Mange kvinder bliver overraskede, når sexlysten ændrer sig i overgangsalderen. For nogle sker det gradvist, mens andre oplever et markant skift. Det kan skabe bekymring, frustration og i nogle tilfælde skyldfølelse. Ikke mindst hvis man lever i et parforhold og frygter, at den manglende lyst vil påvirke relationen.

Men nedsat sexlyst i overgangsalderen er både almindeligt og forståeligt. Og vigtigst af alt: Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt med dig, dit forhold eller din kærlighed til din partner.

Hvad siger forskningen?

Forskning viser, at mange kvinder oplever ændringer i deres seksuelle funktion i forbindelse med overgangsalderen. Forandringerne kan blandt andet omfatte nedsat lyst, mindre ophidselse, vaginal tørhed, smerter ved samleje og lavere seksuel tilfredshed.

Samtidig viser forskningen, at seksuel lyst ikke alene påvirkes af hormoner. Faktorer som stress, søvnproblemer, kropslige forandringer, psykisk trivsel, relationen til partneren og livsomstændigheder spiller ofte en lige så stor rolle.

Derfor er det sjældent så enkelt som: "Mindre østrogen giver mindre lyst."

Når lyst bliver responsiv frem for spontan

Mange kvinder beskriver, at de tidligere kunne opleve spontan lyst – en lyst, der opstod af sig selv.

I overgangsalderen ændrer dette sig ofte. Lysten bliver i højere grad responsiv. Det betyder, at lysten først opstår efter nærhed, berøring, flirt, følelsesmæssig kontakt eller erotiske stimuli.

Problemet er, at mange par fortsat forventer, at lyst skal komme spontant. Når den ikke gør det, begynder både kvinden og partneren ofte at lede efter forklaringer.

Måske tænker kvinden:

"Hvad er der galt med mig?"

Mens partneren tænker:

"Er hun ikke tiltrukket af mig længere?"

Begge fortolkninger kan skabe afstand, selvom de sjældent afspejler virkeligheden.

Det vi ofte møder i det terapeutiske rum

Som psykolog møder jeg mange kvinder, der kommer med netop denne bekymring. De beskriver ofte, at de elsker deres partner, ønsker nærhed og værdsætter relationen, men at lysten til sex er blevet markant mindre eller helt forsvundet.

En kvinde i begyndelsen af 50'erne fortalte:

"Jeg elsker min mand, men når han lægger op til sex, får jeg lyst til at vende mig om og sove. Jeg føler mig skyldig, fordi jeg ved, at det betyder noget for ham."

En anden beskrev:

"Jeg savner faktisk nærheden, men jeg er bange for, at et kram eller et kys automatisk bliver en invitation til sex. Derfor trækker jeg mig."

Det særlige er, at problemet sjældent kun handler om sex.

Ofte handler det om de følelser, der opstår omkring den manglende lyst. Mange kvinder oplever skyld, skam og bekymringer om, hvorvidt de skuffer deres partner. Samtidig ser vi partnere, der føler sig afvist, usikre eller bekymrede for forholdets fremtid.

I terapien arbejder vi derfor sjældent kun med seksualiteten. Vi arbejder også med kommunikationen mellem parterne, forventningerne til sex, kroppens forandringer, selvkritiske tanker og den følelsesmæssige afstand, der kan opstå, når begge går alene med deres bekymringer.

Når overgangsalderen møder livets øvrige belastninger

For mange kvinder falder overgangsalderen sammen med en livsfase præget af betydelige krav og forandringer.

Børnene kræver stadig opmærksomhed, arbejdslivet kan være krævende, forældre bliver ældre og får måske brug for hjælp, samtidig med at kroppen forandrer sig.

I terapien møder vi ofte kvinder, som gennem mange år har været vant til at tage sig af alle andre. De har været omsorgspersoner, mødre, partnere og medarbejdere, men har haft svært ved at prioritere egne behov.

Når kroppen begynder at sige fra gennem træthed, søvnproblemer eller nedsat lyst, bliver det for nogle kvinder et signal om, at noget har brug for opmærksomhed.

Nogle oplever dette som et tab. Andre oplever det som en mulighed for at lære sig selv bedre at kende og skabe et mere autentisk forhold til deres seksualitet.

Tidligere erfaringer kan få ny betydning

For nogle kvinder aktualiserer overgangsalderen også tidligere livserfaringer.

Vi møder eksempelvis kvinder, som tidligere har været udsat for grænseoverskridelser, seksuelle overgreb eller relationer, hvor deres egne behov ikke blev respekteret. Andre har gennem livet lært at tilsidesætte egne ønsker for at imødekomme andres behov.

Når kroppen ændrer sig, bliver det ofte vanskeligere at ignorere disse erfaringer.

Det betyder ikke nødvendigvis, at overgangsalderen skaber problemerne, men snarere at de kropslige og følelsesmæssige forandringer gør det sværere at holde afstand til dem.

Derfor kan nedsat lyst nogle gange være et signal om, at noget vigtigt kalder på forståelse og omsorg.

Den tavshed, der skaber afstand

Mange kvinder forsøger at håndtere udfordringerne alene.

De håber, at lysten kommer tilbage af sig selv.
De undgår samtaler om sex.
De siger ja til sex, selvom de ikke har lyst.
Eller de afviser sex uden at fortælle, hvad der egentlig foregår.

Resultatet bliver ofte, at begge parter føler sig alene.

Den ene føler sig presset.
Den anden føler sig afvist.

Ikke fordi kærligheden mangler, men fordi samtalen mangler.

Sådan taler du med din partner om nedsat sexlyst

Det vigtigste råd er enkelt:

Tal om det, før det bliver et problem mellem jer.

Mange forsøger at tage samtalen i forbindelse med en afvisning eller konflikt. Det er sjældent det bedste tidspunkt.

Vælg i stedet et roligt tidspunkt, hvor ingen føler sig afvist eller presset.

Du kan eksempelvis sige:

"Jeg vil gerne tale med dig om noget, der fylder hos mig. Min lyst har ændret sig, og det gør mig faktisk ked af det. Det handler ikke om, at jeg ikke elsker dig eller finder dig attraktiv. Jeg prøver selv at forstå, hvad der sker i min krop."

Når vi formulerer os på denne måde, reduceres risikoen for, at partneren tolker ændringen som manglende kærlighed eller tiltrækning.

Tal om behov – ikke kun om sex

Når lysten ændrer sig, kan det være hjælpsomt at undersøge, hvad sex og intimitet betyder for jer hver især.

For nogle handler sex primært om:

• fysisk nydelse
• følelsesmæssig kontakt
• samhørighed
• bekræftelse
• afslapning
• kærlighed

Når vi bliver nysgerrige på behovene bag seksualiteten, bliver det lettere at finde nye måder at mødes på.

Måske har partneren i virkeligheden brug for nærhed og kontakt.
Måske har du brug for tryghed, ro og mindre pres.

Disse samtaler skaber ofte mere forståelse end diskussioner om, hvor ofte man bør have sex.

Intimitet er mere end samleje

Mange par kommer til at sidestille intimitet med sex.

Men følelsesmæssig nærhed, fysisk kontakt og oplevelsen af forbindelse er mindst lige så vigtige for relationens trivsel.

Prøv derfor at genopdage intimiteten uden et krav om samleje:

• Hold i hånd.
• Lig tæt på sofaen.
• Kys længere end sædvanligt.
• Giv hinanden massage.
• Prioritér tid alene som par.
• Tal om ønsker, behov og fantasier.

Når presset fjernes, oplever mange kvinder, at lysten får bedre betingelser for at opstå.

Hvornår skal man søge hjælp?

Hvis den nedsatte sexlyst skaber betydelig mistrivsel, konflikter eller afstand i parforholdet, kan det være hjælpsomt at tale med en læge, gynækolog, sexolog eller psykolog med viden om seksualitet og overgangsalder.

Nogle gange handler det om hormonelle forandringer eller fysiske gener. Andre gange handler det om stress, relationelle udfordringer, tidligere erfaringer eller selvkritiske forestillinger om, hvordan man "burde" være.

Ofte er det en kombination.

En afsluttende tanke

Nedsat sexlyst i overgangsalderen er ikke et tegn på, at du er gået i stykker.

Din krop forandrer sig.
Dit liv forandrer sig.
Dine behov forandrer sig.

For mange kvinder handler vejen frem ikke om at få den gamle lyst tilbage, men om at lære den nye lyst at kende.

Når vi møder os selv med nysgerrighed frem for kritik, og når vi tør invitere vores partner ind i samtalen, bliver det muligt at skabe nye former for nærhed, intimitet og seksualitet.

Måske er overgangsalderen ikke afslutningen på et seksualliv, men begyndelsen på et nyt kapitel.