok.

Overspringshandlinger og prokrastination – hvorfor gør vi det?
Om hvorfor bekymring, perfektionisme og ubehag nogle gange får os til at udskyde det, vi egentlig gerne vil gøre.

FAQ om bekymringer og grublerier

Hvad er en bekymringstendens?

En bekymringstendens betyder, at du ofte bliver optaget af, hvad der kan gå galt, og har svært ved at slippe bekymringerne igen. Bekymringer er normale. De bliver især et problem, når de fylder så meget, at de påvirker eksempelvis søvn, koncentration, humør eller livskvalitet. At bekymre sig er en normal del af livet. Det bliver først problematisk, når bekymringerne fylder så meget, at de skaber vedvarende uro eller påvirker søvn, koncentration, humør og livskvalitet.

Hvad er forskellen på bekymringer og grublerier?

Bekymringer retter sig ofte mod fremtiden og det, der måske kan ske. Grublerier handler oftere om fortiden, noget der allerede er sket, eller spørgsmål om dig selv.

Fælles for begge er, at tænkningen kan fortsætte uden at føre til en løsning.

Hvorfor kan jeg ikke stoppe med at bekymre mig?

Bekymringer kan føles nyttige, fordi de giver en oplevelse af, at du forbereder dig eller forsøger at forhindre noget i at gå galt.

Derfor kan det føles risikabelt at lade være med at bekymre sig. Problemet er, at det sjældent er muligt at tænke sig frem til fuldstændig sikkerhed om fremtiden.

Er overtænkning det samme som grublerier?

“Overtænkning” er ikke en præcis psykologisk betegnelse, men bruges ofte om både bekymringer og grublerier.

Det afgørende er ikke nødvendigvis, hvor meget du tænker, men om tænkningen hjælper dig med at løse noget, eller om du bliver ved med at kredse om de samme spørgsmål.

Hvorfor grubler jeg over samtaler bagefter?

Mange gennemgår sociale situationer bagefter:

Talte jeg for meget?
Lød jeg dum?
Hvorfor sagde jeg det?
Mon hun blev irriteret på mig?

Det kan være et forsøg på at finde ud af, om man gjorde noget forkert, og dermed undgå afvisning eller kritik næste gang.

Men jo mere situationen analyseres, desto flere detaljer og mulige fejl kan man ofte finde. Det kan øge usikkerheden frem for at mindske den.

Hvorfor bliver bekymringer værre om aftenen?

Når dagens aktiviteter stopper, er der ofte mere plads til de tanker, der har ligget i baggrunden. Hvis sengetid samtidig bliver tidspunktet, hvor du analyserer problemer og planlægger næste dag, kan tankemylder gøre det vanskeligere at falde til ro.

Er mange bekymringer tegn på angst?

Ikke nødvendigvis. Alle mennesker bekymrer sig.

Ved flere former for angst spiller vedvarende bekymringer dog en central rolle. Det er blandt andet tilfældet ved generaliseret angst. Man kan samtidig have mange bekymringer uden at opfylde kriterierne for en angstdiagnose.

Kan grublerier føre til depression?

Ja. Grublerier forekommer ofte ved depression og kan være med til at fastholde tristhed, håbløshed og selvkritik.

Det betyder ikke, at grublerier automatisk fører til depression, men vedvarende grublerier kan være værd at tage alvorligt.

Hvorfor hjælper det ikke, når nogen siger, at jeg bare skal lade være med at tænke på det?

Tanker kan ikke bare slukkes efter behov. Forsøg på aktivt at undertrykke en bestemt tanke kan nogle gange gøre os endnu mere opmærksomme på den.

Arbejdet handler derfor ofte mindre om at kontrollere alle tanker og mere om, hvordan du reagerer på dem, når de dukker op.

Hvornår bør jeg søge psykolog for bekymringer og grublerier?

Det kan være relevant, hvis tankerne fylder meget, påvirker din søvn, dit arbejde, studie eller dine relationer, eller betyder, at du undgår ting, du gerne vil.

Det kan også være relevant, hvis du godt kan se, at du overtænker, men oplever, at du ikke selv kan komme ud af mønsteret.

Hjælper det at sætte tid af til bekymringer?

For nogle kan det være hjælpsomt at arbejde med såkaldt bekymringstid, hvor bekymringer udsættes til et bestemt tidspunkt på dagen.

Formålet er ikke at ignorere problemer, men at opdage, at en bekymring ikke nødvendigvis behøver vores opmærksomhed, lige når den dukker op.

Man kan gradvist få erfaring med: Jeg kan godt have denne tanke uden at skulle løse den nu.

Hvorfor søger jeg hele tiden bekræftelse hos andre?

Hvis man er meget bekymret, kan man få trang til at spørge andre:
“Tror du, det går?”
“Synes du, jeg gjorde noget forkert?”
“Er du sikker på, at jeg ikke skal være bekymret?”

Beroligelse kan give kortvarig lettelse. Men hvis man igen og igen har brug for andre til at skabe sikkerhed, kan man samtidig komme til at lære, at usikkerhed er noget, man ikke selv kan være i.

Derfor kan arbejdet med bekymringer også handle om gradvist at kunne rumme, at vi ikke kan vide alt med sikkerhed.

Kan perfektionisme hænge sammen med grublerier og bekymringer?

Ja. Hvis det er meget vigtigt at undgå fejl, træffe den rigtige beslutning eller gøre ting perfekt, kan du komme til at bruge meget tid på at kontrollere og analysere.

Det kan føre til bekymringer før en situation og grublerier bagefter.

Kan ADHD give mange bekymringer og grublerier?

Ja, nogle mennesker med ADHD oplever meget tankemylder og kan også have mange bekymringer.

Årsagerne kan være forskellige. Derfor er det vigtigt at undersøge, om tankerne eksempelvis hænger sammen med opmærksomhedsregulering, stress, tidligere erfaringer, angst eller frygt for at glemme eller overse noget.

Hvornår bør jeg søge psykolog for bekymringer og grublerier?

Det kan være relevant at søge hjælp, hvis bekymringer eller grublerier fylder en stor del af dagen, forstyrrer din søvn, påvirker dit arbejde eller dine relationer eller betyder, at du undgår ting, du egentlig gerne vil.

Det kan også være relevant, hvis du oplever, at du godt ved, at du overtænker, men alligevel ikke kan komme ud af det.

Man behøver ikke have en angstdiagnose for at få hjælp.

Hvordan arbejder en psykolog med bekymringer og grublerier?

Behandlingen afhænger af, hvad der ligger bag, og hvordan bekymringerne fungerer hos den enkelte.

Man kan blandt andet arbejde med at skelne mellem problemløsning og bekymring, reducere uhensigtsmæssig kontrol og beroligelsessøgning, øge tolerancen for usikkerhed og lære at forholde sig anderledes til tanker.

Afhængigt af problemstillingen kan der eksempelvis arbejdes med metoder fra kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi eller ACT.

Målet er ikke nødvendigvis at få et hoved uden bekymringer.
Målet er, at tankerne får mindre magt over, hvordan du lever dit liv.

Kan jeg få psykologhjælp til bekymringer og grublerier på Frederiksberg?

Ja. Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi psykologhjælp til voksne, unge og børn, hvor bekymringer, grublerier, overtænkning, angst eller tankemylder fylder for meget.

Samtalerne tager udgangspunkt i, hvad der vedligeholder bekymringerne hos den enkelte, og hvordan man kan skabe nye måder at forholde sig til tanker og usikkerhed på.

Samtaler kan foregå hos psykolog på Frederiksberg i København eller online.